Erhvervsministeriets nyhedsbrev vedrørende det belgiske formandsskabs proriteringer
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 1635)
indre marked
(Offentligt)
|
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere |
|||
|
Bilag |
Journalnummer |
Kontor |
|
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Erhvervsministeriets nyhedsbrev vedrørende det belgiske formandskabs prioriteringer.
|
|
|
Sag 01-870-1 EMO361
|
Erhvervsministeren repræsenterer Danmark i Rådet (Indre marked, forbruger og turisme), Rådet (Industri og Energi), dagsordenspunkterne om industri og Rådet (transport), søtransport punkterne.
Dette nyhedsbrev redegør for det belgiske formandskabs prioriteringer for EU i efteråret 2001, og indeholder et bud på dagsordenspunkter og EU-forslag, der også kan blive relevante under det danske formandskab i 2. halvår 2002.
Det belgiske formandskab har følgende hovedemner: den europæiske sociale model, ny møntenhed og ny økonomisk dagsorden, et europæisk område for frihed, sikkerhed og retfærdighed, bæredygtig udvikling og bedre livskvalitet, EU’s udvidelse, EU's internationale rolle og debatten om Europas fremtid.
På de områder, der varetages af Erhvervsministeriet lægges der stor vægt på at fortsætte indsatsen med at gennemføre det indre marked og på at nå de mål, som blev fastlagt af Det Europæiske Råd i Lissabon, Stockholm og Göteborg. Dette fremgår af de tre formandskabers (Sverige, Belgien og Spanien) fælles arbejdsprogram.
Indenfor erhvervspolitikken (industripolitikken) vil formandskabet prioritere virksomhedernes konkurrenceevne i vidensøkonomien og have fokus på forskning og udvikling, innovation og bioteknologi. Formandskabet vil også videreføre indsatsen med reduktion af statsstøtte og implementering af politikken for små og mellemstore virksomheder: implementering af charteret for små virksomheder, adgang til finansiering og effektivisering af reglerne for offentligt udbud for at skabe lettere adgang og mere konkurrence om offentlige kontrakter.
Formandskabet har som mål at opnå vedtagelse af EF-patentet og lægger vægt på at åbne markedet for konkurrence indenfor tjenesteydelser, offentlige forsyningsvirksomheder og netværksindustrier.
Formandskabet lægger også stor vægt på forbrugertillid og forbrugernes rettigheder i det indre marked. Udgangspunktet er Kommissionens handlingsplan for forbrugerpolitik, hvor der vil være fokus på nye former for regulering af god markedsføringsskik, på direktivet om forbrugerkredit, overforgældning og vedtagelse af direktivet om fjernsalg af finansielle tjenesteydelser. Formandskabet lægger op til en drøftelse af forbrug ernes rettigheder og sikringen af adgangen til forsyningspligtydelser som optakt til det Europæiske Råds møde i Laeken 14. - 15. december 2001.
Nyhedsbrevet indeholder også en kort præsentation af de EU-mærkesager, hvor Erhvervsministeriet vil fremme konkrete forslag og initiativer på EU's dagsorden med henblik på det danske formandskab. Det drejer sig om: erhvervslivets strukturelle konkurrenceevne i vidensamfundet herunder innovation, styrket forbrugerpolitik, genteknologi og etik, patentområdet (EF-patentet), grøn erhvervspolitik, statsstøtte og eff ektivisering af reglerne for offentligt udbud.
I nyhedsbrevet gennemgås de sager, der aktuelt drøftes i EU på områderne indre marked, forbruger, turisme, industri og søtransport, samt oversigt over dagsordener og planlagte møder under det belgiske formandskab
Efter omtalen af de enkelte punker er der anført, hvor man kan henvende sig, hvis man vil vide mere. Der er også mulighed for at kontakte EURO-Center, Erhvervsfremme Styrelsen, på tlf. 33 32 72 78 eller Erhvervslivets Hotline på tlf.: 35 46 66 66. Erhvervsministeriets EU-Sekretariat er desuden stadig behjælpelig på tlf. 33 92 33 50.
Nyhedsbrevet kan også findes på Internettet - www.em.dk under "EU".
Med venlig hilsen
Erhvervsministeriets EU-Sekretariat
Indholdsfortegnelse
1. Erhvervs- og industripolitik *
2. Selskabs- og virksomhedslovgivning *
3. Forsikring og pension *
4. Standardisering, tekniske handelshindringer *
5. Andre sager om Det Indre Marked *
6. Industriel ejendomsret 37
7. Levnedsmidler *
8. Forbrugerpolitik *
9. Skibsfart *
10. Erhvervsministeriets EU-mærkesager ….*
8897">* 11. Rådsmøder/konferencer under det belgiske formandskab…………… 73 ed for at kontakte EURO-Center, Erhvervsfremme Styrelsen, på tlf. 33 32 72 78 eller Erhvervslivets Hotline på tlf.: 35 46 66 66. Erhvervsministeriets EU-Sekretariat er desuden stadig behjælpelig på tlf. 33 92 33 50. nologi og etik, patentområdet (EF-patentet), grøn erhvervspolitik, statsstøtte og eff
1. Erhvervs- og industripolitik
Konkurrenceevne og erhvervspolitik i EU
Som et fast dagsordenspunkt på Rådsmødet (Industri) drøftes det europæiske erhvervslivs konkurrenceevne. På Rådsmødet den 5. december 2001 vil der blive sat fokus på opfølgningen på Lissabon- og Stockholm konklusionerne, som fastlægger en række strategiske mål om at gøre EU til "den mest konkurrencedygtige og dynamiske vidensbaserede økonomi i verden baseret på bæredygtig økonomisk vækst med flere og bedre jobs og øget social samhørighed".
I Lissabon og Stockholm blev der opstillet resultatsmål for udviklingen (2010) indenfor beskæftigelse, uddannelse, markedets funktion, det indre marked, innovation, IT, forskning, social balance og miljøet. Gennemførelsen sker ved den åbne koordinationsmetode, d.v.s. at målene skal nås ved et koordineret miks af initiativer på EU niveau og i medlemsstaterne, sådan at initiativerne er tilpasset de nationale behov og rammer.
Rådet (Industri) vil især fokusere på konkurrenceevne vinklen og særligt udpeget er:
- øget innovations-udbytte af EU's og medlemsstaternes forsknings- og udviklingsaktiviteter (EU ligger på dette punkt bagefter USA og Japan),
- etablering af rammebetingelser, der skaber øget økonomisk dynamik fx fremmer opstart og udvikling af innovative virksomheder.
Det belgiske formandskab vil søge at konkretisere og operationalisere målsætningerne særligt under hensyntagen til små og mellemstore virksomheders behov og vilkår. Et særligt fokusområde vil være små og mellemstore virksomheders adgang til finansiering.
Til brug for Rådsmødet (Industri) dagsordenspunkt vedr. konkurrenceevne og erhvervspolitik i EU vil Kommissionen præsentere følgende meddelelser:
Konkurrenceevnerapport 2001
Kommissionen præsenterer hvert år en Konkurrenceevnerapport med det formål at tilvejebringe et analytisk bidrag til den politiske debat om, hvordan EU kan gøres til en mere dynamisk økonomi. Dette års konkurrenceevnerapport vil udover en generel præsentation af den makroøkonomiske udvikling sætte fokus på de lovgivningsmæssige og administrative rammebetingelsers effekt på virksomhedernes produktivitet samt sammenh& aelig;ngen mellem innovation og produktivitet i den ny økonomi. Herudover vil der indgå et case studie af den europæiske bioteknologiindustri i EU.
Rapport om BEST
Kommissionen har igangsat en årlig arbejdscyklus – BEST (Business Environment Simplification Task Force) Proceduren – rettet mod at forbedre konkurrenceevnen i europæisk erhvervsliv. Gennem proceduren identificerer Kommissionen og medlemslandene bedste praksis og nye initiativområder til forbedring af konkurrenceevnen. Prioritetsområderne for dette års BEST procedure er: iværksætterånd og risikotagning, finansiering af innovation g kapital, internet adgang og e-business, bedre regulering, forbedring af de administrative procedurer og strømlining af erhvervsservicen.
Resultattavlen for erhvervspolitik
Kommissionen offentliggør hvert år resultattavlen for erhvervspolitik i EU. Resultattavlen sammenligner udviklingen i medlemslandene inden for en række områder af betydning for konkurrenceevnen (iværksætterånd, innovation, bedre regulering, adgang til markedet etc.) samt identificerer problemområder og bedste praksis.
Resultattavlen kvantificerer således billedet af EU´s konkurrenceevne i den vidensbaserede økonomi og komplementerer konkurrenceevnerapporten.
Små og mellemstore virksomheders adgang til finansiering
SMV’er spiller en væsentlig rolle for væksten og jobskabelsen i den europæiske økonomi. Samtidig oplever SMV’er en række barrierer med hensyn til at tilvejebringe den nødvendige finansiering til bl.a. udviklings- og innovationsaktiviteter.
På rådsmødet den 5. december 2001 forventes Kommissionen at præsentere en meddelelse, der identificerer de barrierer, der eksisterer for virksomhedernes adgang til finansiering, herunder relationerne mellem virksomhederne og de finansielle aktører, mulighederne for låntagning samt eksempler på bedste praksis i medlemslandene. Herudover vil meddelelsen indeholde en vurdering af Kommissionens muligheder for at fremme udviklingen af et velfungerend e finansielt marked.
Kontakt: Erhvervsfremme Styrelsen, Center for Internationale Erhvervsvilkår, tlf. 35 46 60 00.
Bæredygtig udvikling og erhvervspolitik.
På rådsmødet (Industri) den 4. og 5. december forventes en orientering om status for arbejdet om opfølgning på konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Göteborg.
Disse konklusioner indeholder en række konkrete emner af betydning for erhvervspolitikken. Det gælder f.eks. miljøteknologiens bidrag til vækst og beskæftigelse, de store virksomheders offentliggørelse af deres økonomiske, sociale og miljømæssige resultater samt fremme af miljøvenlige produkter.
Desuden har DER i Göteborg bl.a. opfordret til, at strategier for integration af miljø i de enkelte politikker færdiggøres og videreudvikles hurtigst muligt. Rådet (Industri) har vedtaget flere rådskonklusioner herom, men har endnu ikke vedtaget en egentlig strategi for integration af miljø i erhvervspolitikken. En strategi for integration af miljø i Det Indre Marked blev vedtaget under det svenske formandskab.
Kontakt: Erhvervsministeriet, Politisk Center, tlf. 33 92 33 50
Forslag til Rådets Forordning om gennemførelse af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82 og om ændring af forordning (EØF) nr. 1017/68, (EØF) nr. 2988/74, (EØF) nr. 4056/86 og (EØF) nr. 3975/87 (gennemførelsesforordning til traktatens artikel 81 og 82). KOM(2000) 582 endelig
Kommissionen har den 27. september 2000 vedtaget et forslag til en modernisering af gennemførelsesbestemmelserne til EF-traktatens artikel 81 og 82 (tidligere artikel 85 og 86).
Artikel 81 indeholder et forbud mod konkurrencebegrænsende aftaler m.v., mens artikel 82 indeholder et forbud mod misbrug af en dominerende stilling.
Kommissionens forslag lægger op til en reform af den 39 år gamle rådsforordning nr. 17 fra 1962, der er udstedt med hjemmel i EF-traktatens artikel 83, stk. 1 (tidligere artikel 87, stk. 1). Reformen begrundes navnlig med, at Kommissionen ikke længere er i stand til at håndhæve konkurrencereglerne tilstrækkeligt effektivt.
Hidtil har kun Kommissionen i medfør af art. 81, stk. 3, kunnet fritage anmeldte aftaler fra EU's forbud mod konkurrencebegrænsende aftaler. Dette system var nødvendigt for at opbygge en effektiv ensartet konkurrencepolitik i hele fællesmarkedet. Dette mål er ifølge Kommissionen nu i hovedtræk realiseret.
Men samtidig har Kommissionens enekompetence til at fritage konkurrencebegrænsende aftaler indebåret en strøm af anmeldelser til Kommissionen. Dette har skadet en effektiv håndhævelse af EU-konkurrencereglerne.
De centrale elementer i Kommissionens forslag, der primært vedrører artikel 81, er:
- At afskaffe Kommissionens system med anmeldelser og fritagelser. En aftale skal vurderes efter hele art. 81, dvs. såvel forbudet i stk. 1 som fritagelsesmuligheden i stk. 3 men uden, at der er krav om, at en aftale skal være anmeldt. Der vil således være tale om en efterfølgende kontrol. Hvis Kommissionen behandler en aftale - eksempelvis på baggrund af en klage - kan den herefter bl.a. forbyde aftalen, afvise klagen eller træffe en po sitiv afgørelse om, at aftalen ikke er forbudt.
- Også at give de nationale konkurrencemyndigheder og domstole mulighed for at anvende fritagelsesmuligheden i art. 81, stk. 3. Det vil indebære, at også de nationale konkurrencemyndigheder og domstole skal kunne træffe beslutning om forbud eller positive beslutninger, der kun har virkning for det pågældende lands territorium. Samtidig skal der udvikles et nært samarbejde mellem konkurrencemyndighederne, når aftaler berører flere la nde, for at undgå modstridende beslutninger.
- En styrket efterfølgende kontrol med konkurrencebegrænsende aftaler. Kommissionen vil fremover tage flere sager op af egen drift. Herudover skal der foretages visse justeringer, der især drejer sig om Kommissionens beføjelser til at gennemføre kontrolundersøgelser og indhente oplysninger. Endelig styrkes klagernes retsstilling.
Samtidig vil man forhøje bøderne for overtrædelser af procedurebestemmelserne. Endelig foreslås der indført solidarisk ansvar for medlemmerne af en sammenslutning af virksomheder for betaling af en bøde.
Kommissionen vil kun træffe afgørelser i særligt vigtige sager og især for at fastlægge praksis.
Kommissionens forslag forudsætter implicit, at alle medlemsstater giver de nationale konkurrencemyndigheder hjemmel til at anvende EU-konkurrencereglerne direkte.
Reformforslaget blev drøftet på rådsmøderne (industri) den 5. december 2000 og den 14. maj 2001, hvor der blev gjort status for forhandlingerne.
Europa-Parlamentets betænkning forventes at foreligge i løbet af efteråret 2001.
Sagen er sat på den foreløbige dagsorden for rådsmødet (Industri) den 5. december 2001 med henblik på debat.
Kontakt: Konkurrencestyrelsen, tlf. 33 17 70 00.
Skibsbygningspolitik
Situationen inden for verdens værftsindustri – Sydkorea
Ny midlertidig støtte til skibsbygningsindustrien
I forbindelse med vedtagelse af EU-forordning nr. 1540/98 om nye regler for støtte til skibsbygningsindustrien pålagde Rådet (Industri) Kommissionen at fremlægge en rapport om situationen inden for verdens værftsindustri inden udgangen af 1999.
Kommissionen fremlagde i forbindelse med rådsmøder (Industri) den 9. november 1999, 18. maj 2000, 5. december 2000 og 14. maj 2001 de første fire rapporter. Rådet delte Kommissionens bekymring over situationen og vedtog konklusioner, der opfordrer Kommissionen til at fortsætte presset overfor Korea.
Kommissionen har siden november 1999 haft bilaterale konsultationer med Korea, og underskrev på vegne af EU den 10. april 2000 en aftale om skibsbygningsmarkedet på verdensplan, der skal medvirke til at genoprette fair markedsvilkår. Den 24. oktober 2000 meddelte de koreanske myndigheder, at de ikke kunne medvirke til aftalens opfyldelse. Kommissionen har siden efteråret arbejdet for at få Korea til at medvirke til en løsning. Det er imidlertid ikke ly kkedes. Sideløbende med konsultationerne mellem Kommissionen og Korea har Kommissionen, på baggrund af klage indgivet fra industrien om bl.a. Koreas unfair prisfastsættelse, undersøgt muligheden for at indklage Korea for WTO. Undersøgelsen er afsluttet primo juni 2001 og viser, at Korea subsidierer værftsindustrien ulovligt, og at Kommissionen finder grundlag for, at EU indgiver en klage under WTO’s tvistbilæggelsessystem.
Kommissionen lægger dog vægt på, at der i forbindelse med indgivelse af klagen samtidig i Rådet vedtages nye midlertidige støttemuligheder til skibsbygningsindustrien i EU, der kan imødegå den påståede ulovlige konkurrence fra Korea. Denne støtte skal kunne ydes, indtil sagen i WTO er afsluttet, eller indtil der er fundet en forhandlingsløsning med Korea.
Kommissionen har den 25. juli 2001 vedtaget et forslag til ny midlertidig støtte, der genindfører driftsstøtten til visse skibstyper, hvor de europæiske værfter kan påvise konkurrence med koreanske værfter. Forslaget vil i løbet af september og oktober blive forhandlet på teknisk niveau, ligesom behandlingen i Europa-Parlamentet vil pågå i efteråret.
Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmødet (Industri og Energi) den 5. december 2001. Det forventes, at det belgiske formandskab vil tage stilling til, om spørgsmålet skal behandles på et rådsmøde før den 5. december 2001, når der tegner sig et billede af forhandlingssituationen.
Kontakt: Erhvervsfremme Styrelsen, Center for Internationale Erhvervsvilkår, tlf. 35 46 60 00
Overvågning af statsstøttesager inden for stålindustrien
Den 17. december 1993 besluttede Rådet (Industri) at tillade statsstøtte i forbindelse med kapacitetsreduktioner til en række offentligt ejede stålvirksomheder i Tyskland, Irland, Italien, Spanien og Portugal. Det blev samtidig besluttet at gennemføre en skærpet overvågning af de pågældende værker. Kommissionen rapporterer derfor to gange årligt til Rådet, om de betingelser, der var knyttet til tilladelsen til stats støtte, overholdes.
På rådsmødet (Industri) den 14. og 15. maj 2001 præsenterede Kommissionen den 15. overvågningsrapport. Det fremgår af rapporten, at betingelserne for statsstøtte fortsat overholdes.
På rådsmødet (Industri) den 5. december 2001 vil Kommissionen præsentere den 16. overvågningsrapport.
Kontakt: Erhvervsfremme Styrelsen, Center for Internationale Erhvervsvilkår, tlf. 35 36 60 00.
EKSF-traktatens udløb
Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab (EKSF-traktaten) udløber den 23. juli 2002. Derefter skal kul- og stålsektorerne behandles på grundlag af traktaten om oprettelse af Det europæiske Fællesskab. EKSF-traktatens udløb har bl.a. nødvendiggjort en stillingtagen til den fremtidige juridiske status for de midler, der er opsparet under traktaten (ca. 11,9 mia. DKK).
På grundlag af et oplæg fra Kommissionen (KOM(2000) 518) vedtog Rådet (Industri) på mødet den 14. og 15. maj 2001 en politisk aftale, der fastlægger, at EKSF-formuen fra 24. juli 2002 overføres til EU. Afkastet af formuen øremærkes til anvendelse til forskning og udvikling inden for stål og kulsektoren. Samtidig blev der vedtaget en politisk godkendelse af finansielle retningslinjer for anbringelse og for valtning af formuen og tekniske retningslinjer for anvendelsen af afkastet, herunder den procentvise fordeling mellem de to sektorer
Den politiske aftale vil blive formaliseret, når NICE-traktaten er trådt i kraft.
På rådsmødet (Industri) den 5. december 2001 vil Kommissionen orientere om status.
Kontakt: Erhvervsfremme Styrelsen, Center for Internationale Erhvervsvilkår, tlf. 35 46 60 00.
Rådets forordning (EF) nr. 1334/2000 af 22. juni 2000 om en fællesskabsordning for kontrol med udførslen af produkter og teknologi med dobbelt anvendelse.
Forordningen indeholder medlemsstaternes fællesregler for eksportkontrol med produkter, der både har en civil og en militær anvendelse ("dual-use produkter").
Forordningen indeholder en liste over de produkter, der er under eksportkontrol ("kontrollisten"). Listen omfatter især højteknologiske produkter, bl.a. computere, software (herunder software til kryptering), telekommunikationsudstyr og måleudstyr. Det er karakteristisk for produkterne, at de anvendes bredt til lovlige civile formål, men at de i de "forkerte hænder" kan anvendes til militære formål, som kan være til fare for den internationale fred og sikkerhed.
Det er forordningens natur, at den hyppigt skal ændres på grund af den teknologiske udvikling. Nogle nye, avancerede produkter markedsføres og anses for så sensitive, at de bør være under eksportkontrol. Andre produkter fritages for eksportkontrol, fordi der ikke længere er nogen sikkerhedspolitisk begrundelse for eksportkontrol, eller de fritages, fordi tilsvarende produkter let kan indføres fra lande, der ikke er medlemmer af de fire i nternationale eksportkontrolregimer.
Det forventes, at det belgiske formandskab især vil fokusere på revision af spørgsmål af mere teknisk art.
Det belgiske formandskab har ikke sat sagen på de foreløbige dagsordener for rådsmøder i 2. halvår af 2001.
Kontakt: Erhvervsfremme Styrelsen, Center for Internationale Erhvervsvilkår. tlf. 35 46 60 00
2. Selskabs- og virksomhedslovgivning
Forslag til Forordning om Statut for Det Europæiske Selskab (SE), KOM (91)174 – SYN 218, samt direktiv om supplerende bestemmelser til SE-statutten med hensyn til arbejdstagernes stilling, KOM(91)174 – SYN 219.
