Rådsmøde retlige og indre anliggender 28/5 01 pressemeddelelse
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 1677)
rådsmødereferater
(Offentligt)
Folketingets Europaudvalg
Christiansborg, den 14. september 2001
Til
udvalgets medlemmer og stedfortrædere.
Til Udvalgets medlemmer og stedfortrædere
Pressemeddelelse vedr. rådsmøde Retlige- og indre anliggender samt civilbeskyttelse den 28-29. maj 2001
Dette rådsmøde 2350 (9118/01 Presse 203) blev behandlet af Europaudvalget på mødet den 23. maj 2001. Dansk delegationsleder: Justitsminister Frank Jensen og Indenrigsminister Karen Jespersen
B-dagsordenspunkter til behandling på ministermødet, bl.a.:
PROTOKOL TIL
2000-KONVENTIONEN OM GENSIDIG RETSHJÆLP I STRAFFESAGER MELLEM DEN EUROPÆISKE
UNIONS MEDLEMSSTATER:
Efter en indgående drøftelse af de udestående
problemer vedrørende udkastet til protokol til 2000-konventionen om gensidig
retshjælp i straffesager mellem Den Europæiske Unions medlemsstater nåede Rådet
til politisk enighed om en protokol
7 FORSLAG TIL RÅDETS RAMMEAFGØRELSE OM BEKÆMPELSE AF MENNESKEHANDEL: Rådet
nåede til politisk enighed om hovedelementerne i et udkast til rammeafgørelse om
bekæmpelse af menneskehandel, bortset fra niveauet for de strafferetlige
sanktioner for sådanne lovovertrædelser 8 SAMARBEJDE MELLEM MEDLEMSSTATERNES
RETTER OM BEVISOPTAGELSE PÅ DET CIVIL- OG HANDELSRETLIGE OMRÅDE: Rådet vedtog en
forordning om samarbejde mellem medlemsstaternes retter om bevisoptagelse på
det civil- og handelsretlige område. Denne forordning vil komme til at spille en
vigtig rolle for at forbedre og lette praksis i forbindelse grænseoverskridende
retstvister 8 INDLEDNING AF FORHANDLINGER INDEN FOR
RAMMERNE AF I HAAGERKONFERENCEN OM INTERNATIONAL PRIVATRET, MED HENBLIK PÅ EN
VERDENSOMSPÆNDENDE KONVENTION OM RETTERNES KOMPETENCE OG UDENLANDSKE
RETSAFGØRELSER PÅ DET CIVIL- OG HANDELSRETLIGE OMRÅDE: Rådet bekræftede den
enighed, der er opnået i dets forberedende organer, og vedtog en afgørelse om
indledning af forhandlinger, inden for rammerne af Haagerkonferencen om
International Privatret, om en verdensomspændende konvention om retternes
kompetence og om udenlandske retsafgørelser på det civil- og handelsretlige
område 9 MIDLERTIDIG
BESKYTTELSE I TILFÆLDE AF MASSETILSTRØMNING AF FORDREVNE PERSONER, DER HAR BEHOV
FOR INTERNATIONAL BESKYTTELSE: Rådet nåede til politisk enighed om et udkast til
direktiv om midlertidig beskyttelse i tilfælde af masseindstrømning af fordrevne
personer, der har behov for international beskyttelse
9 RET TIL FAMILIESAMMENFØRING: Rådet havde en generel drøftelse om
principperne for et udkast til direktiv om familiesammenføring
10 BESKYTTELSE AF EUROEN 11
-BESKYTTELSE AF EUROEN MOD FALSKMØNTNERI: Rådet var enigt om substansen i et
udkast til afgørelse om beskyttelse af euroen mod falskmøntneri og bekræftede
Corepers enighed om atter at høre Europa-Parlamentet. Rådet var desuden enigt
om, at substansen i artikel 5 i det foreliggende udkast til afgørelse, der
omhandler anerkendelse af gentagelsestilfælde, skal tages ud af udkastet til
afgørelse med henblik på snarest muligt at blive vedtaget som en rammeafgørelse
-EUROPOLS ROLLE I FORBINDELSE MED BESKYTTELSE AF EUROEN - KONKLUSIONER: For
at styrke den strafferetlige beskyttelse af eurosedler og -mønter er Rådet enigt
om, at det er nødvendigt at fremme udveksling af såvel tekniske oplysninger som
strategiske og operationelle data vedrørende forfalskning af euroen PRINCIPPER
FOR FINANSIERING AF SIS II - KONKLUSIONER: Rådet noterede sig behovet for at gå
videre med udviklingen af anden generation af SIS ("SIS II"), navnlig med
henblik på at forberede integrationen af de nye medlemsstater i systemet
12 EVENTUELT
12
-GRÆSK INITIATIV TIL EUROPÆISK OBSERVATIONSCENTER FOR
INDVANDRING: Rådet noterede sig, at den græske minister meddelte, at han agtede
at foreslå en forordning om oprettelse af et europæisk observationscenter for
indvandring.
-EUROPOL - AFTALER MED NORGE, ISLAND OG INTERPOL: Rådet
bekræftede, at der er opnået politisk enighed om undertegning af tre aftaler
mellem Europol på den ene side og Norge, Island og Interpol på den anden side.
-BØRNS FORSVINDEN OG SEKSUEL UDNYTTELSE AF BØRN: På samlingen i Rådet
fremlagde den belgiske minister et forslag til resolution om oprettelse af
nationale centre og organisationer med henblik på bekæmpelse af børns forsvinden
og seksuel udnyttelse af børn PUNKTER, DER BLEV BEHANDLET UNDER FROKOSTEN
13
-BESKYTTELSE AF FÆLLESSKABERNES FINANSIELLE INTERESSER:
Kommissær SCHREYER fremlagde for Rådet et forslag til forordning om
strafferetlig beskyttelse af Fællesskabernes finansielle interesser, der blev
vedtaget af Kommissionen den 23. maj
-AJOURFØRING AF RIA-RESULTATTAVLEN:
Rådet noterede sig kommissær VITORINO's fremlæggelse af den nyeste ajourførte
udgave af RIA-resultattavlen
-UDVIDELSEN: Ministrene drøftede uformelt
RIA-aspekterne af udvidelsesforhandlingerne. DET BLANDEDE UDVALG PROTOKOL TIL
2000-KONVENTIONEN OM GENSIDIG RETSHJÆLP I STRAFFESAGER MELLEM DEN EUROPÆISKE
UNIONS MEDLEMSSTATER:
Det Blandede Udvalg tilsluttede sig de aspekter i
protokollen til 2000-konventionen om gensidig retshjælp i straffesager, der
udgør en udvikling af Schengen-reglerne 13
HJÆLP TIL ULOVLIG INDREJSE OG REJSE SAMT ULOVLIGT OPHOLD OG STYRKELSE AF DE
STRAFFERETLIGE RAMMER MED HENBLIK PÅ BEKÆMPELSE AF HJÆLP TIL ULOVLIG INDREJSE OG
ULOVLIGT OPHOLD: Det Blandede Udvalg nåede til politisk enighed om et udkast til
direktiv om definition af hjælp til ulovlig indrejse og rejse samt ulovligt
ophold 13 TRANSPORTVIRKSOMHEDERS ANSVAR - RÅDETS DIREKTIV OM
FASTSÆTTELSE AF SUPPLERENDE BESTEMMELSER TIL ARTIKEL 26 I KONVENTIONEN OM
GENNEMFØRELSE AF SCHENGEN-AFTALEN AF 14. JUNI 1985: Det Blandede Udvalg nåede
til politisk enighed om et udkast til direktiv om fastsættelse af supplerende
bestemmelser til artikel 26 i konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen
om harmonisering af sanktioner, der pålægges transportørvirksomheder, der
befordrer tredjelandsstatsborgere ind på medlemsstaternes område, uden at de er
i besiddelse af de nødvendige indrejsedokumenter
14 ULOVLIG INDVANDRING GENNEM DET VESTLIGE BALKAN: Det Blandede Udvalg
noterede sig en situationsrapport fra formandskabet om aktiviteter i det
vestlige Balkan vedrørende asyl og indvandring 15
A-dagsordenspunkter færdigforhandlet af COREPER inden ministermødet. bl.a.:
RETLIGE OG INDRE ANLIGGENDE 15
-Ulovlige
migrationsstrømme gennem det vestlige Balkan - Konklusioner: Rådet vedtog
konklusioner om oprettelse af et netværk af nationale forbindelsesofficerer med
ansvar for indvandring med henblik på bekæmpelse af ulovlige migrationsstrømme
gennem det vestlige Balkan 15
-Det lokale konsulære samarbejde:
Rådet godkendte en rapport om det lokale konsulære samarbejde, der blev
udarbejdet under det franske formandskab 19
-Gensidig
anerkendelse af afgørelser om udsendelse af tredjelandsstatsborgere*: Rådet
vedtog et direktiv om gensidig anerkendelse af afgørelser om udsendelse af
tredjelandsstatsborgere 19
-Kontrol af
mindreårige ved medlemsstaternes ydre grænser - konklusioner: Det Europæiske Råd
opfordrede på sit møde i Tammerfors den 15.-16. oktober 1999 til, at der
vedtages bestemmelser, som gør det muligt at uskadeliggøre organisationer, som
er involveret i menneskesmugling, idet der skal lægges særlig vægt på kvinders
og børns problemer 20
-Visa
21
-Fri bevægelighed for
indehavere af visum til længerevarende ophold*: Rådet vedtog en forordning om
fri bevægelighed for indehavere af visum til længerevarende ophold
21
-Fælles konsulære instrukser - visum
til længerevarende ophold med samme gyldighed som visum til kortvarigt ophold:
Rådet vedtog en beslutning om tilpasning af del V og VI og bilag 13 til de
fælles konsulære instrukser samt bilag 6
(a) til Den Fælles Håndbog, for så
vidt angår visum til længerevarende ophold med samme gyldighed som visum til
kortvarigt ophold 21
-Asyl og
Migration - Situationsrapport om aktiviteterne under det svenske formandskab:
Rådet noterede sig en situationsrapport om aktiviteterne under det svenske
formandskab i Gruppen på Højt Plan vedrørende Asyl og Migration
21
-Asyl og indvandring - Konlusioner
vedrørende fælles analyse og statistikker: Rådet ønskede en forbedret udveksling
af statistiske oplysninger om asyl og indvandring
21
-Gensidig retshjælp i straffesager: Rådet noterede sig den
endelige rapport om den første evalueringsrunde om gensidig retshjælp i
straffesager 23
-DNA - Resolution: Rådet
vedtog en resolution om udveksling af DNA-analyseresultater
24
-Svig og forfalskning i forbindelse med andre betalingsmidler
end kontanter: I overensstemmelse med den principielle enighed, der blev opnået
på samlingen i Rådet den 29. maj 2000, vedtog dette formelt en rammeafgørelse om
bekæmpelse af svig og forfalskning i forbindelse med andre betalingsmidler end
kontanter (FO) 26
-Europol:
26
-Budget for 2002: Rådet vedtog formelt Europols budget
for 2002 (FO) 26
-Årsberetning: Rådet noterede sig og godkendte Europols årsberetning 2000
26
-International højteknologi- og
computerrelateret kriminalitet - Henstilling: Rådet vedtog en henstilling til de
medlemsstater, der endnu ikke er med i G8's net af kontaktpunkter med
24-timers/7-dages tjeneste til bekæmpelse af højteknologikriminalitet, om at
tilslutte sig dette net 26
-Europæisk kriminalpræventivt net: I overensstemmelse med den politiske
enighed, der blev opnået på samlingen den 15.
