Hjælpemenu

Hovedmenu

Listen over affald

Bilag tilgået Folketingets Europaudvalg

Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Europaudvalget
(Alm. del - bilag 1574)
miljøministerråd
(Offentligt)

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

Kontor

1

400.C.2-0

EU-sekr.

24. juli 2001

 

 

Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Miljø- og Energiministeriets notat vedrørende forslag til ændring af Kommissionens beslutning 2000/532/EF som ændret ved Kommissionens beslutning 2001/118/EF for så vidt angår listen over affald.

MILJØstyrelsen 23. juli 2001

Internationalt kontor 1034-0041

asa/6.

MEM-0381-MST

 

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

vedrørende forslag til ændring af Kommissions beslutning 2000/532/EF som ændret ved Kommissionens beslutning 2001/118/EF for så vidt angår listen over affald.

Formålet med forslaget er at ændre listen over affald i lyset af de meddelelser, som medlemsstaterne har fremsendt om affaldstyper, som de nationalt betragter som farligt affald.

Kommissionen har tidligere fremlagt forslag, hvor der ikke var flertal for at ændre tre affaldstyper til farligt affald: chlorsilanholdigt affald, siliconeholdigt affald, asbestholdige byggematerialer, og en affaldstype til ikke farligt affald: fedt og olieblanding fra udskillelsen indeholdende spiselig olie og fedt. Dette forslag blev behandlet i komiteen den 7. december og Folketinget blev orienteret herom den 1.12.2000.

Kommissionen har med få ændringer genfremsat forslaget, og ændrings forslag kan kun vedtages med enstemmighed. Der er opnået enighed om enkelte mindre ændringer.

 

Forslaget forventes vedtaget af Rådet den 23. juli 2001.

Danmark kan støtte Kommissionens forslag og de vedtagne justeringer, og regeringen agter at stemme for forslaget.

MILJØstyrelsen 23. juli 2001

Erhvervsaffaldskontoret J. nr. 3011/17-0019

Ep/15,mse/6/asa/6

MEM-0381-MST

AKTUELT NOTAT

Forslag til Rådets beslutning om ændring af Kommissionens beslutning 2000/532/EF som ændret ved Kommissionens beslutning 2001/118 for så vidt angår listen over affald.

KOM (2001)216 endelig

1. Status

Kommissionen sendte den 27. april 2001 ovennævnte forslag til Rådet.

Forslaget har hjemmel i Rådets direktiv 75/442/EØF om affald, artikel 1, litra a) og i Rådets direktiv 91/689/EØF om farligt affald, artikel 1, stk. 4. Begge direktiver er hjemlet i Traktatens artikel 175. Beslutningen træffes efter proceduren i artikel 18 i rammedirektivet om affald (75/442).

Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal, hvilket indebærer, at Kommissionens forslag kan vedtages med kvalificeret flertal. Skal der vedtages ændringer til Kommissionens forslag, kræver dette enstemmighed.

Grundnotat om forslaget er over sendt til Folketingets Europaudvalg den 3. juli 2001.

Forslaget forventes vedtaget på Rådsmøde (landbrug) den 23. juli 2001

2.Formål og indhold

Kommissionen anfører, at forslagets formål er at ændre listen over affald i lyset af de meddelelser, som medlemsstaterne har fremsendt om affaldstyper, som de nationalt betragter som farligt affald.

Kommissionen forelagde den 7. december ved komitéprocedure et udkast om ændring af listen over affald i Kommissionens beslutning 2000/532/EF. Forslaget, der tog højde for 300 meddelelser fra medlemsstaterne, godkendtes med undtagelse af fire affaldstyper.

Der var ikke kvalificeret flertal for Kommissionens forslag om at klassificere:

  • Chlorsilanholdigt affald, siliconeholdigt affald og asbestholdige byggematerialer som farligt affald
  • Fedt og olieblanding fra olieudskillelse indeholdende spiselig olie og fedt som ikke-farligt affald

Efter proceduren i artikel 18 i direktiv 75/442/EØF om affald skal Kommissionen forelægge et forslag om klassificering af de fire affaldstyper til Rådet. Nærværende forslag til Rådets beslutning er for de tre først nævnte affaldstyper identisk med det oprindelige, mens den sidste er ændret til:

  • Fedt og olieblanding fra olieudskillelse, der udelukkende indeholder spiselig olie og fedt

 

  1. Nærhedsprincippet & proportionalitetsprincippet

Kommissionen har ikke redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet.

