Hjælpemenu

Hovedmenu

Grundnotat om tilsyn med kreditinstitutter, forsikringsselskaber og investeringsselskaber i et finansielt konglomerat

Bilag tilgået Folketingets Europaudvalg

Hent bilaget i PDF-format her

Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Europaudvalget
(Alm. del - bilag 1615)
økonomi- og finansministerråd
(Offentligt)

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

Kontor

1

400.C.2-0

EU-sekr.

22. august 2001

 

 

Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Økonomiministeriets supplerende grundnotat om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om supplerende tilsyn med kreditinstitutter, forsikringsselskaber og investeringsselskaber i et finansielt konglomerat og om ændring af Rådets direktiv 73/239/EØF, 79/267/EØF, 92/49/EØF, 92/96/EØF, 93/6/EØF og 93/22/EØF samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/78/EF og 2000/12/EF, KOM (2001)213.

 

 

Yderligere oplysninger til grundnotat af 2. juli 2001 om Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om supplerende tilsyn med kreditinstitutter, forsikringsselskaber og investeringsselskaber i et finansiel konglomerat og om ændring af Rådets direktiv 73/239/EØF, 79/267/EØF, 92/49/EØF, 92/96/EØF, 93/6/EØF og 93/22/EØF samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/78/EF og 2000/12/EF, KOM (2001)213.

Ovennævnte grundnotat indeholdt ikke oplysninger om høringen over direktivforslaget, idet alle høringssvar ikke var modtaget på daværende tidspunkt.

Følgende myndigheder og organisationer er hørt over direktivforslaget:

Advokatrådet, Amtsrådsforeningen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsministeriet, Centralforeningen for Danske Assurandører, Danmarks Nationalbank, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Handel og Service, Dansk Industri, Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening, Den Danske Børsmæglerforening, Den Danske Fondsmæglerforening, Det Danske Handelskammer, Erhvervsministeriet, Finansministeriet, Finansforbundet, Finansrådet, For brugerrådet, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Registrerede Revisorer, Forsikring & Pension, FTF, Fødevareministeriet, Grønlands Hjemmestyre, Håndsværksrådet, Indenrigsministeriet, InvesteringsForeningsRådet, Kommunernes Landsforening, København Fondsbørs, Landbrugsrådet, LO, Realkreditrådet, Regionale Bankers Forening, Rigsombudsmanden på Færøerne, Sammenslutningen Danske Andelskasser, Skattemin isteriet, Udenrigsministeriet og Værdipapircentralen.

De modtagne høringssvar giver udtryk for en generelt positiv holdning til direktivforslaget, idet der i nogle høringssvar peges på, at udviklingen i de fleste

lande i retning af dannelse af finansielle konglomerater skaber et behov for ensartet regulering af finansielle konglomerater og koncerner.

Der er kun få organisationer, der har konkrete bemærkninger til direktivforslaget.

Bemærkningerne drejer sig navnlig om forslaget om, at finansielle virksomheder årligt skal indberette alle væsentlige koncerninterne transaktioner inden for et finansielt konglomerat.

Endelig har en enkelt organisation bemærkninger til de 4 foreslåede metoder, hvormed beregningen af det supplerende kapitalkrav til et finansielt konglomerat kan ske.

Da direktivforslaget og de foreslåede ændringer i bestående direktiver dækker over komplicerede regler, har flere organisationer dog forbeholdt sig at ville vende tilbage med yderligere konkrete bemærkninger til forslaget i den videre behandling heraf, bl.a. i EF-specialudvalget.

Høringssvarene vedlægges i kopi.