Rådsmøde Industri- og Energiministre 14/5 2001 Pressemeddelelse

Europaudvalget
(Alm. del - bilag 1657)
rådsmødereferater
(Offentligt)

 

Til

Udvalgets medlemmer og stedfortrædere

Pressemeddelelse vedr. rådsmøde Industri og Energi den 14. maj 2001

Dette rådsmøde 2347 (8538/01 Presse 181) blev behandlet af Europaudvalget på mødet den 9. maj 2001. Dansk delegationsleder: Erhvervsminister Ole Stavad og Statssekretær i miljø- og energiministeriet Leo Larsen

B-dagsordenspunkter til behandling på ministermødet, bl.a.:

ENERGISPØRGSMÅL

KOMMISSIONENS GRØNBOG: PÅ VEJ MOD EN EUROPÆISK STRATEGI FOR ENERGIFORSYNINGSSIKKERHED - RÅDETS KONKLUSIONER: Rådet havde en udveksling af synspunkter om energiforsyningssikkerhed. Formandskabet sammenfattede denne udveksling af synspunkter ved at bemærke, at spørgsmålet om forsyningssikkerhed skal ses som en integreret del af andre udfordringer som f.eks. klimaændringer og et integreret marked. Der er enighed om, at en mere koordineret indsats s ynes at være nødvendig for Fællesskabet *

DET INDRE MARKED FOR ELEKTRICITET OG GAS - GENNEMFØRELSEN AF DET INDRE MARKED: Rådet havde en drøftelse om gennemførelsen af det indre marked for elektricitet og gas. Formandskabet afsluttede drøftelserne med følgende bemærkning: der er bred enighed om, at markedsåbningen for både gas og elektricitet skal fortsættes aktivt og fremskyndes *

EN STRATEGI MED HENBLIK PÅ INTEGRATION AF MILJØASPEKTER OG BÆREDYGTIG UDVIKLING PÅ DET ENERGIPOLITISKE OMRÅDE - RÅDETS RESOLUTION: Rådet vedtog en resolution, der skal forelægges for Det Europæiske Råd i Göteborg den 15.-16. juni 2001 *

BYGNINGERS ENERGIEFFEKTIVITET: Rådet noterede sig næstformand DE PALACIOs mundtlige redegørelse for et kommissionsforslag til direktiv om forbedring af bygningers energieffektivitet. Dette forslag, der skal ses i forbindelse med de samlede bestræbelser på at opfylde Kyoto-forpligtelserne, supplerer foranstaltningerne vedrørende energieffektivitet *

REGIONALT SAMARBEJDE *

-EURO-MIDDELHAVSSAMARBEJDET INDEN FOR TRANSPORT OG ENERGI: Kommissionen fremlagde sin meddelelse med titlen "Udbygning af Euro-Middelhavssamarbejdet inden for transport og energi", der har til formål at opstille retningslinjer for Euro-Middelhavssamarbejdet for 2000-2006 samt at styrke den allerede bestående dynamik i partnerskabet *

-DEN NORDLIGE DIMENSION: ENERGISEKTOREN: Kommissionen præsenterede sin oversigt over gennemførelsen af både igangværende og kommende aktioner på dette område *

ENERGICHARTERTRAKTATEN Rådet noterede sig en situationsrapport om dette spørgsmål og besluttede at tage situationen op til fornyet behandling i anden halvdel af 2001 *

EVENTUELT *

-DET INTERNATIONALE ENERGIAGENTUR – MINISTERMØDE: Rådet noterede sig formandskabets oplysninger om det næste ministermøde i Det Internationale Energiagentur den 15.-16. maj, hvor man vil drøfte nøglespørgsmål som energisikkerhed, energimarkeder i udvikling og udfordringen med bæredygtig udvikling *

-EU-RUSLAND: DIALOG OM ENERGISPØRGSMÅL: Rådet noterede sig oplysningerne fra næstformand Loyola DE PALACIO om forberedelserne af topmødet mellem EU og Rusland den 17. maj i Moskva, der bl.a. skal gøre status over igangværende arbejde inden for rammerne af dialogen om energispørgsmål. Kommissionen vil snarest vedtage en meddelelse om denne dialog *

INDUSTRISPØRGSMÅL

KONKURRENCE *

-GENNEMFØRELSE AF KONKURRENCEREGLERNE I EF-TRAKTATENS ARTIKEL 81 OG 82: Rådet havde en orienterende debat om forslaget til Rådets forordning om gennemførelse af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82. Formålet med forslaget er at øge beskyttelsen af konkurrencen i Fællesskabet ved at decentralisere anvendelsen af bestemmelserne om begrænsende aftaler og misbrug af en dominerende stilling *

-XXX. BERETNING OM KONKURRENCEPOLITIKKEN 2000: Rådet noterede sig Kommissionens præsentation af dens beretning *

SITUATIONEN INDEN FOR VERDENS VÆRFTSINDUSTRI – Rådets konklusioner ser med tilfredshed på Kommissionens fjerde rapport om situationen inden for verdens værftsindustri( 16), og BEKRÆFTER, at det er alvorligt bekymret over, at der stadig ikke er nogen ændring i den kritiske situation inden for værftsindustrien *

EKSF *

-MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN: UDLØBET AF EKSF-TRAKTATEN: FINANSIELLE AKTIVITETER EFTER 2002: drøftede de udestående spørgsmål vedrørende de finansielle aktiviteter efter udløbet af EKSF-traktaten, opfordrede De Faste Repræsentanters Komité til at aflægge rapport om denne sag *

-OVERVÅGNING AF STÅLSTØTTESAGER EFTER EKSF-TRAKTATENS ARTIKEL 95, 15. RAPPORT (Maj 2001): Rådet påhørte en præsentation ved Kommissionen om dens 15. rapport om overvågning af stålstøttesager efter EKSF-traktatens artikel 95 *

KONKURRENCEEVNE OG ERHVERVSPOLITIK I DEN EUROPÆISKE UNION - OPFØLGNING AF LISSABON-PROCESSEN OG DET EUROPÆISKE RÅD I STOCKHOLM - RÅDETS KONKLUSIONER: Formandskabet genoptog ministrenes drøftelse under middagen mandag den 14. maj på grundlag af en note fra formandskabet om udvikling af en kultur i EU, der anerkender iværksætteråndens og iværksætternes vigtige rolle. Derefter noterede Rådet sig en præsentation ved ko mmissær Erkki LIIKANEN om opfølgningen af konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Lissabon og Stockholm på dette område *

INTEGRERING AF BÆREDYGTIG UDVIKLING I EU'S ERHVERVSPOLITIK - RÅDETS KONKLUSIONER: Rådet vedtog sine konklusioner om "En strategi for integrering af bæredygtig udvikling i EU's erhvervspolitik", der skal forelægges for Det Europæiske Råd i Göteborg den 15.-16. juni 2001 *

KOMMISSIONENS HVIDBOG - STRATEGI FOR EN NY KEMIKALIEPOLITIK Kommissær Erkki LIIKANEN forelagde Rådet Kommissionens hvidbog - "Strategi for en ny kemikaliepolitik. Derefter drøftede Rådet aspekterne vedrørende industri og konkurrenceevne i forbindelse med denne strategi. Kommissionen foreslår, at ansvaret for afprøvning og bedømmelse af kemiske stoffer i fremtiden placeres hos producenter og importører *

A-dagsordenspunkter færdigforhandlet af COREPER inden ministermødet. bl.a.:

ENERGI *

Aftale om Energi Star: Rådet vedtog en afgørelse om indgåelse på Det Europæiske Fællesskabs vegne af aftalen mellem USA og Det Europæiske Fællesskab om koordinering af programmer for energieffektivitetsmærkning af kontorudstyr ("Energy Star") *

FISKERI *

Tekniske bevarelsesforanstaltninger for tun og sværdfisk*: Rådet vedtog en forordning om tekniske bevarelsesforanstaltninger for visse bestande af stærkt vandrende fiskearter (tun og sværdfisk) *

Tilskud til gennemførelse af forvaltningsforanstaltninger for stærkt vandrende fiskearter*: Rådet vedtog en beslutning om EF-tilskud til delvis dækning af udgifter til gennemførelse af forvaltningsforanstaltninger for stærkt vandrende fiskearter *

SUNDHED *

Direktiv om fremstilling, præsentation og salg af tobaksvarer*: På baggrund af den enighed, der blev opnået i Forligsudvalget mellem Europa-Parlamentet og Rådet den 27. februar 2001, vedtog Rådet direktivet om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om fremstilling, præsentation og salg af tobaksvarer (jf. Pressemeddelelse 6515/01 (Presse 70 - G) af 28. februar 2001 *

DET INDRE MARKED *

Afgørelse vedrørende personbilers bremser: Rådet vedtog en afgørelse om Det Europæiske Fællesskabs tiltrædelse af FN's Økonomiske Kommission for Europas regulativ nr. 13-H vedrørende typegodkendelse af personbiler for så vidt angår deres bremser. Regulativet tager navnlig sigte på at fjerne de tekniske hindringer for samhandelen med motorkøretøjer mellem de kontraherende parter *

EF/EFTA *

Den Blandede Kommission om Fælles Forsendelse: Rådet vedtog sin fælles holdning med henblik på vedtagelse af afgørelse nr. 1/2001 truffet af Den Blandede Kommission EF-EFTA om fælles forsendelse om ændring af konvention af 20. maj 1987 om en fælles forsendelsesprocedure *

MILJØ *

POP-konventionen – undertegnelse: Rådet vedtog en afgørelse om undertegnelse af Stockholm-konventionen om persistente organiske miljøgifte (POP) på Det Europæiske Fællesskabs vegne *

BESKÆFTIGELSE OG SOCIAL- OG ARBEJDSMARKEDSPOLITIK *

Ændringer til forordning 1408/71 - anvendelse af de sociale sikringsordninger på vandrende arbejdstagere: Rådet ændrede forordning nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet, for at indføre ændringer for 1999 og 2000 *

KULTUR *

Udførsel af kulturgoder - forberedelse til euroen: Rådet ændrede forordningen om udførsel af kulturgoder (forordning (EØF) nr. 3911/92) *

Tilbagelevering af kulturgoder, som ulovligt er fjernet - forberedelse til euroen: Rådet ændrede direktivet om tilbagelevering af kulturgoder, som ulovligt er fjernet fra en medlemsstats område (direktiv 93/7/EØF) *

Ikke-hemmelige erklæringer vedr. A-dagsordenspunkter (vedlagt bagest):

Tilskud til gennemførelse af forvaltningsforanstaltninger for stærkt vandrende fiskearter*

Direktiv om fremstilling, præsentation og salg af tobaksvarer*

Henvisning til A-dagsordenspunkter vedr. Industri og Energi behandlet på andre rådsmøder siden det foregående Erhvervsministerrådsmøde den 5. december 2000:

Rådsmøde Fiskeri d. 15. december 2000 (alm. del – bilag 713)

Aftalen om Energy Star: Vedtog en afgørelse om undertegnelse af en aftale USA og EF om koordinering af programmer for energieffektivitetsmærkning af kontorudstyr

Rådsmøde Transport d. 20. december 2000 (alm. del – bilag 758)

Industri: Flerårigt program til fremme af initiativ og iværksætterånd

Punkter, som ikke blev behandlet på rådsmødet, herunder evt. mandater (FO) jf. EUU-dagsordenen, 5. udg.:

-Kommissionens 9. beretning om statsstøtte.

