Hjælpemenu

Hovedmenu

Kommissionenes begrundede udtalelse af 18. juli 2001 om den danske gennemførelse af direktiv 91/439/EØF om kørekort

Bilag tilgået Folketingets Europaudvalg

Hent bilaget i PDF-format her

Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Europaudvalget
(Alm. del - bilag 1754)
transportministerråd
(Offentligt)

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

Kontor

1

400.C.2-0

EU-sekr.

1. oktober 2001

 

 

Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Trafikministeriets notat om regeringens svar på Kommissionens begrundede udtalelse af 18. juli 2001 om den danske gennemførelse af direktiv 91/439/EØF om kørekort.

 

 

 


Trafikministeriet

Notat

Til Folketingets Europaudvalg

Dato

J.nr.

Sagsbeh.

Org. enhed

:

:

:

:

1. oktober 2001

120-16

LHe, lokaltelefon 54827

4. Kontor

Notat til

Folketingets Europaudvalg om regeringens svar på Kommissionens begrundede udtalelse af 18. juli 2001

Sagen omhandler spørgsmål om den danske gennemførelse af direktiv 91/439/EØF om kørekort.

Kommissionen har den 18. juli 2001 (C(2001)1872), efter ved åbningsskrivelse af 14. november 2000 (SG(2000) D/99/5019 108385) at have givet Danmark lejlighed til at fremsætte sine bemærkninger og under hensyn til svar af 27. december 2000 fra Kongeriget Danmark, fremsat følgende begrundede udtalelse i henhold til artikel 226, stk. 1, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab:

- ved ikke anerkendelse af et svensk kørekort i kategori D har Kongeriget Danmark tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 1, stk. 2, i direktiv 91/439/EØF.

Sagen drejer sig om en svensk statsborger med bopæl i Sverige, der har klaget over, at selvom han er indehaver af et svensk kørekort til kategori D (stor personbil), kan han ikke få lov til at udføre erhvervsmæssig personbefordring i Danmark uden først at have bestået en supplerende køreprøve.

De nationale regler går i korthed ud på, at der ved udførelse af erhvervsmæssig personbefordring stilles krav om, at føreren er indehaver af et dansk kørekort med påtegning om erhvervsmæssig personbefordring (en national kode). Dette krav gælder for alle, der vil udføre erhvervsmæssig personbefordring i Danmark med et dansk indregistreret kategori D køretøj (stor personbil).

Kommissionens retlige vurdering

Kommissionen mener, at den danske lovgivning ikke er i overensstemmelse med direktiv 91/439/EØF om kørekort. Kommissionen henviser til, at det af artikel 1, stk. 2, i direktivet fremgår, at "De kørekort, som medlemsstaterne udsteder, anerkendes gensidigt". Den gensidige anerkendelse skal ifølge EF-domstolen ske uden nogen form for formaliteter.

Det er derfor Kommissionens opfattelse, at § 72 i kørekortbekendtgørelsen ikke er i overensstemmelse med artikel 1, stk. 2, i direktiv 91/439/EØF.

I åbningsskrivelsen udtalte Kommissionen, at princippet om gensidig anerkendelse imidlertid kun gælder for kørekort. Medlemsstater, der har indført en ordning for erhvervskørselsuddannelse og beviser for erhvervskørselskompetence, kan derfor kræve, at alle kørekortindehavere, uanset om de har erhvervet deres kørekort i udlandet eller ej, deltager i en sådan ordning for at opnå ret til at udføre erhvervsmæ ssig personbefordring.

Den danske regerings bemærkninger.

Efter en nærmere vurdering af Kommissionens begrundede udtalelse har den danske regering besluttet at efterkomme Kommissionens opfordring.

Man vil fra dansk side indføre regler om de uddannelses- og vandelsmæssige krav, der stilles for at kunne udføre erhvervsmæssig personbefordring i dansk indregistrerede køretøjer. Disse regler vil gælde for såvel danske kørekortindehavere som for borgere fra andre EU-lande.