- 16. marts, vedtog Rådet
formelt en afgørelse om oprettelse af europæisk kriminalpræventivt net
27
-Narkotika 27
-Fremsendelse af udtagne prøver af kontrollerede stoffer:
Rådet vedtog
en afgørelse om indførelse af en ordning for fremsendelse mellem medlemsstaterne
af udtagne prøver af kontrollerede stoffer med henblik på afsløring,
efterforskning og retsforfølgning af strafbare handlinger
27
-Syntetisk narkotika: Rådet understregede
betydningen af, at der hurtigt bliver udviklet en ordning for særlig retskemisk
profilanalyse af syntetisk narkotika 27
-Schengen - Fortsættelse af
arbejdet med evaluering og gennemførelse: Rådet godkendte et dokument, der
indeholder målene for de evalueringer, der er påbudt ifølge Schengen-reglerne,
idet disse indeholder en mekanisme for evaluering af staterne, inden de anvender
Schengen-reglerne 27
-Europæisk
retligt netværk på det civil- og handelsretlige område: Rådet vedtog en
beslutning om oprettelse af et europæisk retligt netværk på det civil- og
handelsretlige område (FO) 28
-Civilbeskyttelse: Rådet bekræftede, at der foreligger en fælles holdning
til en beslutning om indførelse af en fællesskabsordning for koordinering af
civilbeskyttelsesindsatsen i katastrofetilfælde 29 HANDELSSPØRGSMÅL
29
-WTO-EU-Argentina: Rådet godkendte en
aftale i form af brevveksling mellem Det Europæiske Fællesskab og Den
Argentinske Republik i henhold til GATT 29 LANDBRUG
29
-Forlængelse af den internationale
sukkeroverenskomst fra 1992: Rådet bemyndigede Kommissionen til på Den
Internationale Sukkerorganisations 19. møde den 28.-30. maj 2001 i New Delhi,
at tilkendegive, at Fællesskabet principielt går ind for en toårig forlængelse
af den gældende internationale sukkeroverenskomst 29
-Det
Internationale Kornråd: Rådet godkendte en afgørelse om fastlæggelse af EF's
holdning på det 13. møde i Det Internationale Kornråd (IGC) den 12.-13. juni
2001 i London 30
Ikke-hemmelige erklæringer vedr. A-dagsordenspunkter (vedlagt bagest):
Gensidig anerkendelse af afgørelser om udsendelse af
tredjelandsstatsborgere* Fri bevægelighed for indehavere af visum til
længerevarende ophold* Henvisning til A-dagsordenspunkter vedr. Retlige- og
indre anliggender amt civilbeskyttelse behandlet på andre rådsmøder siden det
foregående Justit- og indenrigsministerrådsmøde den 15. marts 2001:
Rådsmøde
Transport og telekommunikation d. 5. april 2001 (alm. del - bilag 1240)
-Handlingsplan vedrørende narkotika mellem EU og CentralAsien: Rådet
godkendte denne
-Tyrkiet - kontrol med narkotikaprækursorer: Rådet vedtog en
afgørelse vedrørende forhandling om indgåelse af en aftale herom
Rådsmøde Landbrug d. 24. april (alm. del - bilag 1198)
-Grænsekontrol og
grænseovervågning - gennemførelsesbeføjelser: Rådet vedtog en forordning om at
forbeholde Rådet gennemførelsesbeføjelserne vedrørende visse detailbestemmelser
og konkrete procedurer i forbindelse hermed.
-Visumansøgninger -
gennemførelsesbeføjelser: Rådet vedtog en forordning om at forbeholde Rådet
gennemførelsesbeføjelserne vedrørende visse detailbestemmelser og konkrete
procedurer i forbindelse hermed.
-Fælles konsulære instrukser og Den Fælles
Håndbog - ajourføring: Rådet vedtog en beslutning herom.
Punkter, som ikke blev behandlet på rådsmødet, herunder evt. mandater (FO)
jf. EUU-dagsordenen, 4. udg.:
-Sammenfatning i anledningen af undersøgelsen
af toldembedsmænds beføjelser.
-Rådets beslutning om indførelse af anden
fase af tilskyndelses-, udvekslings-, uddannelses- og samarbejdsprogrammerne
Grotius II, Oisin II og Stop II.
-Trusselsvurdering for så vidt angår
terrorisme.
-Rådet henstilling med henblik på indførelse af en fælles skala
til vurdering af trusler i forbindelse med fremtrædende personers besøg i Den
Europæiske Union.
-Rådets afgørelse om indledning af forhandlinger om
videregivelse af personoplysninger fra Europol til Tjekkiet, Estland, Slovenien
og Schweiz.
-Rådets afgørelse om tilpasning af vederlag og tillæg for
Europols ansatte
-Europols arbejdsprogram for 2002
-Rådets afgørelse om
indførelsen af et tilskyndelses-, udvekslings-, uddannelses- og
samarbejdsprogram vedrørende forebyggelse af kriminalitet ( Hippokrates )
-Rådets rammeafgørelse om hvidvaskning af penge, identifikation, opsporing,
indefrysning samt beslaglæggelse og konfiskation af redskaber og udbytte fra
strafbart forhold. (FO)
-Flerårig oversigt vedrørende godkendte
anlægsudgifter i forbindelse med C.SIS
-Resultattavle for gennemførelse af
Amsterdam-traktatens bestemmelser om frihed, sikkerhed og retfærdighed.
-Kollektiv evaluering: Reviderede landerapporter om Polen og Estland
-Rådets konklusioner om statestik
-HLWG - Statusrapport.
-Henstilling med henblik på Rådets afgørelse om bemyndigelse af Kommissionen
til at føre forhandlinger med SAR Hong Kong og SAR Macao om en aftale mellem Det
Europæiske Fællesskab og Hong Kong og Macao om tilbagetagelse.
Bruxelles, den 5. september 2001
Med venlig hilsen
Morten Knudsen
Press Release: Brussels (28-05-2001) - Press: 203 - Nr:
9118/01
9118/01 (Presse 203) (OR. en)
PRESSEMEDDELELSE Vedr.:
2350. samling i Rådet
- RETLIGE OG INDRE
ANLIGGENDER SAMT CIVILBESKYTTELSE - den 28.-29. maj 2001 i Bruxelles
Formand: Thomas BODSTRÖM Kongeriget Sveriges justitsminister Maj-Inger KLINGVALL Kongeriget Sveriges minister, Udenrigsministeriet, med ansvar for internationalt udviklingssamarbejde, migration og indvandring
INDHOLD DELTAGERE 4
PUNKTER BEHANDLET VED DEBAT PROTOKOL TIL 2000-KONVENTIONEN OM GENSIDIG
RETSHJÆLP I STRAFFESAGER MELLEM DEN EUROPÆISKE UNIONS MEDLEMSSTATER 7 FORSLAG
TIL RÅDETS RAMMEAFGØRELSE OM BEKÆMPELSE AF MENNESKEHANDEL
8 SAMARBEJDE MELLEM MEDLEMSSTATERNES RETTER OM BEVISOPTAGELSE
PÅ DET CIVIL- OG HANDELSRETLIGE OMRÅDE 8 INDLEDNING AF
FORHANDLINGER INDEN FOR RAMMERNE AF I HAAGERKONFERENCEN OM INTERNATIONAL
PRIVATRET, MED HENBLIK PÅ EN VERDENSOMSPÆNDENDE KONVENTION OM RETTERNES
KOMPETENCE OG UDENLANDSKE RETSAFGØRELSER PÅ DET CIVIL- OG HANDELSRETLIGE OMRÅDE
9 MIDLERTIDIG BESKYTTELSE I TILFÆLDE AF
MASSETILSTRØMNING AF FORDREVNE PERSONER, DER HAR BEHOV FOR INTERNATIONAL
BESKYTTELSE 9 RET TIL
FAMILIESAMMENFØRING 10 BESKYTTELSE AF EUROEN
11
-BESKYTTELSE AF EUROEN MOD FALSKMØNTNERI
1
-EUROPOLS ROLLE I FORBINDELSE MED BESKYTTELSE AF EUROEN -
KONKLUSIONER 1 PRINCIPPER FOR
FINANSIERING AF SIS II - KONKLUSIONER 12 EVENTUELT
14
-GRÆSK INITIATIV TIL EUROPÆISK OBSERVATIONSCENTER FOR
INDVANDRING 1
-EUROPOL -
AFTALER MED NORGE, ISLAND OG INTERPOL 1
-BØRNS FORSVINDEN OG SEKSUEL
UDNYTTELSE AF BØRN 1 PUNKTER, DER BLEV BEHANDLET UNDER FROKOSTEN
13
-BESKYTTELSE AF FÆLLESSKABERNES FINANSIELLE INTERESSER 1
-AJOURFØRING AF RIA-RESULTATTAVLEN 1
-UDVIDELSEN
1
DET BLANDEDE UDVALG PROTOKOL TIL 2000-KONVENTIONEN OM GENSIDIG RETSHJÆLP I
STRAFFESAGER MELLEM DEN EUROPÆISKE UNIONS MEDLEMSSTATER 13 HJÆLP TIL ULOVLIG
INDREJSE OG REJSE SAMT ULOVLIGT OPHOLD OG STYRKELSE AF DE STRAFFERETLIGE RAMMER
MED HENBLIK PÅ BEKÆMPELSE AF HJÆLP TIL ULOVLIG INDREJSE OG ULOVLIGT OPHOLD
13 TRANSPORTVIRKSOMHEDERS ANSVAR -
RÅDETS DIREKTIV OM FASTSÆTTELSE AF SUPPLERENDE BESTEMMELSER TIL ARTIKEL 26 I
KONVENTIONEN OM GENNEMFØRELSE AF SCHENGEN-AFTALEN AF 14. JUNI 1985
14 ULOVLIG INDVANDRING GENNEM DET VESTLIGE
BALKAN 15 PUNKTER GODKENDT UDEN DEBAT RETLIGE OG INDRE ANLIGGENDE
15
-Ulovlige migrationsstrømme gennem det vestlige
Balkan - Konklusioner 15
-Det
lokale konsulære samarbejde 19
-Gensidig anerkendelse
af afgørelser om udsendelse af tredjelandsstatsborgere*
19
-Kontrol af mindreårige ved medlemsstaternes ydre grænser -
konklusioner 20
-Visa
21
-Fri bevægelighed for indehavere af
visum til længerevarende ophold* 21
-Fælles
konsulære instrukser - visum til længerevarende ophold med samme gyldighed som
visum til kortvarigt ophold 21
-Asyl og Migration - Situationsrapport om aktiviteterne under det svenske
formandskab 21
-Asyl og indvandring - Konlusioner
vedrørende fælles analyse og statistikker 21
-Gensidig retshjælp i straffesager 23
-DNA -
Resolution 24
-Svig og forfalskning i
forbindelse med andre betalingsmidler end kontanter 26
-Europol 26
-Budget for
2002 26
-Årsberetning
26
-International højteknologi- og
computerrelateret kriminalitet - Henstilling 26
-Europæisk kriminalpræventivt net 27
-Narkotika
27
-Fremsendelse af udtagne prøver
af kontrollerede stoffer 27
-Syntetisk narkotika
27
-Schengen - Fortsættelse af arbejdet med evaluering og
gennemførelse 27
-Europæisk
retligt netværk på det civil- og handelsretlige område
28
-Civilbeskyttelse
29 HANDELSSPØRGSMÅL 29
-WTO-EU-Argentina 29 LANDBRUG
29
-Forlængelse af den internationale
sukkeroverenskomst fra 1992 29
-Det Internationale Kornråd
30 _________________ Yderligere oplysninger: tlf. 02/285 84 15 eller
02/285 81
11.
DELTAGERE Medlemsstaternes regeringer og
Europa-Kommissionen var repræsenteret således:
Belgien:
Marc VERWILGHEN
Justitsminister Antoine DUQUESNE
Indenrigsminister Danmark:
Frank JENSEN
Justitsminister Karen JESPERSEN Indenrigsminister
Tyskland:
Herta DÄUBLER-GMELIN Forbundsjustitsminister Otto
SCHILY Forbundsindenrigsminister Grækenland:
Michalis
STATHOPOULOS Justitsminister Michalis CHRISOCHOÏDIS
Minister for offentlig orden Spanien:
Mariano RAJOY BREY Første
viceministerpræsident og indenrigsminister Frankrig:
Daniel VAILLANT
Indenrigsminister Christian PAUL Statssekretær under
indenrigsministeren, med ansvar for de oversøiske områder Irland:
Mary
WALLACE Viceminister, Justitsministeriet, Ministeriet for Ligestilling og
Lovreformer, med særligt ansvar for ligestilling og handicapspørgsmål Italien:
Enzo BIANCO Indenrigsminister med ansvar for koordination inden for
civilbeskyttelse Luxembourg:
Luc FRIEDEN
Justitsminister Nederlandene:
Benk KORTHALS
Justitsminister Ella KALSBEEK Statssekretær for justitsspørgsmål
Østrig:
Dieter BÖHMDORFER Justitsminister
Portugal:
António COSTA Justitsminister Nuno
TEIXEIRA Indenrigsminister Finland:
Johannes
KOSKINEN Justitsminister Ville ITÄLÄ
Indenrigsminister Sverige:
Thomas BODSTRÖM
Justitsminister Maj-Inger KLINGVALL Minister, Udenrigsministeriet, med
ansvar for internationalt udviklingssamarbejde, migration og indvandring
Det Forenede Kongerige:
Jack STRAW
Indenrigsminister Barbara ROCHE Viceminister, Indenrigsministeriet
* * * Kommissionen:
António VITORINO
Medlem Michaele SCHREYER Medlem
* * *
Deltagere i Det Blandede Udvalg:
Island:
Gunnar Snorri GUNNARSSON
Overordentlig og befuldmægtiget ambassadør, Missionschef Norge:
Oystein
MOLAND Statssekretær, Justitsministeriet
PROTOKOL TIL 2000-KONVENTIONEN OM GENSIDIG RETSHJÆLP I STRAFFESAGER
MELLEM DEN EUROPÆISKE UNIONS MEDLEMSSTATER Efter en indgående drøftelse af de
udestående problemer vedrørende udkastet til protokol til 2000-konventionen om
gensidig retshjælp i straffesager mellem Den Europæiske Unions medlemsstater
nåede Rådet til politisk enighed om denne protokol, på grundlag af et
kompromisforslag, som formandskabet fremsatte under Rådets samling. Protokollen
pålægger medlemsstaterne at træffe de foranstaltninger, der er nødvendige for at
de, når de besvarer en anmodning fremsat af en anden medlemsstat, kan afgøre, om
en fysisk eller juridisk person, der er genstand for en strafferetlig
efterforskning, indehaver eller kontrollerer en eller flere bankkonti i en bank
på medlemsstatens område, og, hvis dette er tilfældet, at meddele alle
enkeltheder om de identificerede konti. Denne forpligtelse gælder kun, hvis
efterforskningen angår en lovovertrædelse, der i den anmodende stat straffes med
en sanktion af en varighed på mindst 4 år og på mindst 2 år
i den anmodede
stat, eller en lovovertrædelse, der er omfattet af Europol-konventionen og dens
bilag eller af 1995-konventionen om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers
finansielle interesser og protokollerne hertil fra 1996 og 1997. Anmodningen
skal indeholde oplysning om, hvorfor den ønskede oplysning er af særlig værdi,
hvorfor kontoen formodes at eksistere, og hvilken bank der er tale om, samt
anføre enhver oplysning, der kan lette udførelsen af anmodningen. Den anmodede
medlemsstat skal på anmodning også levere oplysninger om banktransaktioner, der
er foretaget i et nærmere angivet tidsrum via en eller flere konti, eller
overvåge banktransaktioner, der foretages via en eller flere konti, og meddele
resultatet heraf til den anmodende medlemsstat. Afgørelsen om at fortage
overvågning træffes af de kompetente myndigheder i den anmodede medlemsstat
under hensyntagen til denne medlemsstats nationale lovgivning. Hver enkelt
medlemsstat træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at
tavshedspligten i forbindelse med overvågning overholdes i forhold til
tredjemænd. En medlemsstat må ikke påberåbe sig bankhemmeligheden som en
begrundelse for at afslå at imødekomme en anmodning om gensidig retshjælp.