-Skibsbygningsindustrien: Rapport fra Kommissionen om situationen inden for verdens skibsbygningsindustri ( FO )

Bruxelles, den 3. september 2001

 

Med venlig hilsen

Morten Knudsen

 

Press Release:  Brussels (14-05-2001) - Press: 181 - Nr: 8538/01

8538/01 (Presse 181)

(OR. en)

 

PRESSEMEDDELELSE

Vedr.:

2347. samling i Rådet - INDUSTRI/ENERGI - den 14.-15. maj 2001 i Bruxelles

 

 

Formand:

Lars REKKE Kongeriget Sveriges statssekretær, Erhvervsministeriet

 

INDHOLD

DELTAGERE *

PUNKTER BEHANDLET VED DEBAT

ENERGISPØRGSMÅL

KOMMISSIONENS GRØNBOG: PÅ VEJ MOD EN EUROPÆISK STRATEGI FOR ENERGIFORSYNINGSSIKKERHED - RÅDETS KONKLUSIONER *

DET INDRE MARKED FOR ELEKTRICITET OG GAS - GENNEMFØRELSEN AF DET INDRE MARKED *

EN STRATEGI MED HENBLIK PÅ INTEGRATION AF MILJØASPEKTER OG BÆREDYGTIG UDVIKLING PÅ DET ENERGIPOLITISKE OMRÅDE - RÅDETS RESOLUTION *

BYGNINGERS ENERGIEFFEKTIVITET *

REGIONALT SAMARBEJDE *

-EURO-MIDDELHAVSSAMARBEJDET INDEN FOR TRANSPORT OG ENERGI *

-DEN NORDLIGE DIMENSION: ENERGISEKTOREN *

ENERGICHARTERTRAKTATEN *

EVENTUELT *

-DET INTERNATIONALE ENERGIAGENTUR - MINISTERMØDE *

-EU-RUSLAND: DIALOG OM ENERGISPØRGSMÅL *

INDUSTRISPØRGSMÅL

KONKURRENCE *

-GENNEMFØRELSE AF KONKURRENCEREGLERNE I EF-TRAKTATENS ARTIKEL 81 OG 82 *

-XXX. BERETNING OM KONKURRENCEPOLITIKKEN 2000 *

SITUATIONEN INDEN FOR VERDENS VÆRFTSINDUSTRI - RÅDETS KONKLUSIONER *

EKSF *

-MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN: UDLØBET AF EKSF-TRAKTATEN: FINANSIELLE AKTIVITETER EFTER 2002 *

-OVERVÅGNING AF STÅLSTØTTESAGER EFTER EKSF-TRAKTATENS ARTIKEL 95, 15. RAPPORT (Maj 2001) *

KONKURRENCEEVNE OG ERHVERVSPOLITIK I DEN EUROPÆISKE UNION - OPFØLGNING AF LISSABON-PROCESSEN OG DET EUROPÆISKE RÅD I STOCKHOLM - RÅDETS KONKLUSIONER *

INTEGRERING AF BÆREDYGTIG UDVIKLING I EU'S ERHVERVSPOLITIK - RÅDETS KONKLUSIONER *

KOMMISSIONENS HVIDBOG - STRATEGI FOR EN NY KEMIKALIEPOLITIK *

 PUNKTER GODKENDT UDEN DEBAT

ENERGI *

Aftale om Energi Star *

FISKERI *

Tekniske bevarelsesforanstaltninger for tun og sværdfisk* *

Tilskud til gennemførelse af forvaltningsforanstaltninger for stærkt vandrende fiskearter* *

SUNDHED *

Direktiv om fremstilling, præsentation og salg af tobaksvarer* *

DET INDRE MARKED *

Afgørelse vedrørende personbilers bremser *

EF/EFTA *

Den Blandede Kommission om Fælles Forsendelse *

MILJØ *

POP-konventionen - undertegnelse *

BESKÆFTIGELSE OG SOCIAL- OG ARBEJDSMARKEDSPOLITIK *

Ændringer til forordning 1408/71 - anvendelse af de sociale sikringsordninger på vandrende arbejdstagere *

KULTUR *

Udførsel af kulturgoder - forberedelse til euroen *

Tilbagelevering af kulturgoder, som ulovligt er fjernet - forberedelse til euroen *

_________________

Yderligere oplysninger: tlf. 02/285 60 83 eller 02/285 81 11.

DELTAGERE

Medlemsstaternes regeringer og Europa-Kommissionen var repræsenteret således:

Belgien:
Steve STEVAERT	Viceminister, præsident for den flamske regering og flamsk minister for mobilitet, offentlige arbejder og energi
Serge KUBLA	Viceministerpræsident og økonomiminister og minister for SMV, forskning og nye teknologier (regionen Vallonien)
Olivier DELEUZE	Statssekretær for energi og bæredygtig udvikling under ministeren for mobilitet og transport
Danmark:
Ole STAVAD	Erhvervsminister
Leo LARSEN	Statssekretær i miljø- og energiministeriet
Tyskland:
Werner MÛLLER	Forbundsminister for økonomi
Axel GERLACH	Statssekretær, Forbundsministeriet for Økonomi og Teknologi
Grækenland:
Nikos CHRISTODOULAKIS	Minister for udvikling
Dimitris KALOUDIOTIS	Statssekretær for energi
Spanien:
Anna BIRULÉS Y BERTRÁN	Minister for videnskab og teknologi
José FOLGADO BLANCO	Statssekretær for økonomi, energi samt små- og mellemstore virksomheder
Frankrig:
Christian PIERRET	Statssekretær under økonomi-, finans- og industriministeren, med ansvar for industri
Irland:
Joe JACOB	Viceminister, Ministeriet for Offentlig Virksomhed, med særligt ansvar for energispørgsmål
Italien:
Fabrio FABBRI	Stedfortrædende fast repræsentant
Luxembourg:
Henri GRETHEN	Økonomiminister og trafikminister
Nederlandene:
Annemarie JORRITSMA-LEBBINK	Vicepremierminister og økonomiminister
Østrig:
Mares ROSSMANN	Statssekretær, Forbundsministeriet for Økonomi og Arbejde
Portugal:
Mário Cristina de SOUSA	Økonomiminister
Vítor SILVA SANTOS	Statssekretær under økonomiministeren
Finland:
Sinikka MÖNKÄRE	Handels- og industriminister
Sverige:
Lars REKKE	Statssekretær, Erhvervsministeriet
Det Forenede Kongerige:
Bill STOW	Stedfortrædende fast repræsentant
* * *
Kommissionen:
Loyola DE PALACIO DEL VALLE LERSUNDI	Næstformand
Pascal LAMY	Medlem
Erkki LIIKANEN	Medlem
Mario MONTI	Medlem

 

ENERGISPØRGSMÅL

 

KOMMISSIONENS GRØNBOG: PÅ VEJ MOD EN EUROPÆISK STRATEGI FOR ENERGIFORSYNINGSSIKKERHED - RÅDETS KONKLUSIONER

Rådet havde en udveksling af synspunkter om energiforsyningssikkerhed. Denne drøftelse byggede på Kommissionens grønbog om en europæisk strategi for energiforsyningssikkerhed, som blev fremlagt på samlingen i Rådet (industri/energi) i december 2000 (se dok. 14000/00 Presse 466).

Med henblik på at strukturere drøftelserne havde formandskabet bedt ministrene om at overveje spørgsmål vedrørende

-mulighederne og formerne for et udvidet samarbejde mellem medlemsstaterne under hensyn til oprettelsen af et åbent og integreret internt energimarked og den nye udvikling som f.eks. udvidelsen og de miljømæssige udfordringer;

-foranstaltninger, der kan tages på fællesskabsplan som højt prioriterede spørgsmål i energisektoren med henblik på at afhjælpe EU's erkendte stigende afhængighed af energikilder uden for EU;

-bidrag, der kan forventes fra andre politikker, herunder politikker vedrørende efterspørgsel og nye teknologier, for at forbedre forsyningssituationen på lang sigt;

-foranstaltninger, der kan træffes med henblik på at styrke denne dialog med alle forsyningslandene og -regionerne og give den større gennemslagskraft, dels på medlemsstatsplan og dels på fællesskabsplan, med henblik på at diversificere energikilderne og sikre mere gennemsigtige markedspriser (prisvolatilitet).

 

Formandskabet sammenfattede denne udveksling af synspunkter ved at bemærke, at

-Spørgsmålet om forsyningssikkerhed skal ses som en integreret del af andre udfordringer som f.eks. klimaændringer og et integreret marked. Der er enighed om, at en mere koordineret indsats synes at være nødvendig for Fællesskabet, idet der skal tages hensyn til alle udfordringerne, selv om der er forskellige synspunkter med hensyn til omfanget af denne indsats;

-Indsats og foranstaltninger på fællesskabsplan vedrørende forsyningssikkerhed skal

- afspejle nærhedsprincippet og proportionaliteten,

- tage hensyn til regionale, geografiske, strukturelle og klimatiske forskelle mellem medlemsstaterne,

- være forenelige med andre politikker,

- være omkostningsafspejlende og gennemsigtige;

-Med hensyn til importafhængighed vil foranstaltningerne f.eks. omfatte en styrkelse af dialogen med leverandørlandene, OPEC og Rusland. Betydningen af en stabil ramme i leverandørlandene, der kan føre til både private og offentlige investeringer, blev understreget;

-Der blev ikke udtrykt megen støtte til lagerforvaltning og oplagring i anti-spekulationsøjemed for hverken olie, kul eller gas;

-Transit- og transportfaciliteter og tilknyttede instrumenter som f.eks. programmet om de transeuropæiske net skal styrkes. I den forbindelse blev behovet for at fremme Ruslands hurtige ratifikation af energichartertraktaten understreget;

-Medlemsstaterne anerkender betydningen af efterspørgselsstyring. Andelen af vedvarende energi og energieffektivitet i forsyningssikkerheden er bredt anerkendt, bl.a. med hensyn til diversificering af energikilder. Betydningen af foranstaltninger i bygge- og transportsektorerne er anerkendt;

-Alle energikilder skal tages i betragtning ud fra deres egne resultater, idet hensynet til bæredygtig udvikling tages i betragtning, og der lægges vægt på nationale karakteristika og nationale præferencer med hensyn til den passende energimix. FoU har også en vigtig rolle at spille med hensyn til udvikling og fremme af vedvarende energikilder og ren og effektiv teknologi.

-Det kommende belgiske formandskab blev opfordret til at arbejde videre med dette oplæg under hensyn til bidrag fra Rådet i alle relevante sammensætninger, herunder transport, økonomi og finans, miljø og forskning.

Efter drøftelserne vedtog Rådet følgende konklusioner:

"RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION

1. ERINDRER OM, at energipolitikken i Den Europæiske Union har følgende prioriterede mål: Forsyningssikkerhed, konkurrenceevne og miljøbeskyttelse, under hensyntagen til nærhedsprincippet som fastlagt i resolutionen af 8. juli 1996 om hvidbogen "En energipolitik for Den Europæiske Union"( 1).

