Hjælpemenu

Hovedmenu

Grundnotat om minimumsstandarder for modtagelse af asylansøgere

Bilag tilgået Folketingets Europaudvalg

Hent bilaget i PDF-format her

Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Europaudvalget
(Alm. del - bilag 1608)
retlige og indre anliggender ministerråd
(Offentligt)

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

Kontor

1

400.C.2-0

EU-sekr.

14. august 2001

 

 

Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Indenrigsministeriets grundnotat om Kommissionens forslag til Rådets direktiv (EF) om fastsættelse af minimumsstandarder for modtagelse af asylansøgere i medlemsstaterne, KOM (2001) 181 endelig samt høringssvar fra Det Danske Center for Menneskerettigheder, Dansk Røde Kors og Dansk Flygtningehjælp.

 

 

 

Indenrigsministeriet Dato: 1. august 2001

Kontor: Internationalt kontor

J. nr.: 2001/7360-375

 

 

 

Grundnotat om Kommissionens forslag til Rådets direktiv (EF) om fastsættelse af minimumsstandarder for modtagelse af asylansøgere i medlemsstaterne (KOM (2001) 181 endelig).

    1. Resume
    2. Kommissionen fremsatte den 18. maj 2001 officielt forslag til Rådets direktiv om fastsættelse af minimumsstandarder for modtagelse af asylansøgere i medlemsstaterne. Rådet modtog direktivforslaget den 18. maj 2001.

      På rådsmødet (retlige og indre anliggender samt civilbeskyttelse) den 30. november – 1. december 2000 blev Rådets konklusioner om modtagelsesforhold for asylansøgere vedtaget. Konklusionerne har dannet udgangspunkt for direktivforslaget.

      Direktivforslaget indeholder bestemmelser vedrørende de modtagelsesforhold, som skal gælde under alle faser i asylproceduren, herunder bestemmelser vedrørende retten til at færdes frit, indkvartering og underhold.

      Kommissionens direktivforslag er fremsat med hjemmel i TEF, afsnit IV, artikel 63, nr. 1, litra b. Direktivforslaget skal i henhold til TEF, artikel 67, stk. 1, vedtages af Rådet med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet.

      Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-traktaten, og ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for eller finder anvendelse i Danmark.

    3. Direktivforslagets indhold

Formålet med direktivforslaget er ifølge forslagets artikel 1 at indføre minimumsstandarder for modtagelse af asylansøgere i medlemsstaterne.

Det fremgår af Kommissionens begrundelse for forslaget, at Kommissionen med direktivforslaget sigter mod følgende mål:

    • Gennemførelse af traktatens artikel 63, nr. 1, litra b), Wien-handlingsplanens afsnit 36, litra b), punkt v), konklusion 14 fra Det Europæiske Råd i Tammerfors og anden del af afsnittet om en retfærdig og effektiv asylprocedure i den resultattavle, der blev forelagt for Rådet og Parlamentet i marts 2000.
    • Fastsættelse af minimumsstandarder for modtagelsesforholdene for asylansøgere i EU, der normalt er nok til at sikre dem en værdig levestandard.
    • Fastlæggelse af modtagelsesforholdene for asylansøgere i de forskellige faser af asylproceduren og inden for de forskellige proceduretyper samt modtagelsesforholdene for grupper med særlige behov, herunder mindreårige, og de tilfælde, hvor der kan ske indskrænkning, inddragelse og påklage.
    • Beskrivelse af, hvordan de nationale modtagelsessystemer kan gøres mere effektive.
    • Begrænsning af sekundære bevægelser blandt asylansøgere, som kun skyldes forskelle i reglerne for modtagelsesforhold.
    • Sikring af, at asylansøgerne får sammenlignelige levevilkår i alle medlemsstaterne, da de ifølge Dublin-konventionen ikke har ret til at vælge, hvilken medlemsstat der skal behandle deres ansøgning.

Forslaget er inddelt i syv kapitler, som omtales i det følgende.

2.2 Almindelige bestemmelser (kapitel I)

Anvendelsesområde/personkreds

En asylansøgning defineres som en ansøgning indgivet af en tredjelandsstatsborger eller statsløs person, der ansøger om asyl i medfør af artikel 1 A i Genève-konventionen, jf. direktivforslagets artikel 2, litra b.

Ifølge direktivforslagets artikel 3, stk. 1, 1 led, finder direktivet anvendelse på alle tredjelandsstatsborgere og statsløse personer, der indgiver en asylansøgning ved en medlemsstats grænse eller på dennes område, samt på deres ledsagende familiemedlemmer.

Direktivforslaget finder ligeledes anvendelse, når behandlingen af en asylansøgning finder sted som led i en procedure til afgørelse af, om ansøgeren har ret til lovligt at rejse ind på en medlemsstats område, jf. direktivforslagets artikel 3, stk. 1, 2. led.

2.3 Almindelige bestemmelser om modtagelsesforhold (kapitel II)

Kapitel II indeholder almindelige bestemmelser vedrørende modtagelsesforhold, herunder:

