Hjælpemenu

Hovedmenu

Optagelse af aktivstof på direktiv om plantebeskyttelsesmidler

Bilag tilgået Folketingets Europaudvalg

Hent bilaget i PDF-format her

Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Europaudvalget
(Alm. del - bilag 1743)
miljøministerråd
(Offentligt)

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

Kontor

1

400.C.2-0

EU-sekr.

27. september 2001

 

 

Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Miljø- og Energiministeriets notat samt grundnotat om forslag til kommissionsdirektiv om optagelse af aktivstoffet 2,4-D på bilag I til direktiv 91/414/EØF om plantebeskyttelsesmidler.

 

 

 

 

 

 

 

 


MILJØstyrelsen Den 25. september 2001

Pesticidkontoret J. nr. 1034-0051

VM/NSH/11/OK/6

MEM 385 MST

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Om Forslag til kommissionsdirektiv om optagelse af aktivstoffet 2,4-D på bilag I til direktiv 91/414/EØF om plantebeskyttelsesmidler

Forslaget drejer sig om optagelse af aktivstoffet 2,4-D på bilag I til direktivet 91/414/EØF om plantebeskyttelsesmidler. Forslaget er blevet forelagt men ikke egentligt drøftet på arbejdsgruppemøde i kommissionsregi den 28-29. juni 2001. Forslaget forventes til afstemning den 1.-2. oktober 2001 efter revisionskomitéprocedure (IIIa).

Forslaget er fremsat med hjemmel i direktiv 91/414/EØF om plantebeskyttelsesmidler, artikel 6, som fastlægger proceduren for optagelse af aktivstoffer på bilaget til direktivet. Baggrunden for forslaget er plantebeskyttelsesmiddeldirektivets artikel 8, stk. 2, hvorefter alle aktivstoffer, der var på markedet i EU før den 26. juli 1993, skal vurderes med henblik på optagelse på bilag I.

2,4-D, én af de såkaldte phenoxysyrer, er blevet vurderet af medlemsstaten Grækenland og derefter behandlet i forskellige mindre ekspertgrupper og endelig i arbejdsgrupper under kommissionen, hvor alle 15 EU-landes pesticidmyndigheder har deltaget. Denne vurdering har resulteret i ovennævnte forslag, der har til hovedformål at optage aktivstoffet 2,4-D på bilag I til direktiv 91/414/EØF.

I følge direktivudkastet har vurderingen af 2,4-D ud fra det ansøgte anvendelsesområde - bekæmpelse af ukrudt i korn, græs og frøgræs - vist, at 2,4-D og 2,4-D-holdige midler kan antages at opfylde betingelserne i henholdsvis artikel 4 og artikel 5 i direktiv 91/414/EØF for optagelse på bilag I; d.v.s. at der ikke er uacceptable effekter på sundhed eller miljø.

I Danmark blev anvendelsen af 2,4-D-holdige midler kraftigt indskrænket i 1996 til kun at gælde græs og frøgræs på grund af for stor risiko for udvaskning til grundvandet ved andre anvendelser. Der er i dag slet ikke godkendt 2,4-D-holdige midler i Danmark idet godkendelserne bortfaldt i forbindelse med en fornyet vurdering i 2000, fordi der ikke var tilstrækkelig dokumentation til at vurdere midlerne. Der er imidlertid kommet nye oplysninger, og der lægges i direktivet vægt på, at der skal tages særligt hensyn til grundvand. Derfor vurderes beskyttelsesniveauet at kunne fastholdes for så vidt angår grundvand.

 

Regeringen agter at stemme for forslaget, idet Danmark dog

lægger afgørende vægt på, at det sikres at de omtalte to bindende sundhedsmæssige værdier (AOEL-værdien og værdien for hudgennemtrængelighed) bliver vejledende i form af en Kommissionserklæring herom.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

MILJØstyrelsen Den 25. september 2001

Pesticidkontoret J. nr. 1034-0051

VM/NSH/11/OK/6

 

GRUNDNOTAT

Forslag til kommissionsdirektiv om optagelse af aktivstoffet 2,4-D på bilag I til direktiv 91/414/EØF om plantebeskyttelsesmidler

1. Indledning

Et foreløbigt forslag til kommissionsdirektiv (SANCO/3117/2001 "Commission Directive ../.../EC amending Annex I to Council Directive 91/414/EEC concerning the placing of plant protection products on the market to include 2,4 dichlorophenoxy acetic acid (2,4-D) as active substance") er fremsendt til medlemsstaterne.