Gensidig retshjælp må ikke afslås udelukkende med den begrundelse, at
anmodningen vedrører en overtrædelse, der af den anmodede medlemsstat betragtes
som en fiskal lovovertrædelse. En anmodning om retshjælp må ikke afslås med den
begrundelse, at lovovertrædelsen er en politisk lovovertrædelse, har forbindelse
med en politisk lovovertrædelse eller udspringer af politiske motiver.
Medlemsstaterne har imidlertid ret til at indskrænke denne bestemmelse til kun
at omfatte visse lovovertrædelser, der er omtalt i den europæiske konvention om
bekæmpelse af terrorisme af 27. januar 1977. Hvis en anmodning afslås på
grundlag af visse bestemmelser, der er anført i protokollen - og den anmodende
stat opretholder sin anmodning - skal en begrundet afgørelse for afslaget
fremsendes til Rådet til orientering med henblik på eventuel evaluering af,
hvordan det retlige samarbejde fungerer mellem medlemsstaterne. De grunde til
afslag, der er nævnt, er for det første dem, der er nævnt i artikel 2, litra b)
i den europæiske konvention om gensidig retshjælp
i straffesager
(suverænitet, sikkerhed, ordre public eller andre livsvigtige interesser), og
for det andet dem, der er nævnt i samme konventions artikel 5, artikel 51 i
Schengen-konventionen og artikel 5, stk. 5, i protokoludkastet (dobbelt
strafbarhed og overensstemmelse med landets egen lovgivning med hensyn til
ransagning og beslaglæggelse). Det skal i denne sammenhæng bemærkes, at en
bestemmelse om ransagning og beslaglæggelse, der gik ud på at ophæve kravet om
dobbelt strafbarhed, udgik under forhandlingerne. Rådet vedtog, at det to år
efter protokollens ikrafttræden vil undersøge de sager, hvor der er givet
afslag, navnlig i forbindelse med kravet om dobbelt strafbarhed, når der er tale
om anmodninger om ransagning og beslaglæggelse. Desuden kan ethvert problem i
forbindelse med udførelsen af en anmodning - når først Eurojust er oprettet -
indberettes til Eurojust med henblik på en eventuel praktisk løsning. FORSLAG
TIL RÅDETS RAMMEAFGØRELSE OM BEKÆMPELSE AF MENNESKEHANDEL Rådet nåede til
politisk enighed om hovedelementerne i et udkast til rammeafgørelse om
bekæmpelse af menneskehandel, bortset fra niveauet for de strafferetlige
sanktioner for sådanne lovovertrædelser. På grundlag af drøftelserne bad Rådet
De Faste Repræsentanters Komité om at fortsætte drøftelserne vedrørende niveauet
for de strafferetlige sanktioner for overtrædelser vedrørende menneskehandel,
med henblik på at nå til enighed herom snarest muligt. På baggrund af
drøftelserne om de strafferetlige sanktioner
i udkastet til rammeafgørelse
havde Rådet en generel debat om to horisontale problemer, nemlig i hvilket
omfang der overhovedet er behov for en indbyrdes tilnærmelse af de nationale
straffelovgivninger, og hvilken metode der skal anvendes. Formålet med
drøftelserne var at blive enige om generelle retningslinjer for anvendelsen af
artikel 31, litra e), i traktaten om Den Europæiske Union og gennemførelse af
konklusion nr. 48 fra Det Europæiske Råd i Tammerfors. Det fremgik af
ministrenes drøftelser, at tilnærmelse af medlemsstaternes straffelove kan være
nødvendig for visse specifikke typer af overtrædelser, men at man ved
tilnærmelse af de nationale lovgivninger skal tage hensyn til de nationale
systemers specificitet. Konklusionen var, at denne generelle drøftelse
imidlertid ikke skulle sinke arbejdet med udkastet til rammeafgørelse om
bekæmpelse af menneskehandel eller overhovedet om andre forslag, Det Europæiske
Råd har givet prioritet. Rådet anmodede De Faste Repræsentanters Komité og de
relevante grupper om at behandle spørgsmålet nærmere. SAMARBEJDE MELLEM
MEDLEMSSTATERNES RETTER OM BEVISOPTAGELSE PÅ DET CIVIL- OG HANDELSRETLIGE OMRÅDE
Rådet vedtog en forordning om samarbejde mellem medlemsstaternes retter om
bevisoptagelse på det civil- og handelsretlige område. Denne forordning vil
komme til at spille en vigtig rolle for at forbedre og lette praksis i
forbindelse grænseoverskridende retstvister. Forordningen finder anvendelse på
det civil- og handelsretlige område, når en ret i en medlemsstat i
overensstemmelse med den pågældende stats lovgivning anmoder en kompetent ret i
en anden medlemsstat om at foretage bevisoptagelse eller anmoder om direkte at
foretage bevisoptagelse i en anden medlemsstat. Forordningen indeholder
bestemmelser om den detaljerede procedure for fremsendelse og udførelse af
retsanmodninger, der dækker spørgsmål som anmodningens form og indhold, sprog,
fremsendelse af anmodninger og andre meddelelser, generelle bestemmelser om
anmodningens udførelse (inden 90 dage), tvangsmidler, afslag på udførelse,
underretning om forsinkelse, den anmodende rets direkte bevisoptagelse og
omkostninger. Med forordningen indføres navnlig en ny mekanisme, hvorefter den
anmodende medlemsstat direkte kan foretage bevisoptagelse i overensstemmelse med
bestemmelserne i den pågældende medlemsstat. Den anmodede medlemsstat skal
imidlertid oplyse, om dette er acceptabelt, og om nødvendigt, på hvilke
betingelser bevisoptagelsen skal finde sted. Den kompetente myndighed kan afvise
den direkte bevisoptagelse, hvis den er i strid med grundlæggende retlige
principper i den pågældende medlemsstat. Det Forenede Kongerige og Irland har
meddelt, at de deltager i vedtagelsen og anvendelsen af denne forordning i
overensstemmelse med den relevante protokol, der er knyttet til traktaten om
Den Europæiske Union. Danmark deltog i overensstemmelse med den relevante
protokol om Danmarks stilling med hensyn til retlige og indre anliggender, der
er knyttet til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om oprettelse af
Det Europæiske Fællesskab, ikke
i vedtagelsen af denne forordning, som
derfor ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark. Forordningen
træder i kraft den 1. juli 2001. Den anvendes fra den 1. januar 2004, undtagen
hvad angår artikel 19, 21 og 22, der anvendes fra den 1. juli 2001. INDLEDNING
AF FORHANDLINGER INDEN FOR RAMMERNE AF I HAAGERKONFERENCEN OM INTERNATIONAL
PRIVATRET, MED HENBLIK PÅ EN VERDENSOMSPÆNDENDE KONVENTION OM RETTERNES
KOMPETENCE OG UDENLANDSKE RETSAFGØRELSER PÅ DET CIVIL- OG HANDELSRETLIGE OMRÅDE
Rådet bekræftede den enighed, der er opnået i dets forberedende organer, og
vedtog en afgørelse om indledning af forhandlinger, inden for rammerne af
Haagerkonferencen om International Privatret, om en verdensomspændende
konvention om retternes kompetence og om udenlandske retsafgørelser på det
civil- og handelsretlige område. Med denne afgørelse vil Det Europæiske
Fællesskab kunne have en fælles forhandlingsposition ved den første del af den
diplomatiske samling under Haagerkonferencen om International Privatret (Udvalg
II), der finder sted fra den 6.-20. juni 2001 i Haag. Formålet er at nå til en
velafbalanceret, nyttig og anvendelig tekst for parterne og for retterne. Det
Forenede Kongerige og Irland erindrede om, at de vil deltage i anvendelsen af
denne afgørelse, mens Danmark, i overensstemmelse med bestemmelserne i
protokollen om Danmarks stilling med hensyn til retlige og indre anliggender,
ikke deltager i denne afgørelse.
I denne forbindelse noterede Rådet sig en
erklæring, der er vedtaget af De Faste Repræsentanters Komité, om forbindelserne
med Haagerkonferencen om International Privatret med hensyn til Fællesskabets
nye beføjelser inden for samarbejdet på det civil- og handelsretlige område, der
får Fællesskabet til at overveje sin status inden for konferencen og muligheden
for at deltage som et fuldgyldigt medlem. Denne erklæring skal fremsættes på den
19. samling, Udvalg II, som finder sted den 21. - 22. juni 2001 MIDLERTIDIG
BESKYTTELSE I TILFÆLDE AF MASSETILSTRØMNING AF FORDREVNE PERSONER, DER HAR BEHOV
FOR INTERNATIONAL BESKYTTELSE Rådet nåede til politisk enighed om et udkast til
direktiv om midlertidig beskyttelse i tilfælde af masseindstrømning af fordrevne
personer, der har behov for international beskyttelse. Forslaget vil efter den
endelige udformning blive forelagt Rådet til formel godkendelse inden udgangen
af juni.
I direktivet:
- indføres minimumsstandarder for at sikre en
ligelig fordeling mellem medlemsstaterne af indsatsen med hensyn til modtagelse
af flygtninge og fordrevne;
- indføres en maksimal varighed for de
midlertidige beskyttelsesordninger. Ifølge teksten er denne varighed på et år
med mulighed for automatisk forlængelse med to gange seks måneder. Såfremt
årsagerne til den midlertidige beskyttelse stadig gør sig gældende, kan Rådet
beslutte en yderligere forlængelse med op til et år;
- fastsættes, at
beskyttelsen ydes med det samme, så snart Rådet med kvalificeret flertal har
vedtaget, at der er tale om massiv tilstrømning; en rådsafgørelse om forlængelse
af varigheden af den midlertidige beskyttelse skal også vedtages med
kvalificeret flertal;
- fastsættes medlemsstaternes forpligtelser med
hensyn til
- de rettigheder, der skal indrømmes personer, der er omfattet
af den midlertidige beskyttelse, navnlig retten til arbejde, indkvartering, akut
lægehjælp, subsistenshjælp, uddannelse og familiesammenføring
-
mekanismerne for adgang til asylproceduren
- foranstaltninger vedrørende
hjemsendelse efter udløbet af de midlertidige beskyttelsesforanstaltninger;
- indføres en solidaritetsmekanisme, der er baseret på princippet om
dobbelt frivillighed (der kræves samtykke fra både den person, der nyder
midlertidig beskyttelse, og den modtagende medlemsstat). I den forbindelse skal
medlemsstaterne oplyse om deres modtagelseskapacitet, når den midlertidige
beskyttelse iværksættes med henblik på overførsel til eller imellem
medlemsstater.
Rådet vedtog desuden en erklæring, der understreger solidariteten mellem
medlemsstaterne som led i den midlertidige beskyttelse: Når en medlemsstat
oplyser sin modtagelseskapacitet i overensstemmelse med den relevante artikel
(25), angiver den samtidig, at den er villig og parat til at handle i
overensstemmelse hermed. Den kan ved angivelsen af modtagelseskapaciteten tage
hensyn til antallet af tredjelandsstatsborgere, der allerede har søgt
international beskyttelse eller på anden måde for nylig er ankommet til dens
territorium. Der erindres om, at Rådets organer drøftede teksten til et udkast
til fælles aktion på dette område i én uendelighed,
i henhold til afsnit VI
i Maastricht-traktaten, men ikke kunne nå til enighed, hovedsagelig fordi
spørgsmålet for nogle delegationer hang sammen med byrdefordelingen. Den
politiske enighed om direktivudkastet er kulminationen på seks års arbejde. RET
TIL FAMILIESAMMENFØRING Rådet havde en generel drøftelse om principperne for et
udkast til direktiv om familiesammenføring, hvor det navnlig behandlede
spørgsmål om forslagets definition af anvendelsesområde med hensyn til berørte
familiemedlemmer samt visse tidsgrænser for rettigheder og forpligtelser for de
personer, der har ret til familiesammenføring samt deres referencepersoner.