    • Information: Asylansøgerne skal ved ankomsten til medlemsstaten skriftligt og så vidt muligt på et sprog, ansøgerne forstår, modtage information om deres rettigheder og forpligtelser, ligesom de skal informeres om adgangen til at kontakte personer og organisationer, der kan yde dem støtte, herunder juridisk assistance, jf. direktivforslagets artikel 5.
    • Opholdsdokument: Asylansøgerne skal modtage et dokument, der bekræfter deres status som asylansøger samt, såfremt de har bevægelsesfrihed i hele eller dele af medlemsstaten, at de opholder sig lovligt på medlemsstatens område, jf. direktivforslagets artikel 6.
    • Fri bevægelighed: Asylansøgerne skal meddeles en individuel ret til at færdes frit inden for medlemsstatens område eller en specifik del af denne, jf. artikel 7, stk. 1. Bevægelsesfriheden kan kun begrænses til en specifik del af en medlemsstats territorium, såfremt dette er nødvendigt for direktivets implementering eller for at gøre det muligt at behandle asylansøgningerne hurtigt, jf. artikel 7, stk. 3. Asylans&o slash;gere må ikke frihedsberøves, blot fordi den pågældendes asylansøgning skal behandles. Frihedsberøvelse kan ske i overensstemmelse med reglerne herfor i (det endnu ikke vedtagne) direktiv om asylprocedurer, jf. artikel 7, stk. 2. En beslutning om begrænsning af en asylansøgers bevægelsesfrihed skal kunne indbringes for en domstol, jf. direktivforslagets artikel 7, stk. 5.
    • Familiens enhed: Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at bevare familiens enhed, således at familiemedlemmer indkvarteres sammen, såfremt de måtte ønske dette, jf. direktivforslagets artikel 9.
    • Undervisning: Mindreårige asylansøgere skal have adgang til skolesystemet på samme betingelser som medlemsstaternes egne statsborgere, indtil en afgørelse om udsendelse vedrørende dem selv eller deres forældre kan fuldbyrdes. Medlemsstaterne kan begrænse adgangen til skolesystemet til alene at omfatte det offentlige skolesystem, jf. direktivforslagets artikel 12, stk. 1. Adgangen til skolesystemet må ikke udsættes i mere end 65 arbejdsdage efter, at den mindreårige eller dennes forældre har indgivet ansøgning om asyl, jf. direktivforslagets artikel 12, stk. 2. Ifølge artikel 12, stk. 3, skal medlemsstaterne tilbyde mindreårige sprogundervisning, såfremt manglende kendskab til landets sprog umuliggør almindelig skolegang.
    • Adgangen til arbejdsmarkedet: Medlemsstaterne må ikke forbyde ansøgerne og deres ledsagende familiemedlemmer adgang til arbejdsmarkedet i mere end seks måneder efter, efter at de pågældende har indgivet ansøgning om asyl. Medlemsstaterne skal fastsætte betingelserne for adgangen til arbejdsmarkedet efter denne periode, jf. direktivforslagets artikel 13, stk. 1. Adgangen til arbejdsmarkedet må ikke trækkes tilbage, alene fo rdi en ansøgning er blevet afvist, hvis en anke med opsættende virkning er under behandling, eller ansøgerne har modtaget en afgørelse, der giver dem tilladelse til at opholde sig på medlemsstatens område, så længe deres påklage af en negativ afgørelse i første instans behandles, jf. direktivforslagets artikel 13, stk. 2. Adgangen til arbejdsmarkedet kan udelukkes, såfremt der i overensstemmelse med artikel 22 (vedrørende in dskrænkning og inddragelse af modtagelsesforhold) konstateres en negativ adfærd hos asylansøgeren, jf. direktivforslagets artikel 13, stk. 3.

2.4 Materielle modtagelsesforhold (kapitel III)

Kapitel III omhandler den økonomiske og materielle støtte, der ydes i forbindelse med modtagelsessystemet.

Ifølge direktivforslagets artikel 15, stk. 1, skal medlemsstaterne sikre, at asylansøgere har adgang til materielle modtagelsesforhold under normal-, antageligheds-, og hasteprocedurer samt under klageproceduren, såfremt påklage automatisk har opsættende virkning, indtil der meddeles en negativ afgørelse i klagesagen. Det samme gælder, når en påklage af en negativ afgørelse særligt tillægges opsættende virkn ing.

Den omhandlede støtte kan stilles til rådighed i form af naturalier, finansielle ydelser eller værdikuponer, jf. direktivforslagets artikel 15, stk. 4.

Medlemsstaterne kan indskrænke eller inddrage de materielle modtagelsesforhold tre måneder, efter at ansøgeren og medfølgende familiemedlemmer er givet adgang til arbejdsmarkedet. I så fald giver medlemsstaterne dem, for så vidt de ikke er økonomisk uafhængige, kostpenge og adgang til grundlæggende social forsorg, jf. direktivforslagets artikel 15, stk. 5.

Asylansøgere skal ifølge direktivforslagets artikel 16, stk. 1, indkvarteres på følgende måder:

a) i faciliteter, der er indrettet specielt med henblik på indkvartering af asylansøgere og deres ledsagende familiemedlemmer under behandlingen af en ansøgning som led i en procedure til afgørelse af, om ansøgeren har ret til lovligt at rejse ind på en medlemsstats område,

b) indkvarteringscentre,

c) private huse, lejligheder eller hoteller, eller

d) gennem tildeling af en finansiel ydelse eller værdikuponer, der er tilstrækkelig til, at asylansøgeren selv kan finde et indkvarteringssted.

Medlemsstaterne sikrer ansøgere og deres ledsagende familiemedlemmer, der får stillet indkvartering som omhandlet i artikel 16, stk. 1, litra a), b) og c), til rådighed:

    1. adgang til akut læge- og psykologbehandling og uopsættelig lægebehandling,
    2. beskyttelse af deres familieliv og privatlivets fred,
    3. beskyttelse mod seksuelle overgreb på de indkvarteringssteder, der er nævnt i stk. 1, litra a) og b), og
    4. mulighed for at kommunikere med omverdenen, herunder som et minimum med familie, juridiske rådgivere og repræsentanter for De Forenede Nationers Højkommissær for Flygtninge (UNHCR) og de relevante ikke-statslige organisationer (NGO'er).

Ifølge direktivforslagets artikel 16, stk. 3, skal medlemstaterne sørge for, at mindreårige børn af ansøgere og mindreårige ansøgere indkvarteres sammen med deres forældre eller med det myndige familiemedlem, der retligt eller efter sædvane har ansvaret for dem.

Personalet i centrene skal være særligt uddannet eller have en særlig baggrund med hensyn til asylansøgeres og deres ledsagende familiemedlemmers karakteristika og særlige behov. Personalet har endvidere tavshedspligt, jf. direktivforslagets artikel 16, stk. 5.

Medlemsstaterne skal sørge for, at asylansøgernes juridiske rådgivere og repræsentanter for UNHCR og de relevante NGO’ere skal have adgang til alle indkvarteringsfaciliteter. Denne adgangsret må kun begrænses af hensyn til centrenes og asylansøgernes sikkerhed, jf. direktivforslagets artikel 16, stk. 7.

Ifølge direktivforslagets artikel 18 har asylansøgere adgang til et uafhængigt kontor, der kan behandle klager eller bilægge tvister vedrørende de materielle modtagelsesforhold.

Medlemsstaterne kan kræve, at asylansøgere, der har tilstrækkelige midler, bidrager til eller dækker udgifterne til de materielle modtagelsesforhold, jf. direktivforslagets artikel 19, stk. 1. En beslutning i henhold til stk. 1 skal kunne indbringes for en domstol, jf. direktivforslagets artikel 19, stk. 2.