2. UDTRYKKER TILFREDSHED MED Kommissionens grønbog "På vej mod en europæisk strategi for energiforsyningssikkerhed"( 2) og STØTTER Kommissionens oplæg til en bred debat om forsyningssikkerhed i 2001.

3. ERINDRER OM konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Stockholm.

4. NOTERER, at ifølge de seneste prognoser vil Den Europæiske Union i stadig stigende grad blive afhængig af energikilder fra tredjelande, og udvidelsen ventes ikke at ændre denne situation; ERKENDER, at medlemsstaterne og EU i både sin nuværende og kommende sammensætning er og også fremover vil blive berørt med hensyn til forsyningssikkerheden, men er samtidig klar over, at de igangværende foranstaltninger, f.eks. i forbindelse med yderlig ere åbning og integration af markederne for energi, energieffektivitet og vedvarende energi, bidrager til at afbøde problemet.

 

5. ERKENDER, at der skal tages hensyn til Europa-Parlamentets, Det Økonomiske og Sociale Udvalgs og Regionsudvalgets holdninger og føres indgående drøftelser med alle berørte parter.

6. MENER, at der er behov for en fælles opfattelse af, hvordan man kan nå målet om forsyningssikkerhed, og UNDERSTREGER behovet for en langsigtet strategi på nationalt og fællesskabsplan for forbedret energiforsyningssikkerhed i EU.

7. MENER, at en fælles opfattelse af en strategi bør respektere medlemsstaternes geografiske, økonomiske, regionale, klimatiske og strukturelle forskelle, fremme en yderligere åbning af markedet i EU og være forenelig med en bæredygtig udvikling i energisektoren såvel som de tilsagn, der er givet i energisektoren vedrørende klimaændringer; desuden vil den give en ekstra fordel frem for de enkelte medlemsstaters foranstaltninger.

8. MENER, at debatten om en langsigtet strategi med henblik på at definere mulige fælles prioriteter bør koncentreres om midler til begrænsning af væksten i efterspørgslen og til styring af udbudsafhængigheden ved at behandle disse spørgsmål både inden for Fællesskabet, herunder muligheden for at udnytte lokale energikilder i overensstemmelse med de i stk. 1 nævnte prioriterede mål for energisektoren, og med leverand&osla sh;rlandene. I den forbindelse bør man i debatten overveje indvirkningen på forsyningssikkerheden af nuværende og planlagte politikker og foranstaltninger, samt om det er ønskeligt at integrere forsyningssikkerhedsaspektet i disse politikker.

9. MENER, at det med henblik på mulige kommende langsigtede strategier vil være fordelagtigt at styrke risikoanalysen af forsyningssikkerheden samt forbedre overvågningen og vurderingen af samt informationen om energiforsyning og -efterspørgsel.

10. OPFORDRER de relevante sammensætninger af Rådet til at udstikke yderligere retningslinjer blandt andet inden for følgende prioriterede områder:

– Fremme af forskning og udvikling vedrørende energieffektiv teknologi

– Udvikling af alternative transportformer, faciliteter og brændsel

– Anvendelse af fiskale instrumenter.

11. OPFORDRER Kommissionen til inden udgangen af første halvår 2001 at forelægge Rådet en situationsrapport om høringsprocessen og HAR TIL HENSIGT at styrke sit bidrag til en langsigtet strategi for forsyningssikkerheden på samlingen i december, således at Kommissionen fuldt ud vil kunne vurdere resultatet af høringen ved årets udgang."

DET INDRE MARKED FOR ELEKTRICITET OG GAS - GENNEMFØRELSEN AF DET INDRE MARKED

Rådet havde en drøftelse om gennemførelsen af det indre marked for elektricitet og gas.

Denne drøftelse byggede på en meddelelse fra Kommissionen med titlen "Gennemførelsen af det indre marked for energi", der indeholder et forslag om ændring af direktiverne om elektricitet og gas (96/92/EF og 98/30/EF), og et forslag til forordning om betingelserne for netadgang i forbindelse med grænseoverskridende elektricitetsudveksling. Denne meddelelse er et svar på anmodningen fra Det Europæiske Råd i Lissabon om at sætte mere skub i liberaliser ingen inden for elektricitet og gas med henblik på at udvikle et egentligt og effektivt indre marked for energi. Forslagene om ændring af direktiverne om gas og elektricitet inderholder kvantitative bestemmelser med henblik på fuld åbning af energimarkederne for alle kunder inden den 1. januar 2005 samt kvalitative bestemmelser om regnskabsmæssig adskillelse (unbundling) af transmissions- og distributionsfunktionen, adgang for tredjeparter og reguleringsmæssige opgaver, forsyningspligt samt handel med tredjelande.

Forslaget om en forordning om betingelserne for netadgang i forbindelse med grænseoverskridende elektricitetsudveksling indeholder bestemmelser med hensyn til at indføre rimelige, omkostningsafspejlende, gennemsigtige og direkte anvendelige regler for tarifering og tildeling af disponibel kapacitet på samkøringslinjerne.

For at udstikke yderligere retningslinjer for arbejdet med dette spørgsmål i Rådets instanser og under hensyntagen til de konklusioner, der blev vedtaget på Det Europæiske Råd i Stockholm, opfordrede formandskabet ministrene til at tage stilling til en række spørgsmål vedrørende:

– de kvalitative aspekter, der skal behandles for at sikre en afbalanceret åbning af markedet for elektricitet og gas, og den balance, der skal opretholdes mellem kvantitative og kvalitative aspekter under forhandlingerne;

– de foreslåede bestemmelser om regnskabsmæssig adskillelse og tredjepartsadgang for at sikre lige vilkår og effektiv konkurrence; nødvendige fælles minimumsstandarder og kriterier for at udføre de reguleringsmæssige opgaver;

– behovet for at træffe yderligere foranstaltninger på nationalt plan og fællesskabsplan for at sikre høje standarder for forsyningspligt og forsyningssikkerhed;

 

– et behov for bindende regler på nationalt og/eller europæisk plan for at lette den grænseoverskridende handel med elektricitet og gas og i den forbindelse

- hhv. Firenze- og Madrid-forummets bidrag til at løse relevante spørgsmål på henholdsvis elektricitets- og gasmarkedet, og den rolle, Rådet bør spille i den forbindelse

- en passende balance mellem kapacitettildeling og mekanismer til investeringsfremme

- den rolle, det transeuropæiske net bør spille for at sikre gennemførelse af samkøring over landegrænserne på et passende niveau;

– indgåelse af bilaterale aftaler mellem EU og tredjelande er en hensigtsmæssig løsning i forbindelse med handel med elektricitet; og

– en realistisk tidsramme, hvis der skal gøres reelle fremskridt mht. de forskellige foranstaltninger, der kræves for at gennemføre det indre energimarked, og hvordan Rådet (energi) kan bidrage til forberedelsen med henblik på Det Europæiske Råds forårsmøde i 2002.

Formandskabet afsluttede drøftelserne med følgende bemærkninger:

– Der er bred enighed om, at markedsåbningen for både gas og elektricitet skal fortsættes aktivt og fremskyndes. Med henblik herpå vil det svenske formandskab i samråd med de kommende belgiske og spanske formandskaber tage initiativ til at finde måder og midler inden for de nuværende rådsrammer til at fremskynde denne proces og vil forelægge Rådet passende idéer;

– Kvantitative foranstaltninger vedrørende markedsåbning (som f.eks. tærskler) og kvalitative aspekter (som f.eks. regnskabsmæssig adskillelse, tredjepartsadgang og regulatorer, potentielle socio-økonomiske følger) hænger indbyrdes sammen;

– Som altid, når der træffes afgørelse om foranstaltninger på fællesskabsplan, skal der ske en vurdering af omkostningerne ved de forskellige muligheder;

– Der er generel enighed om princippet om regnskabsmæssig adskillelse, mens de konkrete bestemmelser endnu ikke er klarlagt; regnskabsmæssig adskillelse for gassektoren følger ikke nødvendigvis samme model/strategi som for elektricitetssektoren;

 

– Ikke-diskriminerende tredjepartsadgang til forsyningsnettet uden gennemsigtige og offentliggjorte tariffer er ikke mulig; der skal tages hensyn til forsyningspligter, når de praktiske bestemmelser for tariferingssystemerne skal fastlægges;

– For at sikre forbedret forsyningssikkerhed gennem yderligere integration på fællesskabsplan skal infrastrukturkravene vurderes omhyggeligt med særlig hensyntagen til det reviderede TEN-program;

– Benchmarking og overvågning er nyttige værktøjer for at sikre en korrekt vurdering af fremskridt og opfølgning, navnlig for så vidt angår forsyningspligt og forsyningssikkerhed og overbelastningsstyring, der kan lettes ved at øge gennemsigtigheden for disponibel samkøringskapacitet;

– Et velfungerende integreret indre marked for elektricitet og gas kan ikke opnås uden effektiv grænseoverskridende handel. Det bør på et passende niveau tilstræbes at fastsætte regler, der bygger på enkelthed, ikke-forskelsbehandling, gennemsigtighed samt faktisk afspejling af omkostningerne, der samtidig giver rigtige signaler med hensyn til tildelingen og sikrer passende gensidighed;

– Når der skal træffes afgørelse om den mest hensigtsmæssige måde at behandle handel (med elektricitet) med tredjelande på, skal der lægges vægt på miljømæssige aspekter, gensidighed og retlige følger;

– Selv om en retligt bindende ramme er nødvendig af hensyn til flere af de spørgsmål, der hænger sammen med gennemførelsen af det indre marked, har Firenze- og Madrid-forummet vist deres nytte, og vi forventer, at de fortsætter hermed.

EN STRATEGI MED HENBLIK PÅ INTEGRATION AF MILJØASPEKTER OG BÆREDYGTIG UDVIKLING PÅ DET ENERGIPOLITISKE OMRÅDE - RÅDETS RESOLUTION

Rådet vedtog følgende resolution, der skal forelægges for Det Europæiske Råd i Göteborg den 15.-16. juni 2001:

"RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION

1. MINDER OM den strategi for integrering af miljøaspekter og bæredygtig udvikling på det energipolitiske område, det vedtog den 2. december 1999, og som blev godkendt af Det Europæiske Råd i Helsingfors (10.-11. december 1999)( 3).

2. BEKRÆFTER sit tilsagn om at forelægge Det Europæiske Råd i juni 2001 en overordnet strategi for miljøintegration og bæredygtig udvikling.

3. SER MED TILFREDSHED på det initiativ, Kommissionen har taget med forelæggelsen af grønbogen: "På vej mod en europæisk strategi for energiforsyningssikkerhed"( 4), som også er et værdifuldt bidrag i forbindelse med udarbejdelsen af strategien for integration af miljøaspekter og bæredygtig udvikling i energisektoren.

4. UNDERSTREGER betydningen af hurtige fremskridt med hensyn til EF's sjette miljøhandlingsprogram( 5), det europæiske klimaændringsprogram( 6) og grønbogen om handel med emissioner af drivhusgasser inden for Den Europæiske Union( 7). NOTERER SIG i den forbindelse Kommissionens nye høringsdokument om udarbejdelsen af Den Europæiske Unions strategi for bæredygtig udvikling( 8), navnlig det særlige emne "klimaændringer og ren energi".