Rådet noterede sig, at der stadig er uafklarede spørgsmål, der kræver
yderligere arbejde med henblik på at nå til generel enighed om teksten.
BESKYTTELSE AF EUROEN
- BESKYTTELSE AF EUROEN MOD FALSKMØNTNERI Rådet var
enigt om substansen i et udkast til afgørelse om beskyttelse af euroen mod
falskmøntneri og bekræftede Corepers enighed om atter at høre
Europa-Parlamentet. I den forbindelse vedtog Rådet også konklusionerne om
Europols rolle med hensyn til beskyttelse af euroen. Rådet var desuden enigt om,
at substansen i artikel 5 i det foreliggende udkast til afgørelse, der omhandler
anerkendelse af gentagelsestilfælde, skal tages ud af udkastet til afgørelse
med henblik på snarest muligt at blive vedtaget som en rammeafgørelse. Dette
instrument anses for en mere velegnet type instrument til at behandle spørgsmål,
der drejer sig om strafferetlige sanktioner. Med henblik herpå meddelte
formandskabet, at det i nær fremtid vil forelægge et udkast til rammeafgørelse,
der indeholder substansen af artikel 5. Udkastet til afgørelse indeholder
bestemmelser om undersøgelse af sedler og mønter og udveksling af oplysninger om
resultaterne heraf samt oplysninger om efterforskning af falskmøntneri i
forbindelse med euroen. Medlemsstaterne skal sikre, at oplysninger om sådan
efterforskning meddeles Europol i overensstemmelse med Europol-konventionen.
Ifølge udkastet til afgørelse skal de kompetente myndigheder i medlemsstaterne
også, når det er relevant, gøre brug af de faciliteter, som den midlertidige
Eurojust tilbyder, og senere af Eurojust, når denne er oprettet. Der erindres
om, at udkastet til afgørelse hænger sammen med udkastet til Rådets forordning
om fastlæggelse af de foranstaltninger, der er nødvendige for at beskytte euroen
mod falskmøntneri og udkastet til Rådets forordning om udvidelse af
virkningerne af førstnævnte forordning. På samlingen den 12. februar 2001 blev
Rådet (økonomi og finans) enigt om en holdning til de to forordningsudkast.
Europa-Parlamentet afgav udtalelse om de to tekster den 3. maj 2001. Der gøres
også opmærksom på, at Rådet den 29. maj 2000 vedtog en rammeafgørelse om
styrkelse af beskyttelsen mod falskmøntneri ved hjælp af strafferetlige og andre
sanktioner i forbindelse med indførelsen af euroen.
- EUROPOLS ROLLE I
FORBINDELSE MED BESKYTTELSE AF EUROEN
- KONKLUSIONER For at styrke den
strafferetlige beskyttelse af eurosedler og -mønter er Rådet enigt om, at det er
nødvendigt at fremme udveksling af såvel tekniske oplysninger som strategiske og
operationelle data vedrørende forfalskning af euroen. Med henblik herpå og som
led i sit mandat af 29. april 1999 vedrørende bekæmpelse af falskmøntneri og
forfalskning af betalingsmidler bør Europol i overensstemmelse med
Europol-konventionen:
- stille sine ressourcer til rådighed for dels at
kunne sikre en effektiv og permanent udveksling af oplysninger mellem
medlemsstaternes kompetente myndigheder, navnlig de nationale centralkontorer,
under udførelsen af deres opgave med at forebygge og bekæmpe forfalskning af
euroen, dels at kunne varsle disse myndigheder så hurtigt som muligt;
-
videregive de oplysninger, der indsamles ved overvågning af aktiviteter i
forbindelse med forfalskning af euroen, til medlemsstaterne, og forelægge
strategiske rapporter og oplysninger for Den Europæiske Centralbank og
Kommissionen (OLAF) i henhold til den aftale, der skal indgås mellem Europol og
Den Europæiske Centralbank og mellem Europol og Kommissionen. Disse oplysninger
skal navnlig præcisere den geografiske lokalitet for hver type forfalskning samt
de anvendte metoder;
- efter anmodning eller på eget initiativ yde
medlemsstaterne den nødvendige assistance i forbindelse med udførelsen af deres
opgave med at forebygge og bekæmpe forfalskning af euroen;
- samarbejde med
Den Europæiske Centralbank og Kommissionen (OLAF) inden for rammerne af deres
respektive beføjelser for så vidt angår beskyttelse af euroen mod falskmøntneri.
Rådet ser positivt på, at der er indledt forhandlinger om aftaler mellem
Europol og Kommissionen (OLAF) og mellem Europol og Den Europæiske Centralbank
samt om en samarbejdsaftale med Interpol med henblik på udveksling af
oplysninger og etablering af samarbejde og koordination. Rådet opfordrer derfor
Europol til at træffe de nødvendige foranstaltninger til at udføre de ovenfor
beskrevne opgaver og i god tid indgå de nævnte aftaler. Rådet anmoder Europol om
at holde det løbende underrettet om Europols arbejde med at bekæmpe forfalskning
af euroen. PRINCIPPER FOR FINANSIERING AF SIS II - KONKLUSIONER Rådet noterede
sig behovet for at gå videre med udviklingen af anden generation af SIS ("SIS
II"), navnlig med henblik på at forberede integrationen af de nye medlemsstater
i systemet, og understreger, at denne udvikling bør have højeste prioritet, så
at SIS II kan være klar så hurtigt som muligt. Rådet erkender, at der må træffes
afgørelse om finansieringen af udviklingen af SIS II, og konstaterer, at der
ikke er enstemmighed blandt Rådets medlemmer om at finansiere udviklingen af SIS
II med mellemstatslige midler, hvorfor udgifterne til SIS II vil blive afholdt
over EF-budgettet fra 2002. Rådet anmoder derfor de kompetente organer om at
forberede de nødvendige bevillinger, der skal medtages i budgetforslaget for
2002, og de nødvendige retsakter til afholdelse af udgifterne til udvikling af
SIS II fra 2002 og fremover. Rådet anmoder Coreper om at sørge for den
nødvendige samordning i Rådet af de forskellige aspekter af udviklingen af SIS
II og navnlig at garantere, at de nationale myndigheder inddrages, at
tilstrækkelig sagkyndig viden og ressourcer til at udvikle SIS II i et passende
tempo og til at sikre dets fremtidige drift er til stede. EVENTUELT
-
GRÆSK INITIATIV TIL EUROPÆISK OBSERVATIONSCENTER FOR INDVANDRING Rådet noterede
sig, at den græske minister meddelte, at han agtede at foreslå en forordning om
oprettelse af et europæisk observationscenter for indvandring, der skal indsamle
oplysninger om migrationsstrømme og forelægge dem for de berørte medlemsstater
og EF-institutioner og samarbejde med andre organisationer, der arbejder med
informationsindsamling (som f.eks. CIREFI, Europol og Eurostat).
- EUROPOL
- AFTALER MED NORGE, ISLAND OG INTERPOL Rådet bekræftede, at der er opnået
politisk enighed om undertegning af tre aftaler mellem Europol på den ene side
og Norge, Island og Interpol på den anden side. Efter at de franske
parlamentariske undersøgelsesforbehold er blevet hævet, vil punkterne blive
forelagt Rådet snarest muligt som A-punkter til formel vedtagelse. Rådet
opfordrer derfor Europol og dets organer - som f.eks. Styrelsesrådet,
direktøren, lederne af de nationale enheder og Den Fælles Tilsynsmyndighed til
at træffe de nødvendige foranstaltninger til at etablere et nært samarbejde med
Norge, Island og Interpol, når dette måtte være af betydning for anvendelsen af
samarbejdsaftalerne og for at opnå et højt databeskyttelsesniveau. Dette
indebærer, at der på forskellige niveauer indføres passende ordninger for
høringer og udveksling af oplysninger og synspunkter.
- BØRNS FORSVINDEN
OG SEKSUEL UDNYTTELSE AF BØRN På samlingen i Rådet fremlagde den belgiske
minister et forslag til resolution om oprettelse af nationale centre og
organisationer med henblik på bekæmpelse af børns forsvinden og seksuel
udnyttelse af børn. PUNKTER, DER BLEV BEHANDLET UNDER FROKOSTEN
-
BESKYTTELSE AF FÆLLESSKABERNES FINANSIELLE INTERESSER Kommissær SCHREYER
fremlagde for Rådet et forslag til forordning om strafferetlig beskyttelse af
Fællesskabernes finansielle interesser, der blev vedtaget af Kommissionen den
23. maj. Formålet med forslaget er at bringe visse aspekter af 1995-konventionen
om beskyttelse af Fællesskabernes finansielle interesser og de to efterfølgende
protokoller fra 1996 og 1997 inden for Fællesskabets rammer.
- AJOURFØRING
AF RIA-RESULTATTAVLEN Rådet noterede sig kommissær VITORINO's fremlæggelse af
den nyeste ajourførte udgave af RIA-resultattavlen.
- UDVIDELSEN Ministrene
drøftede uformelt RIA-aspekterne af udvidelsesforhandlingerne. DET BLANDEDE
UDVALG PROTOKOL TIL 2000-KONVENTIONEN OM GENSIDIG RETSHJÆLP I STRAFFESAGER
MELLEM DEN EUROPÆISKE UNIONS MEDLEMSSTATER Det Blandede Udvalg tilsluttede sig
de aspekter i protokollen til 2000-konventionen om gensidig retshjælp i
straffesager, der udgør en udvikling af Schengen-reglerne, nemlig dens artikel
7 om fiskale lovovertrædelser, som Rådet tidligere havde opnået politisk enighed
om (jf. s.
7). HJÆLP TIL ULOVLIG INDREJSE OG REJSE SAMT ULOVLIGT OPHOLD OG
STYRKELSE AF DE STRAFFERETLIGE RAMMER MED HENBLIK PÅ BEKÆMPELSE AF HJÆLP TIL
ULOVLIG INDREJSE OG ULOVLIGT OPHOLD Det Blandede Udvalg nåede til politisk
enighed om
- et udkast til direktiv om definition af hjælp til ulovlig
indrejse og rejse samt ulovligt ophold. Dette instrument vil, når det træder i
kraft, erstatte Schengen-konventionens artikel 27;
- et udkast til
rammeafgørelse om styrkelse af de strafferetlige rammer med henblik på
bekæmpelse af hjælp til ulovlig indrejse og ulovligt ophold. Begge forslag er
franske initiativer. Direktivudkastet har til formål at definere hjælp til
ulovlig indvandring og derved sikre en mere effektiv gennemførelse af
rammeafgørelsen om styrkelse af de strafferetlige rammer med henblik på at
forhindre hjælp til ulovlig indrejse og gennemrejse samt ulovligt ophold.