2.5 Læge- og psykologhjælp (kapitel IV)

Adgangen til læge- og psykologhjælp er inddelt i to regelsæt, der vedrører henholdsvis adgangen til læge- og psykologhjælp under normalproceduren og adgangen til læge- og psykologhjælp under andre procedurer.

Normalproceduren: Efter direktivforslagets artikel 20, stk. 1, har asylansøgere adgang til uopsættelig primær læge- og psykologhjælp og uopsættelig lægebehandling under

    1. under normalproceduren for tildeling og fratagelse af flygtningestatus indtil det tidspunkt, hvor der meddeles negativ afgørelse i første instans,
    2. under ankeprocedurerne, når en anke af en negativ afgørelse efter normalproceduren har opsættende virkning, indtil der meddeles afslag i ankesagen, og
    3. når ansøgerne og deres ledsagende familiemedlemmer har opnået en afgørelse, der giver dem tilladelse til at opholde sig på medlemsstatens område, så længe deres anke af et afslag efter normalproceduren behandles.

Medlemsstaterne skal endvidere fastsætte regler vedrørende adgang til lægebehandling, der hindrer forværring af eksisterende sygdom, jf. direktivforslagets artikel 20, stk. 3. Medlemsstaterne kan kræve, at en asylansøger, der har tilstrækkelige midler, bidrager til eller dækker udgifterne til læge- og psykologbehandling, jf. direktivforslagets artikel 20, stk. 4. En beslutning i henhold til stk. 4 skal kunne indbringes for en domstol , jf. direktivforslagets artikel 20, stk. 5.

Andre procedurer: Efter direktivforslagets artikel 21, stk. 1, sikrer medlemsstaterne ansøgerne og deres ledsagende familiemedlemmer akut læge- og psykologbehandling og uopsættelig lægebehandling under antageligheds- og hasteprocedurer og under behandlingen af deres ansøgning som led i en procedure til afgørelse af, om de har ret til lovligt at rejse ind på en medlemsstats område.

Det fremgår endvidere af artikel 21, stk. 4, at såfremt medlemsstaterne inden for en periode på 65 dage ikke har truffet beslutning om, at en asylansøgning ikke er antagelig eller er åbenbart grundløs, skal ansøgeren have adgang til samme læge- og psykologbehandling, som under normalproceduren. Samme tidsfrist gør sig gældende i relation til klagebehandlingen af et afslag vedrørende en sags antagelighed og et afslag ef ter åbenbart grundløs proceduren, jf. direktivforslagets artikel 21, stk. 5. I øvrigt, herunder vedrørende adgang til lægebehandling, der hindrer forværring af eksisterende sygdom, selvbetaling og påklage herover, gør samme forhold sig gældende som under normalproceduren.

2.6 Indskrænkning eller inddragelse af modtagelsesforhold (kapitel V)

Efter direktivforslagets artikel 22 kan medlemsstaterne indskrænke eller inddrage asylansøgernes modtagelsesforhold i følgende situationer:

    • ansøgerne er forsvundet eller har uden gyldig grund gennem en periode på 30 dage ikke overholdt en mødepligt, har undladt at fremkomme med oplysninger eller er ikke mødt til et interview,
    • ansøgerne trækker deres ansøgninger tilbage,
    • ansøgerne har skjult deres økonomiske midler og derfor uberettiget har nydt godt af de materielle modtagelsesforhold,
    • ansøgerne anses som en trussel mod den nationale sikkerhed, eller der er alvorlig grund til at antage, at de har begået en krigsforbrydelse eller en forbrydelse mod menneskeheden, eller der under asylsagsbehandlingen viser sig at være alvorlige eller åbenbare grunde til at antage, at Genéve-konventionens artikel 1 (F) (udelukkelsesgrundene) finder anvendelse,
    • ansøgeren eller et ledsagende familiemedlem har gentagne gange opført sig voldeligt eller truende over for personale, der arbejder i indkvarteringscentre, eller over for andre personer, der opholder sig på indkvarteringscentrene,
    • ansøgeren eller et ledsagende familie opholder sig ikke på det af myndighederne anførte opholdssted.

Ansøgere skal have adgang til domstolsprøvelse af en beslutning om at indskrænke eller inddrage modtagelsesforhold, jf. direktivforslagets artikel 22, stk. 5.

Akut og uopsættelig lægehjælp kan ikke indskrænkes eller inddrages, jf. direktivforslagets artikel 22, stk. 6.

2.7 Bestemmelser vedrørende personer med særlige behov (kapitel VI)

Efter artikel 23 skal medlemsstaterne i deres nationale lovgivning vedrørende modtagelsesforhold for asylansøgere tage hensyn til den specifikke situation for personer med særlige behov, herunder mindreårige, uledsagede mindreårige, handicappede, ældre, gravide kvinder, enlige kvinder, der i hjemlandet har været udsat for kønsdiskrimination, enlige forældre med børn og ofre for seksuelt misbrug og udnyttelse.

For mindreårige asylansøgere gælder særligt, at barnets tarv kommer i første række, når medlemsstaterne skal gennemføre direktivets bestemmelser vedrørende mindreårige, ligesom der skal være adgang til rehabiliteringstjenester for mindreårige, der måtte have behov derfor, jf. direktivforslagets artikel 24.

For uledsagede mindreårige asylansøgere gælder særligt, at den uledsagede mindreårige hurtigst muligt skal tildeles en værge, som kan sørge for, at den mindreåriges behov opfyldes for så vidt angår modtagelsesforhold, jf. direktivforslagets artikel 25, stk. 1. Uledsagede mindreårige skal indkvarteres med følgende personer i prioriteret rækkefølge: hos myndige familiemedlemmer, hos en plejefamilie, i c entre for mindreårige, i anden form for indkvartering, der er egnet for mindreårige. Søskende skal indkvarteres sammen, jf. direktivforslagets artikel 25, stk. 2. Såfremt det stemmer overens med barnets tarv, skal medlemsstaterne bestræbe sig på at opspore den uledsagede mindreåriges familiemedlemmer, jf. direktivforslagets artikel 25, stk. 3. Personale, der arbejder med mindreårige, skal være uddannet hertil, jf. direktivforslagets artikel 25, stk. 4.