5. MINDER OM, at begrebet bæredygtig udvikling indebærer, at økonomiske, miljømæssige og sociale aspekter behandles afbalanceret, og at bæredygtig udvikling er direkte knyttet til de energipolitiske mål:

– forsyningssikkerhed

– konkurrenceevne

– miljøbeskyttelse

som opstillet i strategien for integrering af miljøaspekter og en bæredygtig udvikling på det energipolitiske område.

 

6. SER MED TILFREDSHED på Kommissionens første statusrapport 2001 vedrørende strategien for integrering af miljøaspekter og en bæredygtig udvikling i energipolitikken fra 1999 som UNDERSTREGER fremskridtene på prioriterede områder særlig

– gennemførelse af elektricitets- og gasdirektiverne

– fremme af elektricitet fra vedvarende energikilder

– fremme af energieffektivitet.

7. UNDERSTREGER betydningen af energieffektivitetsforanstaltninger og ERKENDER i denne henseende, at Kommissionens handlingsplan for større energieffektivitet i Det Europæiske Fællesskab( 9) er et muligt bidrag til denne strategi.

8. ANERKENDER de foranstaltninger medlemsstaterne har truffet for at nedbringe drivhusgasemissionerne; BEMÆRKER dog med bekymring kontrasten mellem de nuværende emissionstendenser og Fællesskabets og medlemsstaternes tilsagn om at ændre de langsigtede tendenser i de menneskeskabte emissioner i overensstemmelse med UNFCC-konventionens mål og navnlig forpligtelserne i henhold til Kyoto-protokollen.

9. FREMHÆVER, at denne positive udvikling mod bæredygtighed, som beskrevet i den første statusrapport 2001 ikke kan fortsætte uden behørig gennemførelse af eksisterende instrumenter og supplerende politikker og foranstaltninger på medlemsstats- og EF-niveau, navnlig som følge af tendensen til stigende forbrug af fossile energikilder og energirelaterede drivhusgasemissioner.

10. FREMHÆVER behovet for at bidrage til bryde forbindelsen mellem pres på miljøet og økonomisk vækst.

11. ANERKENDER behovet for at styrke strategien og navnlig prioritere medlemsstaternes tiltag og fælles og samordnede foranstaltninger, der tager hensyn til nationale karakteristika, og som er omkostningseffektive og bidrager til et bæredygtigt energisystem:

– ved at fremme effektiv energianvendelse

– ved at udvikle et effektivt indre energimarked

– ved at øge konkurrenceevnen og anvendelsen af vedvarende energikilder og alternative brændsler

– ved at internalisere eksterne omkostninger/miljømæssige fordele

– ved at bekæmpe klimaændringer og andre miljøproblemer, også ved fleksible mekanismer herunder udvikling af erfaringer gennem nationale og regionale testinitiativer på dette område

– ved på passende måde at prioritere energiforskning og -udviking i det nye rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling og de demonstrationsaktiviteter i Europa (2002-2006), der er under drøftelse.

12. UNDERSTREGER, at udvidelsen er en politisk prioritet, og OPFORDRER derfor kandidatlandene til at følge Fællesskabets integrationsprincipper ved udformningen af deres nationale og lokale strategier i førtiltrædelsesperioden. Med henblik herpå ANERKENDER det nødvendigheden af at lette kandidatlandenes snarlige implementering af gældende fællesskabsret, politikker og foranstaltninger, der er i overensstemmelse med strategien.

 

13. MINDER OM konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Stockholm( 10).

14. UNDERSTREGER, at de foranstaltninger, der skal træffes på kort sigt, både bør tage sigte på at fremskynde åbningen af markedet og udviklingen af et fuldt operationelt indre energimarked og samtidig fortsætte med at fremme vedvarende energikilder og aktiviteter til fremme af energieffektivitet, herunder kraftvarmeproduktion.

15. ERINDRER om, at Rådets vil bestræbe sig på at nå til enighed om passende rammer for energibeskatning på europæisk plan( 11).

16. OPFORDRER Kommissionen til at forelægge forslag på følgende særlige områder og aflægge rapport til Rådet inden næste statusrapport:

- Foreslå flere fælles og/eller samordnede foranstaltninger vedrørende energieffektivitet, jf. Rådets konklusioner om den første handlingsplan til forbedring af energieffektiviteten i Det Europæiske Fællesskab( 12).

- Overveje nye foranstaltninger til fremme af en effektiv kraftvarmeproduktion, herunder udvikling af bedste praksis.

- Fremme bidrag fra vedvarende energikilder til den generelle energiforsyning, navnlig energikilder med et stort udnyttelsespotentiale , såsom biomasse, på sådanne områder som energi- og omkostningseffektivt biobrændsel, afgrøder fra skovbrug med kort omdriftstid og affald.

- Overveje en passende opfølgning til Energirammeprogrammerne, der udløber i slutningen af 2002.

- Forelægge resultaterne af undersøgelserne af gennemførligheden og den miljømæssige effektivitet af handelen med drivhusgasemissioner og fortsætte med at udvikle en sådan ordning i Fællesskabet med henblik på at indføre en fællesskabsramme snarest muligt og helst inden 2005; samtidig undersøge mulighederne for at inddrage kandidatlandene i denne ordning og snarest muligt analysere de praktiske følgevirkninger af en ev entuel ordning for handel med emissioner i forbindelse med det indre marked for energi.

- Foretage benchmarking af eksisterende ordninger til fremme af vedvarende energikilder i EU samt undersøge om der på europæisk plan kan gennemføres pilotprojekter vedrørende international handel med grønne certifikater for el fra vedvarende energikilder.

- Sikre at elektricitetshandelen med tredjelande baseres på gensidighedsprincippet for så vidt angår åbning af markedet og miljøstandarder.

 

17. OPFORDRER KOMMISSIONEN til at gøre yderligere fremskridt og foreslå initiativer på følgende områder og aflægge rapport til Rådet før næste statusrapport eller snarest muligt derefter:

- Undersøgelse af foreneligheden og sammenhængen mellem den relevante energilovgivning og målene for bæredygtig udvikling, herunder klimaændringer, med henblik på at fjerne inkonsekvenser, der kan være til hinder for, at disse mål nås.

- Forbedring af kontrollen med energimarkederne ved hjælp af kvalitative og kvantitative indikatorer, der afspejler energipolitiske mål, og som er baseret på energi- og emissionsstatistikker både på EF- og medlemsstatsniveau.

- Lettelse af brugen af Kyoto-mekanismerne for fælles gennemførelse og bæredygtig udvikling.

- Så tidligt som muligt forelæggelse for kandidatlandene af oplysninger om alle initiativer i forbindelse med denne strategi.

- Undersøgelse af om energisubsidier i medlemsstaterne er forenelige med en passende balance mellem forsyningssikkerhed, konkurrencedygtighed og miljøbeskyttelse.

18. ER ENIGT OM, at de horisontale kriterier i Rådets konklusioner af 5. december 2000 om handlingsplanen for større energieffektivitet i Det Europæiske Fællesskab( 13) bør finde anvendelse ved valg af foranstaltninger på det energipolitiske område.

19. ER ENIGT OM fortsat at gøre status over strategien, herunder rækken af indikatorer, idet det ser på, om sektorerne går i retning af de energipolitiske mål og eksisterende vejledende mål, med jævne mellemrum på grundlag af rapporter fra Kommissionen. Næste statusrapport bør udarbejdes med henblik på vedtagelse i Rådet senest i december 2002.

Kommissionen noterer sig Rådets mange opfordringer, som den vil give den fornødne opmærksomhed. Kommissionen understreger dog, at den forbeholder sig ret til at handle i overensstemmelse med traktatens bestemmelser under behørig hensyntagen til Kommissionens initiativret og de budget- og personalemidler, den har til sin rådighed."

BYGNINGERS ENERGIEFFEKTIVITET

Rådet noterede sig næstformand DE PALACIOs mundtlige redegørelse for et kommissionsforslag til direktiv om forbedring af bygningers energieffektivitet.

Dette forslag, der skal ses i forbindelse med de samlede bestræbelser på at opfylde Kyoto-forpligtelserne, supplerer foranstaltningerne vedrørende energieffektivitet. Det giver en ramme for øget samordning af medlemsstaternes bestræbelser på at nedbringe væksten i energiforbruget i byggesektoren. Medlemsstaterne har ansvaret for den praktiske iværksættelse af forslagets hovedelementer, der omfatter

– en fælles metode til udvikling af hver bygningstypes samlede energimæssige mindsteydeevne;

– anvendelse og ajourføring af minimumsnormer, der bygger på denne metode for nye og eksisterende bygninger på over 1000 m³ i renoveret stand;

– attesteringsordninger for nye og eksisterende bygninger, der opslås i offentlige bygninger og andre typer bygninger, der er offentligt tilgængelige, og

– kvalificeret personale, der udfører særlige eftersyn og vurderinger af varme-/køleanlæg.

REGIONALT SAMARBEJDE

Rådet noterede sig oplysninger om følgende to samarbejdsområder:

EURO-MIDDELHAVSSAMARBEJDET INDEN FOR TRANSPORT OG ENERGI

Kommissionen fremlagde sin meddelelse med titlen "Udbygning af Euro-Middelhavssamarbejdet inden for transport og energi", der har til formål at opstille retningslinjer for Euro-Middelhavssamarbejdet for 2000-2006 samt at styrke den allerede bestående dynamik i partnerskabet. Endvidere skal meddelelsen ses i relation til de globale overvejelser, Kommissionen for tiden gør sig inden for rammerne af grønbogen om EU's energiforsyningssikkerhed.

 

DEN NORDLIGE DIMENSION: ENERGISEKTOREN

Kommissionen præsenterede sin oversigt over gennemførelsen af både igangværende og kommende aktioner på dette område. Der mindes om, at fem arbejdsgrupper i Rådet også har udarbejdet en oversigt over aktioner, der er iværksat og som kunne iværksættes inden for deres områder, med henblik på den ministerkonference om den nordlige dimension, der fandt sted den 9. april 2001 i Luxembourg.

ENERGICHARTERTRAKTATEN

Rådet noterede sig en situationsrapport om dette spørgsmål og besluttede at tage situationen op til fornyet behandling i anden halvdel af 2001, navnlig for så vidt angår forhandlingerne om en transitprotokol og processen med ratifikation af energichartertraktaten. Den 11. maj gjorde Charterkonferencen status over den sidste runde af forhandlinger om en transitprotokol, som Transitgruppen havde den 7.-9. maj.

 

EVENTUELT

DET INTERNATIONALE ENERGIAGENTUR - MINISTERMØDE

Rådet noterede sig formandskabets oplysninger om det næste ministermøde i Det Internationale Energiagentur den 15.-16. maj, hvor man vil drøfte nøglespørgsmål som energisikkerhed, energimarkeder i udvikling og udfordringen med bæredygtig udvikling.

EU-RUSLAND: DIALOG OM ENERGISPØRGSMÅL

Rådet noterede sig oplysningerne fra næstformand Loyola DE PALACIO om forberedelserne af topmødet mellem EU og Rusland den 17. maj i Moskva, der bl.a. skal gøre status over igangværende arbejde inden for rammerne af dialogen om energispørgsmål. Kommissionen vil snarest vedtage en meddelelse om denne dialog.