Forslaget består af forordning om Statut for det Europæiske Selskab (SE) samt et tilhørende forslag til direktiv om supplerende bestemmelser til SE-statutten med hensyn til arbejdstagernes stilling. Forslagene udgør en helhed.
Efter forordningsforslaget skal aktieselskaber og andre erhvervsdrivende juridiske personer kunne stifte et europæisk selskab (Societas Europaea eller SE), hvis stifterne kommer fra mindst to medlemsstater, eller hvis det stiftende selskab har et datterselskab eller en filial i en anden medlemsstat. SE-selskabet kan stiftes både ved fusion, ved at oprette et holdingselskab, ved omdannelse af et nationalt selskab og ved at etablere et fælles datterselskab. Mindstekapitale n foreslås til 120.000 EURO. Kapitalen skal angives i EURO.
Forordningsforslaget indeholder de centrale bestemmelser om stiftelse, ledelse, flytning af hjemsted, som finder anvendelse på Det Europæiske Selskab. På en række områder vil lovgivningen i den medlemsstat, hvor selskabet har sit hjemsted finde anvendelse på de områder, som ikke er særlig reguleret i forslaget. Det gælder bl.a. for så vidt angår SE-selskabers regnskaber, som skal aflægges efter de samme regler som for aktieselskaber, der hører under lovgivningen i den medlemsstat, hvor SE-selskabet har sit hjemsted. Forordningen omfatter ligeledes ikke skatteretlige aspekter, hvilket betyder, at et SE-selskabs skatteretlige forhold er reguleret af lovgivningen i den medlemsstat, hvor SE-selskabet har sit hjemsted.
Forordningen skal ses som et tilbud til europæiske virksomheder, som har aktiviteter i flere medlemsstater. Foretrækker virksomhederne en national organisationsform, vil de fortsat have mulighed for at vælge denne løsning.
Forordningsforslaget har i de senere år primært været drøftet i forbindelse med bestræbelserne på at opnå et kompromis om medarbejderindflydelsesspørgsmålet. På rådsmødet (Beskæftigelse og Socialpolitik) den 20. december 2000 blev der opnået politisk enighed om forslagene. Den politiske enighed bygger på den aftale, der blev indgået på Det Europæiske Råd i Nice den 7. {{SPA december 2000 om den sociale dimension af Det Europæiske Selskab.
Forslagene er i marts 2001 oversendt til Europa-Parlamentet til udtalelse i henhold til art. 308. Europa-Parlamentet afgav den 26. juni 2001 betænkning om forslagene.
Det belgiske formandskab har sat forordningsforslaget på den foreløbige dagsorden for rådsmødet (Indre marked, forbruger og turisme) den 27. september 2001 med henblik på vedtagelse.
Kontakt: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, tlf. 33 30 77 00.
Forslag til Forordning om statut for Det Europæiske Andelsselskab (SCE), KOM (1993)252 – SYN 390, samt direktiv om fastsættelse af supplerende bestemmelser til statutten for Det Europæiske Andelsselskab (SCE) for så vidt angår medarbejderindflydelse, KOM (1993)252 – SYN 391.
Forslaget består af forordning om Statut for det Europæiske Andelsselskab (SCE), samt et tilhørende forslag til direktiv om supplerende bestemmelser til SCE-statutten med hensyn til arbejdstagerens stilling. Forslagene udgør en helhed.
Efter forordningsforslaget om Statut for Det Europæiske Andelsselskab kan et SCE stiftes af mindst fem fysiske eller juridiske personer med bopæl i mindst to medlemsstater, af selskaber, som hører under lovgivningen i mindst to forskellige medlemslande, ved fusion af andelsselskaber, hvis mindst to af dem hører under forskellige medlemsstaters lovgivning og ved omdannelse af et andelsselskab, som har hjemsted i Fællesskabet og forretningssted eller datters elskab, som hører under en anden medlemsstats lovgivning. Et SCE skal have en mindstekapital på mindst 60.000 EURO.
Forordningsforslaget regulerer kravene til stiftelse, struktur, kapital og registrering vedrørende et SCE. Et SCE vil i det omfang forordningen ikke opstiller regler blive underlagt hjemstedslandets andelsselskabsret. Forslagets opbygning følger tæt opbygningen i Det Europæiske Selskabs (SE). I modsætning til aktieselskabslovgivningen er der ikke inden for disse områder sket harmonisering af nationale lovgivninger.
Statutten skal ses som et tilbud til europæiske virksomheder, som har aktiviteter i flere medlemsstater.
Direktivet vedrørende medarbejderindflydelse henviser til nationale bestemmelser om medarbejderindflydelse og fastsætter minimumsbestemmelser om information og høring. Enighed om direktivet er en forudsætning for dele af forordningen, særligt vedrørende fusionsreglerne. Forhandlingerne har ligget stille siden 1995, men er nu genoptaget i februar måned i år efter, at der var opnået enighed om den lignende forordning med tilhør ende direktiv om det europæiske aktieselskab (SE), og forventes afsluttet inden årets udgang.
Forslaget om forordningen forelægges på rådsmødet (Indre marked, forbruger og turisme) den 26. november 2001 med henblik på vedtagelse.
Kontakt: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, tlf. 33 30 77 00, Stiftelsesfonden.
Ændret forslag til Rådets 10. selskabsdirektiv vedrørende grænseoverskridende fusion mellem selskaber med begrænset ansvar, KOM(84)727, endelig udgave.
Direktivforslaget blev forelagt Rådet den 14. januar 1985. Forslaget blev ikke færdigbehandlet i Europa-Parlamentet og er dermed aldrig blevet drøftet i Rådet.
Forslaget indeholder bestemmelser om fusion mellem selskaber, der er hjemmehørende i forskellige medlemsstater. Det bygger i vidt omfang på det allerede vedtagne selskabsdirektiv om fusioner og supplerer disse bestemmelser, hvor grænseoverskridende fusioner adskiller sig fra interne fusioner.
Forhandlingerne om forslaget har hidtil vist sig vanskelige på grund af bestemmelserne om medarbejderrepræsentation. Det indeholder en ret for medlemsstaterne til at forbyde gennemførelsen af en fusion i de tilfælde, hvor en medlemsstat er af den opfattelse, at en fusion gennemføres for at omgå nationale bestemmelser om medarbejderrepræsentation.
Det videre arbejde med forslaget har afventet en afklaring af problematikken om medarbejderrepræsentation i forbindelse med statutten for Det Europæiske Selskab (SE).
Det belgiske formandskab har ikke sat direktivforslaget på den foreløbige dagsorden for rådsmøder i 2. halvår af 2001.
Kontakt: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, tlf. 33 30 77 00
Foreløbigt udkast til 14. selskabsdirektiv om international flytning af hjemsted.
Direktivudkastet – der omfatter alle former for selskaber med begrænset hæftelse – vedrører muligheden for at flytte hjemsted fra en nationalstat til en anden.
Udkastet har endnu ikke været officielt fremsat og det belgiske formandskab har ikke sat det på de foreløbige dagsordenener for rådsmøder i 2. halvår af 2001.
Kontakt: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, tlf. 3330 7700
Forordning om anvendelse af internationale regnskabsstandarder i børsnoterede selskabers koncernregnskaber senest i år 2005, KOM(2001) 80.
Europa-Kommissionen har den 13. februar 2001 fremsat forslag til forordning om anvendelse af internationale regnskabsstandarder.
Forslaget indgår som et afgørende element i Kommissionens handlingsplan for finansielle tjenesteydelser (KOM(2000) 359). Vedtagelse af ensartede regler for regnskabsaflæggelse af høj kvalitet på EU’s kapitalmarkeder vil i væsentlig grad øge sammenligneligheden og gennemsigtigheden af finansielle oplysninger, og vil dermed kunne medvirke til at øge effektiviteten på markederne. For virksomhederne vil det udmønte sig i r ede kapitalomkostninger.
Forslaget indebærer, at børsnoterede EU-selskaber senest i 2005 skal udarbejde deres koncernregnskaber i overensstemmelse med de internationale regnskabsstandarder (IAS). Forslaget åbner endvidere mulighed for, at medlemsstaterne kan udvide anvendelsesområdet for de internationale regnskabsstandarder. Medlemsstaterne kan således tillade eller kræve, at deres børsnoterede selskaber udarbejder deres årsregnskaber i overensstemmelse med det i EU-regi godkendte sæt af internationale regnskabsstandarder. Ligeledes står det medlemsstaterne frit for at tillade eller kræve, at deres ikke-børsnoterede selskaber følger de godkendte internationale regnskabsstandarder ved aflæggelsen af deres koncernregnskaber og/eller årsregnskaber.
Det er meningen, at der skal etableres et organ (en godkendelsesmekanisme) til godkendelse af de enkelte internationale regnskabsstandarder. Godkendelsesmekanismen skal omfatte en regnskabsteknisk komité - der udpeges af EFRAG (The European Financial Reporting Advisory Group) - bestående af regnskabseksperter og et regnskabskontroludvalg bestående af repræsentanter for medlemsstaterne. Den regnskabstekniske komité skal forberede regnskabskontroludvalgets ar bejde med godkendelsen og herunder bl.a. yde faglig ekspertbistand til udvalget, der – i en komitologiprocedure – bistår Kommissionen i godkendelsen af IAS-standarder.
Forslaget angiver udtrykkeligt, at forordningen skal respektere 4. og 7. selskabsdirektiv (regnskabsdirektiverne). De internationale regnskabstandarder må følgelig ligeledes ligge inden for rammerne af regnskabsdirektivernes bestemmelser.
Det forudsættes, at Kommissionen senest ved udgangen af år 2001 fremsætter et forslag til en gennemgribende modernisering af regnskabsdirektiverne, således at virksomhederne kan aflægge årsrapporter efter IAS-standarderne uden at komme i strid med direktiverne.
Europa-Parlamentet har endnu ikke taget stilling til forordningsforslaget
Det belgiske formandskab har sat forslaget på den foreløbige dagsorden for rådsmødet (Indre marked, forbruger og turisme) den 26. november 2001 med henblik på vedtagelse.
Kontakt: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, tlf. 33 30 77 00.
Meddelelse fra Kommissionen om lovpligtig revision i EU – vejen frem, KOM(96)338), EFT C 98/143
Kommissionen udsendte den 24. juli 1996 grønbogen om den lovpligtige revisors rolle, stilling og ansvar i Den Europæiske Union (KOM(96)338). Initiativet skal ses på baggrund af, at revisors rolle har været genstand for livlig debat på verdensplan, og at EU ikke har nogen fælles opfattelse af den lovpligtige revisors rolle, stilling og ansvar. Denne mangel på en fælles opfattelse påvirker kvaliteten af revisionen i negativ r etning og skader dermed tilliden til reviderede regnskaber og begrænser samtidig den frie etableringsret og friheden til at tilbyde revisionstjenesteydelser.
Formålet er at forbedre kvaliteten af den lovpligtige revision, at styrke den frie etableringsret samt frihed til at tilbyde grænseoverskridende ydelser for derved at styrke Det Indre Marked.
Den 15. januar 1998 vedtog Europa-Parlamentet en beslutning, der gav bred opbakning til grønbogen.
På baggrund af grønbogen samt Europa-Parlamentets beslutning udsendte Kommissionen en meddelelse om lovpligtig revision i EU - vejen frem, hvor Kommissionen foreslår en fremgangsmåde for det videre arbejde. Der er i den forbindelse bl.a. nedsat et revisionsudvalg, der har fået et særligt ansvar for revisionsspørgsmål. Danmark er i udvalget repræsenteret af en repræsentant fra henholdsvis Erhvervs- og Selsk absstyrelsen og Foreningen af Statsautoriserede Revisorer.
Meddelelsen om lovpligtig revision i EU - vejen frem blev forelagt på rådsmødet (Indre Marked) den 24. september 1998 til orientering.
Kommissionen har den 15. november 2000 udfærdiget en minimums henstilling om kvalitetssikring i forbindelse med lovpligtig revision i EU.
Kommissionen har den 15. december 2000 offentliggjort et udkast til en henstilling om revisors uafhængighed. Henstillingen forventes endelig vedtaget i Revisionsudvalget i efteråret 2001.
Det belgiske formandskab har ikke sat sagen på de foreløbige dagsordener for rådsmøder i 2. halvår af 2001.
Kontakt: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen tlf. 33 30 77 00
Direktiv om tilsyn med arbejdsmarkedsrelaterede pensionsordninger, KOM(2000)507
Forslaget kommer i fortsættelse af Kommissionens grønbog fra 1997 om supplerende pensionsordninger i EU og Kommissionens meddelelse af 26. maj 1999 om: "Indre Marked for supplerende pensioner". Formålet med direktivet er at sikre en beskyttelse af medlemmerne af pensionsordninger, at sikre at fordelene ved anvendelsen af den fælles valuta opnås, at udbyderne af pensionsordninger ligestilles konkurrencemæssigt, og at der kan ske gensidi g anerkendelse af ordninger og udbydere.
Gennemførelse af direktivet vil ikke få væsentlig betydning her i landet, da der allerede i lov om tilsyn med firmapensionskasser er indeholdt et krav om afdækning af virksomhedernes pensionsforpligtelser.
Drøftelserne af forslaget fortsætter under det belgiske formandskab.
Det belgiske formandskab har ikke sat sagen på de foreløbige dagsordener for rådsmøder i 2. halvår af 2001.
Kontakt: Finanstilsynet, tlf.: 33 55 82 82.
Direktivforslag vedrørende solvens for liv- og skadesforsikring
Direktivforslagene indeholder forslag til Europa-Parlamentets og rådets direktiv om ændring af Rådet direktiv 73/239/EØF for så vidt angår krav til solvensmargenen for skadesforsikringsselskaber, KOM(2000) 634, samt forslag til Europa-Parlamentets og rådets direktiv om ændring af Rådet direktiv 79/267/EØF for så vidt angår krav til solvensmargenen for livsforsikringsselskaber, KOM(2000) 617.
Ændringen af direktiverne skal sikre, at solvensreglerne nu udtrykkeligt bliver minimumsregler. Der foreslås tillige:
1) regler, som giver tilsynsmyndighederne mulighed for at gribe ind tidligt, hvis der konstateres økonomiske vanskeligheder - også selv om basiskapitalen er tilstrækkelig,
2) en forøgelse af solvenskravet for skadesforsikring vedrørende almindelig ansvarsforsikring m.m,
3) at minimumsgrænser for solvensmargenen opreguleres svarende til inflationen m.v.,
4) særlige regler for de små gensidige selskaber, der får svært ved at leve op til de øgede krav, samt
5) en række mindre ændringer, hvorved bl.a. solvenskravet til visse særlige Unit-Linked forsikringer (livs- og pensionsforsikringer, hvor afkastet er knyttet til fx et bestemt index) forøges.
Europa-Parlamentet afgav sin udtalelse under 1. høring i juli 2001. Rådet forventes at vedtage en fælles holdning i 2001. Europa-Parlamentet skal herefter afgive sin udtalelse i 2. høring.
Sagen er sat på den foreløbige dagsorden for rådsmødet (Indre marked, forbruger og turisme) den 26. november 2001 med henblik på vedtagelse af fælles orientering/fælles holdning.
Kontakt: Finanstilsynet, tlf: 33 55 82 82.
Forslag til direktiv om forsikringsmæglernes muligheder for grænseoverskridende tjenesteydelsesvirksomhed samt fremme af forbrugerbeskyttelsen.
Forslaget skal sikre dette ved at stille krav til forsikringsmæglernes erhvervsmæssige og faglige kvalifikationer, at stille krav om at forsikringsmæglere skal være forsikret mod erstatningskrav, der følger af deres virksomhed, at betroede midler er sikret mod uretmæssig råden fra forsikringsmæglerens side, at forsikringsmægleren skal have et godt omdømme, og at forsikringsmæglere underg ives en udvidet informations- og oplysningspligt over for den potentielle forsikringstager.
Forslaget er sat på de foreløbige dagsordener for rådsmøderne (Indre marked, forbruger og turisme) den 27. september og den 26. november 2001 med henblik på vedtagelse af fælles orientering/fælles holdning.
Kontakt: Finanstilsynet, tlf: 33 55 82 82.
Meddelelse om europæisk aftaleret, Kom(2001)398.
En meddelelse om europæisk aftaleret er sat på den foreløbige dagsorden for rådsmødet (Indre marked, forbruger og turisme) den 26. november 2001 til orientering.
Kontakt: Finanstilsynet, tlf: 33 55 82 82.
4. Standardisering, tekniske handelshindringer
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om måleinstrumenter, KOM(2000)566 endelig.
Direktivets formål er at harmonisere medlemslandenes lovgivning for måleinstrumenter underkastet lovpligtig kontrol. Direktivet er et af elementerne i gennemførelsen af Det Indre Marked for industriprodukter.
Tekniske bestemmelser for måleinstrumenter er nødvendige for at opnå lige konkurrencevilkår på markedet og for at sikre forbrugerbeskyttelse.
Direktivforslaget omfatter 11 kategorier af måleinstrumenter (vandmålere, gasmålere, elmålere, varmeenergimålere, målere til andre væsker end vand (fx olieprodukter), automatiske vægte, taxametre, længde- og dimensionsmåleudstyr, alkometre og målere til udstødningsgas ), og det er planen på et senere tidspunkt at udvide direktivet med flere kategorier.
Forhandlingerne om forslaget påbegyndtes under det svenske formandskab, og Belgien arbejder på, at direktivet kan vedtages inden årets udgang. De mange tekniske bilag skal forhandles i en rådsarbejdsgruppe med bistand fra det internationale samarbejde om metrologi, f.eks. WELMEC og OIML.
Sagen er sat på den foreløbige dagsorden for rådsmødet (Indre marked, forbruger og turisme) den 26. november 2001 med henblik på vedtagelse af fælles orientering/fælles holdning.
Kontakt: Erhvervsfremme Styrelsen, Center for Akkreditering tlf. 3546 6000, som er ansvarlig myndighed for så vidt angår vandmålere, gasmålere, elmålere, varmeenergimålere, målere til andre væsker end vand (fx olieprodukter), automatiske vægte, længde- og dimensionsmåleudstyr.
Færdselsstyrelsen, tlf. 3392 9100, er ansvarlig myndighed for så vidt angår taxametre og målere til udstødningsgas, og Rigspolitiet, tlf. 33148888, er ansvarlig myndighed for så vidt angår alkometre.
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om særlige bestemmelser for køretøjer, der anvendes til personbefordring og har flere end otte siddepladser ud over førerens plads (busser), og om ændring af direktiv 70/156/EØF, KOM (97) 276, EFT C 17/1 af 20. januar 1998.
Forligsprocedure er afsluttet. Forslaget afventer endelig vedtagelse.
Det belgiske formandskab har ikke sat sagen på de foreløbige dagsordener for rådsmøder i 2. halvår 2001.
Kontakt: Trafikministeriet, 4. kontor, tlf. 33 92 33 55 eller Færdselsstyrelsen, tlf. 33 92 91 00
Forslag til direktiv om typegodkendelse af motorkøretøjer til transport af dyr, KOM (97)336
Kommissionen fremsatte den 7. juli 1997 forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om motorkøretøjer og påhængskøretøjer til transport af visse dyr og om ændring af direktiv 70/156/EØF for så vidt angår typegodkendelse af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil.
Forslaget indeholder tekniske forskrifter for konstruktion af køretøjer til transport af dyr, herunder krav til ventilation, gulvareal, på- og aflæsningsfaciliteter og materialevalg. Formålet er at sikre fri bevægelighed for typegodkendte motorkøretøjer til transport af dyr via en harmonisering af reglerne og på en måde, der tager hensyn til dyrenes velfærd under transporten. Kravene differentieres efter hvilken dyreart , vægt og aldersklasse, der skal transporteres med køretøjet.
Hvis alle direktivets tekniske forskrifter er opfyldt, garanteres der fri bevægelighed for de pågældende køretøjer i hele EU’s indre marked. Hvis et køretøj typegodkendes i henhold til direktivet, kan medlemsstaterne hverken forbyde fabrikanter at udbyde det til salg eller nægte registrering eller ibrugtagning af det på grund af dets konstruktion. Imidlertid er der tale om optionel harmonisering, idet medlemsstaterne samtidig ælge at bibeholde den nationale lovgivning på området, og i så fald kan fabrikanterne vælge mellem den og de harmoniserede krav.
Direktivet berører ikke nationale regler eller EU-regler om brug af de pågældende køretøjer, men Kommissionen har tilkendegivet, at man umiddelbart efter forslagets vedtagelse har til hensigt at følge det op med et forslag om, at medlemsstaterne kun har pligt til at registrere fabriksnye køretøjer til transport af husdyr, hvis de opfylder de tekniske krav i forslaget.
Europa-Parlamentet afgav betænkning den 25. juni 1998 og vedtog i juli 1998 24 ændringsforslag, hvoraf Kommissionen har accepteret 9.
Det belgiske formandskab har ikke sat forslaget på de foreløbige dagsordener for rådsmøder i 2. halvår af 2001.
Kontakt: Justitsministeriet, tlf. 33 92 33 40.
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 92/23/EØF om dæk til motorkøretøjer og påhængskøretøjer, samt om montering heraf, KOM(97)680
Formålet med forslaget er at mindske støj fra køretøjers dæk.
Forligsprocedure er afsluttet. Forslaget afventer endelig vedtagelse.
Det belgiske formandskab har ikke sat sagen på de foreløbige dagsordener for rådsmøder i 2. halvår af 2001.
