Hjælpemenu

Hovedmenu

Rådsmøde landbrugsministre 23/7 01 Samlenotat

Bilag tilgået Folketingets Europaudvalg

Hent bilaget i PDF-format her

Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Europaudvalget
(Alm. del - bilag 1544)
landbrugsministerråd
(Offentligt)

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

Kontor

1

400.C.2-0

EU-sekr.

12. juli 2001

 

 

Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 20. juli 2001 – dagsordenspunkt rådsmøde (landbrugsministre) den 23. juli 2001 – vedlægges Fødevareministeriets notat om de punkter, der forventes optaget på dagsordenen for rådsmødet.

 

 

 

 

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Folketingets Europaudvalg

2. afdeling, 1. kontor

Den 11. juli 2001

LFM0538

AKTUELT NOTAT

Rådsmøde (landbrug) den 23. juli 2001

____________________________________________________________________

 

1.

Program for det belgiske formandskab

KOM dok. foreligger ikke.

Præsentation.

Side 3

 

2.

Forslag til Rådets forordning om den fælles markedsordning for fåre- og

gedekød.

KOM (2001) 247 endelig.

Drøftelse.

Side 5

 

3.

Særlige støtteforanstaltninger for nødder (anmodning fra den spanske delegation)

KOM dok. foreligger ikke.

Drøftelse.

Side 8

 

4.

BSE

  • Status.

KOM dok. foreligger ikke.

Drøftelse.

Side 11

 

5.

Forslag til Rådets beslutning om ændring af Rådets beslutning 90/424/EØF om visse udgifter på veterinærområdet.

KOM (2001) 37 endelig

A-punkt.

Side 13

 

 

 

6.

(Evt.) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om sporbarhed og mærkning af genetisk modificerede organismer og sporbarhed af fødevarer og foder, der er fremstillet på basis af genetisk modificerede organismer og om ændring af direktiv 2001/18/EF om udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer.

KOM dok. foreligger ikke.

Præsentation.

Side 15

 

7.

Forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 66/401/EØF, 66/402/EØF og 66/403/EØF om handel med frø af foderplanter, sædekorn og læggekartofler.

KOM (2001) 186 endelig.

A-punkt.

Side 16

 

 

NOTAT OM RÅDSMØDE (LANDBRUG) 23. JULI 2001

  1. Program for det belgiske formandsskab

KOM dok. foreligger ikke.

Nyt notat

Baggrund

Belgien vil på rådsmødet (landbrug) den 23. juli 2001 præsentere programmet for sit formandskab i andet halvår 2001.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Der er ikke redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stillingtagen til konkrete forslag.

Formål og indhold

Inden for fødevare- og landbrugsområdet forventes det, at der vil blive lagt vægt på følgende temaer:

Fødevaresikkerhed

Det belgiske formandskab tillægger fødevaresikkerhed høj prioritet. Belgien har i den forbindelse sat som mål at afslutte forhandlingerne om Den Europæiske Fødevareautoritet. Belgien ønsker en uafhængig Fødevareautoritet med en mere omfattende kompetence end blot rådgivende, som foreslået af Kommissionen. Endvidere vil det belgiske formandskab sikre en tæt opfølgning på Hvidbogen om Fødeva resikkerhed.

Det belgiske formandskab vil arbejde for, at oprettelsen af en Europæisk Fødevareautoritet skal kombineres med en styrket kontrol af hele processen ’fra jord til bord’ i stil med det belgiske overvågningsprogram for processen fra ’jord til bord’ (’Contaminant Surveillance System’). Endvidere ved opstilling af en positivliste for sammensætningen af dyrefoder.

Landbrug

Det belgiske formandskab finder, at en nyorientering af den fælles landbrugspolitik er nødvendig med henblik på at sikre en bæredygtig og profitabel udvikling af europæisk landbrug. I den forbindelse vil det belgiske formandskab særligt lægge vægt på sundheds- og miljømæssige aspekter.

Belgien vil arbejde på vedtagelsen af en række retsakter herunder vedtagelser, der angår de fælles markedsordninger for frugt og grønt, får og geder, ethylalkohol samt frø.

Udvidelsen

Det belgiske formandskab vil i samarbejde med Kommissionen fortsætte optagelsesforhandlingerne i overensstemmelse med tidsplanen fastsat af Det Europæiske Råd i Nice i december 2000. Belgien håber på at accelerere eller i det mindste at fastholde det nuværende tempo i forhandlingerne med de øst- og centraleuropæiske lande.

WTO

Formandskabet vil arbejde for, at der foretages en ny forhandlingsrunde i WTO-regi.

 

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om programmet.

Konsekvenser

Præsentationen af programmet har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Programmet tager sigte på at højne beskyttelsesniveauet.

Høring

§2-udvalget (landbrug) er blevet hørt. FødevareIndustrien tilslutter sig de belgiske prioriteter og opfordrer til , at man fra dansk side støtter det belgiske ønske om at opnå en Fødevareautoritet med kompetence udover rådgivning. Derudover er det FødevareIndustriens ønske, at Danmark under det belgiske formandskab, af hensyn til udvidelsen mod øst og ønsket om en friere verdenshandel på fødevareområdet, for tsætter sine bestræbelser på at opnå en grundlæggende reform af EU´s landbrugspolitik i retning af prisfastsættelse på markedsvilkår. Landbrugsraadet støtter Kommissionens forslag om Den Europæiske Fødevareautoritet.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

 

 

 

 

 

 

 

2. Forslag til Rådets forordning om den fælles markedsordning for fåre- og gedekød.

KOM (2001) 247 endelig.