INDUSTRISPØRGSMÅL

KONKURRENCE

GENNEMFØRELSE AF KONKURRENCEREGLERNE I EF-TRAKTATENS ARTIKEL 81 OG 82

Rådet havde en orienterende debat om forslaget til Rådets forordning om gennemførelse af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82 og om ændring af forordning 1017/68, 2988/74 og 3975/87 om begrænsende aftaler og misbrug af en dominerende stilling.

Dette forslag, som Kommissionen forelagde for Rådet i oktober sidste år, er en grundlæggende ændring af ordningen for anvendelse af traktatens artikel 81 og 82. Formålet med forslaget er at øge beskyttelsen af konkurrencen i Fællesskabet ved at decentralisere anvendelsen af bestemmelserne om begrænsende aftaler og misbrug af en dominerende stilling. Der foreslås en ordning, ifølge hvilken de nationale konkurrencemyndigheder og domstole kan anv ende artikel 81 i sin helhed, således som det allerede er tilfældet for så vidt angår artikel 82. Nationale konkurrencemyndigheder og Kommissionen samordner deres indsats i et netværk for at sikre en effektiv anvendelse af Fællesskabets konkurrenceregler.

Den nuværende ordning bygger på et system, hvorefter Kommissionen på forhånd skal underrettes om aftaler mellem virksomheder, der kan skabe konkurrenceproblemer (i henhold til artikel 81). Kommissionen har enekompetence til at give tilladelse til sådanne aftaler. Kommissionen mener, at anmeldelsessystemet ikke er hensigtsmæssigt for så vidt angår beskyttelse af konkurrencen, og dets afskaffelse og erstatning med et nyt system ville give Kommissionen mu lighed for at koncentrere sin indsats om at bekæmpe de mest alvorlige begrænsninger og overtrædelser. Det foreslås også at styrke Kommissionens midler til at afsløre og sanktionere karteller og andre overtrædelser.

I forslaget spiller det en helt central rolle, at de nationale konkurrencemyndigheder og domstole inddrages i øget omfang. Denne decentralisering bør ikke føre til en fornyet nationalisering af konkurrencepolitikken, eftersom samtlige økonomiske operatører bør have samme behandling på hele Fællesskabets område. Derfor bevarer Kommissionen ifølge forslaget en selvstændig beslutningskompetence, og der indføres mekanismer vedr&o slash;rende information og samarbejde for at sikre en ensartet gennemførelse af reglerne i hele Fællesskabet.

Det nye system vil afbalancere decentralisering med behovet for at sikre, at de økonomiske operatører får homogene konkurrencevilkår i hele Fællesskabet. Endvidere vil afskaffelsen af anmeldelsessystemet reducere de administrative byrder, som det nuværende system pålægger dem, og det vil i betydeligt omfang reducere de omkostninger, som de må påtage sig for at gennemføre deres aftaler.

For at styre drøftelserne havde formandskabet opfordret ministrene til at overveje spørgsmål vedrørende

– den store betydning, Rådet tillægger dette forslag;

– den bestemmelse, som forordningen skal indeholde, der udtrykkeligt giver Kommissionen beføjelse til at gøre brug af midler af strukturel karakter, når de er nødvendige for at sætte en effektiv stopper for en overtrædelse;

– eventuel indførelse af en ordning med beslutninger, hvorefter tilsagn accepteres og gøres juridisk bindende, med henblik på administrativ forenkling og større fleksibilitet til gavn for Kommissionen og virksomhederne; og

– udbygning af bestemmelserne om netværkets virkemåde ud fra tanken om horisontalt samarbejde mellem konkurrencemyndighederne, herunder Kommissionen, idet Kommissionen skal have ansvar for at sikre en ensartet anvendelse af Fællesskabets konkurrenceregler.

 

Som afslutning på drøftelserne konkluderede formanden, at Rådet

- støttede det decentraliseringsprincip, der ligger til grund for Kommissionens forslag;

- anerkendte behovet for at fortsætte de tekniske drøftelser med henblik på at opnå en afbalanceret og brugbar ordning, der giver sammenhæng i anvendelsen, samtidig med at den forbedrer håndhævelsen gennem de nationale konkurrencemyndigheders og domstoles mere effektive deltagelse, og deres uafhængighed respekteres;

- noterede sig behovet for forsigtighed med hensyn til strukturelle midler og behovet for at tage hensyn til proportionalitetsprincippet, hvis Kommissionen får en udtrykkelig rettighed til at iværksætte sådanne foranstaltninger i ekstraordinære tilfælde;

- noterede sig, at der er behov for yderligere arbejde med hensyn til muligheden for at indføre en ordning med bindende tilsagn;

- anerkendte både, at Kommissionen har behov for at anvende de typer afgørelse, der omhandles i forslagets artikel 10, for at sikre sammenhæng, og behovet for et effektivt net af nationale konkurrencemyndigheder under hensyn til deres respektive beføjelser;

- noterede sig Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse og erklærede, at det så frem til at modtage Europa-Parlamentets udtalelse under høringsproceduren;

- besluttede at prioritere det videre arbejde med Kommissionens forslag.

30. XXX. BERETNING OM KONKURRENCEPOLITIKKEN 2000
31. Rådet noterede sig Kommissionens præsentation af dens beretning, der offentliggøres hvert år sammen med Den almindelige beretning om Den Europæiske Unions virksomhed Siden 1995 er den blevet offentliggjort i to dele:

– en generel gennemgang af den vigtigste udvikling på de forskellige områder i forbindelse med Det Europæiske Fællesskabs konkurrencepolitik i det forløbne år, f.eks. konkurrencebegrænsende aftaler, statsmonopoler og monopolrettigheder, fusionskontrol, statsstøtte, internationale aktiviteter; og

– et referencedokument om anvendelsen af konkurrencereglerne i EU med vigtige individuelle tilfælde, henvisninger til nye lovbestemmelser og meddelelser, Kommissionens afgørelser og pressemeddelelser, afgørelser truffet af Domstolen og Retten i Første Instans.

SITUATIONEN INDEN FOR VERDENS VÆRFTSINDUSTRI - RÅDETS KONKLUSIONER

Rådet vedtog følgende konklusioner:

"RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,

SOM MINDER OM

– Rådets konklusioner af 9. november 1999, 18. maj 2000 og 5. december 2000 om situationen inden for verdens værftsindustri og den illoyale konkurrence fra Korea

– Kommissionens tre tidligere rapporter om situationen inden for verdens værftsindustri( 14)

– Rådets forordning nr. 1540/98 af 29. juni 1998( 15),

SER MED TILFREDSHED PÅ Kommissionens fjerde rapport om situationen inden for verdens værftsindustri( 16), og BEKRÆFTER, at det er alvorligt bekymret over, at der stadig ikke er nogen ændring i den kritiske situation inden for værftsindustrien, som er præget af meget lave priser og betydelig overkapacitet, der hovedsagelig skyldes koreanske værfter;

NOTERER SIG Kommissionens rapport til udvalget under handelshindringsforordningen og konklusionerne og de foranstaltninger, der foreslås heri;

OPFORDRER

– Kommissionen til fortsat at følge situationen på markedet nøje

– Kommissionen til som led i handelshindringsproceduren at fortsætte sin undersøgelse med henblik på at indsamle yderligere oplysninger, navnlig med hensyn til eksportstøtte

– Kommissionen og medlemsstaterne til fortsat at arbejde tæt sammen med industrien om spørgsmål vedrørende konkurrenceevnen

– EU's værftsindustri til at fortsat at forbedre sin konkurrenceevne;

BEKLAGER DYBT, at der ikke er gjort nogen fremskridt gennem bilaterale forhandlinger med Korea på trods af de tilsagn, der blev givet i "forhandlingsprotokollater" fra april 2000, og

noterer sig, at Kommissionen ifølge dens afgørelse af 8. maj 2001 agter at foreslå en passende midlertidig støttemekanisme, og STØTTER KRAFTIGT, at Kommissionen ifølge samme afgørelse agter at igangsætte en WTO-procedure, hvis der ikke nås en løsning med Korea inden den 30. juni 2001."

EKSF

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN: UDLØBET AF EKSF-TRAKTATEN: FINANSIELLE AKTIVITETER EFTER 2002

Rådet

– drøftede de udestående spørgsmål vedrørende de finansielle aktiviteter efter udløbet af EKSF-traktaten;

– opfordrede De Faste Repræsentanters Komité til at aflægge rapport om denne sag, når den til Nice-traktaten knyttede protokol om de finansielle konsekvenser af udløbet af EKSF-traktaten og om Kul- og Stålforskningsfonden er blevet ratificeret, og Europa-Parlamentets udtalelse foreligger.

Kommissionen forelagde den 8. marts 2001 Rådet en meddelelse med titlen "Udløbet af EKSF-traktaten: Finansielle aktiviteter efter 2002", der indeholder følgende ændrede forslag, der er baseret på den til Nice-traktaten knyttede protokol om de finansielle konsekvenser af udløbet af EKSF-traktaten og om Kul- og Stålforskningsfonden. Vedtagelsen af forslagene er derfor betinget af, at protokollen til Nice-traktaten træder i kraft, når alle medlemsstat erne har ratificeret den, og Europa-Parlamentets udtalelse foreligger:

– ændret forslag til Rådets afgørelse om fastsættelse af de nødvendige bestemmelser til gennemførelse af den til Nice-traktaten knyttede protokol om de finansielle konsekvenser af udløbet af EKSF-traktaten og om Kul- og Stålforskningsfonden;

– ændret forslag til Rådets afgørelse om fastsættelse af de flerårige finansielle retningslinjer for forvaltningen af midlerne i "EKSF under afvikling" og, når afviklingen er afsluttet, af "Kul- og Stålforskningsfondens aktiver";

– ændret forslag til Rådets afgørelse om fastsættelse af de flerårige tekniske retningslinjer for Kul- og Stålforskningsfondens forskningsprogram.

OVERVÅGNING AF STÅLSTØTTESAGER EFTER EKSF-TRAKTATENS ARTIKEL 95, 15. RAPPORT (Maj 2001)

Rådet påhørte en præsentation ved Kommissionen om dens 15. rapport om overvågning af stålstøttesager efter EKSF-traktatens artikel 95.

KONKURRENCEEVNE OG ERHVERVSPOLITIK I DEN EUROPÆISKE UNION - OPFØLGNING AF LISSABON-PROCESSEN OG DET EUROPÆISKE RÅD I STOCKHOLM - RÅDETS KONKLUSIONER

Formandskabet genoptog ministrenes drøftelse under middagen mandag den 14. maj på grundlag af en note fra formandskabet om udvikling af en kultur i EU, der anerkender iværksætteråndens og iværksætternes vigtige rolle. Derefter noterede Rådet sig en præsentation ved kommissær Erkki LIIKANEN om opfølgningen af konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Lissabon og Stockholm på dette område.