Kontakt: Trafikministeriet, 4. kontor, tlf. 33 92 33 55 eller Færdselsstyrelsen, tlf. 33 92 91 00
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 92/61/EØF om standardtypegodkendelse af to- og trehjulede motordrevne køretøjer, KOM (99) 276
Formålet med direktivforslaget er at optimere den igangværende ordning med typegodkendelse af to- og trehjulede motordrevne køretøjer.
Fælles holdning er vedtaget. Europa Parlamentets 2. læsning afventes.
Det belgiske formandskab har ikke sat sagen på de foreløbige dagsordener for rådsmøder i andet halvår af 2001.
Kontakt: Trafikministeriet, 4. kontor, tlf. 33 92 33 55 eller Færdselsstyrelsen, tlf. 33 92 91 00
Forslag til Rådets afgørelse om Det Europæiske Fællesskabs tiltrædelse af FN’s Økonomiske Kommission for Europas regulativ nr. 13-H vedrørende typegodkendelse af personbiler for så vidt angår deres bremser, KOM(99)660
Forslaget sigter mod at give Fællesskabet mulighed for at tiltræde FN/ECE’s regulativ nr. 13-H vedrørende typegodkendelse af personbiler for så vidt angår deres bremser.
Det belgiske formandskab har ikke sat forslaget på de foreløbige dagsordener for rådsmøder i 2. halvår af 2001.
Kontakt: Trafikministeriet, 4. kontor, tlf. 33 92 33 55 eller Færdselsstyrelsen, tlf. 33 92 91 00
Forslag til Rådets afgørelse om Det Europæiske Fællesskabs tiltrædelse af FN’s Økonomiske Kommission for Europas regulativ nr. 108 vedrørende godkendelse af fabrikationen af regummierede dæk til motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil, KOM(99)728
Forslaget sigter mod at give Fællesskabet mulighed for at tiltræde FN/ECE’s regulativ nr. 108 vedrørende godkendelse af fabrikationen af regummierede dæk til motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil.
Det belgiske formandskab har ikke sat direktivforslaget på de foreløbige dagsordener for rådsmøder i 2. halvår af 2001.
Kontakt: Trafikministeriet, 4. kontor, tlf. 33 92 33 55 eller Færdselsstyrelsen, tlf. 33 92 91 00
Forslag til Rådets afgørelse om Det Europæiske Fællesskabs tiltrædelse af FN’s Økonomiske Kommission for Europas regulativ nr. 109 vedrørende godkendelse af fabrikationen af regummierede dæk til erhvervs-køretøjer og påhængskøretøjer dertil, KOM(99)727
Forslaget sigter mod at give Fællesskabet mulighed for at tiltræde FN/ECE’s regulativ nr. 109 vedrørende godkendelse af fabrikationen af regummierede dæk til erhvervskøretøjer og påhængskøretøjer dertil.
Det belgiske formandskab har ikke sat forslaget på de foreløbige dagsordener for rådsmøder i 2. halvår af 2001.
Kontakt: Trafikministeriet, 4. kontor, tlf. 33 92 33 55 eller Færdselsstyrelsen, tlf. 33 92 91 00
Bakspejle for døde vinkler i lastbiler
Der er ikke fra Kommissionens side fremsat noget forslag vedrørende dette emne.
Det belgiske formandskab har sat punktet på den foreløbige dagsorden for rådsmødet (Indre marked, forbruger og turisme) den 27. september 2001 med henblik på debat.
Kontakt: Trafikministeriet, 4. kontor, tlf. 33 92 33 55 eller Færdselsstyrelsen, tlf. 33 92 91 00
Beskyttelse af fodgængere
Kommissionen arbejder i øjeblikket på et direktivforslag om fodgængervenlige fronter på motorkøretøjer. Der er endnu ikke fremsat noget forslag.
Det belgiske formandskab har sat punktet på den foreløbige dagsorden for rådsmødet (Indre marked, forbruger og turisme) den 26. november 2001 med henblik på præsentation af forslaget.
Kontakt: Trafikministeriet, 4. kontor, tlf. 33 92 33 55 eller Færdselsstyrelsen, tlf. 33 92 91 00
5. Andre sager om Det Indre Marked
Strategien for Det Indre Marked, KOM(99)624
Det Europæiske Råd tilsluttede sig i Helsinki i december 1999 Strategien for Det Indre Marked. Strategien har til formål at forbedre gennemførelsen af Det Indre Marked. Strategien dækker en periode på fem år. Den indeholder langsigtede strategiske mål samt en lang række konkrete forslag til initiativer.
Strategien skal jævnligt evalueres. På rådsmødet (Indre Marked) den 25. maj 2000 fandt den første evaluering sted.
Anden evaluering af strategien fandt sted ved rådsmødet (Indre marked, forbruger og turisme) den 30.-31. maj 2001. Ved denne evaluering konkluderede Kommissionen bl.a., at det går for langsomt med at gennemføre de konkrete indre markeds-initiativer.
På baggrund af et oplæg fra Kommissionen har det belgiske formandskab sat næste evaluering af strategien på den foreløbige dagsorden for rådsmødet (Indre marked, forbruger og turisme) den 26. november 2001.
Kontakt: Erhvervsministeriet, EU-Sekretariatet, tlf. 33 92 33 50.
De tre formandskabers fælles arbejdsprogram
I 1997 introducerede de tre formandskaber Luxembourg, Storbritannien og Østrig et nyt arbejdsredskab for planlægning, strategi og kontinuitet for arbejdet i Rådet (Indre Marked), nemlig det fælles arbejdsprogram. De efterfølgende formandskaber har herefter præsenteret deres fælles arbejdsprogrammer. De rullende arbejdsprogrammer beskriver formandskabernes prioriteringer og tidsplaner for gennemførelse af initiativerne.
Arbejdsprogrammet for de tre formandskaber Belgien, Spanien og Danmark foreligger endnu ikke.
Sagen er på den foreløbige dagsorden for rådsmødet (Indre marked, forbruger og turisme) den 26. november 2001 med henblik på præsentation.
Kontakt: Erhvervsministeriet, EU-Sekretariatet, tlf. 33 92 33 50.
Kommissionens Meddelelse om forsyningspligtsydelser i Europa, KOM(2000) 580 endelig, 20. september 2000
Meddelelsen er udsendt efter opfordring fra EU-topmøderne under det portugisiske formandskab i 1. halvår 2000.
Meddelelsen er en opfølgning på meddelelsen fra 1996 om almennyttige tjenesteydelser (Kom(96)443) og skal skabe klarhed over myndighedernes rolle og anvendelsen af reglerne om konkurrence og reglerne i Det Indre Marked. Det er endvidere målet at udvikle den europæiske ramme for velfungerende, almennyttige tjenesteydelser.
Ministerrådet (Indre Marked, Forbruger, Turisme) konstaterede efter en drøftelse i november 2000, at ministrene generelt havde en positiv holdning til meddelelsen. På det Europæiske Råds møde i december 2000 anmodede man Ministerrådet og Kommissionen om at udarbejde retningslinier, som kunne skabe større forudsigelighed og retssikkerhed om anvendelsen af konkurrencereglerne i forhold til forsyningspligttjenester, og rapportere tilbage til det Europæiske Råd i december 2001.
Sagen har ikke været drøftet i år. Sagen er sat på den foreløbige dagsorden for rådsmødet (Indre marked, forbruger og turisme) den 26. november 2001 med henblik på vedtagelse.
Kontakt: Konkurrencestyrelsen, tlf. 33177000.
Økonomiske strukturreformer i Europa - Indre Markedsvinklen
På topmødet i Cardiff i juni 1997 blev det besluttet, at medlemsstaterne og Kommissionen årligt skulle udarbejde rapporter om de økonomiske strukturreformer, der er blevet gennemført i de seneste år.
I forbindelse med dette års Cardiff-rapporter er der udvalgt en række emner, som medlemsstaterne bør beskrive nærmere.
For så vidt angår Rådet (Indre marked, forbruger og turisme) sættes der i 2001 særligt fokus på dynamiske miljøer for virksomheder i EU.
Med udgangspunkt i Cardiff-konklusionerne besluttet i Rådet (Indre Marked) den 16. marts 2000, om at forbrugerne skal have adgang til et bredt udvalg af sikre og høj-kvalitetsprodukter til konkurrencedygtige priser, har medlemsstaterne tidligere analyseret følgende emner:
- Prisudviklingen, forbrugernes efterspørgsel efter etisk korrekt producerede varer m.v.
- Udviklingen i udvalget af produkter, herunder også en vurdering af hvad der gøres for sikre et stort udvalg fx ved hjælp af konkurrencepolitikken.
- Medlemsstaternes forbrugerinformation samt hvilke rettigheder forbrugerne har. Desuden en beskrivelse af klagesystemer og sikring af elektroniske betalinger.
Rådet (Indre marked, forbruger og turisme) skal analysere Kommissionens og medlemsstaternes rapporter for at give et fokuseret indspil til de overordnede økonomiske retningslinier. Samtidig udarbejder Rådet konklusioner til brug for revisionen af Strategien for Det Indre Marked og forårets topmøde i Barcelona i 2002.
Kontakt: Erhvervsministeriet, EU-Sekretariatet, tlf. 33 92 33 50
Resultattavlen for Det Indre Marked
Kommissionen udarbejder to gange årligt en Resultattavle for Det Indre Marked. Resultattavlen gør status over effektiviteten og implementeringen af Det Indre Marked. Den 8. udgave af Resultattavlen udkom i maj 2001. Den indeholder bl.a.:
- Oversigt over indre markedsreguleringen, herunder fremskridt i implementering af direktiver
- Status for gennemførelsen af Strategien for Det Indre Marked
- Status for gennemførelsen af Handlingsplanen for Finansielle Tjenesteydelser
- Fremskridt i gennemførelsen af europæiske standarder
- Resultater fra europæisk prissammenligningsanalyse
- Tilbagemeldinger fra virksomheder om gennemførelsen af Det Indre Marked
Siden offentliggørelsen af den første resultattavle i 1997 er der sket fremskridt i gennemførelsen af indre markedsdirektiverne i national ret. Kommissionen peger dog på, at kun tre medlemsstater, Danmark, Sverige og Finland har acceptable forsinkelser på under 1,5 procent af direktiverne.
Den 9. udgave af Resultattavlen - der endnu ikke foreligger - forventes drøftet på rådsmødet (Indre marked, forbruger og turisme) den 26. november 2001.
Kontakt: Erhvervsministeriet, EU-Sekretariatet, tlf. 33 92 33 50
Kommissionens meddelelse om en handlingsplan om eEurope 2002 - et informationssamfund for alle, KOM(2000)330
Ved topmødet i Feira, Portugal 19.–20. juni 2000 tilsluttede Det Europæiske Råd sig handlingsplanen "eEurope 2002 – et informationssamfund for alle". Handlingsplanens formål er at få Kommissionen og de enkelte medlemsstater til at sætte tempoet op med hensyn til at få alle europæere på Internet og dermed sikre EU en bedre konkurrenceevne og mulighed for at høste fordele af informationssamfundets udvikling. anen skal være fuldt gennemført ved udgangen af 2002.
eEurope-handlingsplanen er centreret om tre hovedmålsætninger:
1. Billigere, hurtigere og sikkert Internet
2. Investering i mennesker og kvalifikationer
3. Stimulering af brugen af Internet.
Handlingsplanens mål skal virkeliggøres ved hjælp af tre metoder:
1. Fremskyndelse af etableringen af et hensigtsmæssigt lovmiljø
2. Støtte til nye infrastrukturer og tjenester i hele Europa
3. En åben koordination og benchmarking.
EU’s enkelte medlemsstater er de hovedansvarlige for gennemførelsen. For at følge medlemsstaternes implementering vil Europa-Kommissionen stå for en benchmarking af landenes tiltag. Koordineringen på EU-plan varetages af Rådets arbejdsgruppe "informationssamfundets tjenester". En statusrapport blev forelagt ved topmødet i Stockholm den 23. til 24. marts 2001. I rapporten konstaterer Kommissionen overordnet, at handlingsplanen har medv til at accelerere, aktivere og prioritere EU-landenes omstilling til informationssamfundet. Danmark fremhæves i rapporten flere steder som et foregangsland.
Det belgiske formandskab og Kommissionen vil fortsætte arbejdet med at benchmarke EU-landenes gennemførelse af eEurope-handlingsplanen. Ligeledes forventes Belgien at ville fokusere på handlingsplanens målsætninger om en forbedring af net- og informationssikkerheden i EU.
Det belgiske formandskab har ikke sat handlingsplanen på de foreløbige dagsordener for rådsmøder i 2. halvår af 2001.
Kontakt: IT- og Forskningsministeriet, Internationalt Kontor - IT og tele, tlf. 33 92 97 92.
Meddelelse om, hvordan direktiverne efter den nye metode fungerer
En meddelelse om, hvordan direktiverne efter den nye metode fungerer, er sat på den foreløbige dagsorden for rådsmødet (Indre marked, forbruger og turisme) den 26. november 2001.
Meddelelsen er endnu ikke fremlagt, men meddelelsen vil formentlig bl.a. vil beskrive de tekniske harmoniseringsdirektivers betydning for det indre marked samt hvordan, der bl.a. gennem administrativt samarbejde og informationsudveksling kan opretholdes et ensartet lovgivningsniveau i fællesskabet.
Kontakt: Erhvervsfremme Styrelsen, Center for Internationale Erhvervsvilkår, tlf. 35 46 60 00.
Uformel ministerkonference om turisme for alle
Det belgiske formandskab afholdt den 1.-2. juli 2001 en uformel ministerkonference samt to uformelle ministermøder om turisme for alle.
På konferencen præsenteredes bl.a. en rapport med resultaterne af en rundspørge om turisme og tilgængelighed, som det belgiske formandskab havde gennemført blandt EU-lande og ansøgerlandene, forud for konferencen.
På baggrund af rapporten om turisme og tilgængelighed har det belgiske formandskab udarbejdet et udkast til fælles konklusioner om turisme for alle. Formålet er dels at gøre turisme tilgængelig for alle, herunder specifikke målgrupper som unge, gamle, svage familier med børn, arbejdsløse og handicappede. Dels at arbejde for at simplificere og harmonisere eksisterende mærkningsordninger om turisme og tilgængelighed med he nblik på at udvikle en fælles europæisk mærkningsordning for handicappede om tilgængelighed og turisme.
Det belgiske formandskabs udkast til fælles konklusioner om turisme for alle blev drøftet på et uformelt ministermøde i forbindelse med den uformelle ministerkonference 1.-2. juli 2001.
Det belgiske formandskabs forslag til fælles konklusioner om turisme for alle er sat på den foreløbige dagsorden for rådsmødet (Indre marked, forbruger og turisme) den 27. september 2001 i form af evt. vedtagelse af en række fælles konklusioner.
Kontakt: Danmarks Turistråd, Erhvervsudviklingsafdelingen, tlf. 33 11 14 15.
EU’s videre arbejde for at styrke rammerne for den europæiske turisme
Fælles konklusioner om turisme og beskæftigelse, som blev vedtaget på rådsmøde (Indre Marked) den 21. juni 1999, udgør grundlaget for et netop afsluttet arbejde i fem arbejdsgrupper nedsat i regi af Kommissionens Rådgivende Udvalg for Turisme.
De fem arbejdsgrupper, bestående af eksperter udpeget af medlemslandene, har fremsat en række konkrete forslag og anbefalinger om turisme og beskæftigelse inden for følgende områder: a) styrkelse af informationsopbygning og -udveksling, b) forbedring af uddannelses- og kompetenceniveau, c) udvikling af kvalitet i turismeprodukter, d) fremme af en bæredygtig udvikling og transport samt f) bedre udnyttelse af informations- og kommunikationsteknologier i europæisk turisme.
Kommissionen har på baggrund af arbejdsgruppernes arbejde udarbejdet et udkast til et sammenfattende dokument med forslag til det videre samarbejde i EU. Formålet er at udstikke rammerne for det videre arbejde i EU med henblik på at styrke turismen og øge beskæftigelsen.
Kommissionens udkast til et sammenfattende dokument blev drøftet på et uformelt ministermøde i forbindelse med den uformelle ministerkonference den 1.-2. juli 2001. Der var generel bred opbakning til dokumentet, herunder særligt forslaget om at udarbejde en Agenda 21 for turisme som et fælles europæisk indspil til FN’s Rio +10 møde i Sydafrika i 2. halvår 2002 samt forslaget om at implementere en fælles metode til måling rismens økonomiske og beskæftigelsesmæssige effekter i form af Tourism Satellite Accounts (TSA).
Kommissionens udkast til et sammenfattende dokument om resultaterne af arbejdet i de fem arbejdsgrupper ventes behandlet på rådsmødet (Indre marked, forbruger og turisme) den 26. november 2001 i form af en præsentation og debat om Kommissionens meddelelse om rammerne for den europæiske turisme.
Kontakt: Danmarks Turistråd, Erhvervsudviklingsafdelingen, tlf. 33 11 14 15.
Kommissionens Strategi for tjenesteydelser i det indre marked KOM (2000) 888 endelig.
Kommissionens meddelelse "Strategi for tjenester i det indre marked" blev præsenteret på Rådsmødet (Indre marked, forbruger og turisme) den 12. marts 2001. Formålet med meddelelsen er at fjerne hindringer for handel med tjenesteydelser i det indre marked. Målsætningen er, at det bliver lige så nemt at levere tjenesteydelser på tværs af de nationale grænser i EU, som det i øjeblikket e r at levere tjenesteydelser inden for et enkelt medlemsland.
Meddelelsen understreger betydningen af servicesektoren som et centralt element i den ny økonomi og fremsætter forslag til en række konkrete aktioner, der over en toårig periode skal sikre realiseringen af det indre marked for tjenesteydelser.
På Rådsmødet (Indre marked, forbruger og turisme) den 26. november 2001 vil Kommissionen give en statusredegørelse for implementeringen af strategien.
Kontakt: Erhvervsfremme Styrelsen, Center for Internationale Erhvervsvilkår, tlf. 35 46 60 00.
Offentlige indkøb: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige indkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter, KOM(2000)275 og Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter om vand- og energiforsyning samt transport, KOM(2000)276.
Kommissionen fremlagde den 10. maj 2000 forslag om revision af udbudsdirektiverne. Det drejer sig dels om forslag til direktiv om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige indkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter, der samler udbudsreglerne om den offentlige sektors indkøb af varer, tjenesteydelser og bygge- og anlægsarbejder i ét direktiv. Dels om forslag til direktiv om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter om vand- og energiforsyning samt transport, der skal afløse udbudsreglerne om forsyningsvirksomheders indkøb.
Sammenskrivningen af udbudsreglerne for den offentlige sektors indkøb af varer, tjenesteydelser og bygge- og anlægsarbejder i ét direktiv skal forenkle og ensarte de tre områder. For begge forslag er de væsentligste indholdsmæssige ændringer derudover følgende:
- Indførelse af elektroniske indkøbsmekanismer og i konsekvens heraf en reduktion i tidsfristerne i en udbudsprocedure,
- Indførelse af "konkurrencepræget dialog", der giver det offentlige mulighed for i forbindelse med særligt komplekse kontrakter at føre en dialog med egnede leverandører,
- Indførelse af mulighed for det offentlige for at indgå rammeaftaler,
- Ændring af anvendelsesområdet for forsyningssektoren,
- Tydeliggørelse af bestemmelserne vedrørende tekniske specifikationer,
- Styrkelse af bestemmelserne vedrørende udvælgelseskriterier og tildelingskriterier,
- Forenkling af tærskelværdierne,
- Indførelse af et fælles glossar for kontrakter.
Et udestående punkt er muligheden for at lægge vægt på miljø og sociale hensyn i forbindelse med offentligt udbud.
På rådsmødet (Indre marked, forbruger og turisme) den 31. maj 2001 lykkedes det ikke at opnå politisk enighed om de to direktivforslag, som har været forhandlet under det svenske formandskab. Under det belgiske formandskab vil arbejdet blive fortsat med henblik på at opnå politisk enighed under dette formandskab.
Begge forslag behandles på rådsmødet (Indre marked, forbruger og turisme) den 27. september 2001, hvor forslagene er sat til orienteringsdebat, og på rådsmødet (Indre marked, forbruger og turisme) den 26. november 2001, hvor formandskabet sigter mod at opnå politisk enighed. Europa-Parlamentet forventes tidligst at afgive betænkning primo oktober 2001.
Kontakt: Konkurrencestyrelsen, tlf. 33 17 70 00.
Forenkling af reglerne for Det Indre Marked, SLIM-projektet, KOM(2000)104
SLIM-projektet (Simpler Legislation in the Internal Market) har til formål at forenkle den eksisterende EU-lovgivning. I 1996 nedsatte Kommissionen tre arbejdsgrupper, der bestod af eksperter fra medlemsstaterne og repræsentanter for "brugerne". På baggrund af arbejdsgruppernes anbefalinger blev der gennemført en række forenklinger i EU’s direktiver. I Danmark har det fx betydet, at flere tusinde virksomheder blev fritaget for at ge indberetninger til Intrastat.
Efter afslutningen af den første runde fandt Rådet, at SLIM-projektet havde været en succes. Derfor har der været gennemført en 2., 3. og 4. SLIM-runde. Efter den fjerde runde blev der gennemført en evaluering af hele SLIM-projektet. Evalueringen førte til, at SLIM-initiaitvet blev styrket, blandt andet ved en mere omhyggelig udvælgelse af emner til SLIM-arbejdsgrupperne. Det vil tillige blive tilstræbt, at de anbefalede forenkling er bliver gennemført hurtigere. Der er desuden dannet en ny koordinationsgruppe, som skal følge og koordinere arbejdsgruppernes arbejde.
