Grundnotat om minimumsstandarder for modtagelse af asylansøgere

Efter udlændingelovens § 42 a, stk. 1, får en udlænding, der opholder sig her i landet og indgiver ansøgning om asyl, udgifterne til underhold dækket af Udlændingestyrelsen, indtil udlændingen meddeles opholdstilladelse, eller udlændingen udrejser eller udsendes. Hvis der meddeles flygtningestatus, opholdstilladelse af humanitære grunde eller opholdstilladelse af ganske særlige grunde, udstrækkes dækningen af udg ifter til underhold til og med udgangen af den første hele måned efter tidspunktet for tilladelsens meddelelse.

I praksis modtager asylansøgere hver anden uge et underholdsbeløb, der dækker udgifter til mad, tøj og lommepenge.

Såfremt en asylansøger har tilstrækkelige midler, kan Udlændingestyrelsen beslutte, at den pågældende ikke skal have sine eller sin husstands udgifter til underhold dækket, jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 4.

Udlændingestyrelsen tilvejebringer og driver indkvarteringsteder for asylansøgere, jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 5. Driften kan ske i samarbejde med Dansk Røde Kors, Beredskabsstyrelsen, kommuner og private organisationer eller selskaber, som er godkendt hertil af Indenrigsministeriet. I Udlændingestyrelsens entreprenørkontrakt med Dansk Røde Kors, der er indgået med hjemmel i udlændingelovens § 42 a, stk. 5, er fastlagt, at en asylansøger i forbindelse med asylansøgningens indgivelse som udgangspunkt indkvarteres på et modtagecenter, hvorfra ansøgeren efter et kort ophold overføres til et opholdscenter. Visse ansøgergrupper, herunder personer i afvisningsposition og personer i særlig hasteprocedure, overflyttes som udgangspunkt ikke til et opholdscenter. Under visse omstændigheder - for eksempel i tilfælde af adfærdsproblemer – kan der ske tilbageførse et opholdscenter til et modtagecenter. Ud over modtagecentre og opholdscentre er der etableret særlige omsorgscentre, der er forbeholdt personer med behov for særlig omsorg og pleje, og børnecentre, der er forbeholdt uledsagede mindreårige asylansøgere. Der er endvidere oprettet en anneksordning, som muliggør indlogering af asylansøgere i mindre enheder og dermed også under mindre institutionsprægede vilkår.

Endelig findes der i forbindelse med modtagecentret i Sandholm en særlig institution for frihedsberøvede asylansøgere, som drives af Kriminalforsorgen.

Dansk Røde Kors har oplyst, at der på de fleste af de centre, som drives af organisationen, er fastsat besøgsregler. Normalt tillades det de indkvarterede at modtage besøg hver dag i perioden 0800 – 2300. I Center Sandholm er der oprettet en egentlig adgangskontrol, hvis opgave blandt andet er at sikre, at personer, som ønsker adgang, rent faktisk er besøgende til indkvarterede på centret. Ifølge Dansk Røde Kors er der end ud fra hensynet til asylansøgernes situation og sikkerhed fastsat den generelle regel for alle centre, som drives af organisationen, at der kun er adgang efter aftale, medmindre man har et egentligt ærinde. Denne regel gør sig tilsvarende gældende for advokater og repræsentanter for UNHCR og relevante NGO’er.

Dansk Røde Kors har oplyst, at personale ansat på modtage- og opholdscentre administreret af Dansk Røde Kors normalt har en uddannelsesmæssig baggrund for den funktion, de udfører på centrene. I forbindelse med ansættelsen deltager personalet endvidere i et obligatorisk grundkursus, ligesom der hvert andet år er landskurser for de enkelte faggrupper (lærere, sygeplejesker, pædagoger mv.).

