Hjælpemenu

Hovedmenu

Grundnotat om ordning for skibsbygningsindustrien

Bilag tilgået Folketingets Europaudvalg

Hent bilaget i PDF-format her

Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Europaudvalget
(Alm. del - bilag 1649)
industriministerråd
(Offentligt)

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

Kontor

1

400.C.2-0

EU-sekr.

7. september 2001

 

 

Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Erhvervsministeriets grundnotat om kommissionens forslag til forordning om en midlertidig defensiv ordning for skibsbygningsindustrien, KOM (2001)401 final.

 

 

28. august 2001

EMO360

Sag 2001-2092-12

EFS/SSI

 

 

Kommissionens forslag til forordning om en midlertidig defensiv ordning for skibsbygningsindustrien. KOM(2001)401 final

Resumé

Europaudvalget er ved flere lejligheder blevet orienteret om Kommissionens undersøgelse af Koreas anvendelse af subsidier til skibsbygningsindustrien med henblik på indgivelse af en klage i WTO. Sagen har senest været forelagt for Europaudvalget den 10. maj 2001 i forbindelse med forberedelse af rådsmødet (industri) den 14. og 15. maj 2001 og den 6. juli 2001 i forbindelse med forberedelse af rådsmøde (generelle anliggender) den 16. og 17. juli 2001.

Rådet (industri) noterede sig den 14. maj 2001, at Kommissionen ifølge sin afgørelse af den 8. maj 2001 agter at foreslå en passende midlertidig støttemekanisme, og støttede kraftigt, at Kommissionen ifølge samme afgørelse agter at igangsætte en WTO-procedure, hvis der ikke nås en løsning med Korea inden den 30. juni 2001.

Rådet (generelle anliggender) gav den 16. juli 2001 ligeledes fuld opbakning til indgivelse af WTO-klage og imødeså Kommissionens forslag til midlertidige modforanstaltninger.

 

Det er ikke efterfølgende lykkedes for Kommissionen at finde en løsning i dialog med Korea. Kommissionens undersøgelser af industriens klage over Koreas unfair opførsel fører frem til, at Kommissionen finder, at der er grundlag for at indgive en klage for WTO mod Korea. Kommissionen gør dog sin indgivelse af klagen betinget af Rådets tilslutning til introduktion af midlertidige modforanstaltninger til skibsbygningsindustrien i form af reintr oduktion af driftsstøtte til visse skibstyper.

 

Kommissionen har den 25. juli 2001 vedtaget forslag til en midlertidig defensiv ordning for skibsbygningsindustrien.

Forslaget er begrænset til visse skibstyper – containerskibe og produkt- og kemikalietankere, såfremt der er direkte konkurrence med koreanske værfter. Kommissionens forslag giver mulighed for støtte på 6% og i særlige tilfælde på op til 14 %. For at undgå ulige konkurrencevilkår inden for EU foreslås en indre markedsklausul, hvorefter medlemsstaterne skal notificere til Kommissionen, hvis der ydes støtte over ed notifikationen skal medlemsstaten bevise, at støtten er nødvendig for at vinde kontrakten i konkurrence med Korea. Kommissionen godkender støtten, såfremt betingelserne er opfyldt.

Støttemuligheden træder i kraft dagen efter forordningens offentliggørelse i EF- tidende og ophører når WTO-klagesagen er afgjort eller suspenderet, såfremt en aftale mellem EU og Korea er blevet effektivt gennemført, eller senest den 31. december 2002.

Kommissionens forslag til modforanstaltninger har hjemmel i artikel 87, stk. 3 c, og artikel 89 hvorved forslaget skal vedtages ved kvalificeret flertal og efter høring af Europa Parlamentet.

  1. Baggrund og indhold
  2. Rådet (industri) noterede sig den 14. maj 2001, at Kommissionen ifølge sin afgørelse af den 8. maj 2001 agter at foreslå en passende midlertidig støttemekanisme til skibsbygningsindustrien, og støttede kraftigt, at Kommissionen agter at igangsætte en WTO-procedure mod Koreas unfair opførsel på baggrund af resultater af undersøgelser baseret på industriens klage. Rådet fastsatte den 30. juni 2001 som fris t for at finde en løsning med Korea.