Direktivudkastet indeholder bestemmelser om definitionen af den generelle
overtrædelse, meddelagtighed og anstiftelse samt om gennemførelse. Alt efter
arten af definitionen af den generelle overtrædelse skal hver medlemsstat i
henhold til direktivet vedtage passende sanktioner over for:
- enhver, der
forsætligt hjælper eller forsøger at hjælpe en person, der ikke er statsborger i
en medlemsstat, med at indrejse til eller rejse gennem en medlemsstats område og
derved overtræde den pågældende stats lovgivning vedrørende udlændinges indrejse
eller gennemrejse;
- enhver, der i berigelsesøjemed forsætligt hjælper
eller forsøger at hjælpe en person, der ikke er statsborger
i en
medlemsstat, med at opholde sig på en medlemsstats område og derved overtræde
den pågældende stats lovgivning vedrørende udlændinges ophold. Enhver
medlemsstat kan under overholdelse af nationale bestemmelser og praksis beslutte
ikke at iværksætte sanktioner med hensyn til den ovenfor definerede adfærd, hvis
formålet er at yde den pågældende person humanitær bistand. Hver medlemsstat
træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de ovenfor omhandlede
sanktioner også kan iværksættes over for enhver, der er meddelagtig i eller
anstifter af én af de ovenfor anførte handlinger. Udkastet til rammeafgørelse
indeholder bestemmelser om sanktioner, juridiske personers ansvar, sanktioner
over for juridiske personer, straffemyndighed, udlevering og retsforfølgning,
anvendelse af international flygtningeret og informationsudveksling mellem
medlemsstaterne. Hvad angår sanktionsniveauet skal medlemsstaterne træffe de
nødvendige foranstaltninger for at sikre, at den i direktivet definerede
generelle overtrædelse kan straffes med sanktioner, der er virkningsfulde, står
i rimeligt forhold til lovovertrædelsen, har afskrækkende virkning og kan
medføre udlevering. Hvis handlingen er begået i berigelsesøjemed, som en
aktivitet udført af en kriminel organisation eller hvis handlingen er begået på
en sådan måde, at de personer, der er ofre for den, er blevet udsat for
livsfare, skal den medføre frihedsstraf med en strafferamme på mindst 8 år. Hvis
det er nødvendigt for at bevare sammenhængen i de nationale strafferetlige
systemer, skal visse medlemsstater lade de ovenfor definerede handlinger medføre
frihedsstraf, hvis maksimale varighed skal være på mindst 6 år, forudsat at det
er en af de strengeste straffe for strafbare handlinger af tilsvarende grov
karakter. Den opnåede enighed på indeværende stadium omfattet af parlamentarisk
undersøgelsesforbehold fra nogle delegationer. TRANSPORTVIRKSOMHEDERS ANSVAR -
RÅDETS DIREKTIV OM FASTSÆTTELSE AF SUPPLERENDE BESTEMMELSER TIL ARTIKEL 26 I
KONVENTIONEN OM GENNEMFØRELSE AF SCHENGEN-AFTALEN AF 14. JUNI 1985 Det Blandede
Udvalg nåede til politisk enighed om et udkast til direktiv om fastsættelse af
supplerende bestemmelser til artikel 26 i konventionen om gennemførelse af
Schengen-aftalen af 14. juni 1985 om harmonisering af sanktioner, der pålægges
transportørvirksomheder, der befordrer tredjelandsstatsborgere ind på
medlemsstaternes område, uden at de er i besiddelse af de nødvendige
indrejsedokumenter. Direktivudkastet vil blive forelagt Rådet til vedtagelse
som A-punkt, når teksten er blevet endeligt udarbejdet. Ifølge direktivet skal
medlemsstaterne træffe de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at
sanktioner, der finder anvendelse over for transportvirksomheder i medfør af
SGK's artikel 26, stk. 2 og 3, har en afskrækkende virkning, er effektive og
står i et rimeligt forhold til overtrædelsen, og at følgende økonomiske
sanktioner med henblik på harmonisering af medlemsstaternes nuværende praksis
finder anvendelse:
- enten at maksimumsbeløbet for de gældende sanktioner
ikke er under 5 000 EUR eller tilsvarende national valuta til den vekselkurs,
der er offentliggjort i EFT på dagen for direktivets ikrafttræden, pr. person,
der befordres, eller at
- minimumsbeløbet for sådanne sanktioner ikke er
under 3
000 EUR eller tilsvarende national valuta til den vekselkurs, der er
offentliggjort i EFT på dagen for direktivets ikrafttræden, pr. person, der
befordres, eller at maksimumsbeløbet for sanktionen fastsat forud for hver
overtrædelse ikke er under 500 000 EUR eller tilsvarende national valuta til
den vekselkurs, der er offentliggjort i EFT på dagen for direktivets
ikrafttræden, uanset hvor mange personer der befordres. Disse sanktioner berører
ikke medlemsstaternes forpligtelser i tilfælde, hvor tredjelandsstatsborgere
søger international beskyttelse. ULOVLIG INDVANDRING GENNEM DET VESTLIGE BALKAN
Det Blandede Udvalg noterede sig en situationsrapport fra formandskabet om
aktiviteter i det vestlige Balkan vedrørende asyl og indvandring under det
svenske formandskab samt om de fremskridt, Det Forenede Kongerige har opnået som
led i dets initiativ med udstationering af indvandringseksperter i det vestlige
Balkan. PUNKTER GODKENDT UDEN DEBAT (Asterisk ved afgørelserne angiver, at der
er fremsat offentligt tilgængelige erklæringer til optagelse i Rådets
mødeprotokol; erklæringerne kan fås ved henvendelse til Pressetjenesten).
RETLIGE OG INDRE ANLIGGENDE Ulovlige migrationsstrømme gennem det vestlige
Balkan - Konklusioner Rådet vedtog konklusioner om oprettelse af et netværk af
nationale forbindelsesofficerer med ansvar for indvandring med henblik på
bekæmpelse af ulovlige migrationsstrømme gennem det vestlige Balkan "RÅDET FOR
DEN EUROPÆISKE UNION
1. noterer sig, at medlemsstaterne står over for
voksende problemer i forbindelse med ulovlig indslusning af indvandrere og
menneskehandel gennem hele det vestlige Balkan, som i næsten alle tilfælde
implicerer kriminelle organisationer
2. konstaterer med tilfredshed, at
mange medlemsstater allerede har udstationeret eller planlægger at udstationere
nationale forbindelsesofficerer i regionen og naboregionerne
3. fremhæver
betydningen af, at koordineringen og samarbejdet mellem medlemsstaterne og deres
forbindelsesofficerer fungerer effektivt i praksis, både før og efter
udstationeringen minder om den fælles aktion af 14. oktober 1996 vedrørende
indførelse af en fælles referenceramme for medlemsstaternes initiativer med
hensyn til forbindelsesofficerer noterer sig det værdifulde arbejde, som
allerede er blevet udført under det portugisiske og det franske formandskab,
navnlig konklusionerne fra Rådets (retlige og indre anliggender) samling den
30. november og 1. december 2000 om at styrke samarbejdet mellem deres
forbindelsesofficerer
i de lande og regioner, hvorfra de ulovlige
indvandrere typisk stammer, samt de konklusioner, der blev vedtaget på et
seminar om forbindelsesofficerer med ansvar for indvandring, der fandt sted den
9. til 11. november 2000 i Funchal opfordrer medlemsstaterne til, som et første
skridt i retning af gennemførelsen af Rådets konklusioner og den fælles aktion,
inden den 30. juni 2001 at oprette et net af eksisterende og planlagte nationale
forbindelsesofficerer i det vestlige Balkan, i overensstemmelse med de
retningslinjer, der er knyttet som bilag til disse konklusioner. Drøftelserne
om etableringen af nettet og dets videre udvikling foregår i CIREFI, som holder
andre relevante arbejdsgrupper i Rådet orienteret.
-------------------------------------- BILAG RETNINGSLINJER FOR OPRETTELSE
AF ET EU-NETVÆRK AF FORBINDELSESOFFICERER MED ANSVAR FOR INDVANDRING I DET
VESTLIGE BALKAN
1. Medlemsstaterne opretter som et første skridt et netværk
af forbindelsesofficerer med ansvar for indvandring, for at koordinere løsningen
på problemet med de ulovlige strømme af indvandrere gennem det vestlige Balkan,
især dem, som kriminelle organisationer står bag, og for at samarbejde med og
bistå landene i området.
2. Netværket bør i det mindste omfatte
alle relevante forbindelsesofficerer med ansvar for indvandring fra
medlemsstaterne udstationeret i Albanien Bosnien-Hercegovina Kroatien Slovenien
Forbundsrepublikken Jugoslavien, inkl. Montenegro Den Tidligere Jugoslaviske
Republik Makedonien Grækenland Italien Østrig Ungarn Tyrkiet Rumænien Bulgarien
Den Tjekkiske Republik Slovakiet Moldova
3. Medlemsstaterne bør via
Rådssekretariatet føre en ajourført liste over forbindelsesofficerer
udstationeret i de lande, der er opført i punkt 2. Listen skal indeholde
følgende oplysninger:
a. fulde navn
b. stilling - udstationerende
myndighed og om nødvendigt rang
c. funktion - type
d. udstationeringens
varighed - start- og slutdato
e. telefon- og faxnumre samt e-mailadresse
4. Medlemsstaterne afgør selv, hvilken form for forbindelsesofficer de på
grundlag af national praksis vil udstationere, og udstationeringens varighed,
men de bør udveksle oplysninger om planer om nye udstationeringer og undersøge
mulighederne for samarbejde, arbejde i fællesskab eller fælles repræsentation.
5. Medlemsstaterne bør overveje at placere følgende nationale
forbindelsesofficerer i netværket:
På mellemlange og langfristede missioner:
- forbindelsesofficerer med ansvar for indvandring
-
flyforbindelsesofficerer
- andre forbindelsesofficerer, der beskæftiger sig
med indvandringsspørgsmål Kortvarige missioner:
- Dokumentrådgivere med
undervisningsopgaver
- Forudgående bistand til luftfartsselskaber i hjem-
og transitlandene. Medlemsstaterne bør også overveje at inddrage andre relevante
forbindelsesofficerer (f.eks. inden for told, militær) efter behov, i det
omfang, det er foreneligt med deres hovedfunktion. Alle forbindelsesofficerer
bør i det mindste opfordres til at udveksle efterretninger om indvandring gennem
netværket.
6. Medlemsstaterne bør etablere kontakt med de diplomatiske
repræsentationer og lokale myndigheder i værtslandet, inden de udsender de
første forbindelsesofficerer til et bestemt sted.
7. Officerer i netværket
bør normalt akkrediteres ved medlemsstaternes diplomatiske repræsentationer.
Hvis der ikke findes nogen diplomatisk repræsentation for forbindelsesofficerens
hjemland, bør andre medlemsstater i tilfælde af kortvarige missioner gøre deres
bedste for at yde passende støtte fra deres diplomatiske repræsentationer
i
værtslandet.
8. Medlemsstaterne kan i det omfang, det er muligt,
give deres forbindelsesofficerer mulighed for at benytte fælles administrative
fremgangsmåder ved indsamling, lagring og formidling af efterretningsmateriale i
overensstemmelse med national ret. Medlemsstaterne kan eventuelt også overveje
at huse dem i de samme lokaler.
9. Hver medlemsstat bør selv dække sine
egne udgifter til personale og administration. Omkostninger til anskaffelse af
fælles udstyr, lokaler osv. bør deles mellem de deltagende lande.
10.
På de steder, hvor der er udstationeret mere end én forbindelsesofficer,
bør officererne mødes så ofte som nødvendigt, og mindst en gang om måneden for
at koordinere arbejdet, undgå overlapning og udarbejde skriftlige
situationsrapporter med jævne mellemrum. Der bør gøres en indsats for at rydde
enhver forhindring for samarbejdet af vejen, således at den fri strøm af
oplysninger sikres i henhold til medlemsstaternes nationale lovgivning.
11.
Medlemsstaterne bør overveje, om deres forbindelsesofficerer med ansvar
for indvandring bør varetage samtlige nedenstående opgaver eller nogle af dem:
a. etablere, bevare og udvikle tæt kontakt med og mellem relevante
retshåndhævende embedsmænd i værtslandet vedrørende organiseret kriminalitet i
forbindelse med indvandring
b. proaktiv indsamling af både strategiske og
taktiske efterretninger om ulovlige migrationsstrømme, som sendes videre til de
nationale kontaktpunkter og eventuelt via dem til Europol
c. opmuntre
værtslandene til at iværksætte operative aktiviteter rettet mod de kriminelle
organisationer, der står bag strømmene, og hjælpe dem med at målrette disse
aktiviteter.
d. lette kontakten mellem de retshåndhævende myndigheder
i
medlemsstaten og værtslandet
e. hvor det er muligt, sørge for en strøm af
relevante oplysninger til de retshåndhævende myndigheder i værtslandet
f.
rådgive og bistå værtslandet, især med kontrol i luft- og søhavne samt
grænseovergangssteder
g. rådgive andre medlemsstaters diplomatiske
repræsentationer om spørgsmål vedrørende organiseret kriminalitet i forbindelse
med indvandring.
12. Forbindelsesofficererne bør have regelmæssig
kontakt med forbindelsesofficerer, der er udstationeret andre steder.
Medlemsstaterne sørger for, at relevante strategiske oplysninger udveksles ad de
bedst egnede kanaler (f.eks. CIREFI's ordning for tidlig varsling, Europol eller
Interpol) i overensstemmelse med disse ordningers regler. Som hovedregel bør
medlemsstaterne kommunikere med andre medlemsstaters forbindelsesofficerer via
de nationale kontaktpunkter.
13. Medlemsstaterne bør regelmæssigt
afholde koordineringsmøder, om nødvendigt sammen med andre parter.
14.
Forbindelsesofficererne bør etablere tætte arbejdskontakter med andre
organisationer i regionen såsom medlemsstaternes militære styrker, De Forenede
Nationer og relevante tredjelande, herunder Norge, Island og kandidatlandene."
Det lokale konsulære samarbejde Rådet godkendte en rapport om det lokale
konsulære samarbejde, der blev udarbejdet under det franske formandskab og hvori
der peges på en række områder, hvor medlemsstaternes konsulære repræsentationer
fortolker eller anvender Schengen-konventionen og de fælles konsulære instrukser
på forskellig måde. Ifølge rapporten bør medlemsstaterne bestræbe sig på at
anvende de fælles konsulære instrukser ensartet. Hvis medlemsstaternes
repræsentationer undtagelsesvis fortolker de fælles konsulære instrukser på en
måde, der er specifik for de lokale forhold, bør dette først ske efter aftale i
forbindelse med det lokale konsulære samarbejde, så der lokalt kan opnås en
ensartet anvendelse.
