Grundnotat om direkte og indirekte skatter

Kommissionen foreslår derfor, at der skabes én retlig ramme for det gensidige samarbejde mellem medlemslande på momsområde, og at den ny forordning, erstatter, styrker og moderniserer bestemmelserne i den gældende forordning samt omfatter bestemmelserne fra direktivet.

Det overordnede formål med forslaget er at forbedre indsatsen mod momssvig ved at udbygge samarbejdet mellem de administrationer, der er ansvarlige for momskontrollen, således at grænserne mellem skatte- og afgiftsforvaltningerne ophæves, og embedsmændene i højere grad arbejder sammen, som om de tilhørte en og samme forvaltning.

Det foreslås, at der vedtages en ny forordning, og at forordning 218/92 samtidig ophæves og at moms udelukkes fra anvendelsesområdet i direktiv 77/799/EØF.

For så vidt angår forslaget til (ny) forordning er nedenfor beskrevet de væsentligste forslag til ændringer i forhold til de gældende regler.

1. Udvidet anvendelsesområde.

Det præciseres at forordningen for fremtiden har et meget bredere anvendelsesområde end blot transaktioner inden for Fællesskabet.

2. Kommissionens rolle.

Den nuværende forordning indeholder alene bestemmelser om medlemslandenes gensidige samarbejde.

Det foreslås, at forordningen fastsætter en række bestemmelser, hvorefter medlemslandene får mulighed for at udveksle oplysninger med Kommissionen, herunder oplysninger om bestemte tilfælde. Forslaget giver Kommissionen en rolle som den, der skal drage omsorg for, at det administrative samarbejde fungerer godt, men giver den ikke opgaver i praksis med hensyn til opsøgning og bekæmpelse af svig. Medlemslandene har det umiddelbare ansvar for, at mo mssystemet kan fungere, mens Kommissionen efter forslaget optræder som koordinator og ansporer til aktioner på området.

3. Decentralisering af det administrative samarbejde.

Udover gældende bestemmelser for det centraliserede samarbejde mellem medlemslandenes kompetente myndigheder foreslås indsat klare bestemmelser for mulighederne for etablering af direkte kontakt mellem landenes kontrollanter eller enheder for svigbekæmpelse.

Forslaget skaber således en retlig ramme for et decentraliseret samarbejde og sikrer samtidig, at det eksisterende centrale samarbejde, blandt andet mellem de etablerede centrale forbindelseskontorer, stadig spiller en vigtig rolle.

4. Mere bindende regler for samarbejde efter anmodning.

Den gældende forordning indeholder regler for anmodning om supplerende oplysninger til oplysningerne i VIES-systemet, herunder tidsfrister, og direktivet regler for anmodning om andre oplysninger, men ingen tidsfrister.

Det foreslås, at der ud over de gældende bestemmelser om anmodning om oplysninger, indsættes regler om anmodning om administrative undersøgelser. Bestemmelsen åbner mulighed for, at et medlemsland ud over anmodning om konkrete oplysninger, til brug for sin egen undersøgelse af svig, kan bede et andet medlemsland foretage en videre undersøgelse og indsamling af bevismateriale.

I forordningen i dag er der fastsat en frist på 3 måneder til at meddelelse oplysninger på anmodninger om oplysninger. Denne frist udvides til at omfatte alle anmodninger, herunder også anmodninger om administrative undersøgelser. Herudover indsættes en bestemmelse om, at i tilfælde, hvor de pågældende oplysninger allerede er til den bistandssøgte myndigheds rådighed, nedsættes fristen til en måned. Kommission ens anfører, at dette vil medvirke til hurtigere udveksling af oplysninger, og derved forbedrede muligheder for svigbekæmpelse.

Medlemslande kan i dag, hvis de ønsker det, anvende samtidig kontrol - også kaldet simultan kontrol (det vil sige, kontrol i to eller flere medlemslande samtidig i forbindelse med sager om grænseoverskridende svig). Der foreslås indsat en bestemmelse om, at medlemslandene er forpligtet til at anvende samtidig kontrol, hver gang en sådan kontrol forekommer at være mere effektiv end en national kontrol.

5. Udveksling af oplysninger uden forudgående anmodning.

Medlemslandene kan i dag, hvis de ønsker det, udveksle oplysninger spontant eller automatisk. Der gøres imidlertid kun sjældent brug af disse muligheder. Det foreslås, at der indsættes bestemmelser om struktureret udveksling af oplysninger (oplysninger indsamles og afgives med visse intervaller) og automatisk udveksling af oplysninger (løbende afgivelse af oplysninger). Det foreslås, at det i forordningen fastlægges i hvilke typer situati oner sådan udveksling af oplysninger skal foretages, men de nøjagtige typer af oplysninger for hvert enkelt medlemsland, samt om oplysningerne skal udveksles struktureret eller spontant , fastlægges inden for rammerne af den udvalgsprocedure, der foreslås overført fra den gældende forordning.

6. Hindringer for udveksling af personoplysninger.

Der foreslås ophævet visse begrænsninger i udvekslingen af personoplysninger, der i dag følger af reglerne om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger. Det foreslås i øvrigt, at en bestemmelse i de gældende regler om, at landene kan underrette den berørte person om udvekslingen af oplysninger, ophæves. I stedet præciseres det, at den bistandssøgte myndighed skal arbejde, som hvis den handlede for egen regning eller på anmodning af en anden myndighed i sit eget hjemland.

7. Udveksling af oplysninger med tredjelande.

Den nuværende retlige ramme udgør ikke et retsgrundlag for udveksling af oplysninger med tredjelande. Når momssvig er knyttet til import- og eksport kan toldsamarbejdsinstrumenterne dog anvendes. Imidlertid er der for eksempel i forbindelse med tjenesteydelser eller svig begået i Fællesskabet situationer, hvor bevismaterialet befinde sig i et tredjeland. Det foreslås, at der indsættes en bestemmelse om, at et medlemsland kan give oplysninger fra et tredjeland videre til andre medlemslande, og at oplysninger indhentet ved den foreslåede forordning, på visse betingelser kan gives videre til et tredjeland.

8. Videregivelse til andre medlemslande af oplysninger indhentet efter anmodning.

Efter de gældende regler er der fastsat en procedure, i henhold til hvilken det er nødvendigt at indhente samtykke fra det medlemsland, som giver oplysningerne, således at disse kan stilles til rådighed for et andet medlemsland. Kommissionen anfører, at dette kan forhindre eller forsinke oversendelse af oplysninger til de medlemslande, der har brug for dem.

Det foreslås derfor, at der ikke længere kræves et sådant samtykke.

9. Bevismateriale

Der foreslås indsat en bestemmelse om, at materiale og oplysninger afgivet i henhold til forordningen, kan anvendes som bevismateriale af de kompetente instanser hos den bistandssøgende myndighed på samme måde som de tilsvarende nationale dokumenter.

Som sagt indebærer forslaget, at moms foreslås udelukket fra direktivets anvendelsesområde. Herudover indeholder forslaget til ændring af direktivet at dette udvides til også at omfatte visse afgifter på forsikringspræmier.

Retsgrundlaget er Traktaten, særlig artikel 95, hvorefter forslaget kan vedtages med kvalificeret flertal efter artikel 215 (fælles beslutningstagen med Europa-Parlamentet).