Forslaget drejer sig om optagelse af aktivstoffet 2,4-D på bilag I til direktivet 91/414/EØF om plantebeskyttelsesmidler.

Forslaget er blevet forelagt men ikke egentligt drøftet på arbejdsgruppemøde i kommissionsregi den 28-29. juni 2001. Forslaget forventes til afstemning den 1.-2. oktober 2001 efter revisionskomitéprocedure (IIIa).

Forslaget er fremsat med hjemmel i direktiv 91/414/EØF om plantebeskyttelsesmidler, artikel 6, som fastlægger proceduren for optagelse af aktivstoffer på bilaget til direktivet.

Baggrunden for forslaget er plantebeskyttelsesmiddeldirektivets artikel 8, stk. 2, hvorefter alle aktivstoffer, der var på markedet i EU før den 26. juli 1993, skal vurderes med henblik på optagelse på bilag I.

2. Formål og indhold

2,4-D er blevet vurderet af medlemsstaten Grækenland og derefter behandlet i forskellige mindre ekspertgrupper og endelig i arbejdsgrupper under kommissionen, hvor alle 15 EU-landes pesticidmyndigheder har deltaget. Denne vurdering har resulteret i ovennævnte forslag, der har til hovedformål at optage aktivstoffet 2,4-D på bilag I til direktiv 91/414/EØF.

I følge direktivudkastet har vurderingen af 2,4-D ud fra det ansøgte anvendelsesområde - bekæmpelse af ukrudt i korn, græs og frøgræs - vist, at 2,4-D og 2,4-D-holdige midler kan antages at opfylde betingelserne i henholdsvis artikel 4 og artikel 5 i direktiv 91/414/EØF for optagelse på bilag I; d.v.s. at der ikke er uacceptable effekter på sundhed eller miljø.

Når et aktivstof er optaget på bilag I er det en national opgave at tage stilling til – inden for rammerne af direktivet – om de plantebeskyttelsesmidler, aktivstoffet indgår i, kan godkendes til brug i det pågældende land. Denne stillingtagen skal ske på grundlag af de såkaldte "ensartede principper" (bilag VI til direktivet) samt den viden om aktivstoffet, der er opnået ved vurderingen. Denne vur sumeret på datablade i en vurderingsrapport, som er knyttet til direktivforslaget.

Ved denne vurdering skal der ifølge direktivudkastet særligt tages hensyn til beskyttelse af grundvandet ved anvendelse af 2,4-D. Endvidere skal der tages hensyn til beskyttelse af nytte-leddyr.

I vurderingsrapporten knyttet til direktivet fastlægges bindende sundhedsmæssige værdier til brug for den nationale vurdering, og de anvendelsesområder, der er vurderet i forbindelse med direktivforslaget, angives.

2,4-D har været til høring i den Videnskabelige Komité for Planter, der har vedtaget en udtalelse (SCP/2,4D/002-Final) den 21. maj 2001. SCP udtaler at resultaterne fra forsøg med mus og rotter er de mest relevante til brug for fastsættelsen af ADI-værdien (Acceptable Daily Intake) og AOEL-værdien (Acceptable Operator Exposure Level). Hundeforsøget er i dette tilfælde ikke relevant at bruge til ADI og AOEL.

Mht. miljøeffekter har kommissionen ikke stillet specifikke spørgsmål til komitéen, og den har ikke fundet det nødvendigt at kommentere noget om stoffet eller vurderingen.

3. Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Kommissionen har ikke redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet. Der er tale om en gennemførelsesforanstaltning af en allerede vedtaget rådsretsakt.