I rapporten opregnes fem områder, der efter
formandskabets opfattelse kan anvendes på en ensartet måde inden for rammerne af
det lokale samarbejde med henblik på at øge klarheden over for ansøgerne og
undgå "visum-shopping":
Deltagelse i lokale samråd, stempel af den type, der
foreskrives i de fælles konsulære instrukser, samarbejde med rejsebureauer,
visa med begrænset territorial gyldighed og anerkendelse af rejsedokumenter samt
behandling af ansøgninger fra ansøgere, der ikke har fast bopæl på stedet, eller
som er på gennemrejse. Rådet godkendte henstillingerne og foranstaltningerne i
dokumentet, som skal være vejledende for nuværende og kommende drøftelser om
dette emne. Gensidig anerkendelse af afgørelser om udsendelse af
tredjelandsstatsborgere* Rådet vedtog et direktiv om gensidig anerkendelse af
afgørelser om udsendelse af tredjelandsstatsborgere. Med forbehold af
forpligtelserne i medfør af visse bestemmelser i Schengen-konventionen er
formålet med dette direktiv at muliggøre anerkendelse i én medlemsstat af en
afgørelse om udsendelse, som er truffet af en kompetent myndighed i en anden
medlemsstat. Enhver afgørelse, der træffes, gennemføres i overensstemmelse med
fuldbyrdelsesstatens gældende lovgivning. Afgørelsen gælder ikke
familiemedlemmer til EU-borgere, der har gjort brug af deres ret til fri
bevægelighed. Anerkendelse af udsendelsen finder sted i følgende tilfælde:
-
Tredjelandsstatsborgeren er omfattet af en afgørelse om udsendelse baseret på
en alvorlig og konkret trussel mod den offentlige orden eller den nationale
sikkerhed og truffet i følgende tilfælde:
- når tredjelandsstatsborgeren af
ophavsstaten er dømt for en lovovertrædelse, som straffes med mindst et års
frihedsstraf;
- når der foreligger alvorlige grunde til at antage, at
tredjelandsstatsborgeren har begået alvorlige strafbare handlinger, eller der
foreligger reelle indicier for, at han påtænker at begå sådanne handlinger på en
medlemsstats område. Uden at dette anfægter artikel 25, stk. 2 i
Schengen-konventionen, skal fuldbyrdelsesstaten, hvis den berørte person er
indehaver af en opholdstilladelse udstedt af denne eller en anden medlemsstat,
konsultere ophavsstaten og den stat, der har udstedt tilladelsen. En afgørelse
om udsendelse, der er truffet inden for rammerne af direktivets artikel 3, litra
a), giver mulighed for at inddrage opholdstilladelsen, for så vidt der er
hjemmel herfor i den nationale lovgivning i den stat, der har udstedt
tilladelsen.
- Tredjelandsstatsborgeren er omfattet af en afgørelse om
udsendelse på grund af manglende overholdelse af de nationale bestemmelser om
udlændinges indrejse eller ophold.
I de to omhandlede tilfælde må afgørelsen
om udsendelse hverken udsættes eller suspenderes af ophavsstaten. Kontrol af
mindreårige ved medlemsstaternes ydre grænser - konklusioner Rådet vedtog en
række konklusioner vedrørende kontrol af mindreårige ved medlemsstaternes ydre
grænser. "RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION:
som tager følgende i betragtning:
Det Europæiske Råd opfordrede på sit møde i Tammerfors den
15.-16.
oktober 1999 til, at der vedtages bestemmelser, som gør det muligt at
uskadeliggøre organisationer, som er involveret i menneskesmugling, idet der
skal lægges særlig vægt på kvinders og børns problemer. Medlemsstaterne har ikke
nogen ensartet kontrolpraksis for mindreårige; herved bliver de
foranstaltninger, medlemsstaterne træffer enkeltvis, mindre effektive.
Ungdomsturismen er i stadig stigning, og antallet af unge, der rejser uden
ledsagelse, øges år for år. Der bør tages hensyn til den særlige situation, som
uledsagede mindreårige asylansøgere befinder sig i, med forbehold af
internationale aftaler om beskyttelse af flygtninge samt Rådets resolution af
26. juni 1997 om uledsagede mindreårige, der er statsborgere i tredjelande,
særlig artikel 2. Der bør træffes foranstaltninger til at forhindre, at
mindreårige forsvinder. Alle EU-staterne ønsker at garantere, at intet barn
skilles fra sine forældre mod sin vilje, medmindre de kompetente myndigheder har
besluttet noget sådant, og at alt sættes ind på at forhindre bortførelse, salg
og handel med børn. Alle EU-staterne har undertegnet og ratificeret konventionen
af 20. november 1989 om børns rettigheder. VEDTAGER FØLGENDE KONKLUSIONER:
Rådet
1 - Er enigt om at indlede drøftelser inden for Det Europæiske
Fællesskab med henblik på at fastlægge egnede kontrolforanstaltninger, som
medlemsstaternes grænsemyndigheder skal anvende ensartet på mindreårige
rejsende.
2 - Er enigt om, at der under hensyntagen til de gældende
databeskyttelsesregler er behov for at lette udvekslingen af oplysninger mellem
medlemsstaternes forskellige myndigheder med henblik på at fjerne eventuel tvivl
om omstændighederne ved en mindreårigs rejse.
3 - Lægger stor vægt på, at
luftfartsselskaber og turistoperatører gøres bevidste om de risici, der kan være
forbundet med befordring af uledsagede mindreårige, og om nødvendigheden af
korrekte og udtømmende oplysninger om de rejsedokumenter og tilladelser, der
kræves for mindreåriges rejser.
4 - Opfordrer medlemsstaterne til at
undersøge, hvilke foranstaltninger der skal træffes, for at de kan udstede
rejsedokumenter, der gør det muligt at fastslå dokumentindehaverens identitet
og indeholder oplysninger om slægtskab og forældremyndighed.
5 - Opfordrer
desuden medlemsstaterne til at overveje, om det på længere sigt skal være et
princip, at et rejsedokument kun bør vedrøre én enkelt statsborger." Visa
-
Fri bevægelighed for indehavere af visum til længerevarende ophold* Rådet vedtog
en forordning om fri bevægelighed for indehavere af visum til længerevarende
ophold. Med denne forordning erstattes artikel 18 i konventionen om
gennemførelse af Schengen-aftalen af en ny tekst, der giver indehavere af visum
til længerevarende ophold mulighed for bevæge sig frit på andre medlemsstaters
territorium i et tidsrum på tre måneder fra visumets oprindelige gyldighedsdato,
og indtil den pågældende får opholdstilladelse.
- Fælles konsulære
instrukser - visum til længerevarende ophold med samme gyldighed som visum til
kortvarigt ophold Rådet vedtog en beslutning om tilpasning af del V og VI og
bilag 13 til de fælles konsulære instrukser samt bilag 6
(a) til Den Fælles
Håndbog, for så vidt angår visum til længerevarende ophold med samme gyldighed
som visum til kortvarigt ophold. Denne beslutning indeholder de nødvendige
tilpasninger af de fælles konsulære instrukser og Den Fælles Håndbog med henblik
på at gøre det lettere at anvende Rådets forordning (som er omtalt i det
foregående punkt) om fri bevægelighed
i en anden medlemsstat for indehavere
af visum til længerevarende ophold.med samme gyldighed som visum til kortvarigt
ophold. Asyl og Migration - Situationsrapport om aktiviteterne under det svenske
formandskab Rådet noterede sig en situationsrapport om aktiviteterne under det
svenske formandskab i Gruppen på Højt Plan vedrørende Asyl og Migration; disse
aktiviteter omfatter dialogen med hjemlande og transitlande, dialog med berørte
partnertredjelande og med internationale organisationer og ngo'er samt
specifikke emneområder. Asyl og indvandring - Konlusioner vedrørende fælles
analyse og statistikker Rådet vedtog konklusioner vedrørende fælles analyse og
forbedret udveksling af statistiske oplysninger om asyl og indvandring "Rådet
for Den Europæiske Union, ERINDRER OM, at det i resultattavlen er fastsat som
mål at forbedre udvekslingen af statistikker om asyl og indvandring; NOTERER
SIG, at der i handlingsplanen fra 1998 vedrørende statistikker er opstillet som
mål at indføre en ordning for indsamling af månedlige statistikker, foreslået af
Kommissionen (Eurostat), og i en efterfølgende fase, at udvide indsamlingen af
data til også at omfatte kandidatlandene samt Norge og Island, og at dette mål
er gennemført; FINDER, at en forbedring af udvekslingen og analysen af fælles
statistikker på området asyl og indvandring vil bidrage til at styrke
samarbejdet mellem medlemsstaterne og til at udvikle en fælles asyl- og
migrationspolitik; UNDERSTREGER, at Det Europæiske Råd i Tammerfors den
15.-16. oktober 1999 fastslog, at området med frihed, sikkerhed og
retfærdighed bør bygge på princippet om åbenhed; UDTRYKKER TILFREDSHED med, at
der på det særlige ekspertmøde den 4. april 2001, hvori der bl.a. deltog
eksperter fra medlemsstaterne og Kommissionen, blev opstillet principper og mål
for en forbedring af statistikkerne vedrørende asyl og indvandring; FINDER, at
de nuværende definitioner, der anvendes i forbindelse med indsamling af fælles
statistikker inden for rammerne af CIREA og CIREFI skal anvendes, indtil der
gennem kommende fællesskabslovgivning i overensstemmelse med
Tammerfors-konklusionerne skabes mulighed for en gradvis tilpasning af
definitionerne til Fællesskabets standarder; FINDER, at der er behov for en
samlet og sammenhængende ramme for den fremtidige indsats med henblik på en
forbedring af statistikkerne; OPFORDRER Kommissionen til med henblik herpå
snarest muligt at forelægge et forslag, hvori der tages hensyn til de principper
og mål, der er opstillet i bilaget. Principper og mål for det fremtidige arbejde
med henblik på en forbedring af EF-statistikkerne vedrørende asyl og indvandring
Principper
1. De Europæiske Fællesskabers Statistiske Kontor (Eurostat)
udgør den væsentligste kilde til fælles statistikker på dette område. Med
henblik på at gøre politikken vedrørende asyl og indvandring til et
fællesskabsanliggende bør Kommissionen primært være ansvarlig for at foreslå
yderligere foranstaltninger med henblik på at forbedre de fælles statistikker og
udvekslingen af oplysninger.
2. Den fremgangsmåde, der anvendes i
forbindelse med statistikker på dette område, bør bringes i overensstemmelse med
de regler og procedurer, der er fastlagt inden for de øvrige
fællesskabspolitikker. EF-statistikker er offentligt tilgængelige. I forbindelse
med statistikker vedrørende asyl og indvandring bør åbenheden fremover være
hovedreglen. Som det er tilfældet inden for de øvrige områder, hvor der
udarbejdes EF-statistikker, skal dette princip dog kunne fraviges af hensyn til
beskyttelsen af personoplysninger.
3. Der bør tages behørigt hensyn til
åbenlyst følsomme oplysninger.
Mål
1. Med henblik på at fremme den politiske debat om karakteren af asyl
og indvandring og konsekvenserne heraf for Fællesskabets politik og lovgivning
bør en årlig offentlig rapport til brug for fastlæggelsen af en politik på
grundlag af statistiske oplysninger udarbejdes og forelægges snarest muligt.
Rapporten bør indeholde data, der hidrører fra CIREA, CIREFI og indsamlingen af
årlige data om migration, herunder data fra kandidatlandene og andre lande, og
endvidere indeholde en statistisk analyse af tendenser og indikatorer. Det bør
endvidere tilstræbes at medtage statistiske oplysninger fra appelinstanser på
asylområdet i rapporten.
2. I stedet for de nuværende begrænsninger med
hensyn til offentliggørelse bør der indføres regler og metoder, der udspringer
af behovet for at hindre offentliggørelse af klassificerede oplysninger om
identificerbare personer.
3. Der bør indføres en ordning for elektronisk
formidling af månedlige statistikker for at sikre en hurtig udveksling af
oplysninger mellem de relevante myndigheder, der stiller oplysningerne til
rådighed, og Kommissionen.
4. Der bør udvikles metoder og midler til fremme
af regelmæssige konsultationer og udveksling af statistiske oplysninger mellem
de pågældende myndigheder og Kommissionen.
5. For at undgå dobbeltarbejde og
forbedre effektiviteten og sammenligneligheden af de statistiske oplysninger,
bør samordningen og samarbejdet mellem disse myndigheder, Kommissionen og andre
relevante aktører, herunder internationale organisationer, udbygges yderligere,
bl.a. via et netværk af statistiske eksperter. Arbejdsmetoder
1. Der bør
afholdes årlige møder mellem medlemsstaternes og Kommissionens statistiske
eksperter med henblik på yderligere at udvikle og evaluere samarbejdet
vedrørende EF-statistikker.
