Rådsmøde indre marked 27/9-01 Supplerende notat til samlenotat bilag 1674

Rådet har på forslag af Kommissionen den 20. oktober 2000 fremsat et ændret forslag til forordning om EF-design, (KOM(2000)660). Forslaget er fremsat under henvisning til traktaten om oprettelsen af Det Europæiske Fællesskab artikel, 308, hvorefter forslaget skal vedtages med enstemmighed. Forslaget bygger på tidligere forslag fra 1993 og 1999.

Forordningsforslaget er udarbejdet på en sådan måde, at alle materielle bestemmelser fra direktivet om retlig beskyttelse af mønstre (98/71/EF) er indføjet i forslaget. Forslaget er ligeledes tilpasset den gældende forordning om EF-varemærker, jf. Rådets forordning (EF) nr. 40/94 af 20. december 1993.

Direktivet blev vedtaget i 1998, og medlemslandene er forpligtede til at gennemføre direktivets bestemmelser i national lovgivning senest den 28. oktober 2001. Den danske designlov, som gennemfører direktivet, blev vedtaget af Folketinget den 12. december 2000. Med den nye lov erstattes betegnelsen "mønster" med "design".

Ifølge forordningsforslaget skal EF-designsystemet administreres af Harmoniseringskontoret (OHIM) for det Indre Marked (varemærker, design og modeller) i Alicante i Spanien, der blev oprettet i forbindelse med etableringen af EF-varemærkesystemet.

På rådsmødet den 30. november 2000 blev der opnået politisk enighed om indholdet i forordningsforslaget bortset fra spørgsmålet om, hvilke arbejdssprog der skal anvendes i OHIM. Ifølge forslaget kan en ansøger indsende sin ansøgning, fx på dansk, men skal i ansøgningen udpege et af de fem arbejdssprog, som herefter bliver behandlingssproget i det videre arbejde med ansøgningen. De fem arbejdssprog omfatter enge lsk, fransk, tysk, italiensk og spansk. Denne løsning anvendes i varemærkeforordningen. Belgien er i dag utilfreds med, at flamsk ikke indgår som behandlingssprog.

Formålet med forordningsforslaget er at indføre en EF-designrettighed med samme retsvirkninger i alle medlemsstaterne. EF-designet har gyldighed i hele Fællesskabet og kan ikke opretholdes for enkelte EU-lande. Ved et design forstås ifølge forslaget et produkts eller en del af et produkts udseende. Det er således den særlige udformning af et produkt, der kan opnå retsbeskyttelse (designbeskyttelse). Forslaget indeholder to former for besky ttelse, henholdsvis en registreret designret, der kan give beskyttelse i indtil 25 år fra indgivelse af ansøgningen, og en ikke-registreret designret med indtil tre års varighed fra offentliggørelsen af designet. Registreringen af et EF-design giver indehaveren eneret til at forbyde tredjemand at bruge ethvert design, der giver det samme helhedsindtryk. Eneretten til det ikke-registrerede design er mindre vidtrækkende, idet rettighedshaveren kun kan forbyde en brug af det bes kyttede design i de tilfælde, hvor der er tale om en kopiering af designet.

For at opnå beskyttelse skal designet være nyt og have individuel karakter. Ifølge forslaget anses et design for nyt, hvis intet identisk design er blevet offentligt tilgængeligt inden tidspunktet for indleveringen af en ansøgning om designbeskyttelse eller før offentliggørelsen af det ikke-registrerede design. Design anses som identiske, hvis deres særlige træk kun adskiller sig fra hinanden på uvæsentlige punkt er. Det globale nyhedskrav er modificeret i forhold til gældende ret, idet offentliggørelsen kun er nyhedsskadelig, hvis fagkredsene inden for den pågældende sektor i Fællesskabet med rimelighed kan have fået kendskab til offentliggørelsen af designet.

Efter forslaget anses et design for at have individuel karakter, hvis det helhedsindtryk, det giver den informerede bruger, adskiller sig fra en sådan brugers helhedsindtryk af andre design, som er gjort offentligt tilgængelige.

Ifølge forslaget kan en ansøgning om EF-design efter ansøgerens eget valg indgives enten direkte til Harmoniseringskontoret eller til en medlemsstats centrale myndighed for industriel ejendomsret, hvilket i Danmark vil sige Patent- og Varemærkestyrelsen. Indgives en ansøgning om EF-design til Patent- og Varemærkestyrelsen, skal den videresendes inden 2 uger til Harmoniseringskontoret. Der kan pålægges et gebyr for ekspeditionen, som dog ikke må overstige de administrative omkostninger, der er forbundet hermed.

Harmoniseringskontoret skal ifølge forslaget foretage en meget begrænset prøvelse af et designs registrerbarhed. Et design kan kun registreres, hvis det vedrører udformningen af et produkt eller en del af et produkt, og det ikke strider mod offentlig orden eller sædelighed. Efter registreringen kan enhver fysisk eller juridisk person fremsætte begæring til Harmoniseringskontoret om, at EF-designet erklæres ugyldigt. Efter forslaget skal d er udpeges særlige EF-designdomstole i alle medlemsstaterne med kompetence til at påkende gyldigheds- og krænkelsessager vedrørende EF-design.

Retten til et EF-design tilkommer som udgangspunkt ophavsmanden til designet. Dette udgangspunkt fraviges imidlertid, hvis der er tale om et ansættelsesforhold, medmindre parterne har fastsat andet ved aftale.

Forslaget indeholder en overgangsbestemmelse for reservedele, hvorefter der indtil videre ikke kan erhverves EF-designret til en reservedel, fx en forskærm, der indgår i et sammensat produkt (fx en bil), når reservedelens udseende er afhængig af det sammensatte produkts udseende ("must match"). Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med designdirektivet, hvor det blev besluttet, at spørgsmålet om designbeskyttelse af reservedele førs t skal løses endeligt, når Kommissionen har foretaget høringer og undersøgelser vedrørende dette spørgsmål. Kommissionens undersøgelser skal være afsluttet senest tre år efter direktivets gennemførelsesdato, det vil sige den 28. oktober 2004. Efter direktivet har Kommissionen pligt til at fremsætte et ændringsforslag senest den 28. oktober 2005. Kommissionen skal fremsætte et tilsvarende forslag i medfør af for ordningen.

Europa-Parlamentet støtter vedtagelsen af forslaget til designforordningen.