Rådet vedtog derefter følgende konklusioner:

"RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION, SOM

ERINDRER OM

konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Lissabon og Stockholm om yderligere tiltag på prioriterede områder, som skal gøre EU til den mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede økonomi i verden;

eEurope 2002-aktionsplanen, som blev godkendt på Det Europæiske Råd i Feira;

det flerårige program til fremme af initiativ og iværksætterånd, navnlig for små og mellemstore virksomheder (2001-2005);

det europæiske charter om små virksomheder;

ERKENDER, at iværksætterånd, IKT og e-business er centrale elementer i den ny økonomi, idet de øger produktiviteten og skaber nye forretningsmuligheder og konkurrencefordele for europæiske virksomheder og iværksættere;

ERKENDER, at små og mellemstore virksomheder spiller en central rolle for økonomisk vækst og jobskabelse i Den Europæiske Union;

ERINDRER OM de små og mellemstore virksomheders særlige behov og vanskeligheder med hensyn til udnyttelsen af de nye muligheder, som IKT og e-business giver, og UNDERSTREGER betydningen af, at små og mellemstore virksomheder deltager fuldt ud i denne proces;

ERKENDER betydningen af gunstige retlige, finansielle og tekniske rammebetingelser, herunder netværkssikkerhed, e-business-interoperabilitet og optimal udnyttelse af ordningen vedrørende intellektuel ejendomsret samt en effektiv formidling af resultaterne af forskning og teknisk udvikling;

ERKENDER betydningen af et tilstrækkeligt niveau med hensyn til IKT- og e-business-færdigheder;

ANERKENDER små og mellemstore virksomheders behov for effektivt at kunne drage fordel af nationale programmer og støtteforanstaltninger under det årlige arbejdsprogram for informationssamfundsteknologi samt af de nyskabende foranstaltninger under Den Europæiske Fond for Regionaludvikling;

HILSER MED TILFREDSHED Kommissionens meddelelse "Hjælp til digitalisering af små og mellemstore virksomheder" som et vigtigt bidrag til at lette små og mellemstore virksomheders indtræden i den videnbaserede økonomi eller øge deres deltagelse heri, og GLÆDER SIG OVER de initiativer, meddelelsen indeholder;

OPFORDRER MEDLEMSSTATERNE TIL AT

– støtte den benchmarking, som Kommissionen har iværksat vedrørende IKT- og e-business-strategier, som en metode til at identificere bedste praksis og katalysere ændringer på nationalt, regionalt og lokalt plan;

– fremme passende uddannelse inden for IKT- og e-business-færdigheder og afholdelse af konferencer og andre arrangementer, der tager sigte på at øge kendskabet til de muligheder, som e-business indebærer, eventuelt i samarbejde med industrien, med henblik på at fremme små og mellemstore virksomheders digitalisering;

– fremsætte anbefalinger til hvilke nye områder der skal inddrages under GoDigital-initiativet;

OPFORDRER KOMMISSIONEN TIL AT

– kortlægge, i hvilket omfang europæiske virksomheder, især små og mellemstore virksomheder, er gået ind i e-business, og vurdere de økonomiske og politiske virkningers indflydelse på de økonomiske strukturer og markederne samt indarbejde resultaterne i erhvervspolitikken og resultattavlerne for innovation under hensyn til arbejdet inden for rammerne af eEurope 2002-aktionsplanen;

– tage hensyn til de små og mellemstore virksomheders særlige behov og vanskeligheder i forbindelse med udnyttelsen af de nye muligheder, som IKT og e-business giver, når den gennemgår alle fællesskabspolitikker, herunder konkurrenceregler, med henblik på at sikre navnlig netværkssikkerhed, interoperabilitet og lige vilkår;

– overvåge gennemførelsen af de aktioner, der understøtter digitaliseringen af små og mellemstore virksomheder, i tæt samarbejde med Gruppen for Erhvervspolitik;

– aflægge rapport til Rådet én gang om året om resultatet af disse initiativer og om udviklingen i europæiske virksomheders, navnlig små og mellemstore virksomheders, overgang til e-business samt om nye indsatsområder inden for rammerne af GoDigital-initiativet."

INTEGRERING AF BÆREDYGTIG UDVIKLING I EU'S ERHVERVSPOLITIK - RÅDETS KONKLUSIONER

Rådet vedtog sine konklusioner om "En strategi for integrering af bæredygtig udvikling i EU's erhvervspolitik", der skal forelægges for Det Europæiske Råd i Göteborg den 15.-16. juni 2001:

"RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION, SOM

ERINDRER OM

– EF-traktaten, særlig artikel 2, 6 og 157;

– konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Cardiff, Wien, Köln og Helsingfors om integrering af miljøaspekter og bæredygtig udvikling i alle fællesskabspolitikker;

– konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Lissabon og Stockholm om yderligere tiltag på prioriterede områder for at EU kan blive den mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede økonomi i verden, en økonomi, der kan skabe en holdbar økonomisk vækst med flere og bedre job og større social samhørighed;

– Rådets resolution om forsigtighedsprincippet, som vedtaget af Det Europæiske Råd i Nice;

– Rådets konklusioner af 29. april 1999( 17) og Rådets rapport, vedtaget den 9. november 1999 om integrering af bæredygtig udvikling i EU's industripolitik( 18)

– Rådets konklusioner af 29. juni 2000( 19) om fremme af bæredygtig udvikling af EU's udvindingsindustri (uden for energisektoren);

– det flerårige program til fremme af initiativ og iværksætterånd, navnlig for små og mellemstore virksomheder (SMV) (2001-2005)( 20);

– det europæiske charter om små virksomheder( 21);

BEKRÆFTER sit ønske om at integrere bæredygtig udvikling i erhvervspolitikken ved hjælp af en strategi, der omfatter målsætninger, en tidsplan for yderligere foranstaltninger og et sæt indikatorer, idet det også holder sig for øje, at Det Europæiske Råd på forårsmødet i 2002 vil gøre status over fremskridtene;

ERKENDER, at integrering af bæredygtig udvikling er en udfordring, men FREMHÆVER samtidig de muligheder, der ligger i at stimulere innovation og skabe nye muligheder for erhvervslivet samt konkurrencefordele for europæiske virksomheder, uden at glemme, at SMV'er skal tage del i denne proces;

BETONER, at der er et presserende behov for, at økonomisk-, social- og miljøpolitiske dimensioner integreres yderligere i erhvervspolitikken på en afbalanceret måde, og at der, når der overvejes politiske tiltag inden for én af dimensionerne, sikres en effektiv koordinering i EF og medlemsstaterne for at vurdere og tage hensyn til følgevirkningerne for de to andre dimensioner;

UNDERSTREGER, at en bæredygtig erhvervspolitik, hvis primære målsætning er at fremme europæisk erhvervslivs konkurrenceevne i en videnbaseret økonomi, idet der tages hensyn til betydningen af FTU-incitamenter, innovation og oprettelse af virksomheder, under hensyn til SMV'ernes særlige behov og vanskeligheder, også skal beskæftige sig med spørgsmål af særlig relevans såsom:

– at sikre et velfungerende indre marked og, sunde, enkle og forudsigelige administrative og lovgivningsmæssige rammebetingelser, således at navnlig forskning, innovation og iværksætterånd kan udfolde sig inden for den økonomisk-politiske dimension;

– at fremme fuld beskæftigelse, uddannelse og erhvervsuddannelse af høj kvalitet, livslang uddannelse, lige muligheder på arbejdspladsen og kvalitet i arbejdet inden for den socialpolitiske dimension;

– sjette miljøhandlingsprogram, klimaændringer, affaldshåndtering, en bæredygtig kemikaliepolitik, biologisk mangfoldighed, effektiv anvendelse af ressourcer, bedste tilgængelige teknologi (BAT) og integreret produktpolitik (IPP) inden for den miljøpolitiske dimension;

FINDER

– at man i en strategi for integrering af bæredygtig udvikling i erhvervspolitikken, der består i en afbalanceret blanding af politiske instrumenter, og i betragtning af, at en sådan strategi ikke overvejende kan være afhængig af retsforskrifter, bør prioritere både markedsorienterede og frivillige løsninger;

– at de ledende principper for udvælgelsen af foranstaltninger skal være omkostningseffektivitet, effektive konsultationer med de deltagende parter og beslutninger, der bygger på de bedste foreliggende videnskabelige oplysninger og på ny og forbedret videnskabelig viden;

– at de politiske beslutningstagere på europæisk, nationalt, regionalt og lokalt plan derfor bør fungere som katalysatorer inden for rammerne af en dialog med erhvervslivet og andre deltagende parter;

OPFORDRER MEDLEMSSTATERNE OG KOMMISSIONEN TIL OG FORPLIGTER SIG TIL

– i forbindelse med udformning af politikker, på afbalanceret vis at tage hensyn til de tre dimensioner af den bæredygtige udvikling ved at forbedre mekanismerne for dialog og samarbejde mellem økonomisk-, miljø- og socialpolitiske beslutningstagere og gennem denne integrerede tilgang, der er i overensstemmelse med målsætningerne om bæredygtig udvikling og konkurrenceevne i EU's erhvervsliv, at prioritere både markedsorienterede og frivillige l&o sninger;

– at tage hensyn til og imødekomme SMV'ernes særlige behov og vanskeligheder i forbindelse med udformningen af foranstaltninger og politikker;

OPFORDRER MEDLEMSSTATERNE TIL at udbygge deres rolle som katalysatorer ved at forstærke dialogen med erhvervslivet og andre deltagende parter om anvendelsen, udviklingen og forbedringen af relevante markedsorienterede og frivillige løsninger og ved at fremme og koordinere udvekslingen af erfaring og bedste praksis på nationalt plan;

OPFORDRER KOMMISSIONEN TIL

– at fungere som katalysator ved navnlig at skabe større viden om og kompetence med hensyn til bæredygtige løsninger og ved at koordinere udbredelsen af erfaring og bedste praksis blandt medlemsstaterne;

– at fremme integrering af bæredygtig udvikling i erhvervspolitikken navnlig med henblik på målene for det flerårige program til fremme af initiativ og iværksætterånd, navnlig for små og mellemstore virksomheder (SMV) (2001-2005) ved anvendelsen af Best-proceduren, og til hvert andet år at aflægge rapport om de fremskridt, der er gjort, idet den første rapport forelægges inden udgangen af 2002 som led i rapporteringsprocess er det flerårige program;

– at gøre størst mulig brug af både markedsorienterede og frivillige løsninger, når den udvikler politikker, der bidrager til at opfylde målsætningen om bæredygtig udvikling;

– at udvikle indikatorer, der på et givet tidspunkt skal indgå i erhvervspolitikkens resultattavle, til overvågning af integreringen af bæredygtig udvikling;

– at gøre integrering af spørgsmål om bæredygtig udvikling i erhvervspolitikken til et fast punkt på dagsordenen for Gruppen vedrørende Erhvervspolitik, under hensyn til den interesse, som denne gruppe har udtrykt for at bidrage til koordinering og overvågning af udviklingen og gennemførelsen af en strategi;

FORPLIGTER SIG TIL som et fast punkt på dagsordenen for Rådets samlinger at gøre status over fremskridtene med hensyn til integrering af bæredygtig udvikling i erhvervspolitikken, navnlig resultaterne af foranstaltninger truffet efter Best-proceduren, som grundlag for politiske henstillinger og videre udvikling af en strategi."