    Da der ikke er opnået nogen aftale med Korea, overvejer Kommissionen nu at indbringe sagen for WTO, men sammenkæder vedtagelsen af midlertidige modforanstaltninger med anlæg af sagen for WTO.

    Kommissionen vedtog den 25. juli 2001 et forslag til midlertidige modforanstaltninger til skibsbygningsindustrien.

    I begrundelsen for forslaget understreger Kommissionen, at driftsstøtte hidtil ikke har været et effektivt instrument til at forsvare Fællesskabets skibsværfter mod unfair konkurrence, og at driftssøtten derfor ophørte i starten af 2001. Desuagtet foreslår Kommissionen et særligt og midlertidigt støtteinstrument, der vil blive begrænset til de markedssegmenter, hvor det er bevist, at EU's værftsindustri er påvirke t af Koreas unfair handelspraksis.

    Forslaget begrænses til containerskibe og produkt- og kemikalietankere. Støtteniveauet forudses i visse tilfælde at kunne nå op på 14 %.

    Efter forslaget skal al støtte på over 6 % notificeres til og godkendes af Kommissionen. Kommissionen kan alene godkende støtte på op til 14 %, hvis det bevises, at støtteniveauet er nødvendigt for at bevare kontrakten på et europæisk værft.

    For at sikre, at den ansøgte støtte er nødvendig og for at hjælpe Kommissionen med en effektiv notifikationsproces skal Kommissionen, når den har modtaget en notifikation, straks sende informationer vedrørende skibstyper og skibsstørrelse, om de involverede parter og om støttebeløbet til alle medlemslandene. Medlemslandene skal så videresende informationerne til alle de nationale skibsværfter, der er i stand til at b ygge de omtalte skibstyper.

    De enkelte værfter kan så inden ti dage fremsætte bemærkninger til notifikationen til Kommissionen, som godkender/afslår anmodningen om støtte på baggrund af eventuelt modtagne bemærkninger.

    Forordningen ophører når WTO-klagesagen er afgjort eller suspenderet, såfremt en aftale mellem EU og Korea er blevet effektivt gennemført, eller senest den 31. december 2002.

  3. Europa Parlamentets udtalelse
  4. Parlamentet skal høres i overensstemmelse med artikel 89, men Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.

  5. Nærheds- og proportionalitetsprincippet
  6. Kommissionen forholder sig i forslaget ikke til nærheds- og proportionalitetsprincippet. Det er regeringens vurdering, at spørgsmålet er fællesskabskompetence, da der er tale om løsning af en konkurrencemæssig problemstilling, der kræver en fælles løsning i overensstemmelse med det fælles indre marked. Forslaget er således i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet.

  7. Gældende dansk ret
  8. Såfremt forslaget vedtages, og Danmark vælger at implementere støtteordningen, vil der skulleetableres lovhjemmel herunder bevillingshjemmel og udarbejdes administrative bestemmelser.

  9. Høring
  10. Forslaget vil blive sendt i høring hos Skibsværftsforeningen, CO-industri og Danmarks Rederiforening.

  11. lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
  12. Såfremt EU beslutter at genindføre driftsstøtte, og Danmark vil sikre danske værfter driftsstøtte på linie med værfterne i det øvrige EU, vil det have statsfinansielle konsekvenser afhængigt af støtteniveauet og den administrative kompleksitet i forslaget.

     

     

  13. Samfundsøkonomiske konsekvenser
  14. Effekten af konkurrencesituationen i forhold til Korea og den eventuelle interne konkurrenceforvridning i EU kan få betydning for arbejdspladser på danske værfter og hos underleverandørerne til disse.

  15. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

I forbindelse med forberedelsen af Rådsmøde (industri) den 14. maj 2001 har Folketingets Europaudvalg modtaget aktuelt henholdsvis revideret aktuelt notat af den 2. og 9. maj 2001. Endvidere har udvalget modtaget notat af den 4. juli 2001 vedr. EU’s anlæg af klage mod Korea i WTO, samt i forbindelse med forberedelse af Rådmøde (generelle anliggender) den 16. og 17. juli 2001 modtaget aktuelt notat ligeledes dateret den 4. juli 2001.