Kopi AMU: svar på spm. 78 om redegørelse for virkninger af EU's retsakter på arbejdsmarkeds- og socialområdet i perioden 1986
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 1619)
arbejds- og
socialministerråd
(Offentligt)
_____________________________________________
AMU, Alm. del - bilag 399
(Løbenr. 24702)
1) HENSTILLINGER
|
RETSAKT |
RETSGRUNDLAG |
INDHOLD |
VIRKNING |
|
Kommissionens henstilling 90/326/EØF af 22. maj 1990 om vedtagelse af en europæisk liste over erhvervssygdomme. |
TEF artikel 155 (ændret til artikel 211 i Amsterdamtraktaten. |
Listen tjener som "tjekliste" og inspiration til den fortløbende proces med at justere den gældende bekendtgørelse over kriterierne for anerkendelse af erhvervssygdomme. Henstillingen ligger i forlængelse af tidligere henstillinger fra 1992 og 1996. |
Henstillingen må antages ikke at have haft nogen indvirkning på det danske arbejdsmarked, idet den er i overensstemmelse med dansk politik på området. |
|
Rådets henstilling 92/241 af 31. marts 1992 om børnepasning. |
TEF artikel 235 (ændret til artikel 308 i Amsterdamtraktaten). |
Henstilling om gradvis at tage eller fremme initiativer, som giver kvinder og mænd mulighed for at forene deres erhvervsmæssige forpligtelser med det familie- og opdragelsesmæssige ansvar i forbindelse med børnepasning. |
Henstillingen må antages ikke at have haft nogen indvirkning på det danske arbejdsmarked, idet den er i overensstemmelse med dansk politik på området. |
|
Rådets henstilling 92/442/EØF af 27. juli 1992 om overensstemmelse mellem målene og politikken for social tryghed. |
TEF artikel 118 (ændret til artikel 137 i Amsterdamtraktaten). |
Henstilling om dels at føre en generel politik på det sociale område, som er i overensstemmelse med en række nærmere definerede målsætninger (blandt andet at garantere en rimelig levestandard for alle) og dels om tilpasse og udbygge de sociale sikringssystemer for gradvis at nå en række definerede mål. |
Henstillingen må antages ikke at have haft nogen indvirkning på det danske arbejdsmarked, idet den er i overensstemmelse med dansk politik på området. |
|
Rådets henstilling 92/441 af 24. juni 1994 om fælles kriterier i forbindelse med sikring af tilstrækkelige indtægter og ydelser fra socialbeskyttelsesordninger. |
TEF artikel 235 (ændret til artikel 308 i Amsterdamtraktaten). |
Henstilling om dels at føre en generel politik på det sociale område, som er i overensstemmelse med en række nærmere definerede målsætninger (blandt andet at garantere en rimelig levestandard for alle) og dels om tilpasse og udbygge de sociale sikringssystemer for gradvis at nå en række definerede mål. |
Henstillingen må antages ikke at have haft nogen indvirkning på det danske arbejdsmarked, idet den er i overensstemmelse med dansk politik på området. |
2) MINIMUMSDIREKTIVER
|
RETSAKT |
RETSGRUNDLAG |
INDHOLD |
VIRKNING |
|
Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv. |
Artikel 13 i Amsterdamtraktaten. |
Et generelt anti-diskriminationsdirektiv. Direktivet indeholder et forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet på grund af religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering. |
Direktivet er ikke implementeret i dansk ret endnu, men direktivet er et minimumsdirektiv og må derfor ikke medføre forringelse af beskyttelsesniveauet for lønmodtagerne. |
|
Rådets direktiv 97/80/EF af 15. december 1997 om bevisbyrden i
forbindelse med forskelsbehandling på grundlag af køn. |
Protokol 14 og TEF artikel 2, stk. 2. |
Direktivets formål er at forbedre beskyttelsesniveauet i ligebehandlings- og ligelønssager, idet direktivet gennemfører delt bevisbyrde. |
Direktivet er et minimumsdirektiv og må derfor ikke medføre forringelse af beskyttelsesniveauet for lønmodtagerne. |
|
Rådets direktiv 97/81/EF af 15. december 1997 om rammeaftalen vedrørende deltidsarbejde. |
TEF artikel 4, stk. 2 (ændret til artikel 7 i Amsterdamtraktaten). |
Indførte forbud mod forskelsbehandling af deltidsansatte. Gennemført ved kollektive overenskomster, samt en opsamlingslov, der sikrer de lønmodtagere, der ikke er omfattet af en kollektiv overenskomst. |
Direktivet er et minimumsdirektiv og må derfor ikke medføre forringelse af beskyttelsesniveauet for lønmodtagerne. |
|
Rådets direktiv 2000/43/EF af 29. juni 2000 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse. |
Artikel 13 i Amsterdamtraktaten. |
Er et generelt anti-diskriminationsdirektiv, der fastlægger en ramme for bekæmpelse af forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse med henblik på at iværksætte princippet om ligebehandling i medlemsstaterne. Direktivet er endnu ikke implementeret i dansk ret. |
Direktivet er et minimumsdirektiv og må derfor ikke medføre forringelse af beskyttelsesniveauet for lønmodtagerne. |
|
Rådets direktiv 99/70EF af 28. juni 1999 om rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået af EFS, UNICE og CEEP. |
Artikel 139, stk. 2 i Amsterdamtraktaten. |