Dansk Røde Kors har oplyst, at klagesystemet på de centre, der drives af organisationen, er indrettet sådan, at en asylansøger har to muligheder for at klage over forholdene på centrene. Den ene mulighed er at påtale forholdene over for centerledelsen på det enkelte center og med klageadgang til Dansk Røde Kors hovedkontor. Såfremt Dansk Røde Kors ikke kan imødekomme klagen, videresendes denne til Udlændingestyre lsen, der i henhold til udlændingelovens § 42 a, stk. 5, er ansvarlig for tilvejebringelse og drift af indkvarteringssteder for udlændinge. Den anden mulighed er at klage direkte til Udlændingestyrelsen. Udlændingestyrelsens afgørelse kan påklages til Indenrigsministeriet, jf. udlændingelovens § 46, stk. 2.

I henhold til § 9, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 31 af 19. januar 2001 (ydelsesbekendtgørelsen) har enhver, der ikke har bopæl (folkeregisteradresse) her i landet, ret til sygehusbehandling og fødselshjælp m.v. i opholdsamtskommunen i tilfælde af ulykke, pludselig opstået sygdom, fødsel m.v. eller pludselig forværring af en kronisk lidelse. Bestemmelsen indebærer, at opholdsamtskommunerne er forpligtet til at foretage akut beh andling af asylansøgere.

Behandling, der ikke er akut, er omfattet af udlændingeloven, idet det fremgår af bemærkningerne til den tidligere udlændingelovs § 40, jf. betænkning nr. 968 om udlændingelovgivningen fra 1982, at begrebet underhold (nu indeholdt i udlændingelovens § 42 a, stk. 1) også dækker medicin m.v., hvilket efter fast praksis fortolkes som sundhedspleje.

Ifølge Udlændingestyrelsens entreprenørkontrakt med Dansk Røde Kors omfatter de sundhedsydelser, som tilbydes, såvel sundhedsfremme (udlevering af fx tandbørste m.v.) som sygdomsforebyggelse (vacciner m.v.) og behandling. På centrene er der tilknyttet en sygeplejerske, og der kan henvises til læge- og tandlægebehandling. Af kontrakten fremgår videre, at særligt udsatte grupper skal have høj prioritet, specielt b& oslash;rn, torturofre, syge, handicappede og gamle. Til denne personkreds kan der efter en forudgående konkret vurdering tilbydes særlige tiltag for eksempel i form af medicinsk behandling, socialpædagogiske og/eller psykosociale foranstaltninger.

Endelig skal der ifølge kontrakten være et psykologisk/psykiatrisk beredskab, som kan yde akut hjælp i krisesituationer. Personalet i dette beredskab skal have særligt kendskab til behandling af asylansøgere.

For så vidt angår behandling af mindre omfattende karakter kan Dansk Røde Kors henvise asylansøgeren direkte hertil, mens mere omfattende behandling forudsætter, at Udlændingestyrelsen stiller kaution. Behandlingen sker efter en vurdering af, om den skønnes nødvendig, smertelindrende og uopsættelig.

• hvis pågældende ikke medvirker til sagens oplysning,
• udebliver fra en samtale hos Udlændingestyrelsen eller en afhøring hos politiet,
• har udvist voldelig eller truende adfærd over for personer, der udfører opgaver med driften af et indkvarteringssted, eller over for de personer, der i øvrigt opholder sig på indkvarteringsstedet,
• ikke efterkommer et pålæg fra Udlændingestyrelsen om at tage ophold et bestemt sted,
• ikke medvirker til sin egen udsendelse i et tilfælde, hvor politiet efter udlændingelovens § 40, stk. 3, 1 pkt., drager omsorg herfor.

• ikke efterkommer et pålæg fra Udlændingestyrelsen efter udlændingelovens § 42 a, stk. 7, 1. pkt., om at tage ophold et bestemt sted,
• udebliver fra en afhøring hos politiet eller en samtale hos Udlændingestyrelsen,
• gennem voldelig eller truende adfærd over for personer, der udfører opgaver med driften af et indkvarteringssted, lægger hindringer i vejen for udførelsen af disse personers hverv.