KOMMISSIONENS HVIDBOG - STRATEGI FOR EN NY KEMIKALIEPOLITIK

Kommissær Erkki LIIKANEN forelagde Rådet Kommissionens hvidbog - "Strategi for en ny kemikaliepolitik", der allerede er blevet forelagt Rådet (miljø) den 8. marts 2001 og Rådet (det indre marked, forbrugerpolitik og turisme) den 12. marts 2001.

Derefter drøftede Rådet aspekterne vedrørende industri og konkurrenceevne i forbindelse med denne strategi.

Formanden sammenfattede disse drøftelser og noterede, at

– mens en lang række medlemsstater så med tilfredshed på denne hvidbog, blev det krævet, at der skal tages hensyn til vigtige aspekter, når denne strategi skal gennemføres. Navnlig er det uhyre vigtigt at sikre den europæiske industris konkurrenceevne over for industrier uden for EU;

– andre vigtige aspekter, der skal tages i betragtning, er

- omkostningseffektivitet og fleksibilitet med hensyn til registrering og godkendelse af kemikalier,

- behovet for at sikre en rimelig byrdefordeling for nedstrøms- og opstrømsaktiviteter i forbindelse med den kemiske industri,

- behovet for at tage hensyn til små og mellemstore virksomheders interesser,

- en gnidningsløs tilpasning af strategien til det indre marked og den internationale handel,

- etableringen af enkle, klare og transparente regler, og

- væsentlige incitamenter til innovation, der skal tages fuldt hensyn til.

Formanden vil forelægge disse konklusioner for formanden for Rådet (miljø).

I hvidbogen foreslår Kommissionen regulering af nye og eksisterende kemiske stoffer ved hjælp af et enkelt harmoniseret system kaldet Reach. De eksisterende stoffer (dvs. stoffer, der blev brugt i EU indtil september 1981) skal gradvist optages i systemet inden 2012. I henhold til systemet skal alle stoffer, der produceres eller importeres i mængder over 1 ton, registreres. Stoffer, der produceres eller importeres i mængder over 100 tons, vil automatisk blive vurderet. Ordningen m ed forudgående tilladelse vil blive strammet for meget problematiske stoffer (stoffer, der er kræftfremkaldende, som opmagasineres i kroppen eller er reproduktionsskadelige).

Kommissionen foreslår, at ansvaret for afprøvning og bedømmelse af kemiske stoffer i fremtiden placeres hos producenter og importører. De nationale myndigheder skal vurdere de oplysninger industrien giver.

Hvad angår administration og ressourcer foreslår Kommissionen et udvidet Europæisk Kemikaliekontor, som skal administrere Reach-systemet. Beslutningstagningen deles mellem medlemsstaterne (risikovurdering og nogle tilladelser) og Fællesskabet (nogle tilladelser og den overordnede risikostyring). Udgifter til afprøvninger betales af industrien og administrationsudgifter finansieres af et gebyrbaseret system. Medlemsstaterne vil være nødt til at omfordele ressour cer med henblik på vurdering af eksisterende stoffer.

Der er tale om et dobbelt system, der skelner mellem eksisterende stoffer, der var på markedet i september 1981, og nye stoffer, der er blevet markedsført efter dette tidspunkt. Eksisterende stoffer er ikke underkastet samme afprøvnings- og risikovurderingskrav som nye stoffer. Man mangler derfor generelt viden om deres egenskaber og anvendelse. Eksisterende stoffer udgør over 99% af den samlede mængde af alle stoffer på markedet; det nuværende antal stoffer, der markedsføres i mængder over 1 ton, anslås til 30 000, mens der findes ca. 2 700 nye stoffer.

Den fortsatte indgående behandling af hvidbogen vil primært blive foretaget i Miljøgruppen. Formandskabet ønsker, at Rådets konklusioner vedtages på samlingen i Rådet (miljø) i juni.

PUNKTER GODKENDT UDEN DEBAT

(Asterisk ved afgørelserne angiver, at der er fremsat offentligt tilgængelige erklæringer til optagelse i Rådets mødeprotokol; erklæringerne kan fås ved henvendelse til Pressetjenesten).

 ENERGI

Aftale om Energi Star

Rådet vedtog en afgørelse om indgåelse på Det Europæiske Fællesskabs vegne af aftalen mellem USA og Det Europæiske Fællesskab om koordinering af programmer for energieffektivitetsmærkning af kontorudstyr ("Energy Star").

 FISKERI

Tekniske bevarelsesforanstaltninger for tun og sværdfisk*

Rådet vedtog en forordning om tekniske bevarelsesforanstaltninger for visse bestande af stærkt vandrende fiskearter (tun og sværdfisk).

Formålet med forordningen er i én retsakt at samle alle tekniske bevarelsesforanstaltninger, der finder anvendelse på bestande af stærkt vandrende fiskearter, med henblik på at gøre foranstaltningernes indhold mere tilgængeligt og gennemsigtigt for de berørte erhvervsdrivende.

En stor del af disse tekniske foranstaltninger er en følge af henstillinger fra de regionale fiskeriorganisationer med ansvar for regulering af fiskeri af tunfisk og visse beslægtede arter såsom sværdfisk. De tre regionale organisationer med hensyn til tunfisk, der er mest relevante for EF-fartøjer, er:

– Den Internationale Kommission for Bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet (ICCAT)

– Tunkommissionen for Det Indiske Ocean (IOTC)

– Den Interamerikanske Kommission for Tropisk Tunfisk (IATTC).

Som kontraherende part i ICCAT og IOTC påhviler det Fællesskabet at transformere disse organisationers henstillinger til EF-ret. Med hensyn til IATTC anvender Fællesskabet denne organisations henstillinger, selv om det endnu ikke er kontraherende part, i medfør af sin overordnede samarbejdsforpligtelse i henhold til havretskonventionen.

Tilskud til gennemførelse af forvaltningsforanstaltninger for stærkt vandrende fiskearter*

Rådet vedtog en beslutning om EF-tilskud til delvis dækning af udgifter til gennemførelse af forvaltningsforanstaltninger for stærkt vandrende fiskearter.

Denne beslutning supplerer forordningen om tekniske bevarelsesforanstaltninger for tun og sværdfisk. For at sikre overholdelse af bevarelsesforanstaltningerne skal der være observatører om bord på Fællesskabets fartøjer. I henhold til denne forordning kan EF yde et tilskud (på op til 50%) til dækning af medlemsstaternes udgifter som følge af udpegningen af observatører.

SUNDHED

Direktiv om fremstilling, præsentation og salg af tobaksvarer*

På baggrund af den enighed, der blev opnået i Forligsudvalget mellem Europa-Parlamentet og Rådet den 27. februar 2001, vedtog Rådet, idet den østrigske, tyske og luxembourgske delegation afholdt sig fra at stemme, direktivet om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om fremstilling, præsentation og salg af tobaksvarer (jf. Pressemeddelelse 6515/01 (Presse 70 - G) af 28. februar 2001.

DET INDRE MARKED

Afgørelse vedrørende personbilers bremser

Rådet vedtog en afgørelse om Det Europæiske Fællesskabs tiltrædelse af FN's Økonomiske Kommission for Europas regulativ nr. 13-H vedrørende typegodkendelse af personbiler for så vidt angår deres bremser.

Regulativet tager navnlig sigte på at fjerne de tekniske hindringer for samhandelen med motorkøretøjer mellem de kontraherende parter i den reviderede overenskomst fra 1958 under FN/ECE, samtidig med at der opnås en høj grad af sikkerhed og miljøbeskyttelse.

EF/EFTA

Den Blandede Kommission om Fælles Forsendelse

Rådet vedtog sin fælles holdning med henblik på vedtagelse af afgørelse nr. 1/2001 truffet af Den Blandede Kommission EF-EFTA om fælles forsendelse om ændring af konvention af 20. maj 1987 om en fælles forsendelsesprocedure.

Dette udkast til afgørelse er et led i bestræbelserne på at ajourføre og yderligere udvikle de retlige rammer for det datamatiserede forsendelsessystem for at sikre, at den fuldt datamatiserede procedure fungerer på homogen og pålidelig vis.

MILJØ

POP-konventionen - undertegnelse

Rådet vedtog en afgørelse om undertegnelse af Stockholm-konventionen om persistente organiske miljøgifte (POP) på Det Europæiske Fællesskabs vegne. Konventionen vil blive undertegnet på konferencen af befuldmægtigede den 21.-23. maj 2001 i Stockholm. Teksten til konventionen er knyttet til afgørelsen.

Forhandlingerne om et internationalt retligt bindende instrument om indgreb over for persistente organiske miljøgifte blev ført inden for rammerne af De Forenede Nationers miljøprogram (UNEP). Der blev endelig opnået enighed den 10. december 2000 i Johannesburg. Konventionen vil formelt blive vedtaget og åbnet for undertegnelse i Stockholm.

POP-konventionen bygger på forsigtighedsprincippet og udgør en ramme for sikker afskaffelse og fortsat minimering af 12 prioriterede persistente organiske miljøgifte, heriblandt farlige stoffer som PCB, DDT, dioxiner og furaner. Fremover vil den gøre det muligt for parterne at identificere andre stoffer, for hvilke der på grundlag af fastlagte kriterier skal gøres en international indsats.

Persistente organiske miljøgifte er kemiske stoffer eller biprodukter med en skadelig indvirkning på menneskers sundhed og miljøet, fordi de akkumuleres i menneskekroppen og i fødekæden. De anvendes som pesticider og i industrien, men de er også utilsigtede biprodukter af forbrænding og andre industrielle processer.

 

BESKÆFTIGELSE OG SOCIAL- OG ARBEJDSMARKEDSPOLITIK

Ændringer til forordning 1408/71 - anvendelse af de sociale sikringsordninger på vandrende arbejdstagere

Rådet ændrede forordning nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet, for at indføre ændringer for 1999 og 2000. Formålet er at ajourføre fællesskabsforordningen for at tage hensyn til de ændringer, medlemsstaterne har foretaget i deres lovgivning om social sikring.

Der blev allerede opnået enighed på samlingen i Rådet (beskæftigelse og social- og arbejdsmarkedspolitik) den 6. marts 2001, hvor Rådet erklærede, at det kunne acceptere alle de ændringer, som Europa-Parlamentet havde vedtaget under førstebehandlingen.

KULTUR

Udførsel af kulturgoder - forberedelse til euroen

Rådet ændrede forordningen om udførsel af kulturgoder (forordning (EØF) nr. 3911/92). Ændringerne i bilaget vedrører de anvendte værditærskler, der hidtil har været udtrykt i ecu, og ajourfører forordningen for så vidt angår anvendelsen af korrekte omregningskurser med henblik på overgangen til euroen.

Tilbagelevering af kulturgoder, som ulovligt er fjernet - forberedelse til euroen

Rådet ændrede direktivet om tilbagelevering af kulturgoder, som ulovligt er fjernet fra en medlemsstats område (direktiv 93/7/EØF). Ændringerne i bilaget vedrører de anvendte værditærskler, der hidtil har været udtrykt i ecu, og ajourfører forordningen for så vidt angår anvendelsen af korrekte omregningskurser med henblik på overgangen til euroen.

 

 

 

Footnotes:

( 1) EFT C 224 af 1.8.1996.

( 2) dok. 5619/01 ENER 4 ATO 4 ENV 38 IND 2 RELEX 11.