2. Der bør udarbejdes en ny handlingsplan
vedrørende statistikker, som skal godkendes af Rådet. Den bør indeholde en liste
over alle de foranstaltninger, der er nødvendige for at gennemføre ovennævnte
principper og mål, og således omfatte et handlingsprogram for de kommende år
samt en tidsplan.
3. Det henstilles til Kommissionen, at den i rimelig tid
overvejer udarbejdelsen af fællesskabslovgivning, der fastlægger Fællesskabets
behov for statistiske oplysninger på dette område, samt hvorledes disse behov
kan imødekommes." Gensidig retshjælp i straffesager Rådet noterede sig den
endelige rapport om den første evalueringsrunde om gensidig retshjælp i
straffesager, der var gennemført i overensstemmelse med den ordning for
evaluering af, hvordan de internationale forpligtelser med hensyn til
bekæmpelse af organiseret kriminalitet udmøntes og efterleves i de enkelte
medlemsstater. Rapporten har til formål at drage en række konklusioner på
baggrund af denne evalueringsrunde for at sætte Rådet i stand til at træffe
passende afgørelser. Rådet noterede sig også en rapport om det tredje
evalueringsår i første runde om gensidig retshjælp og hasteanmodninger om
opsporing og indefrysning/beslaglæggelse af formuegoder, og vedtog at fremsende
den til Europa-Parlamentet til orientering. Denne rapport er udarbejdet i
henhold til bestemmelserne i den fælles aktion af 5. december 1997 vedrørende
indførelse af en ordning for evaluering af, hvordan de internationale
forpligtelser med hensyn til bekæmpelse af organiseret kriminalitet udmøntes og
efterleves i de enkelte medlemsstater. Emnet for den første evalueringsrunde
blev valgt i december 1997 af Den Tværfaglige Gruppe vedrørende Organiseret
Kriminalitet. DNA - Resolution Rådet vedtog en resolution om udveksling af
DNA-analyseresultater. "RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION, som minder om målene i
traktaten om den Europæiske Union, som tager hensyn til beskyttelse af
personoplysninger som omhandlet i Europarådets konvention nr. 108 om beskyttelse
af det enkelte menneske i forbindelse med elektronisk databehandling af
personoplysninger (udfærdiget i Strasbourg den 28. januar 1981), i anbefaling
(87) 15 fra Europarådets Ministerudvalg om politiets brug af personoplysninger,
og, hvor det er relevant, i anbefaling
(92) 1 af 10. februar 1992 fra
Europarådets Ministerudvalg om "the use of DNA analysis within the frame-work of
the criminal justice system", som minder om Rådets resolution af 9. juni 1997 om
udveksling af DNA-analyseresultater, som tager hensyn til det arbejde
vedrørende harmonisering af DNA-markører og DNA-teknikker, som er blevet udført
af DNA-gruppen under Det Europæiske Net af Retsmedicinske/Kriminaltekniske
Institutter (ENFSI), der er blevet oprettet i forbindelse med Den Europæiske
Unions Stop-program, som tager i betragtning, at der er tekniske aspekter i
forbindelse med DNA-undersøgelser, som der må tages hensyn til ved udviklingen
af samarbejdsaktiviteter, som tager i betragtning, at det har vist sig, at
DNA-analyser er af stor værdi for kriminalefterforskningen, og at effektiv
udveksling af DNA-analyseresultater vil kunne forbedres, hvis man anvender de
samme DNA-markører, som er overbevist om, at en sådan udveksling er af afgørende
betydning for bekæmpelse af kriminalitet på en kontrolleret, effektiv og
systematisk måde, som tager hensyn til, at det derfor med henblik på anvendelse
i forbindelse med en sådan udveksling vil være hensigtsmæssigt at opstille en
foreløbig minimumsliste over DNA-markører, der anvendes i forbindelse med
kriminaltekniske DNA-analyser i medlemsstaterne, som understreger, at
udveksling af DNA-analyseresultater kun bør finde sted, hvis der er grund til at
tro, at en sådan udveksling kan tilvejebringe relevante oplysninger i
forbindelse med en strafferetlig undersøgelse - HAR VEDTAGET FØLGENDE
RESOLUTION:
I. DEFINITIONER
1. Ved "DNA-markør" forstås det locus i et
molekyle, der typisk indeholder forskellige oplysninger om forskellige
enkeltpersoner,
2. Ved "DNA-analyseresultat" forstås en bogstav- eller talkode, der
sammensættes på grundlag af analysen af et eller flere DNA-loci og anvendes til
indberetning. F.eks. betyder DNA-analyseresultat D3S1358 14-15, D21S11 28-30, at
undersøgte er type 14-15 med hensyn til DNA-markør D3S1358 og type 28-30 med
hensyn til DNA-markør D21S11,
3. Ved "Europæisk standardsæt (ESS)" forstås
det sæt DNA-markører, der er opført i bilag 1,
4. Ved "ESS-markør" forstås en DNA-markør, der indgår i det europæiske
standardsæt (ESS), og
5. Ved "ESS-analyseresultat" forstås et
DNA-analyseresultat baseret på ovennævnte DNA-markører, som indgår i ESS. II.
KRIMINALTEKNISKE DNA-TEKNIKKER
1. I forbindelse med kriminaltekniske
DNA-analyser opfordres medlemsstaterne til at anvende mindst de DNA-markører,
der er opført i bilag 1, der udgør ESS, for at lette en udveksling af
DNA-analyseresultaterne.
2. Medlemsstaterne opfordres til at opbygge
ESS-analyseresultaterne i overensstemmelse med videnskabeligt afprøvede og
godkendte DNA-teknikker, der bygger på undersøgelser, der er foretaget inden for
rammerne af DNA-Gruppen under Det Europæiske Net af
Retsmedicinske/Kriminaltekniske Institutter (ENFSI). Medlemsstaterne bør på
opfordring kunne specificere de anvendte kvalitetskrav og præstationsprøvninger.
III. UDVEKSLING AF DNA-ANALYSERESULTATER
1. Det henstilles til
medlemsstaterne, at de, når de udveksler DNA-analyseresultater, begrænser disse
til kromosomområder uden genetisk ekspression, dvs. som ikke vides at give
oplysninger om særlige arvelige kendetegn.
2. DNA-markørerne i bilag 1 vides
ikke at indeholde oplysninger om særlige arvelige kendetegn. Hvis videnskaben
udvikler sig sådan, at det kan afgøres, at en DNA-markør, der er anbefalet i
denne resolution, giver oplysninger om særlige arvelige kendetegn, anbefales
medlemsstaterne ikke længere at anvende denne markør, når der udveksles
DNA-analyseresultater. Medlemsstaterne anbefales også at være rede til at
tilintetgøre DNA-analyseresultater, de har modtaget, hvis disse
DNA-analyseresultater viser sig at indeholde oplysninger om særlige arvelige
kendetegn.
3. Medlemsstaterne opfordres til at benytte formularen i bilag 2,
der bygger på den standard, der allerede anvendes inden for andre internationale
organisationer som f.eks. Interpol, med henblik på udveksling af resultater, der
opnås på grundlag af ESS. Medlemsstaterne anmodes indtrængende om at udpege et
kontaktpunkt til dette formål.
4. For at lette udvekslingen af
DNA-analyseresultater mellem medlemsstaterne bør det overvejes, om dette kan ske
ved elektronisk overførsel.
5. Bestemmelserne i afsnit III, stk. 1 og 2,
berører ikke bilaterale arrangementer mellem medlemsstaterne vedrørende
anvendelsen af specifikke DNA-markører, der er oprettet i overensstemmelse med
national lovgivning.
------------------------------------ BILAG I Det
europæiske standardsæt (ESS) består af følgende DNA-markører:
D3S1358 VWA
D8S1179 D21S11 D18S51 HUMTH01 FGA Svig og forfalskning i forbindelse med andre
betalingsmidler end kontanter
I overensstemmelse med den principielle
enighed, der blev opnået på samlingen i Rådet den 29. maj 2000, vedtog dette
formelt en rammeafgørelse om bekæmpelse af svig og forfalskning i forbindelse
med andre betalingsmidler end kontanter, idet Europa-Parlamentet i mellemtiden -
den 5. juli 2000 - havde godkendt forslaget. Europol
- Budget for 2002
Rådet vedtog formelt Europols budget for 2002, efter at Europols Styrelsesråd
på mødet den 18.-19. april 2001 havde givet sin enstemmige tilslutning til
forslaget, der udviser samlede udgifter på 48 504 000 EUR (35 391 300 EUR i
2001).
- Årsberetning Rådet noterede sig og godkendte Europols årsberetning
2000. International højteknologi- og computerrelateret kriminalitet -
Henstilling Rådet vedtog en henstilling til de medlemsstater, der endnu ikke er
med i G8's net af kontaktpunkter med 24-timers/7-dages tjeneste til bekæmpelse
af højteknologikriminalitet, om at tilslutte sig dette net. Det henstillede
desuden til medlemsstaterne at sikre, at den enhed, der anmeldes som
kontaktpunkt, er en 24-timers/7 dages tjeneste, og at dette kontaktpunkt reelt
er en specialiseret enhed, der følger etableret god praksis, når den
efterforsker IT-relateret kriminalitet. Kontaktpunktet bør også være i stand til
at træffe operative foranstaltninger. Der erindres om, at G8-nettets principper
for nationale kontaktpunkter med henblik på bekæmpelse af
højteknologikriminalitet blev vedtaget på mødet mellem G8's justits- og
indenrigsministre den 9.-10. december 1997 i Washington DC. Ud over principperne
blev der vedtaget en handlingsplan for oprettelse af nettet og en redegørelse
for de forpligtelser, som de enkelte stater påtager sig, hvis de tilslutter sig
nettet. I handlingsplanen opfordrer
G8 ligeledes lande uden for G8-kredsen
til at tilslutte sig nettet. Rådet havde på samlingen den 19. marts 1998 taget
stilling til dette initiativ og opfordret medlemsstaterne til at tilslutte sig
G8's 24-timers/7-dages informationsnet til bekæmpelse af
højteknologikriminalitet; det havde samtidig godkendt principperne for dette
net. Europæisk kriminalpræventivt net
I overensstemmelse med den politiske
enighed, der blev opnået på samlingen den 15. - 16. marts, vedtog Rådet formelt
en afgørelse om oprettelse af europæisk kriminalpræventivt net (jf.
pressemeddelelse 6757/01, Presse 98). Narkotika
- Fremsendelse af udtagne
prøver af kontrollerede stoffer Rådet vedtog en afgørelse om indførelse af en
ordning for fremsendelse mellem medlemsstaterne af udtagne prøver af
kontrollerede stoffer med henblik på afsløring, efterforskning og
retsforfølgning af strafbare handlinger eller en retskemisk analyse af prøverne;
formålet hermed er at øge effektiviteten i bekæmpelsen af ulovlig fremstilling
af og handel med narkotika. Fremsendelse af udtagne prøver af kontrollerede
stoffer anses for lovlig i alle medlemsstater, hvis fremsendelsen sker i
overensstemmelse med denne afgørelse, der indeholder de nødvendige definitioner
og fastlægger relevante mekanismer.
I særdeleshed udpeger hver medlemsstat
et nationalt kontaktpunkt med henblik på gennemførelsen af denne afgørelse
(offentliggøres i EF-Tidende). De nationale kontaktpunkter og eventuelt andre
relevante nationale organer, som de arbejder sammen med, er de eneste instanser,
der har kompetence til at tillade fremsendelse af prøver i medfør af denne
afgørelse. Afgørelsen indeholder yderligere regler for godkendelse til at
fremsende prøver og for anerkendelse af modtagelsen, transportmidler, prøvens
mængde og anvendelse. Afgørelsen vil blive evalueret i Rådet efter mindst to og
højest fem år efter dens ikrafttræden.
- Syntetisk narkotika På grundlag
af et initiativ fra Sverige med henblik på vedtagelse af Rådets afgørelse om
indførelse af en ordning for særlig retskemisk profilanalyse af syntetisk
narkotika understregede Rådet betydningen af, at der hurtigt bliver udviklet en
sådan ordning, der bygger på følgende principper:
- Ordningen skal
fortrinsvis bygge på udvekslingen af retskemiske data fra retskemiske
profilanalyser. Med henblik herpå bør der udformes fælles protokoller til
analyse af udtagne prøver.
- Spørgsmålet om eventuel indvirkning på
Fællesskabets budget vil blive afklaret på baggrund af en vurdering af de
konkrete forslag, som vil blive forelagt Rådet.
- Ordningen skal omfatte
alle former for syntetisk narkotika, for hvilke der kan udformes brugbare fælles
protokoller og findes laboratorier, idet der skal tages hensyn til, hvor
udbredt de enkelte former for narkotika er.
