Grundnotat om udvikling af SIS II, anden generation af Schengen-informationssystemet
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 1702)
retlige og indre
anliggender ministerråd
(Offentligt)
|
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere |
|||
|
Bilag |
Journalnummer |
Kontor |
|
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Justitsministeriets grundnotat om forslag til Rådets forordning og afgørelse om udviklingen af den anden generation af Schengen-informationssystemet (SIS II).
G R U N D N O T A T
om forslag til Rådets forordning og afgørelse om udviklingen af den anden generation af Schengen-informationssystemet (SIS II)
- Baggrund.
- Indhold
- Initiativet fra Belgien og Sverige med henblik på vedtagelse af Rådets forordning om udviklingen af den anden generation af Schengen-informationssystemet (SIS II)
- Initiativet fra Belgien og Sverige med henblik på vedtagelse af Rådets afgørelse om udviklingen af den anden generation af Schengen-informationssystemet (SIS II)
Som led i Schengen-samarbejdet er der oprettet et fælles informationssystem (Schengen-informationssystemet), der ved hjælp af elektronisk søgning giver de myndigheder, der er udpeget af Schengen-landene, adgang til indberetning om personer og genstande til brug for grænsekontrollen og for anden politi- og toldkontrol i de enkelte lande samt for administrationen af udlændingelovgivningen. Schengen-informationssystemet består af en national del i hve rt medlemsland (N.SIS) og en central teknisk støttefunktion (C.SIS), som er beliggende i Strasbourg.
Bestemmelserne vedrørende Schengen-informationssystemet (SIS) findes i Schengen-konventionens afsnit IV (artikel 92-119).
De nærmere bestemmelser om indberetning i SIS er fastsat i artikel 95-100. Det drejer sig om indberetning af personer, der ønskes udleveret (artikel 95), af uønskede udlændinge, der nægtes indrejse (artikel 96), af forsvundne personer eller personer, der af hensyn til deres egen sikkerhed m.v. midlertidigt bør tages i varetægt (artikel 97), af vidner eller andre personer, der er indstævnet for en domstol, eller som skal have forkyndt en s trafferetlig dom eller tilsigelse til afsoning af frihedsstraf (artikel 98), af personer og genstande med henblik på diskret overvågning eller målrettet kontrol (artikel 99) og af genstande, der eftersøges med henblik på beslaglæggelse eller som er bevismidler i en straffesag (artikel 100).
Ved Amsterdam-traktatens ikrafttræden den 1. maj 1999 blev Schengen-reglerne integreret i Den Europæiske Union. I den forbindelse blev der ikke taget stilling til retsgrundlaget for Schengen-konventionens bestemmelser vedrørende Schengen-informationssystemet. Disse bestemmelser betragtes derfor som retsakter baseret på afsnit VI i Traktaten om Den Europæiske Union (TEU), jf. artikel 2, stk. 1, 2. afsnit, sidste punktum, i protokollen om integrationen af Sche ngen-reglerne i Den Europæiske Union (Schengen-protokollen), der ved Amsterdam-traktaten er knyttet som bilag til TEU og Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab (TEF).
De nærmere regler for anlæg og drift af C.SIS er fastsat i en finansforordning vedtaget af Schengen-Eksekutivkomitéen den 14. december 1993. I forbindelse med Amsterdam-traktatens ikrafttræden er der ikke taget stilling til retsgrundlaget for finansforordningen, som derfor betragtes som en retsakt baseret på afsnit VI i TEU, jf. artikel 2, stk. 1, 2. afsnit, sidste punktum, i Schengen-protokollen.
Efter finansforordningen er Frankrig ansvarlig for anlæg og drift af C.SIS. Det følger endvidere af finansforordningen, at Rådet (Schengen-landene) fastlægger budgettet for C.SIS, og at Frankrig afholder de løbende anlægs- og driftsudgifter, som efterfølgende dækkes af Schengen-landene i fællesskab. Dette sker i henhold til en fordelingsnøgle, der fastlægges hvert år på grundlag af den andel, som de enkelte landes momsindtægter udgør af De Europæiske Fællesskabers samlede momsindtægter i det foregående regnskabsår, jf. Schengen-konventionens artikel 119, stk. 1.
