Rådsmøde udenrigsministre 8-9/10 01 Samlenotat

Punktet er taget af dagsordenen.

Der ventes en drøftelse af den aktuelle situation i Makedonien (FYROM), herunder forholdene efter afslutningen af NATOs operation Task Force Harvest. Drøftelsen ventes at koncentrere sig om de midler, hvormed EU fortsat kan medvirke til at understøtte rammeaftalens gennemførelse.

Der kan forventes en drøftelse af situationen i Kosovo i lyset af det forestående regionalvalg den 17. november, herunder hvorledes inddragelsen af den serbiske befolkningsgruppe i Kosovos fremtid kan fremmes.

Rådet forventes at godkende arbejdsgrundlaget (Terms of Reference) for den konsultative arbejdsgruppe, der i medfør af EU's Stabiliserings- og associeringsproces er nedsat for Albanien.

Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen forud for rådsmødet (udenrigsministre) den 16.-17. juli 2001.

Formandskabet ventes kort at orientere Rådet om forberedelserne til ministerkonferencen. Der forudses ingen drøftelse på rådsmødet.

I opfølgning af EU-Afrika topmødet afholdes den første opfølgende ministerkonference den 11. oktober 2001 i Bruxelles. Det har vist sig vanskeligt at sikre en effektiv opfølgning på EU-Afrika topmødet og dermed fastholde den planform for dialog mellem EU og Afrika, der blev skabt med Kairo topmødet. Forberedelserne til den kommende ministerkonference har således også været præget af betydelige uoverensstemmelse r mellem EU og Afrika.

Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat vedr. den opfølgende ministerkonference.

Som opfølgning på konklusionerne fra rådet (udenrigsministre) den 14. maj 2001 vedr. konfliktforebyggelse i Afrika ventes formandskabet at orientere om status og perspektiver for Lusaka- og Arusha-fredsprocesserne i De Store Søers Område.

Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om konflikterne i De Store Søers Område forud for rådsmødet (udenrigsministre) den 14. maj 2001.

Der ventes en drøftelse af den aktuelle situation i Mellemøsten, herunder hvorledes EU kan bidrage til fremdrift hen imod en politisk løsning på den israelsk-palæstinensiske konflikt.

Terroranslagene i USA har yderligere sat fokus på den mellemøstlige konflikt. Forhåbninger til nye forhandlinger mellem parterne knytter sig fortsat til den planlagte Peres-Arafat mødeserie. Begge parter har givet udtryk for, at Mitchell-rapporten vil udgøre udgangspunktet for mulige møder.

Den 18. september 2001 erklærede præsident Arafat offentligt, at han søger en forhandlet fred i Mellemøsten, at han bakker op om den internationale koalition mod terror, og at han har givet sine styrker instruktion om at gribe ind over for aktioner rettet mod Israel. I forlængelse heraf erklærede Israels forsvarsminister at have givet ordre om at indstille alle offensive operationer vendt mod palæstinenserne. Samtidig udtalte udenrigsminister Pe res sig optimistisk om muligheden for samtaler med Arafat. Situationen vurderes imidlertid fortsat at være så spændt, at begge parter bevidst eller ubevidst kan udløse fornyede sammenstød.

Der synes i EU-kredsen enighed om behovet for et stærkere amerikansk engagement i fredsprocessen med henblik på at sikre fuld gennemførelse af Mitchell-rapporten. Hertil kommer, at fortsat kontakt til en række moderate arabiske lande – såvel gennem EU og HR Solana som bilateralt – kan vise sig væsentlig for at hindre en regional eskalation af konflikten.

Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen, senest forud for rådsmødet (udenrigsministre) den 16.-17. juli 2001

Det er forventningen, at formandskabet vil give en kort status for arbejdet i Rådet generelt, herunder i de øvrige rådsformationer, med henblik på at give et generelt overblik. Formandskabets initiativ er en opfølgning på Trumpf/Piris-rapporten om effektivisering af Rådets arbejdsmetoder.

Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat om sagen.

Rådsdrøftelsen på basis af en orientering fra Kommissionen om status for tiltrædelsesforhandlingerne ventes at bestå i en gennemgang af, hvor langt tiltrædelsesforhandlingerne er nået med de enkelte kandidatlande. Desuden ventes en vurdering af, i hvilket omfang kandidatlandene har opfyldt de forpligtelser, de hidtil har påtaget sig under forhandlingerne.

Folketingets Europaudvalg har senest modtaget aktuelt notat om sagen forud for rådsmødet (udenrigsministre) den 16.-17. juli 2001.

Forberedelse af WTO’s 4. ministerkonference i Doha 9.-13. september 2001 samt Kinas optagelse i WTO kan ventes drøftet.

På mødet i WTO’s Generelle Råd den 30. januar 2001 blev det besluttet, at WTO’s fjerde ministerkonference skal finde sted den 9.-13. november 2001 i Doha, Qatar.

På rådsmødet (udenrigsministre) den 8.-9. oktober 2001 forventes Kommissionen at redegøre for status for forhandlingssituationen vedrørende indledning af en ny handelsrunde. Endvidere forventes der en generel drøftelse heraf.

En af de væsentligste tilbageværende forhindringer for en igangsættelse af en ny runde består i den fortsatte kløft, der eksisterer mellem industrialiserede- og udviklingslande. Udviklingslandene har hidtil afvist emner, der ikke hører til den klassiske handelspolitiske dagsorden. Det drejer sig bl.a. om arbejdstagerrettigheder, miljø, forbrugerbeskyttelse samt investerings- og konkurrenceregler. Fra EU’s side har man på den anden s slash;nsket en bred dagsorden, der også omfatter en række nye emner, ud fra det synspunkt, at alene inddragelsen af alle handelspolitiske emner kan sikre vedtagelse af en samlet pakke med fordele for alle parter.