Direktivet er endnu ikke implementeret i dansk ret. |
Direktivet er et minimumsdirektiv og må derfor ikke medføre forringelse af beskyttelsesniveauet for lønmodtagerne. |
|
Rådets direktiv 91/533/EØF af 14. oktober 1991 om arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for arbejdskontrakten eller ansættelsesforholdet. |
TEF artikel 100 (ændret til artikel 94 i Amsterdamtraktaten). |
Rettighederne i henhold til dette direktiv fandtes ikke før vedtagelsen af direktivet. Direktivet er gennemført dels ved en opsamlingslov, dels ved kollektive overenskomster. |
Direktivet er et minimumsdirektiv og må derfor ikke medføre en forringelse af beskyttelsesniveauet for lønmodtagerne. |
|
Rådets direktiv 2001/23/EF af 12. marts 2001om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overførsel af virksomheder eller bedrifter eller af dele af virksomheder eller bedrifter. |
Artikel 94 i Amsterdamtraktaten. |
Direktivet sikrer lønmodtagerne visse rettigheder i forbindelse med overdragelse af virksomheder. Direktivet fastsætter regler om de rettigheder og pligter erhververen af en virksomhed får i forhold til lønmodtagere, som er ansat i virksomheden på overdragelsestidspunktet. |
Direktivet er et minimumsdirektiv og må derfor ikke medføre forringelse af beskyttelsesniveauet for lønmodtagerne. |
|
Rådets direktiv 92/56/EØF af 24. juni 1992 om ændring af direktiv 75/129/EØF om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger vedrørende kollektive afskedigelser. |
TEF artikel 100 (ændret til artikel 94 i Amsterdamtraktaten). |
Det oprindelige direktiv fra 1975 blev i 1977 gennemført som kapitel 5a i den dagældende lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring mv. Gennemførelsen af ændringsdirektivet nødvendiggjorde en revision af de danske varslingsregler således, at varsling af Arbejdsformidlingen i forbindelse med kollektive afskedigelser kom til at omfatte flere typer af afskedigelser. |
Direktivet er et minimumsdirektiv. Direktivet er gennemført ved lov nr. 414 af 1. juni 1994 om varsling mv. i forbindelse med afskedigelser af større omfang, som ændret ved lov nr. 184 af 12. marts 1997 - ændringsloven er dog uden betydning i denne sammenhæng. Efter en samlet vurdering må det lægges til grund, at ændringsdirektivet fra 1992 har hævet standarderne på det danske arbejdsmarked. |
|
Direktiv 83/477/EØF af 19. september 1983 om beskyttelse af arbejdstagere mod farerne ved under arbejdet at være udsat for asbest med senere ændringer. |
TEF artikel 100 (ændret til artikel 94 i Amsterdamtraktaten). |
Direktivet er implementeret ved bekendtgørelse om asbest. |
Direktivet skønnes at have hævet arbejdsmiljøniveauet på det danske arbejdsmarked. |
|
Direktiv 86/188/EØF af 12. maj 1986 om beskyttelse af arbejdstagere mod risici ved at være udsat for støj under arbejdet. |
TEF artikel 100 (ændret til artikel 94 i Amsterdamtraktaten). |
Direktivet er implementeret ved bekendtgørelse om støjgrænser på arbejdspladsen. |
Direktivet har ikke haft nogen indvirkning på arbejdsmiljøniveauet det danske arbejdsmarked. |
|
Direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet. |
TEF artikel 118A (ændret til artikel 137, stk. 2 i Amsterdamtraktaten). |
Direktivet er implementeret ved arbejdsmiljøloven bekendtgørelse om arbejdets udførelse og bekendtgørelse om virksomhedernes sikkerheds og sundhedsarbejde. |
Direktivet har ikke haft nogen indvirkning på arbejdsmiljøniveauet på det danske arbejdsmarked, for så vidt angår almindelige krav til arbejdets udførelse og regler om sikkerhedsarbejdets organisering. For så vidt angår arbejdspladsvurderinger, skærpes kravene med direktivet, idet direktivet stiller et krav om skriftlighed. Vedrørende arbejdsgiverens forpligtelser til oplæring og instruktion af arbejdstagerne er de danske regler blevet præciseret som følge af direktivet. De danske regler er desuden blevet klarere, for så vidt angår den ansattes ret til at forlade arbejdspladsen i tilfælde af alvorlig og umiddelbar fare, som ikke kan undgås. |
|
Direktiv 89/654/EØF af 30. november 1989 om minimumsforskrif-ter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdsstedet. |
TEF artikel 118A (ændret til artikel 137, stk. 2 i Amsterdamtraktaten). |
Direktivet er implementeret ved arbejdsmiljøloven, bekendtgørelse om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, bekendtgørelse om sikkerhedsskiltning og anden form for signalgivning, bekendtgørelse om elevatorer, hejseværk, rulletrapper o.l., bekendtgørelse om brug af personlige værnemidler, bekendtgørelse om arbejdets udførelse, bekendtgørelse om indretning af tekniske hjælpemidler, bekendtgørelse om anvendelse af tekn iske hjælpemidler, lov om civil beredskab samt lov om elektriske stærkstrømsanlæg. |
Direktivet skønnes at have hævet arbejdsmiljøniveauet på det danske arbejdsmarked. |
|
Direktiv 89/655/EØF af 30. november 1989 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagerens brug af arbejdsudstyr under arbejdet med senere ændringer. |
