Nationale emissionslofter

* Senere ændret til 55 (-70%) i overensstemmelse med Danmarks forpligtelser i den nye ECE-Gøteborg protokol

Desuden indeholder forslaget bestemmelser om

• opstilling af nationale programmer inden 1. oktober 2002 til sikring af at emissionslofterne kan opfyldes i 2010 og revision senest 1. oktober 2004,
• udarbejdelse af både nationale emissionsoversigter for de fire stoffer og fremskrivninger af deres emissioner frem til 2010,
• medlemslandenes rapportering til Kommissionen, og
• etablering en komité for at assistere Kommissionen.

Overvågningen er inddelt i en overvågning dels af kritiske belastninger (deposition), under hvilke der ikke antages at være tale om nævneværdige skadelige virkninger, dels af kritiske niveauer (luften), hvor der ved en overskridelse kan indtræde skadelige virkninger.

Europa-Parlamentet har den 17. marts 2000 vedtaget 13. ændringsforslag, hvoraf de tre var til forslagets præambel. Der var tale om en række mindre ændringer af teknisk karakter, men derudover indeholdt forslaget tre væsentlige ændringer:

I den første ændring præciseres det, at målet på lang sigt dvs inden 2015 er, at tålegrænserne for økosystemerne ikke må overskrides i nogen del af fællesskabet og det endelige mål er, at hverken tålegrænserne eller luftforureningsniveauerne overskrides i 2020. En sådan præcisering med årstal er ikke indeholdt i Rådets forslag.

I det andet forslag præciseres det, at de rapporter, som Kommissionen forelægger Europarådet om fremskridt med gennemførelsen af de nationale emissionslofter, også skal indeholde en redegørelse for mulighederne for yderligere emissionsreduktioner i Fællesskabets naboregioner med særlig vægt på de foranstaltninger, der skal træffes i ansøgerlandene med henblik på opfyldelse af kravene i direktivet.

Det tredje ændringsforslag omfatter en ny artikel, der bl.a. pålægger Kommissionen – på basis af indvundne erfaringer og tekniske fremskridt – med udgangen af 2004 at fremlægge ændringsforslag til det nuværende direktiv, herunder forslag til ændring af emissionslofterne og de foreløbige miljømålsætninger.

Der blev ved skriftlig procedure vedtaget en fælles holdning om forslaget. Forskellen mellem Kommissionens oprindelige forslag og fælles holdning fastlagt af Rådet er - bortset fra mindre formuleringsmæssige og administrative ændringer - størrelsen af emissionslofterne for de fire stoffer. For EU-15 er den samlede forskel:

Tusind tons senest i 2010

Parlamentet har behandlet Rådets fælles holdning til direktivforslaget den 14. marts 2001. Parlamentet vedtog 9 ændringer til forslaget.

De vedtagne ændringer var samlet under overskrifterne: Emissionslofter, emissioner fra skibe og luftfartøjer, målsætning på langt sigt og Kommissionens rapporter.

Emissionslofter som oprindeligt blev foreslået af Kommissionen skal genindføres for S02, N0x og VOC. Direktivets anvendelsesområde skal udvides til også at omfatte emissioner fra skibe og luftfartøjer. Der skal fastsættes præcise datoer (2015 "i princippet" og 2020 som "endelig dato") for at opfylde målsætningen på langt sigt, nemlig at de kritiske niveauer og belastninger ikke overskrides. Det sidst punkt var, at indholdet af Kommissionens rapporter skulle styrkes med henblik på at nå de foreløbige miljømålsætninger, herunder Kommissionens forelæggelse inden udgangen af 2001 af forslag til økonomiske instrumenter for hele EU.

Kommissionen forkaster genindførelse af de oprindelige emissionslofter og minder i den forbindelse om, at dette spørgsmål skal tages op til fornyet overvejelse i 2004. Kommissionen kan acceptere udvidelse af direktivets anvendelsesområde til også at omfatte emissioner fra skibe og luftfartøjer for så vidt angår betragtningerne i direktivforslaget, men ikke i selve artiklerne. Kommissionen finder, at emissioner fra international skibs- og luftfart ikke kan fastlægges for medlemsstaterne enkeltvis eller kontrolleres effektivt af disse. Kommissionen finder endvidere, at der ikke skal fastsættes datoer for målsætningen på langt sigt, da der i øjeblikket ikke findes noget videnskabeligt grundlag for at fastsætte disse datoer, og Kommissionen minder også om, at direktivet skal tages op til fornyet overvejelse i 2004. Kommissionen kan i princippet delvist acceptere de foreslåede ændr inger hvad angår rapporterne, uden at dette dog berører Kommissionens initiativret.

