Hjælpemenu

Hovedmenu

Kvaliteten af badevand

Bilag tilgået Folketingets Europaudvalg

Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Europaudvalget
(Alm. del - bilag 1570)
miljøministerråd
(Offentligt)

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

Kontor

1

400.C.2-0

EU-sekr.

20. juli 2001

 

 

Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Miljø- og Energiministeriets notat om Europa-Kommissionens stævning af 7. juni 2001 vedrørende Danmarks gennemførelse af direktiv 76/160/EØF om kvaliteten af badevand.

 

 

MILJØstyrelsen 20. juli 2001

Biocid- og kemikalievurdering J.nr.: 2034-0184

LFO/13

Notat

til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg

Orientering om Europa-Kommissionens stævning af 7. juni 2001 vedrørende Danmarks gennemførelse af direktiv 76/160/EØF om kvaliteten af badevand.

 

Europa-Kommissionen har den 7. juni 2001 fremsendt en stævning til den danske regering vedrørende overtrædelse af direktiv 76/160/EØF (badevandsdirektivet). Kommissionens påstand er, at Danmark ikke har truffet de nødvendige foranstaltninger for at sikre badevandets kvalitet i overensstemmelse med grænseværdierne i direktivet, og at Danmark ikke har fulgt den i direktivet påkrævede mindste prøvetagningshyppighed.

Stævningen er et led i en række sager, som Kommissionen har rejst over for flere medlemslande (S, FIN, D, F, UK, NL, B, ES, P og I). I de afgjorte sager har Kommissionen fået medhold.

Kommissionen har ikke anerkendt de danske argumenter, der er fremført i svaret på den begrundede udtalelse. Danmark har fremført, at den generelt forebyggende indsats i spildevandsrensningen, hvor der i en 10 års periode er brugt eller afsat 15-20 mia. danske kroner, udgør en overordentlig stor sikkerhed for, at badevandsdirektivets grænseværdier generelt overholdes og er en sikkerhed for, at de nødvendige sundhedshensyn tilgodeses. Hvor der i konkrete tilfælde konstateres overskridelser, gribes der ind på passende måde.

Angående prøveudtagningen har Danmark anført, at reglerne om hyppigheden af prøveudtagningen er indskærpet over for kommunerne, og at der er grebet ind over for de kommuner, der ikke tog nok prøver. Det drejer sig i alt om 7 steder, hvor prøveudtagningen var utilstrækkelig.

En række målestationer (34 ud af 1307) har i enkelte år overskredet grænseværdierne, ligesom nogle få målestationer har gentagne overtrædelser, uden at nogen kilde har kunnet spores. Det antages derfor, at overskridelserne er forårsaget af naturlige forhold, fx meteorologiske forhold, fugle, mikrobiel nedbrydning af tang etc.

Det er ikke muligt, at undgå disse tilfældige overskridelser. I besvarelsen af stævningen vil der primært blive argumenteret med, at der foreligger absolut umulighed for Danmark for at opfylde direktivets krav. Regeringen vil forsøge at dokumentere omfanget af den naturlige påvirkning af badevandet i relation til de fastsatte grænseværdier.

Danmark erkender, at der siden 1995 er registreret overskridelse af de fastsatte grænseværdier ved et mindre antal badevandsområder (17-20 ud af ca. 1300 målestationer), men Danmark har gennemført massive investeringer på spildevandsområdet og grebet konkret ind over for forureningskilder, hvor badevandskvaliteten ikke har været i orden.

Endelig kan det oplyses, at Kommissionen forbereder et forslag til ændring af badevandsdirektivet, som forventes at være mere i overensstemmelse med danske synspunkter. Kommissionen har lagt op til, at der sker en tilpasning af kvalitetsparametrene i overensstemmelse med den tekniske og videnskabelige udvikling samt en mere effektiv udnyttelse af prøvetagningsresourcerne. Det er således ikke kun længere et spørgsmål om kvalitetsovervågning , men også et spørgsmål om forståelse af de processer, som vedrører bestemmelse af vandkvaliteten, og de forureningskilder, der påvirker vandkvaliteten. Det nævnes desuden, at bedømmelsen af badevandskvaliteten ikke kun skal ske på baggrund af øjebliksværdier og på en badesæsons resultater, men at vurderingen skal ske på baggrund af flerårige tendenser f.eks. 3-5 år.