For ofre for tortur og organiseret vold gælder særligt, at såfremt det skønnes nødvendigt, skal medlemsstaterne sikre, at ofre for tortur eller organiseret vold, voldtægt, andre former for kønsrelateret vold eller andre alvorlige voldshandlinger, indkvarteres i særlige centre for traumatiserede personer eller har adgang til særlige rehabiliteringsprogrammer, jf. direktivforslagets artikel 26.

2.8 Foranstaltninger, der skal gøre modtagelsessystemet mere effektivt (kapitel VII)

Med henblik på det administrative samarbejde, der er nødvendigt for at gennemføre direktivet, skal medlemsstaterne udpege et nationalt kontaktpunkt, ligesom de regelmæssigt og så hurtigt som muligt skal informere Kommissionen om antallet og data vedrørende de personer, der er omfattet af modtagelsesforholdene, jf. direktivforslagets artikel 27.

Medlemsstaterne skal sørge for, at der træffes passende foranstaltninger til at fremme et harmonisk forhold mellem lokalsamfund og indkvarteringscentre, for at forebygge racistiske handlinger, kønsdiskrimination og fremmedhad mod asylansøgere, jf. direktivforslagets artikel 29.

Ifølge direktivforslagets artikel 30 skal medlemsstaterne indføre regler om styring, overvågning og kontrol vedrørende niveauet for modtagelsesforhold med henblik på at sikre ensartede modtagelsesforhold inden for det nationale modtagesystem, ensartede standarder for faciliteterne i de forskellige centre og passende uddannelse af det relevante personale.

Efter direktivforslagets artikel 31 træffer medlemsstaterne passende foranstaltninger til at sikre, at de myndigheder og andre organisationer, der gennemfører dette direktiv, har modtaget den nødvendige grundlæggende uddannelse med hensyn til både mandlige og kvindelige ansøgeres og deres ledsagende familiemedlemmers behov.

2.9 Afsluttende bestemmelser

Medlemsstaterne skal senest den 31. december 2002 sætte de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft med henblik på at opfylde direktivets bestemmelser, jf. direktivforslagets artikel 35, stk. 1.

Senest to år efter ovennævnte dato og efterfølgende som et minimum hvert femte år skal Kommissionen aflægge en rapport til Europa-Parlamentet og Rådet vedrørende direktivets implementering i medlemsstaterne, herunder foreslå eventuelle nødvendige forbedringer eller rettelser, jf. direktivforslagets artikel 33.

Medlemsstaterne skal fastsætte sanktioner, der skal anvendes i tilfælde af overtrædelse af de nationale regler, der udspringer af direktivet, jf. direktivforslagets artikel 34.

    1. Det nationale retsgrundlag

3.1 Indledning - gældende lovgivning

Gennemgangen af den nationale lovgivning følger gennemgangen af direktivforslagets syv kapitler.

Bestemmelserne om modtagelsesforhold for asylansøgere findes i udlændingeloven (lovbekendtgørelse nr. 191 af 20. marts 2001), i udlændingebekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 181 af 20. marts 2001), i bekendtgørelse nr. 550 af 26. juni 1999 om undervisning og aktivering m.v. af asylansøgere samt i bekendtgørelse nr. 696 af 29. august 1997 om Dansk Flygtningehjælps rådgivning af asylansøgere.

Anvendelsesområde/personkreds

En udlænding, der indgiver ansøgning om asyl i medfør af udlændingelovens § 7, er omfattet af det danske modtagesystem for asylansøgere. Af udlændingelovens § 42 a, stk. 1, fremgår, at en udlænding, der opholder sig her i landet og indgiver ansøgning om opholdstilladelse i medfør af § 7, får udgifterne til underhold dækket af Udlændingestyrelsen, indtil udlændingen meddeles opholdstilladelse, eller ud lændingen udrejser eller udsendes. Undtaget fra denne hovedregel er:

    • jf. § 42a, stk. 3, nordiske statsborgere, mindreårige udlændinge, der har fast ophold hos forældremyndighedens indehaver, udlændinge med opholdstilladelse efter EF-reglerne, udlændinge med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, udlændinge der har indgået ægteskab med en herboende person, forsvundne personer og personer, der har ret til forsørgelse efter anden lovgivning.
    • jf. § 42a, stk. 4, asylansøgere, der har tilstrækkelige midler. Udlændingestyrelsen kan i denne situation bestemme, at udlændingen ikke skal have dækket sine eller sin husstands udgifter til underhold og kan efter omstændighederne pålægge en sådan udlænding selv at betale udgifterne til sit underhold.
    • jf. § 43, stk. 1, for asylansøgere, der opholder sig her i landet, som ikke er registrerede som asylansøgere, gælder, at politiet undtagelsesvist kan drage omsorg for indkvartering og underhold, såfremt der er et umiddelbart behov herfor.

3.1.2 Almindelige bestemmelser om modtagelsesforhold

    • Information: Når en person ansøger om asyl i Danmark, foretager politiet, jf. udlændingelovens § 48 e, stk. 2, en indledende undersøgelse med henblik på at fastlægge asylansøgerens identitet, nationalitet og rejserute.

Herefter forevises ansøgeren af Udlændingestyrelsen et videobånd på et sprog, ansøgeren forstår, hvor der redegøres nærmere for asylsagens behandling. I samme forbindelse udfylder ansøgeren et ansøgningsskema på sit eget sprog eller et sprog, pågældende forstår, om sit asylmotiv med videre. Indledningen til skemaet indeholder information blandt andet om vigtigheden af at give så korrekte, fuldst ændige og præcise oplysninger som muligt. Endvidere udleveres en pjece, som indeholder oplysninger om asylansøgerens rettigheder og forpligtelser, ligesom pjecen indeholder oplysninger om hvilke organisationer, der yder assistance - herunder juridisk bistand – under asylsagens behandling.

På asylcentrene forefindes endvidere relevant brochuremateriale fra blandt andet Dansk Flygtningehjælp, ligesom der på de større centre findes netcafeer. Endelig afholdes der efter behov informationsmøder på centrene.

Ifølge udlændingelovens § 48 a, stk. 4, skal politiet, når Udlændingestyrelsen efter udlændingelovens § 48 a, stk. 1, har truffet afgørelse om, at en person tillades indrejse i landet som asylansøger, gøre den pågældende bekendt med, at der er adgang til at sætte sig i forbindelse med Dansk Flygtningehjælp. For så vidt angår personer, der ansøger om asyl i Københavns lufthavn skal politie t gøre den pågældende bekendt med adgangen til at sætte sig i forbindelse med Dansk Flygtningehjælp allerede forud for Udlændingestyrelsens afgørelse efter § 48 a, stk. 1, jf. § 1 i bekendtgørelse nr. 696 af 29. august 1997 om Dansk Flygtningehjælps rådgivning af asylansøgere.