Der er indgået et kompromis om emissionslofterne i forligsudvalget, hvor der fastsættes nedenstående emissionslofter for EU 15 og vejledende nationale emissionslofter med henblik på at opfylde de foreløbige miljømålsætninger i 2010.

Tusind tons

Direktivets anvendelsesområde udvides til også at omfatte emissioner fra skibe og luftfartøjer for så vidt angår betragtningerne i direktivforslaget, og der indsættes i artiklerne en forpligtelse til at rapportere til Europaparlamentet og Rådet i 2002 for emissioner fra skibe og 2004 for emissioner fra luftfartøjer. I sammenhæng med de reviews af direktivet, som er fastsat, vil parterne nøje vurdere, om det er muligt at n&arin g; de foreløbige miljømålsætninger i 2010 og målene på langt sigt i 2020.

Kommissionen vurderer, at nærheds- og proportionalitetsprincippet er overholdt, idet grænseoverskridende miljøproblemer må løses med en samordnet indsats og idet forslaget opstiller emissionslofter for medlemsstaterne baseret på en omkostningseffektiv fordeling af emissionsreduktioner mellem medlemsstater.

Forslaget er et delmål til udfyldning af EU´s forsuringsstrategi (ingen overskridelser noget sted af kritiske belastninger).

4. Konsekvenser for Danmark

Det vurderes, at opfyldelse af allerede eksisterende lovgivning og miljømæssige målsætninger i det væsentlige vil være tilstrækkelig til at sikre den nødvendige reduktion i emissionen af de fire stoffer. Der tænkes fx her på de nationale og internationale målsætninger for CO₂ og andre drivhusgasser, kraftværkskvoterne for SO₂ og NO_x, svovlindholdet i brændsler, kravet om katalysatorer på nye personbiler samt Vandmiljøhandlingsplan II.

Danske beregninger har vist, at der i realiteten ikke er tale om danske meromkostninger.

Der vil ikke være tale om kommunaløkonomiske konsekvenser.

Forslaget skønnes - idet det skal ses i sammenhæng med balndt andet forslag til ændring af direktiv om store fyringsanlæg - at forbedre beskyttelsesniveauet ganske væsentligt såvel i EU som i Danmark.

5. Høring

Der er ikke foretaget en ekstern høring af forslaget. Notat om forslaget har været sendt i høring i EF-specialudvalget for miljø den 22. september 1999. På EF-specialudvalget for miljø den 24. november 1999 udtrykte det Økologiske Råd ønske om, at dette forslag ses i sammenhæng med forslaget om store fyringsanlæg og presset bør øges for reelt fremskridt på dette område. Greenpeace fandt, at det ville være ønskeligt med en tidligere revision af direktivforslaget.

På specialudvalgsmøde den 8. marts 2000 fremkom følgende bemærkninger: Danske Energiselskabers Forening stillede spørgsmål om de forventede omkostninger for de danske kraftværker. Det Økologiske Råd bemærkede, at tallet for NH3 emissionerne ikke er i overensstemmelse med andre opgørelser fra DMU. Miljøstyrelsen oplyste, at baggrunden herfor er at DMU ikke har lagt sig fast på en endelig beregningsmetode. < /P>

På specialudvalgsmødet den 29. maj 2000 ønskede Landboforeningen oplyst og præciseret hvilke emissionsgrænser (ECE-grænseværdierne eller Kommissionens), der vil blive indført med direktivet, samt baggrunden for beregningsforskellen mellem ECE-protokollen og Kommissionens forslag og sidst hvorvidt grundlaget for beregningerne af ammoniakemissionerne forelå. Miljøstyrelsen præciserede, at Kommissionens forslag til emissio nsgrænser, som i store træk kun afviger fra ECE-tallene på svovl, vil blive indført med direktivet samt at beregningsforskellen kun består i, at ECE-protokollen dækker et større geografisk område, beregningsmodellen, RAINS, er den samme. Miljøstyrelsen supplerede endvidere at Danmark er indstillet på at acceptere samme emissionsgrænse på svovl i EU som i ECE-protokollen.