I foråret 2001 blev femte SLIM-runde sat i gang. Danmark deltager i en arbejdsgruppe, der ser på reglerne for fødevaresikkerhed (direktiverne 76/895/EEC, 86/362/363/EEC og 90/642). Der er desuden nedsat arbejdsgrupper for handel med kosmetiske produkter og for transport af radioaktivt affald. Det forventes, at arbejdsgrupperne vil afgive anbefalinger til forenklinger inden udgangen af 2001.
Det belgiske formandskab har ikke sat projektet på de foreløbige dagsordener for rådsmøder i 2. halvår af 2001.
Kontakt: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, tlf. 33 30 77 00.
SLIM initiativer vedrørende forenkling af 1. og 2. selskabsdirektiv
Ad hoc arbejdsgruppen vedrørende forenklinger af 1. og 2. selskabsretsdirektiv har fremlagt oplæg på disse to direktivområder, der dækker offentlighed om selskabers forhold og kapitalforholdene i selskaber.
Blandt arbejdsgruppens forslag er øget anvendelse af de elektroniske medier i forbindelse med registreringer og offentlighed om selskabers forhold. Gruppen lægger desuden op til større udveksling af oplysninger mellem registreringsmyndighederne i EU og imødekommer hensynet til den stigende internationalisering for så vidt angår adgang til fremmedsproget materiale hos de nationale registreringsmyndigheder. Endelig foreslår arbejdsgruppen visse f orenklinger i forbindelse med erhvervelse af egne aktier, vurdering af indskud af værdier i selskaber, og visse andre ændringer i selskabet kapitalforhold.
Kommissionen forventer at fremlægge udkast til forenklingsforslag til 1. selskabsretsdirektiv i løbet af 2. halvår 2001.
Det belgiske formandskab har ikke sat forslaget på de foreløbige dagsordener for rådsmøder i 2. halvår af 2001.
Kontakt: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, tlf. 33 30 77 00
Rapport af 15. december 2000 fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen af Rådets direktiv 91/477/EØF af 18. juni 1991 om erhvervelse og besiddelse af våben, KOM (2000) 837 endelig.
Kommissionen fremlagde i december 2000 en rapport om gennemførelsen af Rådets direktiv 91/477/EØF af 18. juni 1991 om erhvervelse og besiddelse af våben.
Kommissionen har på baggrund af rapporten til hensigt at forelægge relevante lovgivningsmæssige forslag i begyndelsen af 2002 - dog afhængigt af forhandlingerne om FN-protokollen om bekæmpelse af ulovlig fremstilling af og handel med skydevåben og dele, komponenter samt ammunition hertil såvel som reaktionerne fra Europa-Parlamentet, Rådet og de berørte parter på henstillingerne i rapporten.
Kommissionens rapport er sat på den foreløbige dagsorden for rådsmødet (Indre marked, forbruger og turisme) den 27. september 2001. Det forventes, at Kommissionen vil præsentere rapporten.
Kontakt: Justitsministeriet, Civilkontoret, tlf. 33 92 3340
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om betingelserne for udstationering af arbejdstagere fra tredjelande som led i udveksling af tjenesteydelser indenfor EU, KOM (1999) 3 (99/0012 (COD)) og forslag til Rådets direktiv om udvidelse af retten til fri udveksling af tjenesteydelser over grænserne til også at omfatte tredjelandsstatsborgere, som er etableret inden for EU, KOM (1999) 3 (99/0013 (CNS)).
Direktivforslagene blev forelagt af Kommissionen den 12. februar 1999. Begge forslag er fremsat med hjemmel i TEF afsnit III om den fri bevægelighed for tjenesteydelser og indebærer, at tredjelandsstatsborgeres muligheder for at kunne udføre en tjenesteydelse i en medlemsstat forbedres. Direktivforslagene omfatter alene tredjelandsstatsborgere, som allerede er lovligt bosat og etableret i en medlemsstat. Forslagene fremsættes med henblik på at harmoniser e medlemsstaternes forskellige regler på området.
Forslagene omhandler 2 forskellige situationer:
- En virksomhed, der er etableret i en medlemsstat, og som ønsker at udstationere en ansat, der er tredjelandsstatsborger, til en anden medlemsstat for at udføre en tjenesteydelse.
- En tredjelandsstatsborger, som har etableret en selvstændig erhvervsvirksomhed i en medlemsstat og som led i denne erhvervsvirksomhed ønsker at udføre en tjenesteydelse i en anden medlemsstat
Der lægges i forslagene op til, at en tredjelandsstatsborger frit skal kunne rejse til en anden medlemsstat med henblik på at udføre en tjenesteydelse under betingelse af, at den pågældende samtidig er i besiddelse af et såkaldt "EF-tjenesteydelseskort". Kortet vil skulle udstedes af den stat, hvor den pågældende er bosat, og kan maksimalt udstedes for en periode af 12 måneder.
Den medlemsstat, hvori tjenesteydelsen skal udføres, vil herefter ikke kunne stille krav om, at den pågældende tredjelandsstatsborger skal være i besiddelse af eventuelt visum, opholds- og/eller arbejdstilladelse for at udføre tjenesteydelsen.
Medlemsstaterne har dels drøftet direktivforslagenes indhold dels en udtalelse fra Rådets Juridiske Tjeneste af 22. juli 1999 om hjemmelsgrundlaget for direktivforslaget om udstationering af arbejdstagere fra tredjelande. Rådets Juridiske Tjeneste når i sin udtalelse frem til, at forslagets bestemmelser om adgangen til indrejse, ophold og tilbagetagelse har hjemmel i TEF afsnit IV om visum, asyl og indvandring. Forslagets øvrige bestemmelser, herunder vedr. udstedelse af et "EF-tjenesteydelseskort", har som foreslået af Kommissionen hjemmel i TEF afsnit III.
Kommissionens Juridiske Tjeneste afgav den 10. november 1999 et skriftligt juridisk modspil, hvor hjemmelsgrundlaget i TEF afsnit III fastholdes for alle direktivforslagets bestemmelser.
Der er ikke endnu opnået en fælles holdning blandt medlemsstaterne for så vidt angår direktivforslagenes indhold og hjemmelsgrundlag.
Det bemærkes, at Danmark som følge af den særlige danske stilling på området for retlige og indre anliggende ikke vil kunne deltage i vedtagelsen af retsakter med hjemmel i TEF afsnit IV.
Direktivforslagene blev præsenteret på rådsmødet (Indre Marked) den 25. februar 1999.
Europa-Parlamentet afgav et ændringsforslag til direktivforslagene den 3. februar 2000. På baggrund heraf forelagde Kommissionen den 12. maj 2000 ændrede direktivforslag, der endnu ikke har været drøftet blandt medlemsstaterne.
Under svensk formandskab blev det besluttet at anmode Kommissionen om at undersøge spørgsmålet om udstationering af tredjelandsstatsborgere nærmere og navnlig til at forelægge Rådet en analyse af, hvordan restriktionerne vedrørende udstationering af arbejdstagere fra tredjelande indvirker på den frie bevægelighed for tjenesteydelser, under behørigt hensyn til udviklingen i EF-domstolens retspraksis
Forhandlingerne fortsætter under belgisk formandskab.
Det belgiske formandskab har ikke sat forslagene på de foreløbige dagsordener for rådsmøder i 2. halvår af 2001.
Kontakt: Indenrigsministeriet, tlf. 33 92 33 80.
Kommissionens forslag til Rådets direktiv om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område, KOM (2001) 257 endelig.
Kommissionens direktivforslag om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område er fremsat med hjemmel i artikel 12 og artikel 18, stk. 2, samt afsnit III i Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab. Direktivforslaget er derfor ikke omfattet af det danske forbehold over for samarbejdet i søjle 1 vedrørende retlige og indre anliggender.
Direktivforslaget skal erstatte og supplere en række gældende EU-retsakter, herunder ni direktiver og to forordninger om den frie bevægelighed for EU-borgere og deres familiemedlemmer.
Formålet med direktivforslaget er at modernisere og simplificere retten for unionsborgere og deres familiemedlemmer til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område, at søge at minimere de administrative procedurer, ligesom forslaget tilsigter at forbedre definitionen af familiemedlemmernes rettigheder samt at begrænse mulighederne for at nægte eller inddrage en opholdstilladelse.
Der er endnu ikke taget endelig stilling til hvilket råd, der skal behandle sagen. Der er ikke indledt forhandlinger og Europa-Parlamentet er endnu ikke blevet hørt.
Det belgiske formandskab har ikke sat forslaget på de foreløbige dagsordener for rådsmøder i 2. halvår af 2001.
Kontakt: Indenrigsministeriet, Internationalt kontor, tlf. 33 92 33 64.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning om lønomkostningsindekset.
Lønomkostningerne anses for at være den vigtigste potentielle kilde til inflation indenfor ØMU-området, og det har derfor været et problem, at der har manglet en generel sammenlignelig indikator for denne faktor. Derfor besluttede Rådet (Ecofin) den 29. september 2000 at inkludere lønomkostningsstatistikken i en pakke af retsakter til præsentation i foråret 2001.
Forslaget har hjemmel i traktatens artikel 285 og skal vedtages efter proceduren i traktatens artikel 251. Forslaget forpligter medlemsstaterne til, i overensstemmelse med subsidaritetsprincippet, at indsamle og udarbejde sammenlignelige data for lønindkomstudviklingen. Herved forstås det såkaldte Laspeyres-indeks for lønomkostninger pr. præsteret arbejdstime.
Forslaget er først for nylig oversendt til Rådet fra Kommissionen.
Forslaget er sat på den foreløbige dagsorden for rådsmødet (Indre marked, forbruger og turisme) den 27. september 2001 med henblik på præsentation.
Kontakt: Danmarks Statistik, Kontoret Arbejdsmarkedstatistik, tlf: 39 17 30 42
Ændring af direktiv om gødningsstoffer
På den foreløbige dagsorden for rådsmødet (Indre marked, forbruger og turisme) den 27. september 2001 er der et punkt, om ændring af direktiv om gødningsstoffer.
Forslaget er endnu ikke fremlagt. Der forventes at være tale om en sammenskrivning af gødningsdirektivet med en række supplerende råds- og kommissionsdirektiver samt muligvis nye bestemmelser om cadmium i gødning.
Kontakt: Plantedirektoratet, tlf. 45 26 36 00.
Miljøbeskyttelse
Fællesskabets kemikaliestrategi, Hvidbog om Fællesskabets kemikaliepolitik, KOM(2001)88
Kommissionen offentliggjorde den 28. februar 2001 sin hvidbog om en strategi for en ny kemikaliepolitik.
Det er målet for denne kemikaliepolitik, at kemikalier i løbet af en generation (d.v.s. inden 2020) kun produceres og anvendes på sådanne måder, som ikke leder til væsentlig negativ påvirkning af menneskers helbred og miljøet. Et væsentligt punkt i hvidbogen er forslaget om et enhedssystem, der fremover vil sikre den samme procedure for nye og eksisterende stoffer. I det nye enhedssystem (REACH) vil stofferne – alt efter produc ængde og farlighed – blive registreret, vurderet og autoriseret.
Hvidbogen skal følges op af konkrete direktivforslag, som skal erstatte de eksisterende EU-regler på kemikalieområdet. Kommissionen regner med, at fremlægge disse nye forslag inden årsskiftet 2001/2002.
På rådsmødet (Miljø) den 7. - 8. juni 2001 vedtoges en række rådskonklusioner.
Hvidbogen er sat på den foreløbige dagsorden for rådsmødet (Indre marked, forbruger og turisme) den 27. september 2001 med henblik på status for arbejdet og på rådsmødet (Industri) den 4. - 5. december 2001 med henblik på Kommissionens præsentation af forslag til regler på området.
Kontakt: Miljøstyrelsen, Internationalt kontor, tlf. 32 66 01 00.
Forslag til ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om affaldsstatistik, KOM(2001)137
Kommissionen fremsatte oprindeligt et forslag til forordning om affaldsstatistik i januar 1999. For at imødekomme en række ændringsforslag udarbejdet på arbejdsgruppeniveau i Rådet, fremsatte Kommissionen i marts 2001 et ændret forslag.
Forslaget vil tilvejebringe regelmæssige og sammenlignelige oplysninger om affaldsproduktion og affaldsbehandling. Disse oplysninger vil i Danmark skulle indberettes af Miljøstyrelsen og vil kunne baseres på Miljøstyrelsens eksisterende statistik system, ISAG – Informations System for Affald og Genanvendelse.
Forslaget er sat på den foreløbige dagsorden for rådsmødet (Indre marked, forbruger og turisme) d. 26. november 2001 med henblik på status for arbejdet/ politisk enighed/fælles holdning.
Kontakt: Miljøstyrelsen, Internationalt kontor, tlf. 32 66 01 00.
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om 24. ændring af Rådets direktiv 76/769/EØF om begrænsning af markedsføring og anvendelse af visse farlige stoffer og præparater (pentadromdiphenylether) KOM(2001)12.
Forslaget skal ses i lyset af Rådets forordning 793/93/EØF om vurdering af og kontrol med risikoen ved eksisterende stoffer. I følge forordningen tegner et medlemsland sig for at udarbejde en risikovurdering af et konkret stof. England var ansvarlig / rapporteur for pentabromodiphenylether (PentaBDE). Risikovurderingen viste, at det var nødvendigt at reducere pentaBDE’s påvirkning af miljøet som opstår i forbindelse med fremstilling og a lse af pentaBDE i polyuretanskum.
Direktivforslagets formål er således at
- Forbyde markedsføringen og anvendelsen af pentaBDE i sin rene form
- Forbyde markedsføringen af varer, der indeholder pentaBDE.
Forslaget er under behandling i Europa-Parlamentet, der forventes at vedtage sin udtalelse i begyndelsen af september.
Forslaget er på dagsordenen for rådsmødet (Indre marked, forbruger og turisme) den 27.september 2001 med henblik på opnåelse af politisk enighed om fælles holdning.
Kontakt: Miljøstyrelsen, Internationalt kontor, tlf. 32 66 01 00.
Forslag til Europa-Parlamentets og rådets direktiver til 19., 22. og 23 ændring af Rådets direktiv 76/769/EØF vedrørende begrænsning af markedsføring og anvendelse af visse farlige stoffer og præparater, azofarvestoffer KOM(2000)785. phtalater KOM(99) 577 og CMR.-stoffer KOM(2001)256.
19. ændring, azofarvestoffer
Forslaget forbyder anvendelse af azofarvestoffer i tekstil- og lædervarer, der ved spaltning af en eller flere azogrupper kan frigive en eller flere af de 23 aromatiske aminer, der er opført på bilag A til direktivforslaget, idet disse aminer kan være kræftfremkaldende.
22. ændring phtalater
Forslaget forbyder legetøj og småbørnsartikler fremstillet helt eller delvist af PVC, der indeholder mere end 0,1 vægtprocent af en eller flere navngivne phtalater.
Kommissionen tilkendegiver, at tilstedeværelsen af phtalater i blød PVC i legetøj og småbørnsartikler bestemt til at blive puttet i munden repræsenterer en risiko af generel toksisk karakter for små børns sundhed og forplantningsevne.
23. ændring CMR.-stoffer.
Forslaget er en udvidelse af det eksisterende forbud mod anvendelse til privat brug af visse farlige stoffer og præparater, der er klassificeret som kræftfremkaldende, mutagene eller reproduktionstoksiske i kategori 2 – de såkaldte CMR.-stoffer.
De tre forslag er på dagsordenen for rådsmødet (Indre marked, forbruger og turisme) den 25. november 2001 med henblik på opnåelse af fælles holdning.
Kontakt: Miljøstyrelsen, Internationalt kontor, tlf. 32 66 01 00.
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv om vaskemidler (73/404/EEC), (endnu ikke oversendt til Rådet).
Vaskemiddelområdet er tidligere reguleret ved Direktiv 73/404/EEC, 73/405/EEC ændret ved 82/243/EEC og 82/243/EEC og 86/94/EEC udmøntet i bekendtgørelse om overfladeaktive stoffers biologiske nedbrydelighed i vaske og rengøringsmidler.
Forslaget vil indeholde en forbedring af den nuværende regulering, idet der nu stilles krav om fuldstændig nedbrydelighed af overfladeaktive stoffer. I dag stilles der udelukkende krav til primær nedbrydelighed af de overfladeaktive stoffer. Herudover vil deklaration af vaskemidlet i henhold til nærmere fastsatte specifikationer blive lovpligtig. Deklarationen har tidligere været frivillig, men for at sikre, at alle produkter deklareres, er dette medtaget i f orslaget.
Sagen er på den foreløbige dagsorden for rådsmødet (Indre marked, forbruger og turisme) den 27. september 2001 med henblik på præsentation.
Kontakt: Miljøstyrelsen, Internationalt kontor, tlf. 32 66 01 00.
- Industriel ejendomsret
Forslag til forordning om EF-patenter
Kommissionen fremsatte i august 2000 forslag til forordning om EF-patenter KOM(2000)412.
Formålet med forordningsforslaget er at indføre en ensartet beskyttelse i EU af patenter. EF-patentet vil have enhedskarakter, dvs. at et meddelt EF-patent vil have virkning for hele EU.
Ifølge forslaget skal Den Europæiske Patentorganisation (EPO) administrere forordningen om EF-patenter. EPO meddeler allerede europæiske patenter i henhold til Den Europæiske Patentkonvention (EPK) med virkning for medlemslandene af konventionen, herunder Danmark.
Som behandlingssprog foreslås fransk, tysk og engelsk, hvilket er de samme behandlingssprog som ved EPO. Bliver et patent meddelt, skal kun patentkravene oversættes til de to andre behandlingssprog. Der skal således ikke ske oversættelse til samtlige nationale sprog. Hermed vil omkostningerne i forbindelse med opnåelse af patent i EU umiddelbart blive bragt væsentligt ned.
Kommissionen foreslår ligeledes at oprette et centraliseret og specialiseret domstolssystem inden for EU med jurisdiktion over EF-patenterne. EF-patenterne vil således kun inden for dette system kunne kendes ugyldigt.
Der er indledt forhandlinger om forordningsforslaget, men der er endnu ikke opnået nogen fælles holdning. På rådsmødet (Indre marked, forbruger og turisme) den 31. maj 2001 blev der opnået enighed om en fælles indstilling til rammerne for det videre arbejde om EF-patentet.
Europaparlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.
Forslaget er på dagsorden for rådsmødet (Indre marked, forbruger og turisme) den 27. september 2001 med henblik på orientering om status for arbejdet.
Kontakt: Patent- og Varemærkestyrelsen, tlf. 43 50 80 00
Patentering af software
Kommissionen arbejder for øjeblikket med et forslag til et direktiv vedrørende patentering af software.
I oktober 2000 lancerede Kommissionen en bred høring blandt medlemslandene, med henblik på at få et overblik over de forskellige holdninger. Høringen havde frist den 15. december 2000. Danmark var blandt de få medlemsstater, der afgav et høringssvar.
Kommissionen bearbejder nu høringssvarene og regner med at fremsætte et direktivforslag i løbet af 2001.
Sagen er sat på den foreløbige dagsorden for rådsmødet (Indre marked, forbruger og turisme) den 26. november 2001 med henblik på orientering om status for arbejdet.
Kontakt: Patent- og Varemærkestyrelsen, tlf. 43 50 80 00
Grønbog om bekæmpelse af varemærkeforfalskning og piratkopiering i det indre marked, KOM (98)596
Kommissionen fremlagde den 15. oktober 1998 grønbogen om bekæmpelse af varemærkeforfalskning og piratkopiering.
Grønbogen lægger op til en vurdering af behovet for yderligere initiativer til forbedring af bekæmpelsen af varemærkeforfalskning og piratkopiering.
Grønbogen omhandler fire områder, hvor Kommissionen foreslår en styrket indsats: den private sektors overvågning, anvendelsen af tekniske identifikationssystemer, sanktioner og retsmidler for at sikre overholdelse af intellektuelle ejendomsrettigheder, samt administrativt samarbejde mellem de kompetente myndigheder.
Kommissionen og det tyske formandskab afholdt høring om grønbogen den 2. og 3. marts 1999. Danmark har afgivet høringssvar.
Kommissionen præsenterede et oplæg til opfølgning på grønbogen på rådsmødet (Indre Marked) den 25. februar 1999, og Kommissionen har udsendt en meddelelse om opfølgning på grønbogen, KOM(2000)789.
Der foreligger ikke på nuværende tidspunkt forslag til EU-retsakter fra Kommissionens side.
Det belgiske formandskab har ikke sat sagen på de foreløbige dagsordener for rådsmøder i 2. halvår af 2001.
Kontakt: Patent- og Varemærkestyrelsen, tlf. 43 50 80 00.
Parallelimport. Konsumption af varemærkerettigheder
EF-domstolen fastlog i sin dom i Silhouette-sagen (sag C-355/96) fra juli 1998, at varemærkedirektivets artikel 7 skal forstås således, at parallelimport af mærkevarer fra lande uden for EØS-området kan forhindres af mærkeindehaveren. Dette er en væsentlig ændring af den hidtidige retstilstand i en række lande, bl.a. Danmark og Sverige.