Det eksisterende Schengen-informationssystem (SIS) er dimensioneret til maksimalt at indeholde oplysninger for så vidt angår 18 lande (de 15 deltagende Schengen-lande samt yderligere tre lande) og giver således ikke mulighed for at medtage oplysninger fra yderligere lande i forbindelse med udvidelsen af Den Europæiske Union.
Etableringen af et ændret og udvidet Schengen-informationssystem (SIS II) med mulighed for tilslutning af yderligere lande er på denne baggrund en forudsætning for, at kandidatlandene til sin tid vil kunne deltage i Schengen-samarbejdet. Etableringen af SIS II vil endvidere give mulighed for at gennemføre forbedringer inden for en række områder for så vidt angår anvendelsen af Schengen-informationssystemet. De relevante arbejdsgrupper i R&a ring;dets regi har derfor påbegyndt de indledende overvejelser vedrørende udviklingen og etableringen af SIS II.
På denne baggrund er der nu fremsat to forslag om finansieringen af udviklingen af den anden generation af Schengen-informationssystemet (SIS II). Der er dels tale om et forslag til en rådsforordning med hjemmel i TEF afsnit IV og dels et forslag til en rådsafgørelse med hjemmel i TEU afsnit VI.
I forbindelse med Amsterdam-traktaten blev Schengen-samarbejdet integreret i Den Europæiske Union. Ved den lejlighed blev der imidlertid ikke fastsat et retsgrundlag i TEU eller TEF for reglerne om SIS.
Det følger imidlertid af artikel 5 i Schengen-protokollen, der ved Amsterdam-traktaten er knyttet som bilag til TEF og TEU, at forslag og initiativer til udbygning af Schengen-reglerne er underlagt de relevante traktatbestemmelser. Dette gælder, selvom Rådet ikke har fastsat retsgrundlaget for de Schengen-regler, der udbygges.
Den samtidige fremsættelse af såvel et forslag til forordning i medfør af TEF afsnit IV som et forslag til rådsafgørelse i medfør af afsnit VI skal ses i sammenhæng med, at SIS har betydning dels for det fællesskabsretlige samarbejde om visum, asyl, indvandring m.v. ( TEF afsnit IV), dels for det mellemstatslige samarbejde på det politimæssige og strafferetlige område (TEU afsnit VI).
Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i TEF, og ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for eller finder anvendelse i Danmark.
I det omfang Rådet har truffet afgørelse om et forslag om eller initiativ til udbygning af Schengen-reglerne efter bestemmelserne i afsnit IV i TEF, træffer Danmark i henhold til artikel 5 i Protokollen om Danmarks Stilling inden seks måneder afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre denne afgørelse i sin nationale lovgivning. Hvis Danmark beslutter sig herfor, vil afgørelsen skabe en folkeretlig forpligtelse mellem Danmark og de &oslas h;vrige medlemsstater.
Forslagene er offentliggjort i EF-Tidende C 183/07 og 08 af 29. juni 2001, ligesom forslagene er forelagt for Europa-Parlamentet til udtalelse.
Forslaget til rådsforordning om udviklingen af SIS II er fremsat med hjemmel i TEF, særlig artikel 66 og 67.
I artikel 1 fastsættes det, at det for at nå målet om fri bevægelighed for personer inden for Fællesskabet, når der ikke er kontrol ved de indre grænser, er nødvendigt, at medlemslandene har indført et fælles informationssystem, der giver de myndigheder, som de har udpeget, mulighed for gennem en automatisk søgeprocedure at få adgang til indberetninger om tredjelandsstatsborgere med henblik på kontrol ved de ydre grænser og på deres eget område og med henblik på behandlingen af ansøgninger om visum og ansøgninger om opholdstilladelse.
Det fremgår af artikel 2, at det nuværende informationssystem (SIS) skal afløses af et nyt, bedre system (benævnt SIS II), som giver mulighed for at integrere nye medlemsstater.