TEF artikel 118A (ændret til artikel 137, stk. 2 i Amsterdamtraktaten). |
Direktivet er implementeret ved arbejdsmiljøloven, bekendtgørelse om anvendelse af tekniske hjælpemidler, bekendtgørelse om indretning af tekniske hjælpemidler, bekendtgørelse om arbejdets udførelse, bekendtgørelse om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde samt bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning. |
Direktivet skønnes at have hævet arbejdsmiljøniveauet på det danske arbejdsmarked. |
|
Direktiv 89/656/EØF af 30. november 1989 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagerens brug af personlige værnemidler under arbejdet. |
TEF artikel 118A (ændret til artikel 137, stk. 2 i Amsterdamtraktaten). |
Direktivet er implementeret ved bekendtgørelse om brug af personlige værnemidler. |
Det skønnes, at direktivet har hævet arbejdsmiljøniveauet på det danske arbejdsmarked. |
|
Direktiv 90/270/EØF af 29. maj 1990 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejde ved skærmterminaler. |
TEF artikel 118A (ændret til artikel 137, stk. 2 i Amsterdamtraktaten). |
Implementeret ved bekendtgørelse om arbejde ved skærmterminaler. |
Det skønnes, at direktivet har hævet arbejdsmiljøniveauet på arbejdsmarkedet, da der tidligere ikke har været særlig regulering i Danmark af arbejde ved skærmterminaler. |
|
Direktiv 90/269/EØF af 29. maj 1990 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med manuel håndtering af byrder, som kan medføre risiko for især ryg- og lændeskader hos arbejdstagerne. |
TEF artikel 118A (ændret til artikel 137, stk. 2 i Amsterdamtraktaten). |
Implementeret ved bekendtgørelse om manuel håndtering. |
Direktivet skønnes at have hævet arbejdsmiljøniveauet på det danske arbejdsmarked. |
|
Direktiv 90/394/EØF af 28. juni 1990 om arbejde med kræftfremkaldende stoffer med senere ændringer. |
TEF artikel 118A (ændret til artikel 137, stk. 2 i Amsterdamtraktaten). |
Direktivet er implementeret ved bekendtgørelse om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer. |
Direktivet skønnes at have hævet arbejdsmiljøniveauet på det danske arbejdsmarked. De senere ændringer har og vil betyde et højere beskyttelsesniveau i den danske lovgivning, idet en række stoffer bliver specielt reguleret fx med forhåndsgodkendelse, særlig anmeldelse, specielle sikkerhedsforanstaltninger, uddannelse og forbud. |
|
Direktiv 90/679/EØF af 26. november 1990 om arbejde med biologiske agenser med senere ændringer. |
TEF artikel 118A (ændret til artikel 137, stk. 2 i Amsterdamtraktaten). |
Implementeret ved bekendtgørelse om biologiske agenser og arbejdsmiljø. |
Direktivet skønnes at have hævet arbejdsmiljøniveauet på det danske arbejdsmarked. Ændringerne har indplaceret flere biologiske agenser på direktivets liste og har således hævet arbejdsmiljøniveauet. |
|
Direktiv 91/383/EØF af 25. juni 1991om supplering af foranstaltningerne til forbedring af sikkerheden og sundheden på arbejdsstedet for arbejdstagere, der har et tidsbegrænses ansættelsesforhold eller et vikar-ansættelsesforhold. |
TEF artikel 118A (ændret til artikel 137, stk. 2 i Amsterdamtraktaten). |
Implementeret ved bekendtgørelse om arbejdets udførelse. |
Direktivet skønnes at have hævet arbejdsmiljøniveauet på det danske arbejdsmarked, da der ikke tidligere har været særskilt regulering på dette område. |
|
Direktiv 77/576 af 25. juli 1977 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser vedrørende sikkerhedsskiltning på arbejdspladsen med senere ændringer. Seneste ændring er vedtaget den 24. juni 1992. |
TEF artikel 118A (ændret til artikel 137, stk. 2 i Amsterdamtraktaten). |
Direktivet er implementeret ved bekendtgørelse om sikkerhedsskiltning og anden form for signalgivning. |
Direktivet har hævet arbejdsmiljøniveauet på det danske arbejdsmarked hvad angår lyd- og lyssignaler. |
|
Direktiv 92/85/EØF af 19. oktober 1992 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af sikkerheden og sundheden under arbejdet for arbejdstagere, som er gravide, som lige har født, eller som ammer. |
TEF artikel 118A (ændret til artikel 137, stk. 2 i Amsterdamtraktaten). |
Direktivet er implementeret ved bekendtgørelse om arbejdets udførelse. |
Direktivet skønnes at have hævet arbejdsmiljøniveauet på det danske arbejdsmarked, da der ikke tidlige har været særskilt regulering på dette område. |
|
Direktivet 92/91/EØF af 19. oktober 1992 om minimumsforskrifter for forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed i den boringsrelaterede udvindingsindustri. |
TEF artikel 118A (ændret til artikel 137, stk. 2 i Amsterdamtraktaten). |
Direktivet er implementeret ved bekendtgørelse om arbejde med udvinding af mineralske materialer. |
Direktivet skønnes ikke at have haft nogen indvirkning på arbejdsmiljøniveauet på det danske arbejdsmarked. |
|
Direktiv 92/57/EØF af 31. december 1992 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed på midlertidige eller mobile byggepladser. |