Spørgsmålet er blevet debatteret i Rådet (Indre Marked) på rådsmøder den 24. september 1998, 25. februar 1999, 21. juni 1999, 7. december 1999, 25. maj 2000 og 31. maj 2001. Kommissionen og flere medlemsstater, herunder Danmark, har på baggrund af dommen gennemført analyser af de økonomiske konsekvenser af parallelimport.
Hensigtsmæssigheden af den nugældende retstilstand, herunder en eventuel ændring af varemærkedirektivet og varemærkeforordningen, er fortsat under overvejelse i EU.
Sagen er på den foreløbige dagsorden for rådsmødet (Indre marked, forbruger og turisme den 26. november 2001 med henblik på fortsættelse af diskussionen..
Kontakt: Patent- og Varemærkestyrelsen, tlf. 43 50 80 00.
Forslag til rådsafgørelse om godkendelse af Det Europæiske Fællesskabs tiltrædelse af protokollen til Madrid-arrangementet om den internationale registrering af varemærker vedtaget i Madrid den 27. juni 1989, KOM(96)367, EFT C 96/293, og
Forslag til Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 40/94 af 20. december 1993 om EF-varemærker med henblik på Det Europæiske Fællesskabs tiltrædelse af protokollen til Madrid-arrangementet om international registrering af varemærker vedtaget i Madrid den 27. juni 1989,
KOM(96)372, EFT C 96/300
Der findes i dag to internationale systemer til registrering af varemærker, som kan benyttes af danske erhvervsdrivende. Det ene er EF-varemærkesystemet, hvorefter en ansøger med en enkelt ansøgning til Harmoniseringskontoret (OHIM i Alicante i Spanien) kan få registreret sit varemærke i hele EU.
Det andet internationale varemærkesystem er Madrid-protokolsystemet, hvorefter en ansøger på basis af en national ansøgning eller registrering kan indgive en ansøgning til the World Intellectual Property Organisation (WIPO) med en angivelse af (designering), i hvilke medlemslande ansøgeren ønsker, at varemærket skal have virkning.
Formålet med de to forslag er at kæde de to nævnte varemærkesystemer sammen. Fordelen ved den foreslåede sammenkædning er, at EU-området kan søges samlet igennem Madrid-protokollen, samt at et EF-varemærke vil kunne bruges som basis for en Madrid-protokol ansøgning.
Forslagene hører sammen og har begge hjemmel i traktatens artikel 308.
For at kunne gennemføre sammenkædningen mellem de to varemærkesystemer er det nødvendigt med ændringer i EF-varemærkeforordningen, samt at EU som sådan tiltræder Madrid-protokollen.
Sagerne har ikke været sat på dagsordenen for rådsmøder under de seneste seks formandskaber.
Det belgiske formandskab har ikke sat sagen på de foreløbige dagsordener for rådsmøder i 2. halvår af 2001.
Kontakt: Patent- og Varemærkestyrelsen, tlf. 43 50 80 00.
Ændret forslag til Rådets forordning om EF-design, KOM(2000)660
Formålet med forordningsforslaget er at indføre en ensartet beskyttelse i EU af design. På grundlag af en enkelt ansøgning til Harmoniseringskontoret i Alicante (OHIM) vil det være muligt at opnå et EF-design med samme retlige virkning i alle medlemslande.
Forslaget bygger på direktivet om mønsterbeskyttelse, som blev vedtaget i 1998, samt på forordningen om EF-varemærker. Forslaget til forordningen om EF-design indeholder bestemmelser vedrørende definitioner, betingelser for beskyttelse af design, krav til ansøgninger, ugyldighedsgrunde, retsvirkninger, klageadgang, beskyttelsens varighed m.v.
Forslaget indeholder en overgangsbestemmelse vedrørende designbeskyttelse af reservedele. Ifølge forordningen kan reservedele således foreløbigt ikke beskyttes. Kommissionen vil fremsætte et endeligt forslag, når spørgsmålet er afklaret som led i de undersøgelser, Kommissionen skal gennemføre som opfølgning på direktivet. Ifølge direktivet skal et forslag foreligge senest i 2005.
Forordningsforslaget blev fremsat i juni 1999. På rådsmødet (Indre marked) den 30. november 2000 blev der opnået politisk enighed om forslaget, bortset fra spørgsmålet om behandlingssprog ved OHIM.
Forslaget forventes vedtaget under det spanske formandskab i 2002.
Det belgiske formandskab har ikke sat forslaget på de foreløbige dagsordener for rådsmøder i 2. halvår af 2001.
Kontakt: Patent- og Varemærkestyrelsen, tlf. 43 50 80 00.
Ændret forslag til direktiv om tilnærmelse af
retsforskrifterne om brugsmodelbeskyttelse af opfindelser KOM(99)309 fremsat den
25. juni 1999.
Formålet med direktivforslaget er at harmonisere EU-landenes nationale ordninger for beskyttelse af tekniske opfindelser, herunder indføre brugsmodelbeskyttelse i de medlemsstater, som endnu ikke har en sådan ordning.
Forslaget indeholder bl.a. bestemmelser om betingelserne for at opnå beskyttelse, beskyttelsens rækkevidde og varighed samt årsager til ophør.
Direktivforslaget har været drøftet på rådsmødet (Indre Marked) den 24. september 1998. På baggrund af Europa-Parlamentets 1. udtalelse har Kommissionen den 25. juni 1999 fremsat et ændringsforslag, der i det væsentlige indeholder præciseringer af det oprindelige forslag.
Det videre arbejde med direktivforslaget blev efter en beslutning i COREPER den 22. marts 2000 sat i bero indtil videre, da flere medlemslande mente, at tiden ikke var moden til en harmonisering af medlemslandenes regler på området. Danmark var blandt de lande, der ønskede en harmonisering af reglerne, og som også i fremtiden vil arbejde for dette på europæisk plan.
Sagen er sat på den foreløbige dagsorden for rådsmødet (Indre marked, forbruger og turisme) den 26. november 2001 med henblik på orientering om status for arbejdet.
Kontakt: Patent- og Varemærkestyrelsen, tlf. 43 50 80 00.
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fødevarehygiejne
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om nærmere bestemmelser for tilrettelæggelsen af den officielle kontrol af animalske produkter til konsum
Forslag til Rådets forordning om dyresundhedsbestemmelser for produktion, afsætning og import af animalske produkter til konsum
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ophævelse af visse direktiver om levnedsmiddelhygiejne og sundhedsbetingelser for produktion og afsætning af visse animalske produkter til konsum og om ændring af direktiv 89/662/EØF og 91/67/EØF
Forslagene findes alle i KOM(2000)438
Kommissionen har hermed foreslået en omarbejdning af 17 direktiver om fødevarehygiejne.
Forslagene skal erstatte den eksisterende EU-lovgivning vedrørende fødevarehygiejne og er resultatet af en omarbejdning af EF-retsforskrifter for
- fødevarehygiejne som omhandlet i Rådets direktiv 93/43/EØF om levnedsmiddelhygiejne og i en række rådsdirektiver om folkesundhedsproblemer og om produktion og afsætning af animalske produkter,
- dyresundhedsaspekter ved afsætning af animalske produkter som omhandlet i en række rådsdirektiver, der delvis overlapper direktiverne om fødevarehygiejne,
- officiel kontrol af animalske produkter i ovennævnte produktspecifikke direktiver.
Forslagene vil overordnet føre til opfyldelse af følgende tre målsætninger:
- At fremhæve, at virksomhederne bærer det fulde ansvar for, at de markedsførte fødevarer er sikre. Gennemførelse af risikoanalyser og kontrolprincipper og overholdelsen af hygiejnebestemmelser skal give den sikkerhed.
- At der skal ske en håndtering af fødevarerisici fra "jord til bord".
- At der sikres sporbarhed af alle fødevarer og fødevareingredienser.
Forslagene er samlet meget omfattende og detaljerede og indeholder en række centrale punkter, som skal føre til opfyldelse af målsætningerne
- Hygiejnebestemmelserne skal anvendes i alle led i fødevarekæden, lige fra primærproduktionen til leveringen til den endelige forbruger.
- HACCP-principperne (Hazard Analysis and Critical Control Points) skal anvendes i alle led i distributionskæden efter primærproduktionen og sikre identifikationen og styringen af risici i fødevareproduktionen.
- Forslaget introducerer muligheden for at opstille mål og/eller præstationsstandarder, som fødevareindustrien skal opfylde.
- Der fastsættes nye bestemmelser, som skal føre til bedre sporbarhed af fødevarer og fødevareingredienser. For at opnå dette introduceres et generelt krav om, at alle fødevarevirksomheder skal registreres hos myndigheden, og dette registreringsnummer skal følge varen.
- Systemet med at levnedsmiddelsektorer kan udvikle retningslinier for god hygiejnepraksis (branchekoder), som det kendes fra det generelle hygiejnedirektiv, udvides til at gælde for alle sektorer og til også at omfatte retningslinier for anvendelsen af HACCP.
Forslaget blev præsenteret på rådsmødet (Landbrug) den 17. juli 2000 og på rådsmødet (Indre marked, forbruger og turisme) den 28. september 2000.
En situationsrapport blev givet på rådsmødet )Landbrug) den 22. maj 2001.
Det belgiske formandskab ar ikke sat sagen på de foreløbige dagsordener for rådsmøder i 2. halvår af 2001.
Kontakt: Fødevaredirektoratet, tlf. 33 95 60 00
Forslag til Europa-Parlamentet og Rådets forordning om de generelle principper og krav i fødevarelovgivning, om oprettelse af en Europæisk Fødevareautoritet og om procedurer i fødevaresikkerhedsanliggender, KOM (2000) 716 endelig.
Forslaget har til formål at fastlægge rammer og procedurer på fødevarelovgivningsområdet samt at oprette en institution for videnskabeligt arbejde med spørgsmål om fødevarer, foder m.v.
Forslagets del om "EF-fødevarelov" indeholder en række grundlæggende bestemmelser i form af definitioner, bestemmelser om at forsigtighedsprincippet gøres gældende, sporbarhed skal muliggøres, primæransvaret for fødevaresikkerhed ligger hos producenter/leverandører af fødevarer, m.v. Et bærende princip er "jord til bord" tankegangen, som indebærer, at der i fødevarelovgivning kan inddrages aspekter vedr. foder, miljø, arbejdsmiljø, dyresundhed og velfærd m.v.
Dernæst indeholdes et forslag om at etablere en EF-fødevareautoritet, som primært skal beskæftige sig med videnskabelig risikovurdering af fødevarer m.v. Denne autoritet foreslås etableret som en uafhængig institution, der skal fungere som sekretariat for et videnskabeligt komitésystem, sammensat af eksperter fra medlemsstaterne. Dette komitésystem skal være ansvarlig for afgivelse af autoritative videnskabelige udtalelser, h erunder rådgivning i forbindelse med systemet for hurtig udveksling af informationer om risikobehæftede fødevarer.
Der er opnået politisk enighed om forslaget på rådsmøde den 28. juni 2001. Formel vedtagelse af fælles holdning forventes i nær fremtid.
Europa-Parlamentets anden udtalelse om forslaget forventes at foreligge i løbet af efteråret, således at forslaget muligvis kan vedtages endeligt under det belgiske formandskab.
Forslaget er sat på den foreløbige dagsorden for rådsmødet (Indre marked, forbruger og turisme den 27. september 2001 med henblik på orientering om status for arbejdet.
Kontakt: Fødevaredirektoratet, tlf. 33 95 60 00
Forslag til Europa- Parlamentets og Rådets direktiv om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om kosttilskud, KOM (2000) 222, endelig.
Kommissionen har foreslået en harmonisering af lovgivningen om kosttilskud med henvisning til, at der er stor forskel i medlemslandenes regler. Dette kan føre til handelshindringer inden for Fællesskabet. Direktivet omfatter kosttilskud tilsat vitaminer og mineraler.
Forslaget indeholder bilag med lister over de tilladte vitaminer og mineraler. Der skal fastsættes en øvre og nedre grænse for tilsætningen af de enkelte vitaminer og mineraler i kosttilskud. Kommissionen har anmodet Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler om en udtalelse om øvre sikkerhedsgrænser for de udvalgte næringsstoffer.
Kommissionen vil med direktivet sikre, at forbrugeren frit kan vælge kosttilskud, som kan indtages uden sundhedsrisiko.
Udtalelse om forslaget fra Europa-Parlamentet foreligger.
Forslaget var på dagsordenen for Rådsmødet (Indre marked, forbruger og turisme) den 30.-31. maj 2001 med henblik på vedtagelse af fælles holdning. Det var imidlertid ikke muligt at etablere et kvalificeret flertal for vedtagelsen. Forhandlingerne om forslaget forventes genoptaget i nær fremtid.
Forslaget er på den foreløbige dagsorden for rådsmødet (Indre marked, forbruger og turisme) den 27. september 2001 med henblik på etablering af fælles holdning.
Kontakt: Fødevaredirektoratet, tlf. 33 95 60 00
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om tilsætning af næringsstoffer til fødevarer
Forslaget er endnu ikke fremsat. Det vides endnu ikke, om forslaget vil kunne drøftes under det belgiske formandskab.
Kontakt: Fødevaredirektoratet, tlf. 33 95 60 00
Ændring af direktiv 1999/3/EF om levnedsmidler og levnedsmid-delingredienser, som er behandlet med ioniserende stråling
Kommissionen skulle senest den 31. december 2000 have fremsat et forslag til udvidelse af den eksisterende positivliste over de levnedsmidler, som det er tilladt at bestråle inden for fællesskabet. Kommissionen har endnu ikke fremsat forslaget.
Forslaget er sat på den foreløbige dagsorden for rådsmødet (Indre marked, forbruger og turisme) den 27. september 2001 med henblik på debat.
Kontakt: Fødevaredirektoratet, tlf. 33 95 60 00
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om genetisk modificerede fødevarer og foder, KOM(2001)425 endelig.
På den foreløbige dagsorden for rådsmødet i september 2001 er optaget et punkt om mærkning af GMO fødevarer, som reelt drejer sig om et samlet forslag til regulering af markedsføring af genmodificerede fødevarer og foder.
Forslaget til forordning er vedtaget af Kommissionen, men er endnu ikke oversendt til Rådet.
Ifølge forslaget vil der blive indført regler for anvendelse og mærkning af foder baseret på genetisk modificerede organismer, som svarer til gældende regler for GMO fødevarer. Det indebærer et krav om forhåndsgodkendelse før markedsføring og krav om mærkning af foder fremstillet af GMOér.
Dernæst foreslås ændringer af de gældende regler for GMO baserede fødevarer, som samtidig vil gælde for foder.
Mærkningsreglerne for fødevarer blive udvidet, så vegetabilske produkter, der er produceret ud fra GMO’er, skal mærkes, uanset om der påvises genetisk materiale eller protein stammende fra genmodifikationen i produktet eller ej. Der indføres en bagatelgrænse, som tillader en utilsigtet tilstedeværelse af ikke godkendte GMO’er i det markedsførte produkt på op til 1 pct., under forudsætning af, at disse ;ret underkastet en videnskabelig sundheds- og sikkerhedsmæssig vurdering i EU. Endelig centraliseres godkendelsesproceduren for nye GMO’er, og udstedte godkendelser begrænses til at gælde i 10 år.
Forslaget er sat på den foreløbige dagsorden for rådsmødet (Indre marked, forbruger og turisme) den 27.september 2001 med henblik på præsentation.
Kontakt: Fødevaredirektoratet, tlf. 33 95 60 00
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om sporing og mærkning af genetisk modificerede organismer og sporing af fødevarer og foder fremstillet af genetisk modificerede organismer
Kommissionen har d. 25. juli 2001 offentliggjort, at den har vedtaget et forslag om sporing og mærkning af GMO. Forslaget er endnu ikke oversendt til Rådet.
Forslaget omfatter alle produkter, som består af eller indeholder GMO samt fødevarer og foder (herunder fødevare- og foderingredienser, tilsætningsstoffer mv.), som er fremstillet af GMO.
Med forslaget forpligtes samtlige markedsføringsansvarlige i varekæden (fra produktion over distribution til salg) til at videregive information om, at produktet indeholder eller er afledt af GMO. Forslaget indebærer samtidig krav om mærkning, således at den endelige bruger eller forbruger til enhver tid vil kunne se, om et produkt indeholder eller er afledt af GMO.
Produkter, der indeholder GMO, skal endvidere ledsages af dokumenter, der entydigt identificerer den pågældende GMO. Hensigten med forslaget er at forbedre mulighederne for kontrol samt at kunne sikre tilbagetrækning fra markedet i tilfælde af, at der identificeres uforudsete negative konsekvenser ved produktets anvendelse.
Forslaget er sat på som præsentationspunkt på den foreløbige dagsorden for rådsmødet (Indre marked, forbruger og turisme) d. 27. september 2001.
Kontakt: Skov- og Naturstyrelsen, Kontoret for Landbrug og bioteknologi tlf. 39 47 20 00 eller Miljøstyrelsen, Internationalt Kontor, tlf 32 66 01 00.
Forslag til direktiv om sødestoffer
Forslaget er sat på den foreløbige dagsorden for rådsmødet (Indre marked, forbruger og turisme) den 26. november 2001, men foreligger ikke på nuværende tidspunkt. Det forventes at vedrøre ændringer i visse eksisterende tilladelser til anvendelse af sødestoffer i levnedsmidler.
Kontakt: Fødevaredirektoratet, tlf. 33 95 60 00
Direktivforslag om forbrugerbeskyttelse i forbindelse med aftaler om fjernsalg af finansielle tjenesteydelser, KOM(98)468.
Kommissionen har den 14. oktober 1998 fremsat et direktivforslag om fjernsalg af finansielle tjenesteydelser. Det er hensigten, at forslaget skal supplere det "generelle" direktiv om forbrugerbeskyttelse ved fjernsalg, som ikke gælder finansielle tjenesteydelser.
Kommissionen har fremlagt et ændret forslag (KOM(99)385 endelig udgave), som har været drøftet på en række møder i Rådets arbejdsgruppe.
I modsætning til det "generelle" fjernsalgsdirektiv indeholder Kommissionens ændrede forslag ikke en generel minimumsklausul, hvorefter medlemslandene kan gennemføre eller opretholde strengere bestemmelser med henblik på beskyttelse af forbrugerne.
Direktivforslaget om fjernsalg af finansielle tjenesteydelser har senest været på Rådets dagsorden den 30. maj 2001 (Indre Marked). Der blev ikke opnået politisk enighed om direktivforslaget.
Det svenske formandskab fremsatte i januar 2001 et kompromisforslag, hvor forbrugerbeskyttelsesniveauet foreslås styrket på en lang række områder. Kompromisforslaget lægger som udgangspunkt op til totalharmonisering på nær oplysningsforpligtelserne.
Forslaget er sat på den foreløbige dagsorden for rådsmødet (Indre marked, forbruger og turisme) den 27 september 2001 med henblik på opnåelse af politisk enighed/fastlæggelse af fælles holdning.
Kontakt: Justitsministeriet, tlf. 33 92 33 40
Aftaler indgået uden for fast forretningssted
Kommissionen arbejder i øjeblikket på et ændringsforslag til direktivet om forbrugerbeskyttelse i forbindelse med aftaler indgået uden for fast forretningssted (fx dørsalg) 85/577/EØF.
Det belgiske formandskab har ikke sat forslaget på de foreløbige dagsordener for rådsmøder i 2. halvår af 2001.
Kontakt: Justitsministeriet, tlf. 33 92 33 40
Forbrugerkredit
Kommissionen har den 8. juni 2001 sendt et oplæg til debat om ændring af forbrugerkreditdirektivet (87/102/EØF) i høring. På baggrund af høringen vil Kommissionen overveje, om der er behov for en ændring af direktivet, og i givet fald fremsætte et ændringsforslag til direktivet
.
Det belgiske formandskab har sat punktet på den foreløbige dagsorden (Indre marked, forbruger og turisme) den 26. november 2001 med henblik på præsentation.
Kontakt: Justitsministeriet, tlf. 33 92 33 40
Elektronisk betaling – opfølgning på Kommissionens henstilling af 30. juli 1997 om transaktioner med elektroniske betalingsmidler, 97/489/EF
I fortsættelse af Kommissionens meddelelse om "Fremme af forbrugernes tillid til elektroniske betalingsmidler inden for det indre marked", KOM(97)353, udstedte Kommissionen den 30. juli 1997 en henstilling "om transaktioner med elektroniske betalingsmidler, især forholdet mellem udsteder og indehaver", 97/489/EF. I henstillingen opfordredes medlemslandene til at udstede forbrugerbeskyttende regler om bl.a. forbrugerinformation, ansvar ved tredjemands misbr ug af betalingsmidlet, herunder ansvarsbegrænsning for forbrugeren samt klageadgang.
Kommissionen tilkendegav samtidig, at der ville blive udstedt bindende lovgivning på området, hvis ikke medlemslandene gennemførte henstillingen på tilfredsstillende vis. Kommissionen iværksatte derfor i 2000 en undersøgelse af henstillingens gennemførelse, hvoraf resultaterne blev offentliggjort i en rapport i maj 2001.
Undersøgelsen viste, at medlemslandene kun i ringe grad havde implementeret henstillingen i form af lovgivning, og at branchen ikke af egen drift opfyldte henstillingen. Undersøgelsen viste også, at Danmark var det eneste land, der kunne siges at have opfyldt henstillingen fuldt ud i form af lov om visse betalingsmidler.