• asylansøgeren udebliver fra en afhøring med Udlændingestyrelsen eller politiet, hvortil den pågældende er indkaldt,
• asylansøgeren har udvist voldelig eller truende adfærd over for personer, der udfører opgaver med driften af et indkvarteringssted for asylansøgere, eller over for de personer, der i øvrigt opholder sig på indkvarteringsstedet,
• asylansøgeren ikke efterkommer Udlændingestyrelsens bestemmelse om at tage ophold efter Udlændingestyrelsens nærmere bestemmelse,
• asylansøgeren ikke efterkommer politiets bestemmelse om en i udlændingelovens § 34, nævnt foranstaltning (meldepligt m.v.),
• asylansøgeren tilsidesætter et pålæg om at udføre nødvendige opgaver i forbindelse med driften af indkvarteringsstedet,
• asylansøgeren er efterlyst af politiet med henblik på forkyndelse, udrejsekontrol eller udsendelse, eller
• politiet drager omsorg for asylansøgerens udrejse, og pågældende ikke medvirker hertil.

Ifølge udlændingelovens § 42 a, stk. 9, skal Udlændingestyrelsen, medmindre særlige grunde taler derimod, bestemme, at en udlænding, der indgiver ansøgning om asyl ved eller efter indrejsen og ikke medvirker til sagens oplysning, ikke skal have dækket sine udgifter til underhold bortset fra kost, logi og sundhedsmæssige ydelser.

Udlændingestyrelsens beslutninger ifølge § 42 a, stk. 8 og 9, kan påklages til Indenrigsministeriet, jf. udlændingelovens § 46, stk. 2.

Endelig er der ved lov nr. 458 af 7. juni 2001, med virkning fra 1. august 2001 skabt hjemmel til at frihedsberøve kriminelle asylansøgere og asylansøgere, der lægger væsentlige hindringer i vejen for asylsagens oplysning, under asylsagens behandling. For kriminelle asylansøgeres vedkommende forudsætter frihedsberøvelse, at pågældende er administrativt udvist efter udlændingelovens § 25 a, stk. 1, nr. 1. Frihedsber&osl ash;velse som følge af, at en ansøger lægger hindringer i vejen for asylsagens oplysning kan ske, hvis de i § 34 nævnte foranstaltninger ikke er tilstrækkelige til at sikre en effektiv behandling af asylansøgningen og udsendelse af landet, på grund af gentagne udeblivelser uden rimelig grund fra afhøringer hos politiet eller Udlændingestyrelsen, manglende oplysning om identitet, nationalitet eller rejserute eller tilsløring eller afgivelse af falske oplysninger om disse forhold, eller at ansøgeren på anden lignende måde ikke medvirker til sagens oplysning. Herudover er der i udlændingelovens § 35, stk. 2, skabt hjemmel til varetægtsfængsling af asylansøgere, som er udvist ved endelig dom efter udlændingelovens §§ 22 – 24 med henblik på at sikre en effektiv fuldbyrdelse af bestemmelsen om udvisning.

Indenrigsministeriet overvejer for tiden retningslinjerne for behandlingen af sager vedrørende mindreårige uledsagede asylansøgere.

Med henblik på at sikre ensartede modtagelsesforhold har Dansk Røde Kors udarbejdet et sæt minimumsstandarder vedrørende faciliteterne på de centre, der administreres af Dansk Røde Kors.

Almindelige bestemmelser

Dansk Røde Kors har bemærket, at en afgørelse af, om et barn må betragtes som uledsaget, eller om en eventuel ledsager kan anses for at være trådt i forældres sted, bør ske ud fra en konkret vurdering af de personlige forhold, herunder alder, familieforholdet og barnets tilknytning til ledsageren.

Dansk Røde Kors har under henvisning til artikel 3 bemærket, at man bør være særdeles varsom med at foretage sondringer mellem EU-borgere og ikke EU-borgere, idet sådanne sondringer kan være medvirkende til at underminere principperne bag Genéve-konventionen.

Almindelige bestemmelser om modtagelsesforhold

I relation til artikel 9 tilråder Dansk Røde Kors, at information om muligheden for at eftersøge forsvundne familiemedlemmer udtrykkeligt bør fremgå af artiklen.