TEF artikel 118A (ændret til artikel 137, stk. 2 i Amsterdamtraktaten). |
Direktivet er implementeret ved bekendtgørelse om byggepladser og lignende arbejdssteders indretning, bekendtgørelse om projekterendes og rådgiveres pligter mv. efter lov om arbejdsmiljø samt bekendtgørelse om bygherrers pligter. |
Direktivet skønnes at have hævet arbejdsmiljøniveauet på det danske arbejdsmarked. |
|
Direktiv 92/104/EØF af 3. december 1992 om minimumsforskrifter vedrørende forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed i udvindingsindustrien over eller under jorden. |
TEF artikel 118A (ændret til artikel 137, stk. 2 i Amsterdamtraktaten). |
Direktivet er implementeret ved bekendtgørelse om arbejde med udvinding af mineralske materialer. |
Direktivet skønnes ikke at have haft nogen indvirkning på arbejdsmiljøniveauet på det danske arbejdsmarked. |
|
Direktiv 93/104/EØF af 23. november 1993 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden med senere ændringer. |
TEF artikel 118A (ændret til artikel 137, stk. 2 i Amsterdamtraktaten). |
Direktivet er implementeret ved bekendtgørelse om hvileperiode og fridøgn samt ved kollektive overenskomster. |
Direktivet skønnes at have hævet arbejdsmiljøniveauet på det danske arbejdsmarked. |
|
Direktiv 94/33/EØF af 22. juni 1994 om børn og unges arbejde. |
TEF artikel 118A (ændret til artikel 137, stk. 2 i Amsterdamtraktaten). |
Direktivet er implementeret ved arbejdsmiljøloven samt bekendtgørelse om unges arbejde. |
Direktivet betød et højere beskyttelsesniveau, bl.a. blev minimumsalderen for hvornår et barn kan udføre lettere hjælpearbejde hævet fra 10 til 13 år. |
|
Direktiv 98/24/EØF af 7. april 1998 om arbejde med kemiske agenser. |
TEF artikel 118A (ændret til artikel 137, stk. 2 i Amsterdamtraktaten). |
Direktivet er implementeret ved bekendtgørelse om arbejde med stoffer og materialer (kemiske agenser). |
Direktivet foreskriver bl.a. særlig detaljeret arbejdspladsvurdering, substitution m.v. Direktivet giver anledning til, at beskyttelsesniveauet som minimum kommer til at svare til det nuværende danske niveau på området. Således har direktivet ikke haft nogen indvirkning på arbejdsmiljøniveauet på det danske arbejdsmarked. |
|
Direktiv 1999/92 af 16 september 1999 om arbejde i eksplosionsfarlige omgivelser. |
TEF artikel 118A (ændret til artikel 137 stk 2 i Amsterdamtraktaten). |
Direktivet skal være implementere i dansk ret inden den 30. juni 2003. |
Direktivet angiver et mere detaljeret og formentlig højere beskyttelsesniveau vedrørende arbejde i eksplosionsfarlige omgivelser, end der er i den danske lovgivning. |
|
Direktiv 2000/39 af 8. juni 2000 om første liste over vejledende grænseværdier for erhvervsmæssig eksponering til gennemførsel af direktiv 98/24 om arbejde med kemiske agenser. |
TEF artikel 118A (ændret til artikel 138 i Amsterdamtraktaten). |
Direktivet skal være implementeret i dansk ret inden den 31. december 2001. |
Direktivet får sandsynligvis ingen indvirkning på arbejdsmiljøniveauet på det danske arbejdsmarked. |
|
Direktiv 90/219 af 23. april 1990 om indesluttet anvendelse af genetisk modificerede mikroorganismer. |
TEF artikel 130 S (ændret til artikel 175 i Amsterdamtraktaten). |
Direktivet er implementeret ved bekendtgørelse om genteknologi og arbejdsmiljø. |
Direktivet skønnes at have hævet arbejdsmiljøniveauet på det danske arbejdsmarked. |
|
Direktiv 82/501/EØF om risikoen for større uheld i forbindelse med en række industrielle aktiviteter med senere ændringer. Seneste ændring er vedtaget den 9. december 1996. |
TEF artikel 130 S (ændret til artikel 175 i Amsterdamtraktaten). |
Direktivet er implementeret ved bekendtgørelse om kontrol med arbejdsmiljøet ved risiko for større uheld med farlige stoffer. |
Direktivet skønnes at være med til at hæve på det danske arbejdsmarked. |
3) TOTALHARMONISERING
|
Direktiv 74/151/EØF om medlemsstaternes lovgivning vedrørende visse dele og specifikationer for landbrugs- og skovbrugshjultraktorer med senere ændringer. Seneste tilpasning er vedtaget den 3. juni 1998. |
TEF artikel 100A (ændret til artikel 95 i Amsterdamtraktaten). |
Direktivet er implementeret ved bekendtgørelse om EF-direktiver om landbrugs- og skovbrugshjultraktorer. |
Ændringerne har hævet arbejdsmiljøniveauet på det danske arbejdsmarked. |
|
Direktiv 76/763/EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om passagersæder for landbrugs eller skovbrugshjultraktorer med senere ændringer. Seneste tilpasning er vedtaget den 18. november 1999. |
TEF artikel 100A (ændret til artikel 95 i Amsterdamtraktaten). |
Direktivet er implementeret ved bekendtgørelse om EF-direktiver om landbrugs- og skovbrugshjultraktorer. |
Ændringerne har hævet arbejdsmiljøniveauet på det danske arbejdsmarked. |
|
Direktiv 77/311/EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om støjniveauet i ørehøjde for førere af landbrugs- og skovbrugshjultraktorer med senere ændringer. Seneste tilpasning er vedtaget den 23. september 1998. |