Det forventes derfor, at Kommissionen nu vil tage skridt til at udstede et direktiv på området, der skal øge forbrugerbeskyttelsen og –tilliden til elektronisk betaling. Direktivforslagets mulige indhold drøftes blandt andet i Kommissionens ekspertgruppe om betalingssystemer. Emnet indgår i debatten om såvel forbrugertillid til e-handel som om skabelsen af et indre marked for finansielle tjenesteydelser, jf. Kommissionens meddelelse om e-handel ansielle tjenesteydelser, KOM (2001)66.
Regeringen prioriterer området højt, og det er en af mærkesagerne i regeringens forbrugerpolitiske strategi, "En styrket forbrugerpolitik i EU".
Det belgiske formandskab har ikke sat sagen på de foreløbige dagsordener for rådsmøder i 2. halvår af 2001.
Kontakt: Forbrugerstyrelsen, tlf. 32 66 90 00
Forslag til Europa-Parlamentet og Rådets direktiv om syvende ændring til Rådets direktiv 76(68/EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om kosmetiske midler, KOM(2000)189.
Forslaget har til formål at indføre et permanent forbud mod prøvning af færdige kosmetiske midler og ingredienser beregnet til sådanne midler på dyr indenfor EU-landenes område. Herudover vil forslaget sikre bedre oplysninger til forbrugerne ved at fastlægge regler for oplysninger om, at der ikke har været foretaget dyreforsøg i forbindelse med udviklingen af et givet kosmetisk præparat.
Forslaget blev oversendt til Rådet og Europa-Parlamentet den 5. april 2000.
Europa-Parlamentet vedtog en udtalelse ved første læsning den 3.april 2001 der indeholdt adskillige ændringsforslag.
Sagen blev behandlet på rådsmødet den 30.- 31. maj 2001, og da der fortsat var afvigende synspunkter bad Rådet De Faste Repræsentanters Komité om at drøfte teksten yderligere med henblik på at bane vejen for et endelig kompromis.
Sagen er på den foreløbige dagsorden for rådsmødet (Indre marked, forbruger og turisme) den 27. september 2001 med henblik på etablering af fælles holdning.
Kontakt: Miljøstyrelsen, Internationalt kontor, tlf. 32 66 01 00.
Forslag til ændring af produktsikkerhedsdirektivet, KOM(2000) 139
Kommissionen har den 29. marts 2000 vedtaget et ændringsforslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om produktsikkerhed i almindelighed (92/59/EØF).
Direktivforslaget har til formål at præcisere indholdet af det eksisterende produktsikkerhedsdirektiv. Direktivforslaget præciserer forholdet mellem det generelle produktsikkerhedsdirektiv og særdirektiver om produktsikkerhed. Produkter, der anvendes til at levere en tjenesteydelse foreslås omfattet, ligesom gør-det-selv-produkter vil falde ind under anvendelsesområdet. Producenter og distributører forpligtes efter forslaget til at underre tte produktsikkerhedsmyndighederne, hvis de konstaterer, at et produkt, som de har markedsført, er farligt, samt at samarbejde med myndighederne med henblik på at imødegå disse risici. Endvidere giver forslaget Kommissionen mulighed for at give de europæiske standardiseringsorganer mandat til at udarbejde europæiske standarder. Medlemsstaternes forpligtelse til markedsovervågning samt implementering af håndhævelsesbeføjelser præciseres og bestemmelserne om notifikation og informationsudveksling strammes op. Betingelserne for, at Kommissionen kan foretage et hurtigt fællesskabs-indgreb for at imødegå en fare, forenkles. Der introduceres endeligt et forbud mod eksport af farlige produkter til tredjelande på baggrund af en fællesskabsbeslutning.
Europa-Parlamentet vedtog sin udtalelse om direktivforslaget ved 1. behandlingen den 15. november 2000. Den 12. februar 2001 vedtog Rådet den fælles holdning. Da Rådet ikke kunne acceptere Europa-Parlamentets ændringsforslag ved andenbehandlingen den 16. maj 2001, blev der indledt forligsprocedure. Den 25. juni 2001 blev der opnået enighed om en kompromis-tekst. Direktivet forventes endeligt vedtaget som et A-punkt (uden debat) i eft eråret 2001.
Kontakt: Forbrugerstyrelsen, tlf. 32 66 90 00
Overforgældning
Det belgiske formandskab har sat spørgsmålet om forbrugernes overforgældning på den foreløbige dagsorden for rådmødet (Indre marked, forbruger og turisme) den 26. november 2001 med henblik på vedtagelse af en rådserklæring.
Formandskabet har i sit program tilkendegivet, at der vil blive fremsat forslag til en rådsresolution, der vil opfordre Kommissionen til dels at øge harmoniseringen af de nationale regler til forebyggelse af forbrugernes misligholdelse af betalinger, dels at skabe en europæisk institution til overvågning af kredit og overforgældning.
Der er endvidere planlagt en konference den 13. og 14. november 2001, der skal sætte fokus på de forskellige medlemslandes lovgivning om kreditgivning til forbrugerne, og hvordan overforgældning kan modvirkes.
Kontakt: Forbrugerstyrelsen, tlf. 32 66 90 00.
God markedsadfærd
På et uformelt rådsmøde (Indre marked, forbruger og turisme) i Lund den 27.-28. april 2001 under det svenske formandskab blev der på baggrund af et diskussionsoplæg fra Kommissionen afholdt en drøftelse af "Nye former for regulering af god markedsadfærd".
Diskussionen koncentrerede sig om behovet for at anvende ny reguleringsmetode for god markedsadfærd. Der var bred enighed om behovet for en ny og mere fleksibel metode for regulering, herunder nærmere at undersøge muligheden for en lovgivningsramme, hvis overordnede formål er at styrke forbrugernes tillid.
Til udfyldning af en lovgivningsramme diskuteredes mulighed for at anvende selv- og samregulering, hvor interessenterne deltager i reguleringsprocessen sammen med myndighederne. Det blev i den forbindelse bl.a. fremhævet, at det er vigtigt, at sikre virksomhedernes retssikkerhed og nødvendigt at definere god markedsføringsskik samt styrke og forbedre håndhævelsen af regelsættet på europæisk niveau. Kommissionen oplyste, at den medio 2001 v il udsende en grønbog herom.
Det belgiske formandskab har ikke sat sagen på dagsordenerne for rådsmøderne i efteråret 2001, men formandskabet har tilkendegivet, at sagen tages op, når grønbogen foreligger.
Kontakt: Forbrugerstyrelsen, tlf. 32 66 90 00
Handlingsplan vedrørende forbrugertvister, KOM(96)13, Kommissionens meddelelse om udenretlig bilæggelse af tvister på forbrugerområdet, KOM(98) 198. Rådsresolution af 13. april 2000 om fællesskabsdækkende netværk af nationale organer med ansvar for udenretlig bilæggelse af tvister på forbrugerområdet (EEJ-Net)
Som opfølgning på Kommissionens handlingsplan vedrørende forbrugertvister fremlagde Kommissionen i 1998 en meddelelse om udenretlig bilæggelse af tvister på forbrugerområdet og en henstilling (98/257/EF) om de 7 principper, der bør finde anvendelse på de relevante tvistløsningsorganer i de enkelte medlemsstater. Principperne omfatter uafhængighed, åbenhed, kontradiktion, effektivitet, lovlighed, frihed og repræ sentation. De danske organer omfatter foruden Forbrugerklagenævnet de 10 godkendte, private klage- og ankenævn.
Som yderligere opfølgning på Kommissionens handlingsplan vedtog Rådet (forbrugerministre) i maj 2000 en resolution om etablering af kontaktpunkter og netværk vedrørende klageadgang m.v. Rådsresolutionen fokuserer især på etablering af et netværk myndighederne imellem – det såkaldte EEJ-Net - og etablering af centrale kontaktpunkter (clearinghouses), hvor forbrugerne kan orientere sig om klagemuligh de øvrige medlemsstater.
Det nationale clearing house, der i Danmark vil blive etableret i Forbrugerstyrelsen, skal gøre det muligt for forbrugere at henvende sig til et enkelt kontaktsted i medlemsstaten for at få oplysning om nationale ordninger og i grænseoverskridende sager få lettere og hurtigere adgang til ordninger til udenretslig bilæggelse af konflikter (i leverandørens land). Et clearing house skal samtidig fordele og ekspedere klager fra forbrugere i de øvr ige medlemsstater over varer og tjenester leveret i det pågældende land til de respektive nationale klageorganer.
EEJ-Netværket og de enkelte nationale clearing houses forventes at være etablerede og operative i løbet af 2. halvår 2001.
Det belgiske formandskab har ikke sat handlingsplanen på de foreløbige dagsordener i 2. halvår af 2001.
Kontakt: Forbrugerstyrelsen, tlf. 32 66 90 00
Opfølgning af grønbogen om kommerciel kommunikation i Det Indre Marked, KOM(98)121
Kommissionen fremlagde den 8. maj 1996 en grønbog, der indeholder en sammenlignende analyse af reglerne for kommerciel kommunikation i de enkelte medlemsstater. Ved kommerciel kommunikation forstås annoncering, direkte markedsføring, sponsorering, andre salgsfremmende foranstaltninger og PR-virksomhed.
De væsentligste initiativer i Kommissionens opfølgning var nedsættelse af en ekspertgruppe bestående af repræsentanter for medlemsstaterne med henblik på samarbejde mellem medlemsstater, Kommissionen og interesserede tredjeparter. Endvidere påtænkte man etablering af dels en hjemmeside dels en database med relevante nationale og fællesskabsretlige regler.
Ekspertgruppen blev oprettet i 1998 med henblik på at lette udvekslingen af synspunkter mellem Kommissionen og medlemsstaterne og bistå Kommissionen med at finde løsninger på problemer inden for grænseoverskridende kommerciel kommunikation, som enten giver mulighed for anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse eller afdækker præcise harmoniseringsbehov. Ekspertgruppens fælles udtalelse om rabatter blev offentliggjort i juli 1999. I oktober 2000 blev ekspertgruppens fælles udtalelse om tilgift og gaver offentliggjort, og i januar 2001 offentliggjordes ekspertgruppens fælles udtalelse om salgsfremmende spil og konkurrencer. Ekspertgruppen beskæftiger sig p.t. med emnet sponsorering.
Spørgsmålet om kommerciel kommunikation har i relation til drøftelserne om "god markedsadfærd" været debatteret på det uformelle rådsmøde (Indre marked, forbruger og turisme) i Lund den 27.-28. april 2001.
Grønbogen om kommerciel kommunikation er sat på dagsorden for rådsmødet (Indre marked, forbruger og turisme) den 26. november 2001.
Kontakt: Forbrugerstyrelsen, tlf. 32 66 90 00
Konsekvenser for forbrugerne af det indre marked
Formandskabet har annonceret, at det på rådsmødet (Indre marked, forbruger og turisme) den 26. november 2001 vil rapportere om et "møde med forbrugerorganisationerne om konsekvenser for forbrugerne af det indre marked".
Dagsordenen for mødet med organisationerne er ukendt, men det forventes, at Kommissionen under det belgiske formandskab – som det har været tilfældet under tidligere formandskaber – vil invitere repræsentanter for europæiske og nationale forbrugerorganisationer til et fællesmøde med afholdelse af seminarer om forbrugerrelevante emner med henblik på styrkelse af forbrugernes tillid til det indre marked.
På det seneste møde i november 2000 blev der afholdt seminarer over emnerne: Euroen, god markedsadfærd, produktsikkerhed ved tjenesteydelser, e-handel, fødevaresikkerhed og standardisering
Kontakt: Forbrugerstyrelsen, tlf. 32 66 90 00
Kommissionens meddelelse om sikkerhed til søs og olietransport, KOM(2000) 142
I december 1999 forliste tankskibet ERIKA ud for Frankrigs kyst med en større olieforurening til følge. Som opfølgning på ulykken fremlagde Kommissionen på rådsmødet (transport) den 28. marts 2000 en meddelelse om sikkerhed til søs og olietransport – den såkaldte ERIKA I pakke. Meddelelsen indeholder et forslag om ændring af direktivet om havnestatskontrol, et forslag om ændring af direktivet om klassifikationsse r samt et forslag til forordning om fremskyndet indfasning af dobbeltskrogede olietankskibe.
- Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 95/21/EF om håndhævelse overfor skibe, der anløber Fællesskabets havne og sejler i farvande under medlemsstaternes jurisdiktion, af internationale standarder for skibes sikkerhed, for forureningsforebyggelse og for leve- og arbejdsvilkår om bord (havnestatskontrol)
Forslaget sigter på at skærpe kravene i det gældende direktiv om medlemsstaternes havnestatskontrol af fremmede skibe. Forslaget indeholder blandt andet bestemmelser om obligatorisk kontrol af skibe samt om anløbsforbud under særlige omstændigheder. Forslaget vil i givet fald også indebære en forøget indsamling og udveksling af information.
Rådet vedtog formelt fælles holdning den 26. februar 2001. Europa-Parlamentet har efter sin anden behandling fremsat en række ændringsforslag, som ikke er accepteret af Rådet og Kommissionen. Forligsprocedure forventes indledt under det belgiske formandskab.
Det belgiske formandskab har ikke sat forslaget på de foreløbige dagsordener for rådsmøder i 2. halvår af 2001.
Kontakt: Søfartsstyrelsen, tlf. 39 17 44 00.
- Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 94/57/EF om fælles regler og standarder for organisationer, der udfører inspektion og syn af skibe, og for søfartsmyndighedernes aktiviteter i forbindelse hermed, ("klassifikationsselskabsdirektivet")
Forslagets formål er at højne kvaliteten af den synsvirksomhed, som klassifikationsselskaberne udfører på medlemsstaternes vegne. Dette skal ske ved at skærpe de organisatoriske samt de kvalitets- og ansvarsmæssige krav til selskaberne. For at sikre, at klassifikationsselskaberne lever op til de nye krav, foreslår Kommissionen ligeledes at centralisere og skærpe procedurerne i forbindelse med anerkendelse og overvågning af selskabern e.
Rådet vedtog formelt fælles holdning den 26. februar 2001. Europa-Parlamentet har efter sin anden behandling fremsat en række ændringsforslag, som ikke er accepteret af Rådet og Kommissionen. Forligsprocedure forventes indledt under det belgiske formandskab.
Det belgiske formandskab har ikke sat forslaget på de foreløbige dagsordener for rådsmøder i 2. halvår af 2001.
Kontakt: Søfartsstyrelsen, tlf. 39 17 44 00.
- Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fremskyndet indfasning af krav om dobbeltskrogs- eller tilsvarende design for olietankskibe med enkeltskrog
Kommissionens oprindelige forslag sigtede på at fremskynde udfasningen af enkeltskrogede tankskibe inden for EU til fordel for indfasning af dobbeltskrogede, der anses for miljømæssigt mere sikre i tilfælde af kollision eller grundstødning.
På baggrund af en fælles EU tilgang til forhandlingerne i FN’s Internationale Maritime Organisation (IMO) om samme emne samt på baggrund af en aktiv dansk forhandlingsindsats vedtog IMO’s miljøkomité i slutningen af april 2001 en række ændringer af den internationale konvention om beskyttelse af havmiljøet (MARPOL), som på globalt plan tager sigte på at fremskynde udfasningen af enkeltskrogede tankskibe.
I lyset heraf traf Rådet på rådsmødet (transport) den 27.-28. juni 2001 beslutning om fælles holdning til et kompromisforslag, som i alt væsentligt er identisk med de nye IMO regler, og som således tilgodeser et generelt ønske blandt EU landene om at fremme brugen af dobbeltskrogede tankskibe på basis af globale løsninger.
Europa-Parlamentet forventes at afslutte sin anden behandling under det belgiske formandskab.
Det belgiske formandskab har ikke sat forslaget på de foreløbige dagsordener for rådsmøder i 2. halvår af 2001.
Kontakt: Søfartsstyrelsen, tlf. 39 17 44 00.
Kommissionens meddelelse om den anden pakke af fællesskabsforanstaltninger vedrørende søfartssikkerhed foranlediget af tankskibet ERIKA’s forlis, KOM(2000) 802
I forlængelse af ERIKA I pakken har Kommissionen den 6. december 2000 vedtaget en meddelelse om fællesskabsforanstaltninger vedrørende søfartssikkerhed foranlediget af tankskibet ERIKA’s forlis – den såkaldte ERIKA II pakke.
Meddelelsen indeholder et forslag til direktiv om oprettelse af et overvågnings-, kontrol- og informationssystem for skibsfarten, et forslag til forordning om oprettelse af en fond for erstatning for olieforurening i europæiske farvende og dertil knyttede foranstaltninger samt et forslag til forordning om oprettelse af et europæisk søfartssikkerhedsagentur.
- Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om oprettelse af et overvågnings-, kontrol- og informationssystem for skibsfarten
- Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af en fond for erstatning for olieforurening i europæiske farvande og dertil knyttede foranstaltninger
- Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et europæisk søfartssikkerhedsagentur
Kommissionen ønsker, at der etableres et overvågnings-, kontrol- og informationssystem for skibstrafikken med henblik på at forbedre sikkerheden for og effektiviteten af denne trafik. Forslaget sigter på at reducere konsekvenserne af ulykker til søs samt på at forebygge forurening fra skibe.
Forslaget har været forhandlet i Rådets transportarbejdsgruppe i foråret 2001. På rådsmødet (transport) den 4.-5. april 2001 havde Rådet en orienterende debat om forslaget, og på rådsmødet (transport) den 27.-28. juni 2001 traf Rådet – under hensyntagen til, at Europa-Parlamentets første behandling først blev afsluttet den 14. juni 2001 – beslutning om fælles indstilling. Rådet traf e lutning om at udskille spørgsmålet om installation af såkaldt sorte bokse i eksisterende lastskibe og vedtog i den forbindelse en fælles tilgang til forhandlingerne i IMO om samme emne.
Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmødet (transport) den 15.-16. oktober 2001 med henblik på vedtagelse af fælles holdning.
Kontakt: Søfartsstyrelsen, tlf. 39 17 44 00.
Kommissionen ønsker med forslaget at supplere den eksisterende, globale olieerstatningsfond (IOPC-Fonden), der er etableret i IMO regi. Efter forslaget skal der etableres en europæisk fond (COPE-Fonden), finansieret af olieimportørerne. COPE-Fonden skal dække olieforureningsskader, der overstiger erstatningsgrænserne i IOPC-Fonden. Den samlede erstatningsudbetaling foreslås fastsat til 1 mia. EUR svarende til ca. 7,5 mia. kr.
Forslaget var genstand for en orienterende drøftelse på rådsmøderne (transport) den 20.-21. december 2000 og den 4.-5. april 2001. Efter forhandlinger i Rådets transportarbejdsgruppe i foråret 2001 traf Rådet på rådsmødet (transport) den 27.-28. juni 2001 beslutning om ikke at fremme forslaget for nærværende. Rådet vedtog i stedet en fælles tilgang til forhandlingerne i IOPC og IMO om en revision af det eksisterende, globale olieerstatningssystem.
Europa-Parlamentet har i juni 2001 afsluttet sin første behandling af forslaget.
Det belgiske formandskab har ikke sat forslaget på de foreløbige dagsordener i 2. halvår af 2001.
Kontakt: Søfartsstyrelsen, tlf. 39 17 44 00.
Kommissionen ønsker, at der oprettes et europæisk søfartssikkerhedsagentur. Agenturet skal bistå Kommissionen med teknisk ekspertise og kontrol, herunder af medlemsstaternes udførelse af havnestatskontrol. Herudover skal agenturet bistå medlemsstaterne i forbindelse med uddannelse af inspektører og opklaring af søulykker.
Forslaget var genstand for en orienterende drøftelse på rådsmødet (Transport) den 20.-21. december 2000. De egentlige forhandlinger om forslaget er indledt i Rådets transportarbejdsgruppe i juli 2001.
Europa-Parlamentet har i juni 2001 afsluttet sin første behandling af forslaget.
Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmødet (Transport) den 15.-16. oktober 2001 med henblik på en ny orienterende debat samt på dagsordenen for rådsmødet (Transport) den 6.-7. december 2001 med henblik på vedtagelse af fælles holdning.
Kontakt: Søfartsstyrelsen, tlf. 39 17 44 00.
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om krav til og harmoniserede procedurer for sikker lastning og losning af bulkskibe, KOM(2000) 179
Forslaget har til formål at forbedre sikkerheden for bulkskibe – hvilket vil sige skibe, der sejler med fast, tør last (eksempelvis kul eller jernmalm) – når disse anløber havneterminaler i EU med henblik på lastning og losning. Forslaget tager sigte på at mindske risikoen for overbelastning og fysisk beskadigelse af skibenes konstruktion under håndteringen af ladningen. Forslaget indebærer harmoniseret anvendelse i EU-landene nte bestemmelser i den anbefaling for sikker lastning og losning af bulkskibe, som FN’s internationale søfartsorganisation (IMO) vedtog i december 1997 (den såkaldte BLU-kode).
På rådsmødet (transport) den 20.-21. december 2000 traf Rådet beslutning om fælles indstilling. Europa-Parlamentet afsluttede sin første behandling den 13. februar 2001, og på rådsmødet (transport) den 27.-28. juni 2001 vedtog Rådet formelt fælles holdning.
Sagen er ikke sat på dagsordenen under det belgiske formandskab, men behandlingen af forslaget må forventes genoptaget, når Europa-Parlamentet har afsluttet sin anden behandling.
