Grundnotat om lønomkostningsindekset

Hent bilaget i PDF-format her

Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Europaudvalget
(Alm. del - bilag 1647)
arbejds- og socialministerråd
(Offentligt)

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere
Bilag	Journalnummer	Kontor
1	400.C.2-0	EU-sekr.	5. september 2001

 

 

Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Økonomiministeriets grundnotat vedr. forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om lønomkostningsindekset

 

 

 

Danmarks Statistik, Arbejdsmarked 5. september 2001

Lønsektionen Oem0182

Akt.nr. 1619

FEU-nr.: DST0016

Grundnotat vedr. forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om lønomkostningsindekset

1. Forslagets titel

Forslag til Europaparlamentets og Rådets Forordning om lønomkostningsindekset (KOM(2001)418) endelig, 2001/0166 (COD)

2. Beskrivelse af forslagets faktuelle indhold

Retsgrundlaget

I henhold til traktatens artikel 285 og Rådets forordning (EF) nr. 322/97 om EF-statistikker har Kommissionen for de Europæiske Fællesskaber d. 23. juli 2001 fremsat forslag til forordning om et lønomkostningsindeks.

Beslutningsprocedure: Fælles beslutningstagen (co-decision).

Forslaget har ikke tidligere været forelagt Rådet, og der foreligger endnu ingen udtalelse fra Europaparlamentet.

Forslaget indgår i den række af forslag til retsakter, der skal forelægges Europaparlament og Rådet i medfør af handlingsplanen om statistikkrav i Den Økonomiske og Monetære Union.

Formål og indhold

Formålet med forordningen er at danne den lovmæssige ramme om en europæisk indikator for kortfristede udviklingstendenser i løn og arbejdsomkostninger.

 

Udvalget for det Statistiske Program besluttede allerede i 1997, at der skulle arbejdes på etableringen en sådan indikator med det officielle navn LCI (Labour Cost Index). Baggrunden for beslutningen var et påtrængende behov for at kunne måle de kortfristede udviklingstendenser i arbejdsomkostningerne, ikke mindst fordi disse generelt opfattes som den vigtigste potentielle kilde til inflation.

I henhold til beslutningen skulle indekset i videst muligt omfang bygge på eksisterende kilder.

 

Der har siden været arbejdet på opbygningen af et harmoniseret arbejdsomkostningsindeks og på nuværende tidspunkt leverer alle medlemslandene tal til indekset, men det er Kommisionens vurdering, at de langt fra er tilfredsstillende med hensyn til aktualitet, dækning og sammenlignelighed, og at en forordning er nødvendig for at få fremskyndet harmoniseringen.

Forslaget indeholder en generel forordningstekst, der overordnet beskriver bl.a. formål, definitioner, dækning, opdeling af variable, metoder og kilder, overgangsperioder og undtagelsesbestemmelser. Derudover indeholder teksten en beskrivelse af gennemførelsesprocedurerne herunder for vedtagelsen af en særlig gennemførelsesforordning, der konkretiserer bestemmelserne i rådsforordningen.

Efter forslaget skal statistikken dække hele økonomien bortset fra landbrug og fiskeri herunder også virksomheder med en beskæftigelse på mindre end 10 personer. Indeksene skal branchemæssigt som et minimum være opdelt efter NACE rev. 1 (EU's klassifikation af økonomiske aktiviteter, dvs. "brancher") opdeling af underafdelinger, der stort set svarer til DB93 2. udg. (Danmarks underopdeling af NACE rev. 1) på 2-cifferniveau. De samlede arbejdsomkostn inger skal efter forslaget kunne opdeles på:

• Arbejdsomkostninger i alt
• Arbejdsomkostninger ekskl. uregelmæssige betalinger (bonuser mv.)
• Lønmodtagerens fortjeneste
• Arbejdsgiverbidrag til sociale ordninger mv.

Indekset skal starte fra 1. kvartal 2002, og der skal leveres tilbageregnede tal fra og med 1. kvartal 1996. Tallene skal leveres senest 70 dage efter afslutningen af referencekvartalet.

Medlemslandene kan efter forslaget fremskaffe de nødvendige data ved en kombination af nedenfor nævnte kilder:

• Særlige undersøgelser
• Andre relevante kilder kilder, herunder administrative data
• Egnede statistiske beregningsmetoder

Gennemførelse

Efter forslagets artikel 11 skal Udvalget for det Statistiske Program nedsat ved Rådets beslutning 89/382/EØF, Euratom fungere som gennemførelseskomite efter forvaltningsproceduren. Udvalget for det Statistiske Program består af medlemslandenes chefstatistikere.

Ifølge forslaget er gennemførelsesforanstaltinger defineret som: Foranstaltninger til gennemførelse af denne forordning, herunder foranstaltninger med henblik på at tage hensyn til økonomiske og tekniske ændringer herunder især:

• Yderligere tekniske specifikationer
• Formatet til fremsendelse af resultater
• Kvalitetskriterier for de fremsendte og indholdet af en obligatorisk datakvalitetsrapport, der skal leveres årligt
• Overgangsperiode
• Den metodologi, der skal anvendes til at kæde indekset

3. Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Kommissionen begrunder overholdelse af nærhedsprincippet med, at det kun er Kommissionen, der kan varetage fornøden koordination på fællesskabsplan af samordning af statistisk information, hvorimod indsamling af data og udarbejdelse af sammenlignelige indeks kan foretages af medlemslandene.

 

Det fremlagte forslag vurderes at være i overénsstemmelse med hhv. nærheds- og proportionalitetsprincippet.

4. Gældende dansk lovgivning på området

Forslaget har ingen indvirkning på gældende dansk ret. De undersøgelser, der efter planen skal levere datagrundlaget for det danske bidrag til statistikkerne, gennemføres i henhold til lov om Danmarks Statistik. jf. Økonomiministeriets lovbekendtgørelse nr. 599 af 22. juni 2000.

5. Høring

Forslaget er blevet sendt til høring i den af Danmarks Statistik nedsatte arbejdsgruppe vedrørende lønstatistik. I denne arbejdsgruppe er følgende organisationer og ministerier repræsenteret: Dansk Arbejdsgiverforening, HK-forbundet i Danmark, Akademikernes Centralorganisation, Landsorganisationen i Danmark, Økonomiministeriet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finansministeriet, FTF, Slagteriernes Arbejdsgiverforeninger og Det fælleskommunale Løn datakontor, som repræsentant for de kommunale organisationer. Gruppen er løbende blevet orienteret om arbejdet med udformningen af den nye forordning, som også bilateralt er blevet drøftet med Dansk Arbejdsgiverforening.

6. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser og skønnes ikke at ville have væsentlige statsfinansielle konsekvenser.

7. Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at have samfundsøkonomiske konsekvenser.

8. Forelæggelse i Folketinget

Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.