TEF artikel 100A (ændret til artikel 95 i Amsterdamtraktaten). |
Direktivet er implementeret ved bekendtgørelse om EF-direktiver om landbrugs- og skovbrugshjultraktorer. |
Ændringerne har ikke haft nogen indvirkning på arbejdsmiljøniveauet på det danske arbejdsmarked. |
|
Direktiv 77/536/EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om førerværn på landbrugs- og skovbrugshjultraktorer med senere ændringer. Seneste tilpasning er vedtaget den 30. juli 2000. |
TEF artikel 100A (ændret til artikel 95 i Amsterdamtraktaten). |
Direktivet er implementeret ved bekendtgørelse om EF-direktiver om landbrugs- og skovbrugshjultraktorer. |
Ændringerne har ikke haft nogen indvirkning på arbejdsmiljøniveauet på det danske arbejdsmarked. |
|
Direktiv 78/764/EØF om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om førersæde til landbrugs- og skovbrugshjultraktorer med senere ændringer. Seneste tilpasning er vedtaget den 30. juni 2000. |
TEF artikel 100A (ændret til artikel 95 i Amsterdamtraktaten). |
Direktivet er implementeret ved bekendtgørelse om EF-direktiver om landbrugs- og skovbrugshjultraktorer. |
Ændringerne har hævet arbejdsmiljøniveauet på det danske arbejdsmarked. |
|
Direktiv 79/622/EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om førerværn på landbrugs- og skovbrugshjultraktorer (statisk afprøvning) med senere ændringer. Seneste tilpasning er vedtaget den 30. juni 2000. |
TEF artikel 100A (ændret til artikel 95 i Amsterdamtraktaten). |
Direktivet er implementeret ved bekendtgørelse om EF-direktiver om landbrugs- og skovbrugshjultraktorer. |
Ændringerne har ikke haft nogen indvirkning på arbejdsmiljøniveauet på det danske arbejdsmarked. |
|
Direktiv 80/720/EØF om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om betjeningsplads og adgangsforhold til førerplads samt om døre og vinduer i førerhuse på landbrugs- og skovbrugshjultraktorer med senere ændringer. Seneste tilpasning er vedtaget den 23. september 1998. |
TEF artikel 100A (ændret til artikel 95 i Amsterdamtraktaten). |
Direktivet er implementeret ved bekendtgørelse om EF-direktiver om landbrugs- og skovbrugshjultraktorer. |
Ændringerne har ikke haft nogen indvirkning på arbejdsmiljøniveauet på det danske arbejdsmarked. |
|
Direktiv 86/297/EØF af 26. maj 1986 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om kraftudtag på landbrugs- og skovbrugshjultraktorer og skærme dertil med senere ændringer. |
TEF artikel 100A (ændret til artikel 95 i Amsterdamtraktaten). |
Direktivet er implementeret ved bekendtgørelse om EF-direktiver om landbrugs- og skovbrugshjultraktorer. |
Direktivet har ikke haft nogen indvirkning på arbejdsmiljøniveauet på det danske arbejdsmarked. |
|
Direktiv 86/298/EØF af 26. maj 1986om bagtil monterede styrtsikre førerværn på smalsporede landbrugs- og skovbrugshjultraktorer, som senest ændret ved direktiv 2000/19/EF. |
TEF artikel 100A (ændret til artikel 95 i Amsterdamtraktaten). |
Implementeret ved bekendtgørelse om EF-direktiver om landbrugs- og skovbrugshjultraktorer. |
Direktivet har ikke haft nogen indvirkning på arbejdsmiljøniveauet på det danske arbejdsmarked. |
|
Direktiv 86/415/EØF af 24. juli 1986 om montering, placering, virkemåde og identifikation af betjeningsanordninger for landbrugs- og skovbrugshjultraktorer, med senere ændringer, som senest ændret ved direktiv 97/54/EF. |
TEF artikel 100A (ændret til artikel 95 i Amsterdamtraktaten). |
Implementeret ved bekendtgørelse om EF-direktiver om landbrugs- og skovbrugshjultraktorer. |
Direktivet har hævet arbejdsmiljøniveauet på det danske arbejdsmarked. |
|
Direktiv 87/402/EØF af 25. juni 1987 om styrtsikre frontmonterede førerværn på smalsporede landbrugs- og skovbrugshjultraktorer, som senest ændret ved direktiv 2000/22/EF. |
TEF artikel 100A (ændret til artikel 95 i Amsterdamtraktaten). |
Implementeret ved bekendtgørelse om EF-direktiver om landbrugs- og skovbrugshjultraktorer. |
Direktivet har ikke haft nogen indvirkning på arbejdsmiljøniveauet på det danske arbejdsmarked. |
|
Direktiv 89/392 af 14. juni 1989 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om maskiner med senere ændringer. |
TEF artikel 100A (ændret til artikel 95 i Amsterdamtraktaten). |
Direktivet er implementeret ved bekendtgørelse om indretning af tekniske hjælpemidler. |
Direktivet skønnes at have hævet arbejdsmiljøniveauet på det danske arbejdsmarked for så vidt angår administrativ retshåndhævelse over for leverandører m.fl. i forbindelse med markedsføringen af maskiner. Herudover har direktivet ikke haft nogen indvirkning på de danske standarder. |
|
Direktiv 94/9 af 24. marts 1994 om udstyr i eksplosionsfarlige omgivelser. |
TEF artikel 100A (ændret til artikel 95 i Amsterdamtraktaten). |
Direktivet er implementeret ved bekendtgørelse om tekniske hjælpemidler til anvendelse i eksplosionsfarlig atmosfære. |