4. Konsekvenser for Danmark

Økonomiske og administrative konsekvenser: I 1996 blev anvendelsen af 2,4-D-holdige midler kraftigt indskrænket til kun at gælde græs og frøgræs på grund af for stor risiko for udvaskning til grundvandet ved andre anvendelser. Der er i dag slet ikke godkendt 2,4-D-holdige midler i Danmark idet godkendelserne bortfaldt i forbindelse med en fornyet vurdering i 2000, fordi der ikke var tilstrækkelig dokumentation til at vurdere mid lerne. Der er efterfølgende blevet indsendt en ny ansøgning og yderligere dokumentation som afventer behandling. Den ny dokumentation indgår i EU-vurderingen.

Hvis 2,4-D optages på bilag I, træder optagelsen i kraft den 1. oktober 2002, og myndighederne skal inden den 1. oktober 2003 foretage en delvis revurdering af godkendte midler. Den endelige revurdering skal være foretaget inden 4 år efter ikrafttrædelsen. Den delvise revurdering i år 2003 skal især tage hensyn til databeskyttelse og evt. restriktioner.

Konsekvenserne af forslaget vil derfor være, at Miljøstyrelsen skal genvurdere eventuelle godkendte produkter med 2,4-D i 2002-2006 iht. direktivet.

Der er herudover ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for stat og kommuner.

Lovgivningsmæssige konsekvenser:

Forslaget har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.

Beskyttelsesniveau:

Det vurderes, at forslaget ikke umiddelbart har konsekvenser for beskyttelsesniveauet i Danmark. Anvendelsesområdet i direktivet er bredere end det der tidligere kunne godkendes i Danmark af hensyn til risiko for grundvandsforurening, men da der er kommet nye oplysninger og der i direktivet lægges vægt på at der skal tages særligt hensyn til grundvand vurderes beskyttelsesniveauet at kunne fastholdes for så vidt angår grundvand. Da en fornyet dans k vurdering af midler med 2,4-D ikke er gennemført er en endelig risikovurdering heller ikke udført.

Et forhold, der kan påvirke beskyttelsesniveauet i negativ retning, er fastlæggelsen af de såkaldte bindende sundhedsmæssige værdier, der fremgår af vurderingsrapporten, der er knyttet til direktivforslaget. Der er på EU-plan ikke fastsat harmoniserede regler om beregning af den såkaldte AOEL-værdi (Acceptable Operator Exposure Level) eller modeller for beregning af den eksponering sprøjteføre re udsættes for under sprøjtningen, herunder regler for hvordan stoffets gennemtrængning af huden vurderes.

På trods af at der ikke er fastsat harmoniserede regler, er AOEL-værdi og værdi for hudgennemtrængelighed anført i rapporten under bindende sundhedsmæssige værdier. Dette forhold vurderes ikke umiddelbart at påvirke beskyttelsesniveauet i Danmark, for så vidt angår 2,4-D, men vurderes at kunne påvirke beskyttelsesniveauet negativt for nogle af de næste stoffer, der forventes at komme til afstem ning i komiteen. Som nævnt ovenfor er den endelige risikovurdering under danske forhold dog ikke udført.

For de andre stoffer, der indtil nu er optaget på bilag I til direktiv 91/414/EØF, har Kommissionen dog afgivet en erklæring, der anfører, at AOEL-værdien og værdien for hudgennemtrængelighed ikke er bindende, så længe der ikke er vedtaget harmoniserede regler for fastsættelse af disse. Denne erklæring forventes også fremsat for dette stof.

Optagelse af 2,4-D på bilag I til direktiv 91/414 betyder endvidere, at Danmark forpligter sig til at acceptere fødevarer og foder med restindhold af stoffet, idet der i medfør af artikel 4, stk. 1, litra f i direktiv 91/414 bliver fastsat harmoniserede maksimalgrænseværdier for 2,4-D på en række afgrøder. Disse grænseværdier vil blive vurderet i forbindelse med, at de optages i særskilte direktiver.

5. Høring

Forslaget har været sendt i høring i specialudvalget for EU.

Danske Vandværkers Forening anbefaler, at stoffet ikke accepteres idet foreningen anføre, at stoffet udgør en risiko for grundvandet.

SID kan heller ikke støtte forslaget da der endnu ikke er foretaget undersøgelser af stoffets indvirken på miljøet i Danmark.

Derudover var der ingen bemærkninger.