    • Opholdsdokument: En person, der ansøger om asyl i Danmark, får ikke et opholdsdokument men et identitetskort med billede. Heraf fremgår den pågældendes navn og nationalitet. Kortet bekræfter tillige, at den pågældende er asylansøger i Danmark og dermed har lovligt processuelt ophold. Hjemmel til optagelse af personfotografiet findes i udlændingelovens § 40 b, stk. 2.
    • Fri bevægelighed: Asylansøgere har ret til at bevæge sig frit inden for Danmarks grænser. En asylansøger kan dog pålægges at tage ophold på et indkvarteringssted udpeget af Udlændingestyrelsen, jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 7. Endvidere kan politiet efter udlændingelovens § 41, jf. udlændingebekendtgørelsens (bekendtgørelse nr. 181 af 20. marts 2001) § 50, give udlændinge, herunder asylansøgere, pålæg om at melde sig til politiet til bestemte tider, når dette er begrundet i hensynet til statens sikkerhed eller opretholdelse af ro og orden. Reglerne om varetægtsfængsling og frihedsberøvelse af asylansøgere fremgår af udlændingelovens §§ 35 – 36. Beslutning om varetægtsfængsling, jf. udlændingelovens § 35, kan påkæres efter retsplejelovens bestemmelser herom. Beslutning om administrativ sberøvelse, jf. udlændingelovens § 36, skal, medmindre den pågældende forinden løslades, inden tre døgn efter frihedsberøvelsens iværksættelse indbringes for retten, der tager stilling til frihedsberøvelsens lovlighed og fortsatte opretholdelse, jf. udlændingelovens § 37, stk. 1.
    • Familiens enhed: Familiemedlemmer indkvarteres så vidt muligt sammen. Denne ordning er fastsat af Udlændingestyrelsen i de indgåede entreprenørkontrakter om centerdrift.
    • Undervisning: Reglerne om undervisning af asylansøgere fremgår af udlændingelovens § 42 c og den på baggrund heraf udstedte bekendtgørelse nr. 550 af 26. juni 1999 om undervisning og aktivering m.v. af asylansøgere.

Efter udlændingelovens § 42 c, stk. 1, skal børn i den undervisningspligtige alder, der opholder sig her i landet som asylansøgere deltage i særskilt tilrettelagt undervisning eller i en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves efter den særskilt tilrettelagte undervisning.

Asylansøgerbørn i aldersgruppen 7 –16 år skal, jf. bekendtgørelsens §§ 2 og 4, deltage i særskilt tilrettelagt undervisning eller i en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves efter den særskilt tilrettelagte undervisning. Undervisningen har blandt andet til formål at fremme børnenes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der medvirker til det enke rns alsidige udvikling. Efter bekendtgørelsens § 6, stk. 1, skal undervisningen på opholdscentre i indhold og omfang svare til den undervisning, der tilbydes tosprogede elever i den danske folkeskole. Asylansøgeres børn i alderen 7 – 16 år kan i stedet deltage i folkeskolens undervisning eller i undervisning ved andre skoleformer, jf. folkeskolelovens § 33, jf. bekendtgørelsens § 14. Undervisning i modersmål tilbydes, jf. § 6, stk. 3, og § 14, stk. 3, i de ng, der er mulighed herfor.

Asylansøgere, der er fyldt 17 år, kan efter bekendtgørelsens § 17 deltage i undervisning for voksne asylansøgere. Undervisningen har efter bekendtgørelsens § 19 blandt andet til formål at vedligeholde og udbygge ansøgernes almene og faglige færdigheder. På modtagecentre skal undervisningen, jf. bekendtgørelsens § 20, give et indledende kendskab til det danske sprog og samfund, mens undervisningen på opholdscent re, jf. bekendtgørelsens § 21, stk. 1, skal udbygge dette kendskab. Undervisningen omfatter, jf. bekendtgørelsens § 21, stk. 2, undervisning i dansk, danske samfundsforhold og engelsk, ligesom undervisning kan tilbydes i blandt andet modersmål, andre fremmedsprog end engelsk, tekniske fag, EDB-relaterede fag m.v. jf. § 21, stk. 3.

    • Adgangen til arbejdsmarkedet: Efter udlændingelovens § 13, stk. 1, skal udlændinge have arbejdstilladelse for at tage lønnet eller ulønnet beskæftigelse, for at udøve selvstændig erhvervsvirksomhed eller for mod eller uden vederlag at udføre tjenesteydelser her i landet. Udlændingelovens § 14 angiver udtømmende, hvilke udlændinge der er fritaget for arbejdstilladelse. Asylansøgere er ikke omfattet af § 14 og har således ikke adgang til arbejdsmarkedet. Asylansøgere, hvis ansøgning er antaget til behandling, kan dog deltage i ulønnet humanitært arbejde eller andet frivilligt arbejde, jf. udlændingelovens § 42 d, stk. 4.

3.1.3 Materielle modtagelsesforhold

Efter udlændingelovens § 42 a, stk. 1, får en udlænding, der opholder sig her i landet og indgiver ansøgning om asyl, udgifterne til underhold dækket af Udlændingestyrelsen, indtil udlændingen meddeles opholdstilladelse, eller udlændingen udrejser eller udsendes. Hvis der meddeles flygtningestatus, opholdstilladelse af humanitære grunde eller opholdstilladelse af ganske særlige grunde, udstrækkes dækningen af udg ifter til underhold til og med udgangen af den første hele måned efter tidspunktet for tilladelsens meddelelse.

I praksis modtager asylansøgere hver anden uge et underholdsbeløb, der dækker udgifter til mad, tøj og lommepenge.

Såfremt en asylansøger har tilstrækkelige midler, kan Udlændingestyrelsen beslutte, at den pågældende ikke skal have sine eller sin husstands udgifter til underhold dækket, jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 4.