Direktivet angiver et mere detaljeret og højere beskyttelsesniveau vedrørende udstyr i eksplosionsfarlige omgivelser, end der var i den danske lovgivning. |
|
Direktiv 95/16/EF af 9. juni 1995 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om elevatorer. |
TEF artikel 100A (ændret til artikel 95 i Amsterdamtraktaten). |
Direktivet er implementeret ved bekendtgørelse om indretning af elevatorer. |
Direktivet har ikke haft nogen indvirkning på arbejdsmiljøniveauet på det danske arbejdsmarked. |
|
Direktiv 2000/9/EØF om tovbaneanlæg til personbefordring. Direktivet blev vedtaget den 20. marts 2000. |
TEF artikel 100A (ændret til artikel 95 i Amsterdamtraktaten). |
Direktivet skal være implementeret i dansk ret inden den 3. maj 2002. |
Det forventes ikke, at direktivet vil have nogen indvirkning på arbejdsmiljøniveauet på det danske arbejdsmarked. |
|
Direktiv 89/686/EØF af 21. december 1989 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger om personlige værnemidler med senere ændringer. |
TEF artikel 100A (ændret til artikel 95 i Amsterdamtraktaten). |
Direktivet er implementeret ved bekendtgørelse om sikkerhedskrav m.v. til personlige værnemidler. |
Direktivet skønnes at have hævet arbejdsmiljøniveauet på det danske arbejdsmarked for så vidt angår administrativ retshåndhævelse over for leverandører m.fl. i forbindelse med markedsføringen af maskiner. Herudover har direktivet ikke haft nogen indvirkning på de danske standarder. |
|
Direktiv 75/234/EØF om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om aerosoler med senere ændringer. Seneste ændring er vedtaget den 6. januar 1994. |
TEF artikel 100A (ændret til artikel 95 i Amsterdamtraktaten). |
Direktivet er implementeret ved bekendtgørelse om aerosoler. |
Ændringerne har ikke haft nogen indvirkning på arbejdsmiljøniveauet på det danske arbejdsmarked. |
|
Direktiv 76/767/EØF af 27. juli 1976 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om fælles bestemmelser for trykbeholdere og kontrolmetoder for disse med senere ændringer. Seneste tilpasning er vedtaget den 21. december 1998. |
TEF artikel 100A (ændret til artikel 95 i Amsterdamtraktaten). |
Direktivet er implementeret ved bekendtgørelse om visse EF-direktiver om trykbeholdere. |
Ændringerne har ikke haft nogen indvirkning på arbejdsmiljøniveauet på det danske arbejdsmarked. |
|
Direktiv 87/404/EØF af 25. juni 1987 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om simple trykbeholdere med senere ændringer. |
TEF artikel 100A (ændret til artikel 95 i Amsterdamtraktaten). |
Direktivet er implementeret ved bekendtgørelse om simple trykbeholdere. |
Direktivet/ændringer-ne har ikke haft nogen indvirkning på arbejdsmiljøniveauet på det danske arbejdsmarked. |
|
Direktiv 97/23 af 29. maj 1997 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om trykbærende udstyr. |
TEF artikel 100A (ændret til artikel 95 i Amsterdamtraktaten). |
Direktivet er implementeret ved bekendtgørelse om indretning af trykbærende udstyr. |
Direktivet har ikke haft nogen væsentlig indvirkning på arbejdsmiljøniveauet på det danske arbejdsmarked. |
|
Direktiv 96/29/EURATOM af 13. maj 1996 om fastsættelse af grundlæggende sikkerhedsnormer til beskyttelse af befolkningens og arbejdstagernes sundhed mod de farer, som er forbundet med ioniserende stråling. |
TEF artikel 100A (ændret til artikel 95 i Amsterdamtraktaten). |
Direktivet er implementeret ved Sundhedsstyrelsens regler samt Arbejdstilsynets bekendtgørelse om lægelig kontrol med arbejde med ioniserende stråling. |
Direktivet skønnes at have hævet arbejdsmiljøniveauet på det danske arbejdsmarked. |
|
Direktiv 86/662/EØF om støj fra gravemaskiner med senere ændringer, senest ved. direktiv 95/27/EØF. |
TEF artikel 100A (ændret til artikel 95 i Amsterdamtraktaten). |
Direktivet er implementeret ved bekendtgørelse om begrænsning af støjemissionen fra visse jordarbejdsmaskiner. |
Direktivet skønnes at have hævet arbejdsmiljøniveauet på det danske arbejdsmarked. |
|
Direktiv 87/252/EØF om 1. ændring af direktiv 84/538/EØF om støj fra plæneklippere. Direktiv 88/180/EØF om 2. ændring af direktiv 84/538. Direktiv 88/181/EØF om 3. ændring af direktiv 84/538/EØF. |
TEF artikel 100A (ændret til artikel 95 i Amsterdamtraktaten). |
Direktiverne er implementeret ved Miljøstyrelsens regler. |
Direktiverne skønnes at have hævet arbejdsmiljøniveauet på det danske arbejdsmarked. |
|
Direktiv 87/405/EØF om 1. ændring af direktiv 84/534/EØF om støj fra tårnkraner. |
TEF artikel 100A (ændret til artikel 95 i Amsterdamtraktaten). |
Direktivet er implementeret ved bekendtgørelse om EF-direktiv om tilladeligt lydeffektniveau og lydtryksniveau på førerpladsen for tårnkraner. |
Direktivet skønnes at have hævet arbejdsmiljøniveauet på det danske arbejdsmarked. |
|
Direktiv 2000/14/EF af 8. maj 2000 om støj fra maskiner til udendørs brug. |
Artikel 95 i Amsterdamtraktaten. |