Schengen-informationssystemet skal fortsat være ét samlet og integreret system, og ifølge artikel 3 er det Kommissionen, som skal forestå udviklingen af SIS II. Dette skal ske efter procedurerne i artikel 4 og 5.
Efter artikel 4 og artikel 5 skal de foranstaltninger, som er nødvendige for udviklingen af SIS II, træffes enten efter forvaltningsproceduren eller forskriftsproceduren i Rådets afgørelse af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (1999/468/EF, EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23). Det foreslås, at spørgsmål, der ve drører systemets arkitektur samt tekniske aspekter, der har relevans for beskyttelse af personoplysninger, eller som har alvorlige finansielle konsekvenser for medlemslandenes budgetter, skal behandles efter forskriftsproceduren. Alle andre aspekter skal behandles efter forvaltningsproceduren.
Ifølge artikel 6 har Kommissionen pligt til hvert halve år at forelægge Rådet en situationsrapport om udviklingen af SIS II.
Rådsforordningen træder i henhold til artikel 7 i kraft dagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende og udløber den 31. december 2006.
Forslaget til rådsafgørelse om udviklingen af SIS II er fremsat med hjemmel i TEU artikel 30, stk. 1, artikel 31 og artikel 34, stk. 2, litra c.
I artikel 1 fastsættes det, at det for at opretholde den offentlige orden og den offentlige sikkerhed, herunder også statens sikkerhed, på medlemslandenes område er nødvendigt, at medlemsstaterne har indført et fælles informationssystem, der giver de myndigheder, som de har udpeget, mulighed for gennem en automatisk søgeprocedure at få adgang til indberetninger om personer og genstande med henblik på politi- og toldkont rol, der skal foretages ved de ydre grænser og andre steder.
Artikel 2 er identisk med artikel 2 i forslaget til forordning.
Ifølge artikel 3 skal SIS II, for så vidt det tjener de formål, der er fastlagt i afgørelsen, udvikles af Kommissionen efter de procedurer, der er fastsat i forordningen.
Rådsafgørelsen træder i henhold til artikel 4 i kraft dagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende og udløber den 31. december 2006.
- Høring
- Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Forslagene er sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer:
Rigsadvokaten, Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet, Rigspolitichefen, Politi-direktøren i København, Datatilsynet, Erhvervsministeriet, Finansministeriet, Indenrigsministeriet, Statsministeriet, Udenrigsministeriet, Advokatrådet, Amnesty International, Det Danske Center for Menneskerettigheder, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Foreningen af Politimestre i Danmark, Landsforeningen af Beskikkede Ad vokater, Landsforeningen HK Politiet, Politiforbundet i Danmark og Politifuldmægtigforeningen.
Danmark vil kunne deltage fuldt ud i rådsafgørelsen, der vedtages med hjemmel i TEU. Forslaget skønnes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser.
For så vidt angår forslagets statsfinansielle konsekvenser bemærkes, at udgifterne til udviklingen af SIS II ifølge forslaget afholdes over Fællesskabets budget.
Forslaget til rådsforordning, der har hjemmel i afsnit IV i TEF, har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser, da Danmark ifølge artikel 1 og artikel 2 i Protokollen om Danmarks stilling, der ved Amsterdam-traktaten er knyttet som bilag til TEU og TEF, ikke deltager i vedtagelsen.
Danmark vil dog efterfølgende kunne tilslutte sig en sådan retsakt, da den vedrører udbygning af Schengen-reglerne, jf. artikel 5 i Protokollen om Danmarks stilling. Danmarks efterfølgende tilslutning vil alene skabe en folkeretlig forpligtelse mellem Danmark og de øvrige Schengen-lande.
En eventuel tilknytning til rådsforordningen på mellemstatsligt grundlag skønnes ikke at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Det bemærkes i den forbindelse, at udgifterne til udviklingen af SIS II ifølge forslaget afholdes over Fællesskabets budget.
Hent hele bilaget som pdf-fil