Udlændingestyrelsen tilvejebringer og driver indkvarteringsteder for asylansøgere, jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 5. Driften kan ske i samarbejde med Dansk Røde Kors, Beredskabsstyrelsen, kommuner og private organisationer eller selskaber, som er godkendt hertil af Indenrigsministeriet. I Udlændingestyrelsens entreprenørkontrakt med Dansk Røde Kors, der er indgået med hjemmel i udlændingelovens § 42 a, stk. 5, er fastlagt, at en asylansøger i forbindelse med asylansøgningens indgivelse som udgangspunkt indkvarteres på et modtagecenter, hvorfra ansøgeren efter et kort ophold overføres til et opholdscenter. Visse ansøgergrupper, herunder personer i afvisningsposition og personer i særlig hasteprocedure, overflyttes som udgangspunkt ikke til et opholdscenter. Under visse omstændigheder - for eksempel i tilfælde af adfærdsproblemer – kan der ske tilbageførse et opholdscenter til et modtagecenter. Ud over modtagecentre og opholdscentre er der etableret særlige omsorgscentre, der er forbeholdt personer med behov for særlig omsorg og pleje, og børnecentre, der er forbeholdt uledsagede mindreårige asylansøgere. Der er endvidere oprettet en anneksordning, som muliggør indlogering af asylansøgere i mindre enheder og dermed også under mindre institutionsprægede vilkår.

Endelig findes der i forbindelse med modtagecentret i Sandholm en særlig institution for frihedsberøvede asylansøgere, som drives af Kriminalforsorgen.

Asylansøgere kan anmode om indkvartering uden for modtage- eller opholdscentrene, for eksempel hos slægtninge. Sådan privat indkvartering sker for egen regning. Dog kan Udlændingestyrelsen bestemme, at beløbet til kost, tøj og lommepenge bibeholdes.

Dansk Røde Kors har oplyst, at der på de fleste af de centre, som drives af organisationen, er fastsat besøgsregler. Normalt tillades det de indkvarterede at modtage besøg hver dag i perioden 0800 – 2300. I Center Sandholm er der oprettet en egentlig adgangskontrol, hvis opgave blandt andet er at sikre, at personer, som ønsker adgang, rent faktisk er besøgende til indkvarterede på centret. Ifølge Dansk Røde Kors er der end ud fra hensynet til asylansøgernes situation og sikkerhed fastsat den generelle regel for alle centre, som drives af organisationen, at der kun er adgang efter aftale, medmindre man har et egentligt ærinde. Denne regel gør sig tilsvarende gældende for advokater og repræsentanter for UNHCR og relevante NGO’er.

Dansk Røde Kors har oplyst, at personale ansat på modtage- og opholdscentre administreret af Dansk Røde Kors normalt har en uddannelsesmæssig baggrund for den funktion, de udfører på centrene. I forbindelse med ansættelsen deltager personalet endvidere i et obligatorisk grundkursus, ligesom der hvert andet år er landskurser for de enkelte faggrupper (lærere, sygeplejesker, pædagoger mv.).

Dansk Røde Kors har oplyst, at klagesystemet på de centre, der drives af organisationen, er indrettet sådan, at en asylansøger har to muligheder for at klage over forholdene på centrene. Den ene mulighed er at påtale forholdene over for centerledelsen på det enkelte center og med klageadgang til Dansk Røde Kors hovedkontor. Såfremt Dansk Røde Kors ikke kan imødekomme klagen, videresendes denne til Udlændingestyre lsen, der i henhold til udlændingelovens § 42 a, stk. 5, er ansvarlig for tilvejebringelse og drift af indkvarteringssteder for udlændinge. Den anden mulighed er at klage direkte til Udlændingestyrelsen. Udlændingestyrelsens afgørelse kan påklages til Indenrigsministeriet, jf. udlændingelovens § 46, stk. 2.

I henhold til § 9, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 31 af 19. januar 2001 (ydelsesbekendtgørelsen) har enhver, der ikke har bopæl (folkeregisteradresse) her i landet, ret til sygehusbehandling og fødselshjælp m.v. i opholdsamtskommunen i tilfælde af ulykke, pludselig opstået sygdom, fødsel m.v. eller pludselig forværring af en kronisk lidelse. Bestemmelsen indebærer, at opholdsamtskommunerne er forpligtet til at foretage akut beh andling af asylansøgere.

Behandling, der ikke er akut, er omfattet af udlændingeloven, idet det fremgår af bemærkningerne til den tidligere udlændingelovs § 40, jf. betænkning nr. 968 om udlændingelovgivningen fra 1982, at begrebet underhold (nu indeholdt i udlændingelovens § 42 a, stk. 1) også dækker medicin m.v., hvilket efter fast praksis fortolkes som sundhedspleje.

Ifølge Udlændingestyrelsens entreprenørkontrakt med Dansk Røde Kors omfatter de sundhedsydelser, som tilbydes, såvel sundhedsfremme (udlevering af fx tandbørste m.v.) som sygdomsforebyggelse (vacciner m.v.) og behandling. På centrene er der tilknyttet en sygeplejerske, og der kan henvises til læge- og tandlægebehandling. Af kontrakten fremgår videre, at særligt udsatte grupper skal have høj prioritet, specielt b& oslash;rn, torturofre, syge, handicappede og gamle. Til denne personkreds kan der efter en forudgående konkret vurdering tilbydes særlige tiltag for eksempel i form af medicinsk behandling, socialpædagogiske og/eller psykosociale foranstaltninger.

Endelig skal der ifølge kontrakten være et psykologisk/psykiatrisk beredskab, som kan yde akut hjælp i krisesituationer. Personalet i dette beredskab skal have særligt kendskab til behandling af asylansøgere.

For så vidt angår behandling af mindre omfattende karakter kan Dansk Røde Kors henvise asylansøgeren direkte hertil, mens mere omfattende behandling forudsætter, at Udlændingestyrelsen stiller kaution. Behandlingen sker efter en vurdering af, om den skønnes nødvendig, smertelindrende og uopsættelig.

3.1.5 Indskrænkning og inddragelse af modtagelsesforhold

Efter udlændingelovens § 34, stk. 1, nr. 4, kan politiet, indtil der er truffet afgørelse om udvisning, afvisning, overførsel eller tilbageførsel, eller udsendelse, når det anses for nødvendigt for at sikre en asylansøgers tilstedeværelse, bestemme, at pågældende skal give møde hos politiet (meldepligt) på nærmere angivne tidspunkter. Efter udlændingelovens § 34, stk. 2, kan en sådan meldep ligt tillige meddeles:

    • hvis pågældende ikke medvirker til sagens oplysning,
    • udebliver fra en samtale hos Udlændingestyrelsen eller en afhøring hos politiet,
    • har udvist voldelig eller truende adfærd over for personer, der udfører opgaver med driften af et indkvarteringssted, eller over for de personer, der i øvrigt opholder sig på indkvarteringsstedet,
    • ikke efterkommer et pålæg fra Udlændingestyrelsen om at tage ophold et bestemt sted,
    • ikke medvirker til sin egen udsendelse i et tilfælde, hvor politiet efter udlændingelovens § 40, stk. 3, 1 pkt., drager omsorg herfor.