Schengen - Fortsættelse af arbejdet med evaluering og gennemførelse Rådet
godkendte et dokument, der indeholder målene for de evalueringer, der er påbudt
ifølge Schengen-reglerne, idet disse indeholder en mekanisme for evaluering af
staterne, inden de anvender Schengen-reglerne, og for kontrol af anvendelsen af
Schengen-reglerne, hvor de allerede er bragt
i anvendelse. Dokumentet
fastlægger også et evalueringsprogram for de kommende år. Europæisk retligt
netværk på det civil- og handelsretlige område Rådet vedtog en beslutning om
oprettelse af et europæisk retligt netværk på det civil- og handelsretlige
område med det formål dels at forbedre det retlige samarbejde mellem
medlemsstaterne, dels at sikre befolkningen praktiske oplysninger for at lette
adgangen til domstolene i forbindelse med grænseoverskridende tvister. Netværket
består af:
- kontaktpunkter, der udpeges af medlemsstaterne;
- de
centrale organer og centrale myndigheder, der er omhandlet i
fællesskabsretsakter, i internationale instrumenter, som medlemsstaterne er part
i, eller i interne retsregler om samarbejde på det civil- og handelsretlige
område;
- de retsembedsmænd, der fungerer som forbindelsespersoner
i
medfør af fælles aktion 96/277/RIA af 22. april 1996 om udveksling af
retsembedsmænd som forbindelsespersoner med henblik på at forbedre det retlige
samarbejde mellem den Europæiske Unions medlemsstater, når disse varetager
opgaver inden for samarbejdet på det civil- og handelsretlige område
-
enhver anden judiciel eller administrativ myndighed, der varetager opgaver inden
for samarbejdet på det civil- og handelsretlige område, og hvis tilknytning til
netværket den medlemsstat, som myndigheden hører under, anser for
hensigtsmæssig. Hver medlemsstat udpeger et kontaktpunkt. Den enkelte
medlemsstat kan dog udpege et begrænset antal andre kontaktpunkter, hvis den
finder det nødvendigt på grund af eksistensen af flere separate retssystemer,
den interne kompetencefordeling eller de opgaver, kontaktpunkterne vil blive
pålagt, eller med henblik på at inddrage judicielle instanser, der ofte er
involveret i behandlingen af grænseoverskridende tvister, direkte i
kontaktpunkternes arbejde. Netværket har følgende opgaver og aktiviteter:
-
at lette samarbejdet mellem medlemsstaterne på det civil- og handelsretlige
område, herunder også udforme, gradvis etablere og ajourføre et
informationssystem for medlemmerne af netværket
- at udforme, gradvis
etablere og ajourføre et informationssystem, der er tilgængeligt for
offentligheden.
- Uden at det berører andre fællesskabsretsakter og
internationale instrumenter om samarbejde på det civil- og handelsretlige
område, tager netværkets aktiviteter navnlig sigte på at udvirke:
- at
retssager med grænseoverskridende virkninger forløber tilfredsstillende, og at
anmodninger om retligt samarbejde mellem medlemsstaterne befordres, særlig når
hverken fællesskabsretsakter eller internationale instrumenter finder
anvendelse
- at fællesskabsretsakter og konventioner, der gælder mellem to
eller flere medlemsstater, anvendes effektivt i praksis
- at der etableres
og vedligeholdes et informationssystem for offentligheden om samarbejdet på det
civil- og handelsretlige område inden for EU, om de relevante
fællesskabsretsakter og internationale instrumenter og om medlemsstaternes
interne retsregler, særlig vedrørende adgangen til domstolene. Netværket
varetager navnlig sine opgaver på følgende måde:
- Det letter etableringen
af relevante kontakter mellem de myndigheder i medlemsstaterne, der er nævnt
ovenfor, med henblik på udførelsen af netværkets opgaver;
- det afholder
regelmæssige møder for kontaktpunkterne og for medlemmerne af netværket;
-
det udarbejder og sørger for at ajourføre oplysninger om samarbejdet på det
civil- og handelsretlige område og om medlemsstaternes retssystemer.
Civilbeskyttelse Rådet bekræftede, at der foreligger en fælles holdning til en
beslutning om indførelse af en fællesskabsordning for koordinering af
civilbeskyttelsesindsatsen i katastrofetilfælde, forudsat at den tyske, franske
og britiske delegation hæver deres parlamentariske undersøgelsesforbehold, og
med forbehold af gennemgangen af Europa-Parlamentets udtalelse, som forventes at
foreligge i næste uge. Forslaget, der er baseret på artikel 308 i traktaten om
oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, tager sigte på forbedring og
koordinering af medlemsstaternes reaktioner på større naturkatastrofer,
menneskeskabte katastrofer, strålingsfare eller miljøulykker ved at fastlægge et
fælles katastrofekommunikationssystem og ved at fastlægge en ordning til
forhåndsudpegning, fælles uddannelse og hurtig mobilisering af
vurderings-/koordineringshold og indsatshold. Andre midler til at realisere
beslutningens målsætninger er oprettelse og forvaltning af et overvågnings- og
informationscenter, nationale kontaktpunkter, indsamling af oplysninger om
serum og vaccine, fremme af nye teknologier, fremme af transport af ressourcer
og forsyninger i forbindelse med indsatser i tredjelande. Beslutningen skal ses
som et supplement til resolutionen af
8. juli 1991 om forbedring af
medlemsstaternes gensidige bistand i tilfælde af naturkatastrofer og
teknologiske katastrofer. Det bygger ligeledes på tidligere fællesskabsaktioner
vedrørende civil beskyttelse, navnlig de på hinanden følgende
EF-handlingsprogrammer for civil beskyttelse, der tager sigte på at forbedre
uddannelse, indsatsteknikker og informationskampagner for
civilbeskyttelsestjenester i medlemsstaterne. Hvad angår principperne for
assistance i forbindelse med civil beskyttelse er det i beslutningen anført, at
sådanne principper opstilles på grundlag af resolutionen fra 1991.
HANDELSSPØRGSMÅL WTO-EU-Argentina Rådet godkendte en aftale i form af
brevveksling mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Argentinske Republik i
henhold til artikel XXVIII i den almindelige overenskomst om told og
udenrigshandel (GATT) 1994 om ændring af indrømmelserne vedrørende hvidløg
omhandlet i liste CXL, der er knyttet som bilag til GATT. LANDBRUG Forlængelse
af den internationale sukkeroverenskomst fra 1992 Rådet bemyndigede Kommissionen
til på Den Internationale Sukkerorganisations 19. møde den 28.-30. maj 2001 i
New Delhi, ad referendum at tilkendegive, at Fællesskabet principielt går ind
for en toårig forlængelse af den gældende internationale sukkeroverenskomst, der
udløber den
31. december 2001. Det Internationale Kornråd Rådet godkendte en
afgørelse om fastlæggelse af EF's holdning på det 13. møde i Det Internationale
Kornråd (IGC) den 12.-13. juni 2001 i London.
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 20. juni 2001 (04.07) (OR. fr)
9205/01 ADD 1
LIMITE
PV/CONS 26 JAI 42
ADDENDUM TIL UDKAST TIL PROTOKOL Vedr.: 2350. samling i Rådet (RETLIGE OG INDRE ANLIGGENDER SAMT CIVIL-BESKYTTELSE) den 28.-29. maj 2001 i Bruxelles
INDHOLD Side
A-PUNKTER
Punkt 3. Rådets direktiv om gensidig anerkendelse af afgørelser om udsendelse af tredje-landsstatsborgere 3
Punkt 5. Rådets forordning om fri bevægelighed for indehavere af visum til længerevarende ophold 4
Punkt 12. Rådets rammeafgørelse om bekæmpelse af svig og forfalskning i forbindelse med andre betalingsmidler end kontanter 4
Punkt 24. Rådets afgørelse om fremsendelse af udtagne prøver af kontrollerede stoffer 5
Punkt 31. Rådets beslutning om oprettelse af et retligt netværk på det civil- og handelsretlige område 5
B-PUNKT
Punkt 5. Rådets forordning om samarbejde mellem Den Europæiske Unions medlemsstaters retter for så vidt angår bevisoptagelse på det civil- og handelsretlige område 6
o o
Dagsordenspunkter vedrørende endelig vedtagelse af rådsakter, der gøres offentligt tilgæn-gelige
A-punkter: (liste: dok. 8944/01 PTS A 27)
I forbindelse med den endelige vedtagelse af A-punkterne vedrørende retsakter besluttede Rådet at optage følgende i protokollen:
Punkt 3. Rådets direktiv om gensidig anerkendelse af afgørelser om
udsendelse af tredje-landsstatsborgere 7859/1/01 MIGR 24 COMIX 259 REV 1
+
COR 1 (de,it,nl,en,da,es,pt,sv)
Rådet vedtog ovennævnte direktiv. (Retsgrundlag: artikel 63, nr. 3, i traktaten om op-rettelse af Det Europæiske Fællesskab).
1. Erklæring fra den finske delegation
"Finland stiller sig positivt til foranstaltninger, hvis formål er at sikre større ef-fektivitet i fuldbyrdelsen af afgørelser om udsendelse. Finland mener imidlertid, at dette direktiv kun er et første trin på vejen mod fuldstændig gensidig anerkendelse af afgørelser om udsendelse af tredjelandsstatsborgere. En retfærdig og effektiv anvendelse af principperne i dette direktiv, og især en rimelig behandling af tred-jelandsstatsborgere, kræver derfor en passende indbyrdes tilnærmelse fremover af de nationale lovgivninger på dette område."
2. Rådets erklæring ad artikel 7
"Rådet understreger, at vedtagelsen af de kriterier og nærmere bestemmelser, som er omhandlet i artikel 7, stk. 2, er nødvendig for en korrekt gennemførelse af dette direktiv.
Det opfordrer Kommissionen til snarest at fremsætte forslag hertil."
Punkt 5. Rådets forordning om fri bevægelighed for indehavere af
visum til længerevarende ophold 8619/01 VISA 65 COMIX 337
Rådet vedtog ovennævnte forordning (Retsgrundlag: artikel 62, nr. 2, litra
b), nr. ii), og artikel 63, nr. 3, litra
a), i traktaten om oprettelse af
Det Europæiske Fællesskab).
3. Erklæring fra Kommissionen
"Kommissionen går ind for formålet med det franske initiativ, nemlig at give in-dehavere af visum til længerevarende ophold ret til at færdes på medlemsstaternes område i tre måneder fra visummets oprindelige gyldighedsdato, indtil de får op-holdstilladelse.
Kommissionen anerkender, at vedtagelsen af forordningen gør det muligt allerede nu at give indehavere af længerevarende visa en betydelig fordel. Det forslag om fri bevægelighed for tredjelandsstatsborgere, som Kommissionens tjenestegrene i den allernærmeste fremtid agter at forelægge for Kommissionen, vil også komme til at omfatte indehavere af langtidsvisa. Den overtager således formålet med det franske initiativ, og bringer det samtidig ind i en større sammenhæng.
Kommissionen mener dog ligesom Europa-Parlamentet, at retsgrundlaget for for-ordningen på baggrund af initiativets formål burde have været artikel 62, nr. 3, i TEF, og den finder desuden, at det havde været bedre at vedtage en samlet lov-givning i stedet for at begrænse sig til én personkategori."
Punkt 12. Rådets rammeafgørelse om bekæmpelse af svig og forfalskning i
forbindelse med andre betalingsmidler end kontanter 14353/00 DROIPEN 59 CRIMORG
165 ECO 372
+ COR 1
+ COR 2 (de)
+ COR 3 (fi)
+ COR 4
Rådet vedtog ovennævnte rammeafgørelse. (Retsgrundlag:
artikel 34, stk.
2, litra b), i traktaten om Den Europæiske Union).
Punkt 24. Rådets
afgørelse om fremsendelse af udtagne prøver af kontrollerede stoffer 8942/01
STUP 17 CORDROGUE 33
Rådet vedtog ovennævnte afgørelse. (Retsgrundlag: artikel 30, 31 og artikel 34, stk. 2, litra c)).
Punkt 31. Rådets beslutning om oprettelse af et retligt netværk på det civil- og handelsretlige område 8606/01 JUSTCIV 61
Rådet vedtog ovennævnte beslutning. (Retsgrundlag: artikel 61, litra c) og d), artikel 66 og artikel 67, stk. 1).
4. Erklæring fra Rådet og Kommissionen
"Rådet og Kommissionen mener, at det europæiske retlige netværk på det civil- og handelsretlige område bør samarbejde med andre netværk, når det er relevant."
5. Erklæring fra Kommissionen
"Kommissionen agter, når det er relevant, og i overensstemmelse med artikel
12 at indbyde kandidatlandene til møder mellem kontaktpunkter og mellem
medlemmer af netværket."
B-punkt (Dagsorden: 8943/01 OJ/CONS 26 JAI
35)
Punkt 5. Rådets forordning om samarbejde mellem Den Europæiske Unions
medlemssta-ters retter for så vidt angår bevisoptagelse på det civil- og
handelsretlige område 8607/01 JUSTCIV 62
+ COR 1
+ COR 2 (de)
+ COR
3
Rådet vedtog ovennævnte forordning. (Retsgrundlag: artikel 61, litra c), og artikel 67, stk. 1).
6. Erklæring fra Rådet
"Denne forordning omfatter ikke "pre-trial discovery", herunder såkaldte "fishing expeditions"."
Med venlig hilsen
Morten Knudsen
(Løbenr. 25948)