Direktivet skulle være implementeret 3. juli 2001 ved Miljøstyrelsens regler. Direktivet ophæver ovennævnte direktiver om støj pr. 3. januar 2001. |
Direktivet skønnes at have hævet arbejdsmiljøniveauet på det danske arbejdsmarked. |
|
Direktiv 91/155/EØF af 23. november 1990 om sikkerhedsdatablade med senere ændringer. |
TEF artikel 100A (ændret til artikel 95 i Amsterdamtraktaten). |
Direktivet er implementeret ved bekendtgørelse om stoffer og materialer. |
Direktivet skønnes at have hævet arbejdsmiljøniveauet på det danske arbejdsmarked. |
|
Direktiv 1999/36/EF af 29. april 1999 om transportabelt trykbærende udstyr. |
TEF artikel 79 (ændret til artikel 75 i Amsterdamtraktaten). |
Direktivet er implementeret ved bekendtgørelse om transportabelt trykbærende udstyr. |
Direktivet har ikke haft nogen indvirkning på arbejdsmiljøni-veauet på det danske arbejdsmarked. |
4) DIREKTIVER OG FORORDNINGER, DER MEDFØRER YDERLIGERE RETTIGHEDER TIL ARBEJDSTAGERNE PÅ DET SOCIALE SIKRINGSOMRÅDE OG PÅ ARBEJDSMARKEDSOMRÅDET.
|
RETSAKT |
RETSGRUNDLAG |
INDHOLD |
VIRKNING |
|
Rådets direktiv 94/45/EF af 22. september 1994 om indførelse af europæiske samarbejdsudvalg eller en procedure i fællesskabsvirksomheder og fællesskabskoncerner med henblik på at informere og høre arbejdstagerne. Direktiv 97/45/EF udvider det oprindelige direktiv til at omfatte England. |
Protokol 14 og TEF artikel 2, stk. 2.
TEF artikel 100 (ændret til artikel 94 i Amsterdamtraktaten). |
Direktivet giver ret til oprettelse af samarbejdsudvalg med ret til information og høring for ansatte i transnationale virksomheder med over 150 ansatte. Direktivet er implementeret ved lov om Europæiske Samarbejdsudvalg, der i § 3 fastsætter, at reglerne i loven ikke finder anvendelse, når arbejdsmarkedets parter indgår en overenskomst, der stiller lønmodtagerne mindst lige så godt som direktivet. |
Direktivet regulerer transnationale forhold, der ikke tidligere har været reguleret, hvorfor standarden på det danske arbejdsmarked ikke kan siges at blive sænket. |
|
Rådets direktiv 96/71/EF af 16. december 1996 om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser. |
TEF artikel 57, stk. 2 og artikel 66 (ændret til artikel 47 og artikel 55 i Amsterdamtraktaten). |
Direktivet har haft til formål at sikre mod social dumping i forbindelse med arbejdstagernes frie bevægelighed i Den Europæiske Union, og er et såkaldt partielt harmoniserende direktiv. Direktivet fastlægger ikke nogle fælles mindstenormer for beskyttelse af arbejdstagere (fuldstændig harmonisering), men foreskriver derimod, at visse af de mindstenormer, der gælder i de enkelte medlemsstater for egne arbejdstagere, også skal gælde for arbejdstagere fra andre medlemsstater, der allerede er udstationeret på deres territoriale område. |
Direktivet regulerer transnationale forhold, der ikke tidligere har været reguleret, hvorfor standarden på det danske arbejdsmarked ikke kan siges at blive sænket. |
|
Rådets direktiv 98/49/EF af 29. juni 1998 om beskyttelse af supplerende pensionsrettigheder for arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende, der flytter inden for Fællesskabet. |
TEF artikel 51 og artikel 235 (ændret til artikel 42 og artikel 308 i Amsterdamtraktaten). |
Sikrer pensionsrettigheder for arbejdstagere, der flytter inden for fællesskabet. Direktivet har til formål at forbedre vilkårene på pensionsområdet for de arbejdstagere, der bevæger sig rundt i Fællesskabet. |
Direktivet regulerer transnationale forhold, der ikke tidligere har været reguleret, hvorfor standarden på det danske arbejdsmarked ikke kan siges at blive sænket. |
|
Diverse ændringer til: Rådets forordning EØF nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet, samt Rådets forordning nr. 574/72 om gennemførelse heraf. Forordningerne er ændret ved:
|
TEF artikel 51 (ændret til artikel 42 i Amsterdamtraktaten). TEF artikel 235 for selvstændige erhvervsdrivende (ændret til artikel 308 i Amsterdamtraktaten). |
Forordningen koordinerer medlemsstaternes sociale sikringsordninger for arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende, som flytter fra en medlemsstat til en anden medlemsstat. Forordningens anvendelsesområde er udvidet til at omfatte særlige ordninger for tjenestemænd ved forordning nr. 1606/98 af 29. juni 1998. |
Forordningens bestemmelser sætter ikke egentlige standarder for det danske arbejdsmarked, men fastsætter regler for koordinering af medlemsstaternes sociale sikringsordninger. Forordningens bestemmelser har haft en gavnlig indvirkning på mobiliteten, idet vandrende arbejdstagere ikke mister erhvervede rettigheder på området for social sikring i tilfælde af flytning eller udstationering til en anden medlemsstat. For dem, der ønsker at bevæge sig på tværs af medlemsstatsgrænserne, har forordningen hævet standarden på de regulerede områder. |
Arbejdsministerens besvarelse af spørgsmål nr. 78 af 4. juli 2001 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg (Alm. del - bilag 369).