Af udlændingelovens § 36, stk. 1, 3. pkt., fremgår, at en asylansøger kan frihedsberøves, hvis pågældendes asylansøgning er udtaget eller forventes udtaget til behandling efter udlændingelovens § 53 a, stk. 3, og det efter en konkret, individuel vurdering bedømmes, at dette er påkrævet for at fastholde pågældendes tilstedeværelse under asylsagsbehandlingen, medmindre de i § 34 nævnte foranstaltni nger er tilstrækkelige.

Af udlændingelovens § 36, stk. 2, 1. og 2. pkt., fremgår, at en asylansøger kan frihedsberøves, hvis pågældende:

    • ikke efterkommer et pålæg fra Udlændingestyrelsen efter udlændingelovens § 42 a, stk. 7, 1. pkt., om at tage ophold et bestemt sted,
    • udebliver fra en afhøring hos politiet eller en samtale hos Udlændingestyrelsen,
    • gennem voldelig eller truende adfærd over for personer, der udfører opgaver med driften af et indkvarteringssted, lægger hindringer i vejen for udførelsen af disse personers hverv.

Af udlændingelovens § 42 a, stk. 7, 1 pkt., fremgår, at Udlændingestyrelsen kan give en asylansøger pålæg om at tage ophold på et bestemt sted. Sådanne påbud kan efter udlændingelovens § 46, stk. 2, ikke påklages. Overtrædelse af et sådant pålæg straffes efter udlændingelovens § 60, stk. 1, med bøde eller under skærpende omstændigheder med fængsel i indtil 4 måne der.

Efter udlændingelovens § 42 a, stk. 7, 2 pkt., må en asylansøger ikke gennem voldelig eller truende adfærd over for personer, der udfører opgaver med driften af et indkvarteringssted for asylansøgere, eller over for personer, der i øvrigt opholder sig på indkvarteringsstedet, lægge hindringer i vejen for udførelse af opgaver med driften af indkvarteringsstedet eller for opretholdelsen af ro og orden. Overtrædelse af de nne bestemmelse straffes efter udlændingelovens § 60, stk. 1, med bøde eller under skærpende omstændigheder med fængsel i indtil 4 måneder.

Det fremgår endvidere af udlændingelovens § 42 a, stk. 8, at Udlændingestyrelsen kan bestemme, at en asylansøger, der er omfattet af stk. 1 eller 2, jf. stk. 3, ikke skal have dækket sine udgifter til underhold bortset fra kost, logi og sundhedsmæssige ydelser, såfremt

    • asylansøgeren udebliver fra en afhøring med Udlændingestyrelsen eller politiet, hvortil den pågældende er indkaldt,
    • asylansøgeren har udvist voldelig eller truende adfærd over for personer, der udfører opgaver med driften af et indkvarteringssted for asylansøgere, eller over for de personer, der i øvrigt opholder sig på indkvarteringsstedet,
    • asylansøgeren ikke efterkommer Udlændingestyrelsens bestemmelse om at tage ophold efter Udlændingestyrelsens nærmere bestemmelse,
    • asylansøgeren ikke efterkommer politiets bestemmelse om en i udlændingelovens § 34, nævnt foranstaltning (meldepligt m.v.),
    • asylansøgeren tilsidesætter et pålæg om at udføre nødvendige opgaver i forbindelse med driften af indkvarteringsstedet,
    • asylansøgeren er efterlyst af politiet med henblik på forkyndelse, udrejsekontrol eller udsendelse, eller
    • politiet drager omsorg for asylansøgerens udrejse, og pågældende ikke medvirker hertil.

Ifølge udlændingelovens § 42 a, stk. 9, skal Udlændingestyrelsen, medmindre særlige grunde taler derimod, bestemme, at en udlænding, der indgiver ansøgning om asyl ved eller efter indrejsen og ikke medvirker til sagens oplysning, ikke skal have dækket sine udgifter til underhold bortset fra kost, logi og sundhedsmæssige ydelser.

Udlændingestyrelsens beslutninger ifølge § 42 a, stk. 8 og 9, kan påklages til Indenrigsministeriet, jf. udlændingelovens § 46, stk. 2.

Endelig er der ved lov nr. 458 af 7. juni 2001, med virkning fra 1. august 2001 skabt hjemmel til at frihedsberøve kriminelle asylansøgere og asylansøgere, der lægger væsentlige hindringer i vejen for asylsagens oplysning, under asylsagens behandling. For kriminelle asylansøgeres vedkommende forudsætter frihedsberøvelse, at pågældende er administrativt udvist efter udlændingelovens § 25 a, stk. 1, nr. 1. Frihedsber&osl ash;velse som følge af, at en ansøger lægger hindringer i vejen for asylsagens oplysning kan ske, hvis de i § 34 nævnte foranstaltninger ikke er tilstrækkelige til at sikre en effektiv behandling af asylansøgningen og udsendelse af landet, på grund af gentagne udeblivelser uden rimelig grund fra afhøringer hos politiet eller Udlændingestyrelsen, manglende oplysning om identitet, nationalitet eller rejserute eller tilsløring eller afgivelse af falske oplysninger om disse forhold, eller at ansøgeren på anden lignende måde ikke medvirker til sagens oplysning. Herudover er der i udlændingelovens § 35, stk. 2, skabt hjemmel til varetægtsfængsling af asylansøgere, som er udvist ved endelig dom efter udlændingelovens §§ 22 – 24 med henblik på at sikre en effektiv fuldbyrdelse af bestemmelsen om udvisning.

3.1.6 Bestemmelser vedrørende personer med særlige behov

For mindreårige gælder blandt andet, at kommunerne i henhold til lov om social service har pligt til at føre tilsyn med de forhold, hvorunder børn i kommunen lever. Det indebærer blandt andet en pligt til at iværksætte hjælpeforanstaltninger, såfremt det af hensyn til barnets tarv findes påkrævet.