Kontakt: Søfartsstyrelsen, tlf.: 39 17 44 00.
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om meldeformaliteter for skibe, der sejler til og fra Fællesskabets havne, KOM(2001) 46
Forslaget går ud på at fremme søtransporten ved at gennemføre ensartede dokumentationsprocedurer, når skibe anløber og afsejler fra havne i EU. Dette skal ske ved at forpligte de nationale myndigheder til at acceptere, at skibene i alle tilfælde anvender en række af de IMO standardformularer, der er udarbejdet som appendiks til den Internationale Søfartsorganisations Konvention om Lettelse af International Samfærdsel ad S&osl ash;vejen (IMO FAL konventionen).
Forslaget har været forhandlet i Rådets transportarbejdsgruppe i foråret 2001. På rådsmødet (transport) den 27.-28. juni 2001 traf Rådet beslutning om fælles indstilling.
Sagen er ikke sat på dagsordenen under det belgiske formandskab, men behandlingen af forslaget må forventes genoptaget, når Europa-Parlamentet har afsluttet sin første behandling.
Kontakt: Søfartsstyrelsen, tlf. nr. 39 17 44 00
Implementering af Rådets og Medlemsstaternes regeringsrepræsentanters beslutning af 12. februar 1998, der bemyndigede Kommissionen til at indlede forhandlinger med henblik på at indgå en aftale om søtransport mellem Fællesskabet og dets medlemsstater og
- Folkerepublikken Kina, SEK(96) 2392
- Republikken Indien, SEK(97) 113
Kommissionen og medlemsstaterne har rettet henvendelse til Kina og Indien med invitation til at indlede forhandlinger om en søfartsaftale.
I juni 2001 besøgte EU's transportkommissær den kinesiske kommunikationsminister i Beijing. Under besøget blev der truffet beslutning om at påbegynde forhandlinger om en søfartsaftale mellem EU og Kina. Det første forhandlingsmøde forventes at finde sted i Bruxelles i september 2001.
I maj 2001 besøgte repræsentanter fra Kommissionen de indiske transportmyndigheder i Delhi med henblik på at undersøge mulighederne for at påbegynde forhandlinger om en søfartsaftale mellem EU og Indien. Uanset de indiske myndigheders ønske om yderligere skriftlige oplysninger om aftalen er det opfattelsen, at den indiske holdning var betydelig mere positiv end hidtil.
Det belgiske formandskab har ikke sat sagen på de foreløbige dagsordener for rådsmøder i 2. halvår af 2001.
Kontakt: Søfartsstyrelsen, tlf. 39 17 44 00.
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om et udvalg for sikkerhed til søs og om ændring af forordningerne om sikkerhed til søs og forebyggelse af forurening hidhørende fra skibe, KOM(2000) 489
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiverne om sikkerhed til søs og forebyggelse af forurening forårsaget af skibe, KOM(2000) 489
Formålet med Kommissionens to forslag er at samle en række forskriftsudvalg oprettet i henhold til forordninger og direktiver om sikkerhed til søs og forureningsforebyggelse under ét forskriftsudvalg (Udvalget for sikkerhed til søs). Endvidere skal forslaget give medlemsstaterne mulighed for at anvende ændringer i internationale instrumenter straks de træder i kraft internationalt, uden at skulle afvente ændringer i EU-regler. S&arin g;fremt en ændring til et internationalt instrument betyder en lavere standard end hidtil, lægger Kommissionen dog op til, at spørgsmålet om dens anvendelse i EU skal kunne forelægges for Udvalget for sikkerhed til søs.
Forslaget blev ikke behandlet under det svenske formandskab og det belgiske formandskab har ikke sat sagen på de foreløbige dagsordener for rådsmøder i 2. halvår af 2001.
Kontakt: Søfartsstyrelsen, tlf. 39 17 44 00.
Kommissionens meddelelse om en fælles politik for bemanding af fast passager- og færgesejlads i og mellem medlemsstaterne, KOM(98) 251
Forslag til Rådets forordning om ændring af Rådets forordning nr. 3577/92/EØF om anvendelse af princippet om fri udveksling af tjenesteydelser inden for søtransport i medlemsstaterne (cabotagesejlads), KOM(98) 251
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om bestemmelser vedrørende bemanding af fartøjer i fast passager- og færgefart mellem medlemsstaterne, KOM(98) 251 og KOM(2000) 437
De nævnte forslag skal ifølge Kommissionens opfattelse fremme beskæftigelsen af EU-søfolk inden for cabotagesejlads og fast passagersejlads i Fællesskabet.
Kommissionen foreslår, at medlemsstaterne skal have lov til at kræve, at hele eller en del af besætningen om bord på skibe, der sejler cabotagesejlads, skal være EF-statsborgere. Endvidere stilles der krav om, at søfolk fra tredjelande om bord på skibe i fast international passagersejlads mellem havne i Fællesskabet skal sidestilles med søfolk bosiddende i en EF-medlemsstat for så vidt angår aflønning og andre arbe jdsvilkår. Kravene skal også gælde for tredjelandes skibe.
På rådsmødet (Transport) den 1. december 1998 anmodede Rådet Kommissionen om at udarbejde en analyse af de økonomiske og sociale konsekvenser af direktivforslaget. Denne analyse redegjorde Kommissionen for på rådsmødet den 9. december 1999. Som følge af Europa-Parlamentets udtalelse har Kommissionen den 13. juli 2000 fremlagt et ændret forslag til direktivet (KOM(2000) 437).
På rådsmødet den 20.-21. december 2000 tog Rådet Kommissionens præsentation af det reviderede forslag til efterretning. Hverken ændringen af cabotageforordningen eller direktivforslaget blev drøftet.
Forslaget blev ikke behandlet under det svenske formandskab, og det belgiske formandskab har ikke sat sagen på de foreløbige dagsordener for rådsmøder i 2. halvår af 2001.
Kontakt: Søfartsstyrelsen, tlf. 39 17 44 00.
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 82/714/EØF af 4. oktober 1982 om indførelse af tekniske forskrifter for fartøjer på indre vandveje, KOM(97) 335 og KOM(2000) 419
Formålet med forslaget er at forbedre sikkerheden og fremme transport ad indre vandveje ved at tilpasse det oprindelige direktiv fra 1982 til den tekniske udvikling, der siden er sket.
I henhold til direktivet kan et medlemsland beslutte, at direktivets krav ikke skal gælde i bestemte områder eller for bestemte vandveje. Danmark har truffet en sådan beslutning og meddelt, at der ikke findes indre vandveje i Danmark. Eventuelle danske skibe, der mere permanent ønsker at operere på de indre vandveje, som er omfattet af direktivet, skal dog opfylde direktivets krav.
Kommissionen fremsatte det første forslag til ændring af direktivet den 7. december 1997 (KOM(97) 335). Forslaget var genstand for en orienterende drøftelse på rådsmødet (Transport) den 1. december 1998. Forslaget har ikke siden været behandlet i rådsregi. Europa-Parlamentet vedtog den 20. oktober 1998 forslag til et antal ændringer af direktivforslaget. Kommissionen kunne ikke fuldt ud acceptere disse ændringsforslag, og da d e generelle beslutningsprocedurer samtidigt blev ændret i forbindelse med vedtagelsen af Amsterdam-traktaten, valgte Kommissionen at indkalde til et ekspertgruppemøde den 29. juni 2000 med henblik på at tilpasse og opdatere ændringsforslaget fra 1997. Kommissionen har den 19. juli 2000 fremlagt et revideret forslag (KOM(2000) 419) til ændring af det oprindelige direktiv fra 1982.
Det belgiske formandskab har ikke sat forslaget på de foreløbige dagsordener for rådsmøder i 2. halvår af 2001.
Kontakt: Søfartsstyrelsen, tlf. 39 17 44 00.
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om bådtransport af farligt gods på indre vandveje, KOM(97) 367 og KOM(99) 563
Forslaget søger at harmonisere vilkårene for bådtransport af farligt gods på indre vandveje i Fællesskabet. Det skal i praksis ske ved at gøre Rekommandationen om international transport af farligt gods ad indre vandveje (ADN) samt Overenskomsten om transport af farlige stoffer på Rhinen (ADNR) til en del af direktivet.
Der findes ikke indre vandveje i Danmark, og der er ikke udviklet danske regler for transporter ad indre vandveje. De generelle danske regler om transport af farligt gods kræver, at man benytter den internationale IMDG-kode (International Maritime Dangerous Goods - code) eller Østersøaftalen (Memorandum om transport af farligt gods med ro/ro-skibe i Østersøområdet). Disse regler kan fortsat anvendes ved enkeltstående sejladser på eller t il indre vandveje i EU.
Direktivforslaget er endnu ikke færdigbehandlet. Europa-Parlamentet afgav sin udtalelse den 18. december 1998. Herefter har Kommissionen fremlagt et ændret forslag til direktivet den 24. november 1999.
Det belgiske formandskab har ikke sat forslaget på de foreløbige dagsordener for rådsmøder i 2. halvår af 2001.
Kontakt: Søfartsstyrelsen, tlf. 39 17 44 00.
Erhvervsministeriet har udvalgt en række EU-mærkesager. EU-mærkesagerne er politiske områder og initiativer, der ønskes prioriteret på EU's dagsorden med henblik på at opnå konkrete resultater til gavn for EU, og danske virksomheder, borgere og forbrugere.
7 af de udpegede EU-mærkesager er særligt prioriterede indsatsområder, indenfor hvilke der sigtes mod at opnå konkrete resultater under det danske EU-formandskab i 2. halvdel af 2002. det drejer sig om:
- Strukturøkonomi i videnssamfundet
- En styrket forbrugerpolitik i EU
- Biotik - etik og genteknologi
- EF-patentet - et effektivt europæisk patentbeskyttelsessystem
- Grøn erhvervsudvikling
- En fremadrettet statsstøttepolitik, der ikke forvrider konkurrencen
- Effektive og moderne offentlige udbudsregler i EU.
Målet er at disse emner tages op på de planlagte rådsmøder:
- Rådsmøde (Indre marked, forbruger og turisme) den 26. – 27. september 2002
- Rådsmøde (Industri) den 4. – 5. december 2002
- Rådsmøde(Indre marked, forbruger og turisme) den 21. – 22. november 2002
- Uformelt rådsmøde (Indre marked, forbruger, turisme og industri) den 18. – 19. oktober 2002
- Rådsmøde (Søtransport) den 8. – 9. oktober 2002.
- Rådsmøde (Søtransport) den 17. – 18. december 2002.
- Strukturøkonomi i videnssamfundet
- Regeringens oplæg om en styrket forbrugerpolitik i EU
- BioTIK - etik og genteknologi
- EF-patentet – Et effektivt Europæiske patentbeskyttelsessystem.
Det Europæiske Råd i Lissabon i marts 2000 besluttede, at der hvert år ved et forårstopmøde skal gøres status over opfølgningen på mødets konklusioner – de såkaldte Lissabon-konklusioner, som fastlægger en række strategiske mål for EU med henblik på at styrke innovation, beskæftigelsen, de økonomiske reformer og den sociale samhørighed som led i en vidensbaseret øko
Det overordnede strategiske mål fra Lissabon er, at EU indenfor det næste tiår "bliver den mest konkurrencedygtige og dynamiske vidensbaserede økonomi i verden, en økonomi, der kan skabe en holdbar økonomisk vækst med flere og bedre job og større social samhørighed".
Konklusionerne fra Lissabon fastlægger derudover pejlemærker for bl.a. innovation, kompetenceudvikling, konkurrenceevne, et effektivt indre marked og holdbar udvikling (socialt, økonomisk, miljømæssigt). Der skal skabes økonomisk udvikling uden at konkurrere på lavere løn og skatter således, at der skabes et samfund med livslang læring, arbejde til alle, et godt sundhedsvæsen, social retfærdighed og et godt milj&o slash;. Gennemførelsen sker ved den åbne koordinationsmetode, d.v.s. at målene skal nås ved et koordineret miks af initiativer på EU niveau og i medlemsstaterne, sådan at initiativerne er tilpasset de nationale behov og rammer.
På Det Europæiske Råds møde i Stockholm 23. - 24. marts 2001 og det europæiske råds møde i Göteborg xx juni 2001 blev det besluttet at fortsætte og forstærke processen med nye ambitiøse mål indenfor beskæftigelse, uddannelse, markedets funktion, det indre marked, innovation, IT, forskning, social balance og miljøet. Som særlige nye prioriterede områder blev det besl uttet at fokusere på fremme mulighederne for anvendelse af bioteknologi under hensyn til forbrugertillid og etik, nedbringe statsstøtten i fællesskabet, fokusere på rammerne for at skabe innovation i økonomien og hensynet til miljø og bæredygtighed.
De områder, der udpeges i konklusionerne ligger meget tæt på de politiske temaer, den danske regering giver høj prioritet i EU, og på regeringens erhvervspolitiske/strukturøkonomiske strategi .dk21.
Erhvervsministeriet har derfor udpeget det som en EU-mærkesag, at bidrage til Lissabon processens succes ved at præge arbejdet med at nå de udpegede pejlemærker via gennemførelse af regeringens erhvervspolitiske strategi .dk21. Der arbejdes samtidigt for, at der i regi af Rådet for indre marked, forbruger & turisme, og Rådet for industri finder en samordnet og koordineret forberedelse sted af EU-indsatsen for at nå pejlemærker ne. Erhvervsministeriet arbejder for at de to råd foretager en samlet og koordineret indsats for at følge op på Lissabon processen og udarbejder et koordineret indspil til De kommende forårstopmøder i Det Europæiske Råd.
Et mål er at de to Råd under det danske formandskab gennemfører en samlet evaluering af arbejdet med Lissabon målene, og en drøftelse og beslutning af indspil om innovation og konkurrenceevne i vidensøkonomien frem til forårstopmødet i Athen.
På sigt arbejdes for en sammenlægning af de to råd til et strukturøkonomisk råd og etablering af en samlet komité for strukturøkonomi (mikroøkonomi) som supplement til den eksisterende horisontale "high level" gruppe for det indre marked.
Kontakt: Erhvervsministeriet, EU-Sekretariatet, tlf. 33 92 30 69.
Som omtalt i Erhvervsministeriets Nyhedsbrev for 1. halvår 2001 fremlagde erhvervsministeren det danske regeringsoplæg "En styrket forbrugerpolitik i EU" på rådsmødet (Forbruger) den 13. april 2000, hvor det danske initiativ fik en positiv modtagelse.
Formålet med oplægget er at pege på, hvordan EU-landene i fællesskab kan forbedre forbrugernes vilkår på tværs af grænserne i det indre marked.
Forbrugerpolitikken berører de fleste europæiske borgere direkte i hverdagen, og et velfungerende og forbrugervenligt indre marked er efter regeringens oplæg en forudsætning for skabelsen af det Borgernes Europa, som er en erklæret målsætning for samtlige medlemslande.
I oplægget fremsættes en række konkrete initiativforslag, der skal medvirke til at understøtte den fælles målsætning om et højt forbrugerpolitisk niveau i EU. Bl.a. foreslår regeringen, at der vedtages fælles regler for god markedsføringsskik i EU, fælles regler for elektroniske betalingsmidler, styrkelse af forbrugernes retsstilling ved grænseoverskridende handel ved etablering af et fælles og sammenh& aelig;ngende klage- og tvistbilæggelsessystem i EU, samt en mere effektiv implementering og håndhævelse af forbrugerpolitikken.
Disse og de øvrige forslag skal medvirke til at skabe et indre marked, hvor forbrugere og virksomheder kan handle frit og trygt over grænserne i et indre marked præget af effektiv konkurrence, høj forbrugerbeskyttelse, god markedsinformation og klare rettigheder.
Arbejdet med de konkrete forslag og initiativer i regeringsoplægget gav gode og synlige effekter under det svenske EU-formandskab, fx på det uformelle rådsmøde i Lund den 27. og 28. april 2001. og ved rådsmøde (Indre marked, forbruger og turisme) den 30.-31. maj 2001.
Indsatsen videreføres under det belgiske og det spanske EU-formandskab, med målet at nå til konkrete beslutninger under det danske EU-formandskab i 2. halvdel af 2002
Kontakt: Erhvervsministeriet, EU-Sekretariatet, tlf. 33 92 30 69 eller Forbrugerstyrelsen, tlf. 32 66 90 00
Regeringen har i 2000 vedtaget en fireårig handlingsplan for etik og bioteknologi kaldet BioTIK. Målet er at sikre tillid til, at bioteknologi bliver anvendt på et etisk forsvarligt grundlag. Grundlaget for handlingsplanen er derfor et samlet sæt af etiske kriterier, der skal danne udgangspunkt for en bred samfundsdebat om den bioteknologiske udvikling og indgå i reguleringen af bioteknologi herhjemme, i EU og internationalt i øvrigt. Dette skal bi drage til at sikre en samfundsmæssig accept af den måde genteknologien anvendes på.
Såvel Europa-Parlamentet som Kommissionen og Rådet har under det svenske formandskab i 1. halvår af 2001 sat fokus på den bioteknologiske udvikling. Endvidere afgav det rådgivende bioteknologiske udvalg, som blev nedsat af den tidligere amerikanske præsident og Kommissionens formand (Clinton-Prodi udvalget), i december 2000 en konsensusrapport om bioteknologi.
I forhold til Europa-Parlamentet er det især værd at bemærke, at Parlamentet den 15. marts 2001 vedtog en beslutning vedrørende fremtiden inden for den bioteknologiske industri. Parlamentet lægger i den forbindelse bl.a. vægt på etiske principper og retningslinjer.
Kommissionen meddelte den 13. marts 2001, at den inden udgangen af året vil udarbejde et oplæg til en samlet EU-strategi for den bioteknologiske udvikling frem til 2010. På Det Europæiske Råd i Stockholm den 23.-24. marts 2001 erklærede rådet sig enig i behovet for en overordnet strategi. Det Europæiske Råd understregede, at en EU-politik for bioteknologi skal sikre, at udviklingen sker i overensstemmelse med fælles grundlæ ggende værdier og etiske principper.
Kommissionen har nu påbegyndt arbejdet med at udarbejde en samlet strategi for bioteknologi. Det forventes at strategien vil omfatte en kortlægning af bioteknologiens potentiale, de regulatoriske rammer, forskning og uddannelse, patentering, innovation, konkurrence og finansiering, befolkningens holdninger og etiske spørgsmål samt internationalt samarbejde.
Et hovedformål med BioTIK-handlingsplanen er som nævnt at inddrage etiske kriterier i reguleringen af bioteknologi. Som grundlag for det videre arbejde med denne målsætning er det væsentligt at få afklaret hidtidige erfaringer med etik i den internationale regulering og EU-reguleringen. I lyset af de hidtidige erfaringer bør der udarbejdes forslag til, hvordan etiske kriterier fremover kan indgå i reguleringen af bioteknologi. BioTIK -Task Forcen har derfor iværksat to udredningsarbejder på området.
Det er målet at nå til konkrete resultater i form af anbefalinger og bidrag til rammer og principper for anvendelse af bioteknologi under hensyntagen til forbrugere og etik under det danske EU-formandskab i andet halvår af 2002, hvor rapporterne skal drøftes på en fagkonference og en konference for EU-beslutningstagere. Begge konferencer arrangeres som led i BioTIK-projektet.
Derudover vil der blive lagt op til konkrete beslutninger om Europas og EU’s bioteknologi politik på ministerrådsmøde niveau.
Kontakt: Forbrugerstyrelsen, BioTIK-sekretariatet, tlf. 32 66 90 00
I EU forhandles aktuelt et forslag om at etablere et fælles enhedspatent med gyldighed for hele den europæiske unions område, med en udstedende myndighed. Målet er at etablere et patentsystem, der effektivt kan beskytte patentrettighederne og at gøre patentering billigere og lettere tilgængeligt for brugerne – samtidigt med at mulighederne for at udnytte patentviden fastholdes.
EU-kommissionens forslag til forordning om EF-patentet er omtalt andetsted i dette nyhedsbrev, men i tilknytning til arbejdet med at skabe fremdrift i forhandlingerne om at opnå enighed om EF-patentet lægges fra dansk side vægt på to EU-mærkesager:
Retshjælpsforsikring for patenttagere
Fra dansk side er målet, at der etableres en forsikringsordning, der skal give - specielt små og mellemstore - virksomheder økonomisk mulighed for at forsvare sig mod patentkrænkelser, typisk ved gennemførelse af en retssag.
På dansk initiativ blev der sidste år afholdt en konference i Bruxelles med deltagelse af regeringsmedlemmer og organisationer fra medlemslandene for at få afklaret behovet for en sådan forsikringsordning.
På konferencen blev det besluttet, at Kommissionen skulle nedsætte an arbejdsgruppe, bestående af repræsentanter fra medlemslandene, eksperter i patent- og forsikringsspørgsmål, samt at Kommissionen ville alliere sig med et eksternt konsulentfirma - der skulle bistå Kommissionen med forskellige analyser og spørgeskemaundersøgelser. Kommissionen sendte opgaven i udbud i november 2000. Nyt udbud er udsendt i juni 2001, og Kommissionen forventer at have underskrevet en aftale med det udvalgte konsulentfirma i løbet af oktober 2001.
Erhvervsministeriet har udarbejdet en rapport om de samfundsøkonomiske konsekvenser af en retshjælpsforsikring for patenter. Rapporten blev præsenteret af erhvervsministeren på rådsmødet (Indre marked) den 30. - 31. maj 2001 i Bruxelles. På efterfølgende møder med Kommissionen er det blevet aftalt, at Patent- og Varemærkestyrelsen præsenterer rapporten på Kommissionens Patinnova 2001 konference i Cardiff i oktober .