Ligeledes har USA og EU indtaget forskellige holdninger til spørgsmålet om dagsordenen for en ny runde. USA har således tilstræbt en relativt smal runde koncentreret om afvikling af landbrugssubsidier, nedsættelse af industritoldsatser, regler for offentligt udbud og elektronisk handel.

Der er løbende forhandlinger i diverse fora vedrørende muligheden for at igangsætte en ny runde i Doha. Blandt andet blev der den 1.-2. september 2001 afholdt et uformelt ministermøde i Mexico med en begrænset deltagerkreds af såvel industri- som udviklingslande. Forlydenderne fra mødet var, at processen mod Doha blev tilføjet fornyet momentum med udgangspunkt i en fælles forståelse af et behov for snarlig igangsættels e en ny handelsrunde. Generelt var der en voksende accept af og forståelse for EU’s ønske om en bred dagsorden. Også fra gruppen af udviklingslande – selv om nogle af disse fortsat var skeptiske – var der en stigende imødekommenhed i forhold til en ny runde og en bredere dagsorden herfor.

Efter terrorangrebet i USA har både den amerikanske chefforhandler USTR Zoellick i en erklæring og EU’s Handelskommissær Pascal Lamy i en tale til Europa-Parlamentet understreget vigtigheden af at bibeholde kalenderen samt ambitionerne for WTO’s 4. ministerkonference i Doha.

Grundlaget for EU’s forhandlingsposition er fortsat de rådskonklusioner, der blev vedtaget den 26. oktober 1999, og som i vid udstrækning afspejler det danske regeringsgrundlag og Folketingets vedtagelser af 11. maj 1999, 4. november 1999 og 3. maj 2001.

Den 15. september 2001 blev 15 års forhandlinger om Kinas optagelse i WTO afsluttet. Dermed vil man kunne byde Kina velkommen i WTO på WTO’s 4. ministerkonference i Doha den 9.-13. november 2001. Formelt vil Kina først blive medlem af WTO ca. 1 måned efter WTO-ministerkonferencen, når den kinesiske ratifikationsproces er blevet gennemført.

For Taiwans vedkommende gælder, at forhandlingerne om optagelse ligeledes er tilendebragt. Taiwans optagelse er knyttet sammen med en afklaring af tidsplanen for Kinas optagelse, og Taiwan forventes optaget i umiddelbar forlængelse af Kina.

Sagen (WTO’s 4. ministerkonference) blev forelagt Folketingets Europaudvalg forud for rådsmødet (udenrigsministre) den 26.-27. februar 2001. Endvidere har Europaudvalget den 20. september 2001 modtaget notat vedr. Kommissionens redegørelse for forberedelserne af WTO-ministerkonferencen i Doha.

Der ventes en generel drøftelse af Tyrkiets forhold til EU.

Det Europæiske Råd i Helsingfors i december 1999 tildelte Tyrkiet status som kandidatland og bekræftede, at Tyrkiet kan tiltræde EU på grundlag af de samme kriterier som de øvrige kandidatlande. EU’s tiltrædelsespartnerskab for Tyrkiet blev vedtaget den 8. marts 2001. I Partnerskabet nævnes de kort- og mellemsigtede prioriteter i forbindelse med Tyrkiets tilnærmelse til EU. Der er tale om både politiske og økonomisk old. Partnerskabet spejles af kandidatlandets nationale tilpasningsprogram for overtagelsen af acquis’et (NPAA). Tyrkiets NPAA blev vedtaget den 19. marts 2001.

Kommissionen ventes at tage stilling hertil i den kommende fremskridtsrapport, der fremlægges i november 2001. Tilsvarende fremgangsmåde har været anvendt for de øvrige kandidatlandes vedkommende. Som et led i Tyrkiets EU-tilnærmelse har Kommissionen fremlagt forslag om finansiel førtiltrædelsesbistand til Tyrkiet. Førtiltrædelsesbistanden skal bidrage til at finansiere prioriteterne i tiltrædelsespartnerskabet for Tyrkiet.

Det kan ikke udelukkes, at drøftelsen også vil berøre Tyrkiets forhold til den europæiske forsvarsdimension. I forbindelse med udviklingen af en europæisk sikkerheds- og forsvarsdimension har EU ønsket at indgå en aftale med NATO om adgang til NATO’s kapacitet til at planlægge operationer og til at kunne låne aktiver fra NATO i konkrete operationer. Tyrkiet har i NATO blokeret for en aftale. Tyrkiet ønsker større indflydelse p&a beslutningsprocessen i EU på krisestyringsområdet. EU har i konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Nice i december 2000 foreslået tætte konsultationer med Tyrkiet og de øvrige 5 allierede, der ikke er medlemmer af EU i forbindelse med forberedelse og gennemførelse af krisestyringsoperationer.

Folketingets Europaudvalg har senest modtaget aktuelt notat i sagen i forbindelse med Kommissionens forslag om finansiel førtiltrædelsesbistand til Tyrkiet forud for rådsmøde (udenrigsministre) den 11.-12. juni 2001.

Punktet er taget af dagsordenen.

Punktet er taget af dagsordenen.

Punktet er taget af dagsordenen.