For uledsagede mindreårige gælder, at de tildeles en bisidder fra Dansk Røde Kors, som er til stede i forbindelse med den mindreåriges møder med udlændingemyndighederne, jf. Folketingets Retsudvalgs beretning af 16. marts 1993 over forslag til lov om ændring af udlændingeloven og lov om social bistand (L 155). Uledsagede mindreårige asylansøgere indkvarteres normalt i særlige centre for mindreårige uledsagede asyla nsøgere. Dansk Røde Kors har oplyst, at personale ansat på disse centre normalt har en pædagogisk uddannelse.

Nogle uledsagede mindreårige indkvarteres dog privat hos fjerne slægtninge eller hos danske plejefamilier.

Indenrigsministeriet overvejer for tiden retningslinjerne for behandlingen af sager vedrørende mindreårige uledsagede asylansøgere.

For ofre for tortur og organiseret vold gælder efter entreprenørkontrakten mellem Udlændingestyrelsen og Dansk Røde Kors, at indsatsen for at hjælpe ofre for tortur og organiseret vold skal prioriteres. Dette indebærer blandt andet, at torturofre, såfremt det skønnes nødvendigt, kan henvises til behandling på Det Danske Center for Torturofre. Der kan endvidere ifølge kontrakten ske indkvartering på særlige omsorgscentre for traumatiserede personer.

For enlige kvinder er der etableret et center udelukkende til indkvartering af enlige kvinder og enlige mødre. Visitation til dette center sker efter en konkret vurdering af behovet herfor, blandt andet for at undgå kønsrelateret chikane m.v.

3.1.7 Foranstaltninger, der skal gøre modtagelsessystemet mere effektivt

Med henblik på at sikre ensartede modtagelsesforhold har Dansk Røde Kors udarbejdet et sæt minimumsstandarder vedrørende faciliteterne på de centre, der administreres af Dansk Røde Kors.

Almindelige bestemmelser

Dansk Røde Kors har bemærket, at en afgørelse af, om et barn må betragtes som uledsaget, eller om en eventuel ledsager kan anses for at være trådt i forældres sted, bør ske ud fra en konkret vurdering af de personlige forhold, herunder alder, familieforholdet og barnets tilknytning til ledsageren.

Dansk Røde Kors har under henvisning til artikel 3 bemærket, at man bør være særdeles varsom med at foretage sondringer mellem EU-borgere og ikke EU-borgere, idet sådanne sondringer kan være medvirkende til at underminere principperne bag Genéve-konventionen.

Almindelige bestemmelser om modtagelsesforhold

I relation til artikel 9 tilråder Dansk Røde Kors, at information om muligheden for at eftersøge forsvundne familiemedlemmer udtrykkeligt bør fremgå af artiklen.

Dansk Røde Kors finder, at artikel 12 vedrørende skolegang og undervisning for mindreårige muligvis bør indbefatte en 6 måneders periode med indledende undervisning i skoler, der er særligt indrettet til at imødekomme de behov og forskelligheder, som børnene har, eller at man på anden vis tilgodeser dette hensyn, inden børnene eventuelt overgår til det almindelige offentlige skolesystem.

Materielle modtagelsesforhold

Dansk Røde Kors har bemærket, at artikel 15 bør sikre, at asylansøgere, der har fået endeligt afslag på asyl, og som uden egen skyld ikke kan udsendes, er omfattet af adgangen til modtagelsesforhold, indtil de rent faktisk kan forlade landet.

Læge- og psykologbehandling

Dansk Røde Kors har bemærket, at asylansøgere uanset indkvarteringsformen bør sikres adgang til primær lægebehandling, herunder sygdomsforebyggende og sundhedsfremmende ydelser på samme niveau som befolkningen generelt.

Indskrænkning eller inddragelse af modtagelsesforhold

Vedrørende artikel 22 bemærker Dansk Røde Kors, at det findes betænkeligt, at en asylansøgers manglede evne til at efterkomme anmodninger om at fremkomme med oplysninger kan medføre en sanktion i form af indskrænkning eller inddragelse af rettigheder i relation til modtagelse. Modsat kan der rimeligvis ske en vis inddragelse i modtagelsesforhold, såfremt den pågældende er forsvundet eller udeblevet, men udelukkende indtil asylansøgeren igen melder sig.

Bestemmelser vedrørende personer med særlige behov

Dansk Røde Kors anbefaler, at artiklerne 23 og 24 bør indebære, at der indføres screeningsprocedurer, der sikrer, at alle asylansøgere med særlige behov modtager et relevant lægeligt, psykologisk eller socialt tilbud.

Artikel 25 bør ifølge Dansk Røde Kors medføre, at der allerede ved indrejsen udpeges en professionel børnesagkyndig person med formel mulighed for at handle på barnets vegne. Denne person bør følge barnet, indtil det efter en konkret og individuel vurdering ikke længere skønnes nødvendigt, eller indtil pågældende fylder 18 år.

Forslaget til direktiv om modtagelsesforhold for asylansøgere har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser, da Danmark efter Protokollen om Danmarks Stilling ikke deltager i vedtagelsen.

Såfremt tilsvarende regler ønskes gennemført i dansk ret, vil det kræve ændringer i udlændingeloven samt eventuelt i folkeskoleloven. Endvidere vil gennemførelse i dansk ret kunne indebære ændringer af sociallovgivningen. Endelig skønnes gennemførelse i dansk ret medføre visse statsfinansielle konsekvenser i form af øgede udgifter, som det dog på nuværende tidspunkt ikke er muligt at skø ;nne endeligt over.

Forslaget til direktiv om modtagelsesforhold for asylansøgere har hverken samfundsøkonomiske eller andre konsekvenser, da Danmark efter Protokollen om Danmarks Stilling ikke deltager i vedtagelsen.

Det kan ikke på nuværende tidspunkt vurderes, i hvilket omfang forslagets indhold vil medføre samfundsøkonomiske konsekvenser, såfremt tilsvarende regler ønskes gennemført i dansk ret.

Rådskonklusioner om modtagelsesforhold blev forelagt Folketingets Retsudvalg og Folketingets Europaudvalg forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender samt civilbeskyttelse) den 28. september 2000 og rådsmødet (retlige og indre anliggender samt civilbeskyttelse) den 30. november - 1. december 2000.

Sagen har herudover ikke tidligere været forelagt for Folketingets Retsudvalg og Folketingets Europaudvalg.