Målet for arbejdsgruppens og konsulentfirmaets arbejde er, at det danske formandskab og Kommissionen i oktober 2002 afholder en konference om resultaterne af arbejdet og præsenterer mulighederne for etablering af en forsikringsordning på patentområdet.
På et rådsmøde (Indre marked, forbruger og turisme) under det danske formandskab kan der derefter gennemføres en drøftelse med målet at opnå beslutning om en patentforsikringsordning.
Kontakt: Patent- og Varemærkestyrelsen, tlf. 43 50 80 00.
National sagsbehandling af patentansøgninger for den europæiske patentorganisation (EPO)
Formålet med lokal medbehandling (subcontracting) for EPO af patentansøgninger er at skabe de bedst mulige rammebetingelser for innovation i Europa gennem en effektiv udnyttelse og udvikling af den kompetence, som nationale patentmyndigheder besidder. Subcontracting tænkes at kunne bidrage til at bevare nationale kompetencer på patentområdet, som ellers ville risikere at forsvinde fra især små lande i kraft af centraliseringen af patentsag sbehandlingen i EPO.
Danmark arbejder derfor for, at det europæiske patentsamarbejde tilrettelægges på en måde, der inddrager de nationale patentmyndigheders kompetencer på patentområdet. Arbejdet med projektet sker på to fronter:
- En ændring af den Europæiske Patentkonvention (EPK) der vil muliggøre indførelsen af subcontracting,
- Anvendelse af subcontracting ved forvaltningen af et kommende EF-patent.
I et samarbejde mellem de interesserede EPO-lande skal der gennemføres en baggrundsanalyse af de nationale patentmyndigheders rolle i innovationspolitikken samt af de sproglige, kulturelle, geografiske og lignende behov for nationale kompetencer på patentområdet.
Fra dansk side er der taget selvstændigt initiativ til en analyse af Patent- og Varemærkestyrelsens rolle for innovationspolitikken i Danmark samt til udarbejdelsen af et konkret forslag til en model for subcontracting. Det er tanken, at de danske analyser i givet fald vil kunne indgå i den overordnede europæiske baggrundsanalyse.
Derudover er der fra dansk side taget initiativ til, at der i forordningen for det kommende EF-patent eksplicit peges på, at subcontracting skal kunne anvendes i EPO’s forvaltning af EF-patentet. På denne måde sikres det, at forordningen er i overensstemmelse med nærhedsprincippet og bygger på de nationale kompetencer, der allerede eksisterer på patentområdet, og som bedst understøtter innovationen i hele EU.
Der arbejdes for at der ved en kommende beslutning om EF-patentet etableres rammer for lokal sagsbehandling af ansøgninger om EF-patent, men det er i denne forbindelse vigtigt at understrege, at dette arbejde udføres i henhold til fælles kvalitetsstandarder under EPO’s instruktion og med EPO som udstedende myndighed samt, at dette de facto indføres i regi af EPO.
Kontakt: Patent- og Varemærkestyrelsen, tlf.: 43 50 80 00.
- Grøn erhvervsudvikling.
- En fremadrettet statsstøttepolitik, der ikke forvrider konkurrencen
Mærkesagen sigter på, at der kan opnås bedre miljø, når miljøhensyn integreres i virksomhedernes forretningsgange, og at miljøet samtidigt kan blive en vigtig konkurrenceparameter for erhvervslivet. Resultatmålet er, at der udvikles politikker for grøn erhvervsudvikling og grønt forbrug, som kan indgå i strategier for bæredygtig udvikling i EU og i FN, som afholder topmøde om bæredygtighed und er det danske EU-formandskab. Danmark arbejder for at fremme strategier og konkrete virkemidler, som udvikler miljø som en konkurrencefaktor i produktion og produkter.
Der sigtes mod, at rådet (industri) & (Indre marked, forbruger og turisme) kan vedtage politik forslag og konkrete initiativer i efteråret 2002.
Kontakt, Erhvervsministeriet, Erhvervspolitisk Center, tlf. 33 92 33 50
Både i EU-regi og fra dansk side har der gennem de senere år været en stadigt stigende fokus påstatsstøttepolitikken. Som led heri fremlagde Erhvervsministeren en dansk note på Industrirådsmødet i november 1999 om en fremadrettet statsstøttepolitik, der ikke forvrider konkurrencen. I noten opfordrede man Kommissionen til at styrke kontrollen med statsstøtte gennem større åbenhed, anvendelse af konkurrenceanalyser og forbedret statistisk materiale.
I den danske note, der blev positivt modtaget på rådsmødet, peges der på flere områder, hvor der kan være behov for en særlig indsats. Det drejer sig blandt andet om:
- øget fokus på statsstøttens konkurrenceforvridende effekter, og
- forbedret gennemsigtighed om, hvad der gives i støtte.
Der arbejdes videre med overvejelserne i den danske note med henblik på at fremme konkrete resultater. Det overordnede slutmål er en nedbringelse af det samlede statsstøtteniveau samt en afskaffelse/nedbringelse af de mest konkurrenceforvridende former for støtte.
Det Europæiske Råds møde i Stockholm den 23. – 24. marts 2001 vedtog konklusioner, der indeholder en strategi for EU’s videre arbejde med nedbringelse af statsstøtten i EU:
" Niveauet for statsstøtte i Den Europæiske union skal nedsættes og systemet gøres mere gennemsigtigt. Med henblik herpå:
- bør medlemsstaternes ydelse af statsstøtte i 2003 udvise en nedadgående tendens i forhold til BNP under hensyn til nødvendigheden af i stedet at kanalisere støtten i retning af horisontale mål af fælles interesse, herunder samhørighedsmål
- vil Kommissionen sikre, at der er et offentligt tilgængeligt register over statsstøtte og en tilsvarende resultattavle til rådighed online senest juli 2001, og klarlægge, hvordan reglerne for statsstøtte skal anvendes på foranstaltninger til fremme af risikovillig kapital med henblik på at forbedre det finansielle klima for SMV’ere."
Strategien ligger fuldt på linje med den danske statsstøttepolitik, og fra dansk side vil der blive arbejdet for en praktisk realisering af de politiske mål og pejlemærkerne.
Det er målet, at Danmark under det danske formandskab kommer med bud på, hvordan krav til økonomiske analyser forud for iværksættelse af støtteordninger kan føre til en reduktion af skadelig statsstøtte i EU. Grundige analyser af bl.a. statsstøttens konkurrencemæssige virkninger vil vise, hvilke støtteordninger, der er skadelige henholdsvis gavnlige for EU’s velstand.
Et sådan dansk oplæg er det målet at drøfte på dagsordenen for rådsmødet (Industri) den 4. – 5. december 2002 under det danske formandskab, samtidigt med, at Rådet kan evaluere midtvejsresultaterne af indsatsen for at nå de pejlemærker, der blev fastsat i Stockholm.
Kontakt: Konkurrencestyrelsen, tlf. 33 17 70 00.
- Effektivisering af reglerne for offentligt udbud (udbudsdirektiverne).
- Bedre regulering
Kommissionen har fremsat forslag til en omfattende revision af udbudsdirektiverne, der samtidig med at forenkle og tydeliggøre de gældende udbudsregler vil medføre betydelige ændringer heri. Generelt kan vi fra dansk side støtte forslagene, som vil gøre udbudsreglerne mere brugervenlige, fleksible og tidssvarende, samtidig med at de grundlæggende principper om ligebehandling og gennemsigtighed respekteres. Dog arbejdes der fra dansk side f or at styrke adgangen til at varetage miljøhensyn i forbindelse med offentlige udbud. Det drejer sig navnlig om mulighed for at kræve, at produkter er miljømærkede samt mulighed for at lægge vægt på, at virksomheder har miljøkompetence, og i forbindelse med valget af produkt at lægge vægt på en miljøvenlig produktionsproces. Fra dansk side lægges der tilsvarende vægt på, at sociale hensyn, herunder beskæftige lsesmæssige hensyn, kan varetages i forbindelse med offentlige udbud. Resultatmålet er, at forslaget vedtages i tråd med danske holdninger i forbindelse med det danske formandskab.
På Det Europæiske Råds møde i Lissabon i marts 2000 blev det besluttet, at der skal gøres en styrket indsats for at forbedre reguleringen i Den Europæiske Union. Det Europæiske Råd pålagde Kommissionen, Rådet og medlemsstaterne at udarbejde en strategi for en styrket og koordineret indsats for at forenkle virksomhedernes rammebetingelser – herunder kvaliteten af den offentlige regulering – på såve som på fællesskabsniveau. Samtidig skal der udvikles en målemetode til at følge kvaliteten i reguleringen.
Med henblik på at fremme denne proces er der i november 2000 nedsat en særlig arbejdsgruppe, der skal komme med forslag til, hvordan der kan skabes bedre regulering, såvel nationalt som i EU. Arbejdsgruppen afgav en foreløbig rapport til Det Europæiske Råd i Stockholm i marts 2001. Rapporten fokuserer på fem områder, der alle vil indgå i en endelig rapport:
- Konsekvensvurderinger (vurdering af reguleringens økonomiske og administrative effekter for erhvervslivet)
- Konsultation (herunder høring og brugen af fx Test- og fokuspaneler)
- Forenkling (regelforenkling og regelforbedring, herunder SLIM)
- Kodificering (omsættelse af EU-regulering til national lovgivning)
- Strukturer (rollefordelingen EU-institutionerne imellem og mellem EU og medlemsstaterne)
Kommissionen fremlagde ligeledes en foreløbig rapport (KOM(2001)130), der fokuserer på de samme emner. Det er hensigten, at den endelige strategi for bedre regulering skal forelægges Det Europæiske Råd i Laeken i december 2001 med henblik på vedtagelse.
Kontakt: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, tlf. 33 30 77 00.
- Økonomiske strukturreformer i Europa - Indre Markedsvinklen
På topmødet i Cardiff i juni 1997 blev det besluttet, at medlemsstaterne og Kommissionen årligt skulle udarbejde rapporter om de økonomiske strukturreformer, der er blevet gennemført i de seneste år.
- I forbindelse med dette års Cardiff-rapporter er der udvalgt en række emner, som medlemsstaterne bør beskrive nærmere. For så vidt angår Rådet (Indre marked, forbruger og turisme) sættes der særligt fokus på dynamiske miljø for virksomheder i EU.
Rådet (Indre marked, forbruger og turisme) skal analysere Kommissionens og medlemsstaternes rapporter for at give et fokuseret indspil til de overordnede økonomiske retningslinier og politikker. Samtidig udarbejder rådet konklusioner til brug for revisionen af Strategien for Det Indre Marked og forårets topmøde i Barcelona.
Der sigtes mod at præge arbejdet med de danske erfaringer, der er gjort med regeringens erhvervsstrategi .dk21.
Kontakt: Erhvervsministeriet, EU-Sekretariatet, tlf. 33 92 33 50
- Standardisering
- En europæisk forsknings- og udviklingspolitik, der stimulerer innovation
Den 28. oktober 1999 vedtog Rådet (Indre marked) en resolution om standardiseringens rolle i Europa.
I resolutionen opfordrede Rådet Kommissionen til at gennemføre en række initiativer, herunder at indlede undersøgelser af standardiseringens indvirkning på samfundet og at bidrage til udvikling af et system til benchmarking af de europæiske standardiseringsorganisationer og udarbejde retningslinier for den europæiske standardiseringspolitik i international sammenhæng. Kommissionen skulle senest 30. juni 2001 afgive rapport til Rådet.
Der foreligger alene et (uofficielt) udkast til rapporten, der forventes forelagt på rådsmødet (Indre marked) den 27. september 2001. Rapporten ventes bl.a. at lægge særlig vægt på de miljømæssige aspekter af standardisering og på standarder for elektronisk handel. "New deliverables", d.v.s. tekniske specifikationer, der ikke er egentlige standarder, fremhæves som en mulighed for at aflaste standardiseringsarbej det.
Det er lykkedes at få effektiviseret standardiseringsarbejdet inden for den nye metode, så det er så godt som afsluttet for enkelte direktiver, medens der stadig er behov for øge effektiviteten i arbejdet på fx byggevareområdet.
Kontakt: Erhvervsfremme Styrelsen, Center for Internationale Erhvervsvilkår, tlf. 3546 6000.
Den europæiske forskning i EU er af høj kvalitet men fører for sjældent til erhvervsmæssig innovation og udvikling af nye produkter. Derfor har Erhvervsministeriet sat fokus på udformningen af den fremtidige europæiske forsknings- og udviklingspolitik.
Målet er at bidrage til en europæisk forsknings- og udviklingspolitik, som giver virksomheder og forskningsinstitutioner flere incitamenter til at omsætte forskningsbaseret viden til erhvervsmæssige resultater. Støttekulturen skal nedbrydes, og i stedet skal forsknings- og udviklingspolitikken bidrage til at skabe rammebetingelser for innovation, som kan bringe europæiske virksomheder i front internationalt.
Der arbejdes i første omgang for at præsentere konkrete forslag til udformningen af EU's fremtidige forsknings- og udviklingspolitik (6. rammeprogram for forskning og udvikling). Det drejer sig om udviklingen af de såkaldte kompetencecentre/Centres of Excellence, der minder om de danske centre uden mure og øget anvendelse af innovationskontrakter, der har lighed med centerkontrakterne.
Det er vigtigt for virksomhedernes konkurrenceevne, at de formår at omsætte ny viden i kommercielt øjemed. Derfor er det vigtigt at skabe et dynamisk samspil mellem virksomheder, forskningsinstitutioner og videnformidlingsinstitutioner. EU’s rammeprogrammer for forskning og udvikling er et vigtigt instrument hertil.
Regeringen forelagde på rådsmøde (industri) den 18. maj 2000 en erklæring om, hvordan EU’s program for forskning og udvikling kunne bidrage mere effektivt til at styrke innovationen. Der blev bl.a. peget på:
- at der skulle igangsættes initiativer, der sikrer en bedre erhvervsmæssig udnyttelse af forskningsresultater,
- at der skulle arbejdes videre med en konkretisering af forslaget vedrørende "Centres of Excellence", og
- at der skulle igangsættes initiativer, der fremmer vidensoverførsel (fx internationalt samarbejde mellem vidensformidlingsinstitutioner).
EU-kommissionens forslag til 6. rammeprogram, der aktuelt drøftes i regi af Rådet (forskningsministre) forventes vedtaget inden udgangen af 2002.
Kontakt: Erhvervsministeriet, EU-Sekretariatet, tlf. 33 92 30 69 eller Forskningsministeriet, Forskningspolitisk kontor, tlf. 33 92 97 00
11. Rådsmøder/konferencer under det belgiske formandskab.
Rådsmøder
Indre marked, forbruger og turisme den 27. september 2001
- Fællesskabspatentet
- Status for arbejdet
- Fødevaredirektivet og fødevareloven
- Status for arbejdet ved anden læsning
- Revision af lovgivningen om lægemidler
- Præsentation
- Offentlig udbud
- Status for arbejdet
- Kosmetik (7. ændring af kosmetikdirektivet)
- Fælles holdning
- Fjernsalg af finansielle tjenesteydelser
- Fælles holdning
- Forsikringsmæglere
- Status for arbejdet
- Statutten for det Europæiske Selskab
- Vedtagelse
- Forenkling af de lovgivningsmæssige rammer
- Præsentation ved Kommissionen
- Meddelelse om bioteknologi
- Præsentation
- Meddelelse om standardisering
- Præsentation
- Informationsproceduren
- Præsentation
- Kemikaliestrategien
- Præsentation ved Kommissionen om status for arbejdet
- Gødningsstoffer
- Præsentation
- Ændring af direktiv om vaskemidler
- Præsentation
- Prisindeks for arbejdskraft (Indice sur le coût du travail)
- Præsentation
- Rapport fra Kommissionen om erhvervelse og besiddelse af våben
- Præsentation ved Kommissionen
- Ændring af direktivet om farlige stoffer (Pentabromodyphenil)
- Fælles holdning
- Kosttilskud
- Fælles holdning
- Mærkning af genetisk modificerede fødevarer
- Præsentation
- Ionisering af fødevarer
- Debat
- Bakspejle for døde vinkler i lastbiler
- Debat
- Forberedelse af Euroen
- Information
- Turisme for alle
- (Evt.) Konklusioner
Indre marked, forbruger og turisme den 26. november 2001
- Fællesskabspatentet
- Vedtagelse
- Brugsmodeller
- Status for arbejdet
- Konsumption af varemærkerettigheder
- Fortsættelse af diskussionen
- Fødevareautoritet og fødevarelov
- Vedtagelse
- forsyningspligtydelser
- Vedtagelse
- Offentligt udbud
- Fælles orientering/ fælles holdning
- Forsikringsmæglere
- Fælles orientering/ fælles holdning
- Internationale regnskabsstandarder
- Vedtagelse
- Statutten for det Europæiske Andelsselskab
- Vedtagelse
- Patenterbarhed af software
- Status for arbejdet
- Ændring af lovgivning om lægemidler
- Status for arbejdet
- Resultattavlen
- Præsentation
- Arbejdsprogram for de tre formandskaber
- Præsentation
- Strategien for det Indre Marked
- Evaluering af opfølgningen
- Servicestrategien
- Information ved Kommissionen
- New Approach direktivernes funktion
- Præsentation
- Prisindeks for arbejdskraft
- Status for arbejdet
- Affaldshåndteringsstatistik
- Status for arbejdet/ fælles orientering/ fælles holdning
- Måleinstrumenter
- Fælles orientering/ fælles holdning
- Ændring af maskindirektivet
- Status for arbejdet/ fælles orientering/ fælles holdning
- Ændring af direktivet om farlige stoffer
- CMR
- phtalater
- Azo-farver
- Fælles holdning
- Mærkning af genmodificerede fødevarer
- Status for arbejdet
- Édulcorants (sødestoffer)
- Præsentation
- Beskyttelse af fodgængere
- Præsentation
- Forbrugerkredit
- Præsentation
- Overforgældning
- Rådserklæring
- Grønbog om kommerciel kommunikation
- Konklusioner
- Forberedelse af Euroen
- Debat/ information
29. Meddelelse om obligationsret
- Præsentation
- Konsekvenser for forbrugerne af det indre marked
- Rapport fra formandskabet om mødet med forbrugerorganisationerne
- Meddelelse om rammerne for den europæiske turisme
- Præsentation ved Kommissionen/ debat
Energi/Industri den 4. - 5. december 2001
Industripunkterne:
1. Konkurrenceevne og erhvervspolitik i EU
- Konkurrenceevnerapport 2001
Præsentation ved Kommissionen
- 1. rapport om BEST
Konklusioner
- Anbefaling om definitionen af SMV’er
- Arbejdsdokument om SMV’ers adgang til finansiering
- Arbejdsdokument om resultattavlen for erhvervspolitik og kvantitative indikatorer
Konklusioner om indvirkningen af den ny økonomi på industrien
Debat/ Udveksling af synspunkter
2. Konkurrence - Modernisering af konkurrencereglerne
- Vedtagelse/ Status for arbejdet
3. Statsstøtte
- Opfølgning på konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Stockholm
- 9. rapport om statsstøtten i EU
- Konklusioner
- Præsentation ved Kommissionen
4. Stål
- Ophør af EKSF-traktaten
- status for sagen
- 16. rapport om kontrollen med støtte til stål efter artikel 95 i EKSF-traktaten
- Præsentation ved Kommissionen
5. Skibsbygning
- 5. rapport om situationen indenfor verdens skibsbygning
- Præsentation ved Kommissionen
- (Evt.) Støtte til skibsbygning
- Vedtagelse
6. Bæredygtig udvikling
Status for arbejdet om opfølgning på konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Göteborg
- Information
7. (Evt.) Strategi for den fremtidige politik for kemikalier
- Præsentation ved Kommissionen
8. Meddelelse om bioteknologi
- Status for sagen
Transport/Telekommunikation den 15. - 16. oktober 2001
Søtransport:
8. Erika II – etablering af et europæisk agentur for søsikkerhed
- Orienterende debat
9. Erika II – etablering af et fællesskabssystem til overvågning af søfart
- Fælles holdning
Transport/Telekommunikation den 6.-7. december 2001
Søtransport:
8. Erika II – etablering af et europæisk agentur for søsikkerhed
- Fælles holdning
Konferencer/Ministerrådsmøder
- Konference om informationssamfundet
- Brugge, 13.-14. september 2001
- Konference om forbrugerbeskyttelse
- Bruxelles, 4-5-6. oktober 2001
- Konference om konkurrencepolitik
- Antwerpen, 11-12. oktober 2001
- Konference om finansiering af SMV’ere
- Grande Aula at Louvain-La-Neuve, 24.-25. oktober 2001
- Uformelt ministerrådsmøde (Industri). Fokus på metode til implementering og opfølgning af Stockholm-konklusioner vedr. reduktion og reorientering af den fremtidige statsstøtte.
- Genval, 26. oktober 2001
- Konference om forbrugerkredit
- Charleroi, 13.-14. november 2001
- Konference om EF-patent
- Liege, 29. november 2001
- Ministerådsmøde (Industri)
- Bruxelles, 5. december 2001
Herudover evt. et ekstraordinært ministerrådsmøde (Industri) vedr. skibsbygning – før rådsmødet (Industri) den 5. december 2001.
**************