Grundnotat om udvidelse af garantiramme for EU-budgettet til EIB
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 1727)
økonomi- og
finansministerråd
(Offentligt)
|
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere |
|||
|
Bilag |
Journalnummer |
Kontor |
|
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Økonomiministeriets grundnotat vedrørende forslag om at udvide garantirammen fra EU-budgettet til EIB for lån til ikke-medlemslande til at omfatte Forbundsrepublikken Jugoslavien og om at foretage en forhøjelse med 350 mio. euro, KOM (2001)356 endelig af 27. juni 2001
Faktuelt grundnotat vedrørende forslag om at udvide garantirammen fra EU-budgettet til EIB for lån til ikke-medlemslande til at omfatte Forbundsrepublikken Jugoslavien og om at foretage en forhøjelse med 350 mio. euro
Kom (2001)356 endelig af 27. juni 2001
- Baggrund
- Formål og indhold
Forslaget vedrører indrømmelse af en fællesskabsgaranti til Den Europæiske Investeringsbank (EIB) til dækning af tab i forbindelse med lån ydet af EIB ud af egne midler til projekter i Forbundsrepublikken Jugoslavien. Forslaget indebærer en ændring af Rådets afgørelse 2000/24/EF af 22. december 1999.
Den seneste udvikling siden efteråret 2000 har medført en fundamental ændring af det politiske scenario i Forbundsrepublikken Jugoslavien og af landets forhold til det internationale samfund. Indsættelsen af en ny demokratisk valgt forbundsregering og serbisk regering i januar 2001 markerede begyndelsen på den politiske og økonomiske reformproces i Forbundsrepublikken Jugoslavien. De nye myndigheder i Forbundsrepublikken Jugoslavien har allerede etableret forbindel ser til de internationale finansielle institutioner. Landet blev optaget som medlem af IMF i december 2000 og blev medlem af Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling (EBRD) i januar 2001. Efter at have afviklet sin andel af Den Tidligere Socialistiske Føderative Republik Jugoslaviens udestående finansielle forpligtelser over for Verdensbanken blev Forbundsrepublikken Jugoslavien optaget som medlem af Verdensbanken den 8. maj 2001. Desuden har EIB tilkendegivet, at den er rede til at yde lån til Forbundsrepublikken
Jugoslavien, forudsat at landet får afviklet sin andel af Den Tidligere Socialistiske Føderative Republik Jugoslaviens restancer over for Banken.
ECOFIN behandlede den 5. juni 2001 Kommissionens forslag vedrørende makrofinansiel assistance til Forbundsrepublikken Jugoslavien, som der var principiel støtte til. Rådet drøftede i den forbindelse muligheden for et mandat/garanti til EIB med henblik på at yde lån til Forbundsrepublikken Jugoslavien, hvilket blev hilst velkommen. Rådet drøftede også, hvorledes udbetalingerne af den finansielle bistand skulle finde sted i trancher . Drøftelserne skete under indtryk af, at EIB ikke kan tage fat på ny långivning før restancer på tidligere lån er betalt (opgjort pr. ultimo april 2001 til 218 mio. euro). Restancerne er en andel af Den Tidligere Socialistiske Føderative Republik Jugoslaviens udestående finansielle forpligtelser overfor EIB.
Forslagets hjemmel er EF-traktaten art. 308. Forslaget sendes i høring hos Europaparlamentet.
Kommissionen har den 27. juni 2001 fremlagt forslag om at udvide EIB's generelle mandat til långivning uden for EU for perioden frem til 31. januar 2007 udvides til også at omfatte Forbundsrepublikken Jugoslavien. Endvidere foreslås garantien for Central- og Østeuropa øget med 350 mio. euro (KOM(2001)356 endelig).
Det endelige omfang af långivningen til Forbundsrepublikken Jugoslavien vil afhænge af antallet af egnede investeringsprojekter. Denne fremgangsmåde bidrager til at undgå, at dele af specifikke regionale långivningsmandater står uudnyttet tilbage ved mandatets udløb, hvilket i sidste ende kan betyde, at sådanne restbeløb fortabes - selv om mandatet automatisk forlænges med seks måneder. Dette svarer til den fremgangsm&ari ng;de, der blev anvendt i december 1999 ved fornyelsen af det generelle långivningsmandat fra 1997 for Bosnien-Herzegovina og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, og den fremgangsmåde, der blev anvendt ved ændringen af det generelle mandat for Kroatien i november 2000.
- Nærhedsprincippet og proportionalitet
Dette forhold er ikke relevant i forbindelse med dette forslag.
- Gældende ret
Dette forhold er ikke relevant i forbindelse med dette forslag.
- Høring
Forslaget vil blive drøftet i EF-Specialudvalget for økonomisk politik.
- Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser
Forslaget har ikke umiddelbare statsfinansielle konsekvenser for medlemslandene, men eventuelle træk på garantien vil berøre EU-budgettet.
- Samfundsøkonomiske konsekvenser
- Tidligere forelæggelser for Europaudvalget
Dette forhold er ikke relevant i medlemslandene i forbindelse med dette forslag.
Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Den 1. juni 2001 forelagde økonomiministeren for Folketingets Europaudvalg et forhandlingsoplæg som støttede Kommissionens forslag vedrørende makrofinansiel assistance til Forbundsrepublikken Jugoslavien. Der blev i den forbindelse ikke konstateret et flertal imod forhandlingsoplægget