( 3) Dok. 13773/99 ENER 140 ENV 426.

( 4) Dok. 5619/01 ENER 4 ATO 4 ENV 38 IND 2 RELEX 111.

( 5) Dok. 5771/01 ENV 47 SAN 12 ENT 13 ENER 5 TRANS 7 AGRI 14 PECOS 32 FIN 22 SOC 38.

( 6) Dok. 6914/00 ENV 64 ENER 13.

( 7) Dok. 6915/00 ENV 65 ENER 14.

( 8) SEK(2001) 517.

( 9) Dok. 8136/00 ENER 23 ENV 146 TRANS 62 IND 28.

( 10) Dok. SN 100/01, navnlig punkt 50.

( 11) Jf. rapporten fra Rådet (økonomi og finans) til Det Europæiske Råd i Nice om miljø og bæredygtig udvikling (dok. 13054/1/00).

( 12) Dok. 8835/00 (Presse 186) og 14000/00 (Presse 466).

( 13) Dok. 13878/00 ENER 106 ENV 433 TRANS 192 IND 52.

( 14) dok. 11919/99, KOM(1999) 474 endelig

dok. 8304/00, KOM(2000) 263 endelig

dok. 13549/00, KOM(2000) 730 endelig.

( 15) EFT L 202 af 18.7.1998, s. 1.

( 16) dok. 8500/01, KOM(2001) 219 endelig.

( 17) Dok. 7792/99.

( 18) Dok. 12651/1/99 REV 1.

( 19) Dok. 9548/00.

( 20) EFT L 333/84 af 29.12.2000.

( 21) Dok. 9274/00.

 

 

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION				Bruxelles, den 29. maj 2001 (28.06) (OR. fr)
			8763/01 ADD 1 LIMITE
PV/CONS 23 ENER 62 IND 20

ADDENDUM TIL UDKAST TIL PROTOKOL

Vedr.:

2347. samling i Rådet (energi og industri) den 14.-15. maj 2001 i Bruxelles

 

 

 

INDHOLD

 

Side

 

A-PUNKTER

 

Punkt 3. Rådets forordning om tekniske bevarelsesforanstaltninger for visse bestande af stærkt vandrende fiskearter 3

 

Punkt 4. Rådets beslutning om EF-tilskud til delvis dækning af visse udgifter til gennemførelse af forvaltningsforanstaltninger for stærkt vandrende fiskearter 4

 

Punkt 6. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om fremstilling, præsentation og salg af tobaksvarer 5

 

Punkt 9. Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet, og Rådets forordning (EØF) nr. 574/72 om regler til gennemførelse af forordning (EØF) nr. 1408/71 6

 

Punkt 10. Rådets forordning om ændring af forordning (EØF) nr. 3911/92 om udførsel af kulturgoder 6

 

Punkt 11. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 93/7/EØF om tilbagelevering af kulturgoder, som ulovligt er fjernet fra en medlemsstats område 6

 

o

o o

 

 

Dagsordenspunkter vedrørende endelig vedtagelse af rådsakter, der gøres offentligt tilgængelige

 

A-punkter: (liste: dok. 8584/01 PTS A 24)

 

I forbindelse med den endelige vedtagelse af A-punkterne vedrørende retsakter besluttede Rådet at optage følgende i protokollen:

 

Punkt 3. Rådets forordning om tekniske bevarelsesforanstaltninger for visse bestande af stærkt vandrende fiskearter

5370/01 PECHE 15

+ COR 1

 

Rådet vedtog ovennævnte forordning (retsgrundlag: artikel 37 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab).

 

1. Erklæring fra Kommissionen om bestemmelserne om drivgarn

 

"I forbindelse med Rådets vedtagelse af forslaget til Rådets forordning om tekniske bevarelsesforanstaltninger for visse bestande af stærkt vandrende arter beklager Kommissionen dybt, at Rådet har besluttet ikke at medtage bestemmelserne om drivgarn i denne forordning som kodifikation af allerede eksisterende foranstaltninger.

 

Den finder, at dette er i modstrid med de henstillinger om at forbedre læsbarheden og gennemsigtigheden af fællesskabsforskrifterne, som navnlig Det Europæiske Råd har fremsat, og at dette ikke fremmer forståelsen af disse forskrifter hos de berørte erhvervsdrivende, som skal lægge forskellige tekster til grund for udøvelse af samme aktivitet.

 

Kommissionen forbeholder sig derfor muligheden af at forelægge et nyt forslag herom."

 

2. Fælles erklæring fra Rådet og Kommissionen om artikel 3 i Rådets forordning om tekniske bevarelsesforanstaltninger for visse bestande af stærkt vandrende fiskearter

 

"Rådet og Kommissionen noterer sig, at artikel 3 i forslaget til Rådets forordning om tekniske bevarelsesforanstaltninger for visse bestande af stærkt vandrende fiskearter bl.a. tager sigte på at sikre, at Fællesskabet opfylder sine internationale forpligtelser. Beslutningen vedrørende dette forslag berører imidlertid ikke kommende afgørelser om kontrol- og håndhævelsesordninger inden for de regionale fiskeriorganisationer.

 

 

Rådet og Kommissionen noterer sig, at der eksisterer meningsforskelle med hensyn til ansvaret for gennemførelse af kontrol- og håndhævelsesopgaverne inden for de regionale fiskeriorganisationer.

 

Rådet udtrykker tilfredshed med, at Kommissionen har til hensigt at fremlægge en meddelelse om en række kontrolspørgsmål, herunder håndhævelse inden for de regionale fiskeriorganisationer. Rådet ser frem til at drøfte denne meddelelse under det svenske formandskab. Det vil overveje spørgsmålet om kontrol og håndhævelse inden for de regionale fiskeriorganisationer med henblik på at nå til konklusioner senest t il juni 2001 for at sikre virkningsfuld og effektiv kontrol og håndhævelse inden for de regionale fiskeriorganisationer.

 

Kommissionen vil snarest muligt fremsætte passende forslag."

 

3. Fælles erklæring fra Spanien, Frankrig og Irland om artikel 10 i Rådets forordning om tekniske bevarelsesforanstaltninger for visse bestande af stærkt vandrende fiskearter

 

"Hvis det viser sig nødvendigt at anvende artikel 10, stk. 4, i Rådets forordning om tekniske bevarelsesforanstaltninger for visse bestande af stærkt vandrende fiskearter, giver Spanien og Frankrig tilsagn om at afstå 25 fartøjer af deres respektive flåder, således som de er fastsat i artikel 10, stk. 1, til Irland."

 

 

Punkt 4. Rådets beslutning om EF-tilskud til delvis dækning af visse udgifter til gennemførelse af forvaltningsforanstaltninger for stærkt vandrende fiskearter

5372/01 PECHE 17

+ COR 1 (fr,de,it,nl,en,da,el,es,fi,sv)

 

Rådet vedtog ovennævnte beslutning (retsgrundlag: artikel 37 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab).

 

4. Rådets og Kommissionens fælles erklæring om kontrol- og håndhævelsesopgaverne i de regionale fiskeriorganisationer

 

"Rådet og Kommissionen noterer sig, at de tre forslag om finansiering af kontrolforanstaltninger i Fællesskabet, finansiering af ICCAT's kontrolforanstaltninger i Guineabugten og NEAFC's kontrolforanstaltninger står på dagsordenen for Rådets drøftelser, navnlig med henblik på at sikre, at Fællesskabets internationale forpligtelser opfyldes. Beslutningerne om disse forslag træffes imidlertid med forbehold af fremtidige beslutninger om kontrol- og håndhævelsesopgaverne i de regionale fiskeriorganisationer.

 

 

Rådet og Kommissionen noterer sig, at der er divergerende holdninger til finansieringen af kontrol- og håndhævelsesopgaverne i de regionale fiskeriorganisationer.

 

Rådet hilser med tilfredshed, at Kommissionen vil fremlægge en meddelelse om en række kontrolspørgsmål, herunder håndhævelsen i de regionale fiskeriorganisationer. Det regner med at gennemgå denne meddelelse under det svenske formandskab. Rådet vil undersøge spørgsmålet om kontrol- og håndhævelsesopgaverne i de regionale fiskeriorganisationer med henblik på at drage konklusioner inden juni 2001, så d er kan sikres effektiv kontrol og håndhævelse i de regionale fiskeriorganisationer.

 

Kommissionen vil snarest muligt fremlægge passende forslag med henblik herpå."

 

Punkt 6. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om fremstilling, præsentation og salg af tobaksvarer

PE-CONS 3614/01 SAN 26 CODEC 193

 

Rådet vedtog ovennævnte direktiv, idet den østrigske, tyske og luxemburgske delegation undlod at stemme (retsgrundlag: artikel 95 og 133 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab).

 

5. erklæring fra Kommissionen ad betragtning 19

 

"Kommissionen vil undersøge folkesundheds- og forbrugerbeskyttelsesaspekterne i forbindelse med salg af tobaksvarer fra tobaksautomater på grundlag af bestemmelserne i traktatens artikel 152 og 153. Dette spørgsmål er også omfattet af de igangværende forhandlinger om udarbejdelse af WTO's rammekonvention om bekæmpelse af tobaksrygning."

 

6. Erklæring fra Kommissionen ad artikel 5, stk. 3

 

"Kommissionen henleder Europa-Parlamentets og Rådets opmærksomhed på de vanskeligheder, som kan forventes med hensyn til overholdelse af den i tekstens artikel 5, stk. 3, fastsatte tidsfrist, inden for hvilken der skal indhentes udtalelse fra det i artikel 10 nedsatte udvalg og derefter vedtages bestemmelser om brugen af farvefotografier."

 

7. Erklæring fra den tyske delegation

 

"Tyskland støtter ubetinget de sundhedspolitiske mål, der forfølges i direktivet. Af retlige hensyn forbeholder Tyskland sig dog muligheden af at lade Domstolen se nærmere på direktivet."

 

 

8. Erklæring fra den luxembourgske delegation

 

"Luxembourg støtter de sundhedspolitiske mål i dette direktiv, men finder, at forbuddet mod eksport af tobaksvarer til tredjelande er uforeneligt med direktivets retsgrundlag. Luxembourg forbeholder sig derfor ret til at indbringe dette spørgsmål for De Europæiske Fællesskabers Domstol."

 

 

Punkt 9. Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet, og Rådets forordning (EØF) nr. 574/72 om regler til gennemførelse af forordning (EØF) nr. 1408/71

PE-CONS 3621/01 SOC 122 CODEC 269

 

Rådet godkendte ændringerne i Europa-Parlamentets udtalelse og besluttede at vedtage den således ændrede retsakt (retsgrundlag: artikel 42 og 308 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab).

 

Punkt 10. Rådets forordning om ændring af forordning (EØF) nr. 3911/92 om udførsel af kulturgoder

7296/01 CULTURE 28 UD 32

 

Rådet vedtog ovennævnte forordning (retsgrundlag: artikel 133 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab).

 

Punkt 11. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 93/7/EØF om tilbagelevering af kulturgoder, som ulovligt er fjernet fra en medlemsstats område

PE-CONS 3620/01 CULTURE 29 UD 34 CODEC 267

 

Rådet vedtog ovennævnte direktiv (retsgrundlag: artikel 95 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab).

 

 

________________________