Hjælpemenu

Hovedmenu

Kopi EPU: svar på spm. 6 om direktiv om adgang for el fra vedvarende energikilder til det indre marked og til miljø-

Bilag tilgået Folketingets Europaudvalg

Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Europaudvalget
(Alm. del - bilag 231)
energiministerråd
(Offentligt)
_____________________________________________
EPU, Alm. del - bilag 107 (Løbenr. 2932)

 

 

 

Den 10. november 2000

Under henvisning til udvalgets skrivelse af 5. oktober 2000 følger vedlagt i 70 eksemplarer besvarelse af spørgsmål nr. 6 (Alm. del {{SPA}} bilag 17).

 

 

 

 

Svend Auken Knud Pedersen

 

 

 

MILJØ- OG ENERGIMINISTERIET

DEPARTEMENTET

 

J.nr. ENS 201-0029

 

 

Den 10. november 2000

 

Miljø- og energiministerens besvarelse af spørgsmål nr. 6 stillet af Folketingets Energipolitiske Udvalg (Alm. del - bilag 17).

Spørgsmål nr. 6:

"Vil regeringen ved den videre forhandling af forslaget til direktiv om adgang for el fra vedvarende energikilder til det indre elmarked tage højde for bemærkningerne fra Danske Fjernvarmeværkers Forening om, at forslaget vil forringe de små kraftvarmeværkers økonomi i betydelig grad, hvilket vil få økonomiske konsekvenser for varmeforbrugerne, jf. (1999-2000) alm. del - bilag 711?"

Svar:

Direktivforslaget rummer en bestemmelse, der udsætter harmoniseringen af støttesystemerne i medlemslandene i fem år fra ikrafttrædelsen, men som samtidig udstikker nogle hovedprincipper for et eventuelt kommende harmoniseret støttesystem, som måtte blive foreslået af Kommissionen på grundlag af erfaringerne i den mellemliggende periode.

Bemærkningerne fra Danske Fjernvarmeværkers Forening (DFF) er møntet på bestemmelsen om et sådant eventuelt kommende harmoniseret støttesystem. DFF finder, at hvis en kommende liberalisering og harmonisering udformes uden sikring af den kombinerede el- og varmeproduktion og uden sikring af de små kraftvarmeproducenter, vil det kunne få uoverskuelige følger for varmeforbrugerne i små biomassekraftvarmeværker.

Jeg er enig i, at det er meget vigtigt at beskytte varmeforbrugerne knyttet til de små biomassekraftvarmeværker. Når Kommissionen til sin tid eventuelt fremsætter et nyt direktivforslag med henblik

på harmonisering af støtteordningerne, vil regeringen derfor i forhandlingerne om et sådant forslag lægge vægt på, at harmoniseringen ikke sker på bekostning af disse varmeforbrugere.