Kommissionen anfører, at forslaget er en ændring af Kommissionens beslutning 2000/532/EF for så vidt angår listen over affald.

4. Konsekvenser for Danmark

Lovgivningsmæssige konsekvenser:

Listerne over affald og farligt affald blev implementeret i dansk bekendtgørelse nr. 581 af 24. juni 1996 om bortskaffelse, planlægning og registrering af affald, senest ændret ved Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 619 af 27. juni 2000 om affald.

Forslaget vil, bortset fra asbest, alene kræve formelle tilpasninger af listen i bilaget til bekendtgørelsen.

Asbestholdige byggematerialer reguleres af Arbejdsministeriets Asbestbekendtgørelse nr. 660 af 24. september 1986 med ændringer. En vedtagelse af forslaget vil medføre, at bestemmelser om håndtering af asbestaffald skal revideres, idet ikke blot støvende men også ikke støvende asbest bør deponeres i særlige celler.

Asbestholdige byggematerialer reguleres endvidere i Søfartsstyrelsens tekniske forskrift nr. 1 af 31. august 1999, bilag 2, som ligeledes skal ændres, så der kræves særlig deponering for ikke-støvholdigt asbestaffald.

Økonomiske og administrative konsekvenser:

Forslaget vurderes ikke at få særlige økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervsliv, forbrugere og offentlige myndigheder. Fsva. anmeldereglerne for farligt affald, skal asbestholdigt affald allerede i dag anmeldes til kommunen, jf. Arbejdsministeriets Asbestbekendtgørelse ( nr. 660/1986 §16, stk. 5). Fsva. udgifter til deponering, er det Miljøstyrelsens vurdering, at den praksis, der i dag finder anvendelse for deponering af asbest, ikke vi l blive ændret væsentligt som følge af, at al asbest bliver farligt affald.

Der kan dog være nogle affaldsbehandlere, som fremover vil skulle indberette asbesten separat, idet Miljøstyrelsen ikke har kendskab til, om affaldsbehandlere allerede i dag indberetter alt asbest som farligt affald, eller om det indberettes sammen med andet ikke-forbrændingsegnet affald.

Søfartsstyrelsen har særskilt oplyst, at en ændring i Søfartsstyrelsens tekniske forskrift ikke i praksis vil få betydning for skibene.

Beskyttelsesniveau:

En vedtagelse af forslaget vil ikke påvirke det danske beskyttelsesniveau fsva. chlorsilan- og siliconeholdigt affald og fedt og olieblanding fra olieudskillelse, da den danske regulering allerede er på niveau med forslaget. Fsva. de asbestholdige byggematerialer, vil det danske beskyttelsesniveau blive påvirket positivt, idet alene støvende asbetholdige byggematerialer er klassificeret som farligt affald.

Samlet set vil der blive tale om en positiv indvirkning på det danske beskyttelsesniveau.

Da den tidligere liste over farligt affald udvides til at omfatte flere affaldstyper, vurderes det, at beskyttelsesniveauet i EU påvirkes positivt.

5. Høring

I forbindelse med afstemningen om Kommissionens beslutning ved komitéprocedure blev et udkast til forslag, som stort set var identisk med det forelagte sendt i høring 5. juli 2000 hos DI, Genvindingsindustrien, KL, Renosam, Affaldsteknisk samarbejde, Miljøstyrelsens kommunegruppe for farligt affald og endvidere modtog Miljøstyrelsen bemærkninger fra IMOKA (sammenslutning af modtagestationer for olie- og kemikalieaffald) og Asfaltindustrien.

Ingen af de modtagne kommentarer vedrørte de fire affaldstyper, der er omfattet af nærværende Rådsbeslutning.

I Specialudvalget for Miljø er følgende høringssvar indkommet: Dakofa fremfører, at en vedtagelse af forslaget fsva. asbestholdige byggematerialer vil få økonomiske konsekvenser i form af øgede udgifter til deponering som farligt affald og administrative konsekvenser i form af særlig indberetning til kommunerne og i forhold til Miljøstyrelsens indberetningssystem for affald, ISAG. Forbrugerinformationen, Det Øko logiske Råd og SID støtter forslaget til beslutning.