"Ministeren bedes - i oversigtsform - redegøre for virkninger af EU’s retsakter på arbejdsmarkeds- og socialområdet i perioden fra 1986 og frem til i dag, da det ofte påstås, at EU’s direktiver er med til at sænke standarderne på det danske arbejdsmarked, hvor argumentationen er, at et fælles niveau for beskyttelse af den ansatte ofte er lavere end det, som Danmark har. Svaret på spørgsmålet vil kunne belyse og forhå nkt afvise denne påstand."
Svar:
Jeg kan vedrørende ovennævnte problemstilling oplyse følgende:
Som ønsket af Arbejdsmarkedsudvalget indeholder besvarelsen en tabelover-sigt over de relevante EF-retsakter i den ønskede periode med angivelse af retsakternes juridiske grundlag, indhold og virkning.
Ud fra en samlet vurdering kan jeg konkludere, at EF-retsakternes virkning må siges at have hævet standarderne på det danske arbejdsmarked og på det sociale område.
Overordnet kan EU-retsakterne inddeles i fire kategorier:
1) Henstillinger fra Rådet og Kommissionen om den førte politik på området, som i praksis er i overensstemmelse med den allerede eksisterende danske linie,
2) Minimumsdirektiver, der ikke kan medføre en forringelse af beskyttelses-niveauet for lønmodtagerne,
3) Direktiver, der har til formål at fjerne tekniske handelseshindringer. Direktiverne på dette område (indre marked) fastsætter krav til produkters konstruktion m.v. Disse direktiver er totalharmoniseringsdirektiver, hvilket betyder, at der ikke er mulighed for nationale afvigelser i forbindelse med implementeringen.
4) Direktiver og forordninger, der medfører yderligere rettigheder til arbejdstagere på det sociale sikringsområde og arbejdsmarkedsområdet.
For alle fire kategorier af retsakter gælder, at de enten hæver standarderne på det danske arbejdsmarked eller er neutrale i forhold hertil.
I forhold til arbejdsmiljøområdet kan jeg oplyse, at der siden 1986 er vedtaget en lang række direktiver. Det drejer sig om såvel indre markeds direktiver (totalharmonisering) efter artikel 95 (tidligere 100A) som egentlige arbejdsmiljødirektiver (minimumsdirektiver) efter artikel 137, stk. 2 (tidligere artikel 118A).
Flere af direktiverne indeholder mere detaljerede bestemmelser end de tilsvarende danske regler, og på nogle af direktivernes områder har der ikke været en egentlig særregulering i Danmark. Reguleringen på disse områder er sket ved hjælp af arbejdsmiljølovens mere overordnede bestemmelser.
Det er vanskeligt at afgøre, om en mere detaljeret eller specifik regulering giver anledning til at arbejdsmiljøniveauet på det danske arbejdsmarked er blevet hævet.
Jeg har tidligere svaret Arbejdsmarkedsudvalget, at direktiver udstedt i medfør af artikel 100A (artikel 95 i Amsterdamtraktaten) ikke umiddelbart kunne vurderes ud fra deres indvirkning på arbejdsmiljøområdet, da disse direktiver angår tekniske handelshindringer. Efter en fornyet gennemgang af direktiverne i forbindelse med besvarelse af et spørgsmål fra Folketingets Europaudvalg samt dette spørgsmål har Arbejdstilsynet imidlertid foretaget en vu rdering af de enkelte direktiver, hvilket også fremgår af den vedlagte tabeloversigt.
Jeg skal endelig bemærke, at arbejdsmiljøloven kun gælder for arbejde på landjorden, mens EF-direktiverne tillige gælder for luftfart, søfart og havanlæg. På en række områder udvider de den hidtidige danske arbejdsmiljøregulering inden for disse sektorer.