Revideret genoptryk af grundnotat af 22. juni 2001. Ændringer er markeret i marginen.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2001) 247 endelig af 16. maj 2001 fremsendt forslag om den fælles markedsordning for fåre- og gedekød. Forslaget er oversendt til Rådet den 17. maj 2001.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 37 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Der er ikke redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet, idet der er tale om gennemførelse af den fælles landbrugspolitik.

Formål og indhold

Kommissionen foreslår, at der gennemføres en reform i form af en forenkling af præmieordningerne ved, at den nuværende udligningsstøtte afløses af et fast støttebeløb, som vil resultere i mere pålidelige budgetter og gøre ordningen mere markedsorienteret.

Kommissionen har i 2000 foretaget en evaluering af ordningen, som ikke var omfattet af Agenda 2000-reformerne.

Sektoren for fåre- og gedekød er den mindste af kødsektorerne i EU, men opdræt af får og geder er af stor betydning for visse områder, specielt i de ugunstigt stillede områder. Producenternes gennemsnitsindtjening er generelt den laveste sammenlignet med andre sektorer, især for de producenter, som holder får til kødproduktion. Den nuværende markedsordning støtter primært sektoren ved præmier til mode rfår og modergeder og en tillægspræmie til producenterne i de ugunstigt stillede områder, hvor 80% af alle moderfår og- geder findes. Præmien ydes desuden til producenter, der foretager græsningsskifte, og hvor bedrifterne er beliggende i et veldefineret geografisk område. Ansøgningerne er begrænset af individuelle kvoter. Ud over direkte betalinger til producenterne kan der som et markedsstyringsredskab fortsat ydes støtte til privat oplag ring.

Der udbetales i Danmark i 2001 en præmie på 130,35 kr. pr. moderfår. Producenter af fåremælk modtager en præmie på 80% af dette beløb svarende til 104,28 kr. pr. moderfår. Der ydes desuden en tillægspræmie til producenter, der holder moderfår i ugunstigt stillede områder, som i Danmark udgør 31 øer. Tillægspræmie er ca. 40-50 kr. pr. dyr. Alle dyr i Danmark skal være mærket i overensstemmelse med de samme regler, som gælder for kvæg og svin.

Reformforslaget er baseret på følgende elementer:

Moderfårspræmien ændres fra en udligningsstøtte til et enhedsbeløb, som ved at være stabilt og forudsigeligt vil give mulighed for planlægning og forenkling af driften og sikre, at producenterne hurtigere kan indrette sig efter markedsbetingelserne. Desuden vil ændringen betyde, at forvaltningen kan forenkles og de administrative byrder reduceres, idet proceduren med registrering af priser og beregningen kan undgås. Derved fjernes sa mmenkædningen mellem præmie, priser og produktivitet, og bringer ordningen mere på linje med WTO-målene. Samtidig vil ændringen bidrage til mere pålidelige budgetter, idet svingningerne i præmieniveauet vil forsvinde.

 

De individuelle lofter over producenternes præmierettigheder bibeholdes, fordi de har vist sig effektive med hensyn til at opretholde markedsligevægten. Summen af de individuelle lofter pr. medlemsstat vil blive offentliggjort i forordningen af forenklings- og klarhedshensyn.

Indførelse af en enhedssats for tillægspræmien til producenter i områder, hvor der praktisk taget ikke er alternativer til fåre- eller gedehold. Medlemsstaterne fastlægger disse områder.

Afskaffelse af ordningen, som giver producenter ret til fuld præmie, hvis de opfeder lam til "tunge slagtekroppe" og afsætter mælk og mejeriprodukter.

Præmien til moderfår foreslås fastsat til 21 euro svarende til gennemsnittet for perioden 1993-2000 på 20,6 euro og forhøjet for at kompensere for afskaffelse af udligningsbeløbet, som garanterer ubegrænsede præmiestigninger ved prisfald. Desuden skal stigningen tage højde for prisreduktionen på oksekød på 20% som led i Agenda 2000, som kunne have en negativ effekt på sektoren.

Præmien til fåreproducenter, der producerer fåremælk og til gedeproducenter fastsættes til 16, 8 euro (80% af moderfårspræmien). Derved er der taget højde for, at disse producenter har en ekstra indkomstkilde.

Tillægspræmien foreslås fastsat til 7 euro.

Definitionerne af "producent" og "bedrift" ændres, så de svarer til tilsvarende definitioner i det integrerede system for forvaltning og kontrol.

Skærpede tiltag til permanent identifikation af får, herunder eventuelt individuelle øremærker eller anden identifikation kan komme på tale som følge af, at de seneste udbrud af mund- og klovesyge i flere medlemsstater har afsløret mangler med hensyn til sporing af får ved flytning.

Den samlede effekt på budgettet er en engangsbesparelse på 560 mio. euro i 2002, fordi forskudsudbetalingen afskaffes. De følgende år øges udgifterne med 26,7 mio. euro til i alt 1838,2 mio. euro. Stigningen skyldes tillægspræmien på 7 euro pr. moderfår. Den samlede tillægspræmie udgør 32,6 mio. euro, som dog reduceres med 5,9 mio. euro, idet opfedningspræmien bortfalder.

Danmark vil få tildelt 104.000 individuelle rettigheder til moderfårs og- gedepræmier ud af et samlet antal præmier i EU på 79.164.000.

Danmark har hidtil udnyttet 80.000 af disse rettigheder.

Senest 31. december 2005 forelægger Kommissionen en rapport for Rådet og Europa-Parlamentet om miljøvirkningerne af fåre- og gedeopdræt specielt i de ugunstigt stillede områder og om præmieordningens effekt.

 

Udtalelser

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.

 

Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget har heller ikke afgivet udtalelser.

Gældende dansk ret

Bekendtgørelse nr. 1172 af 15. december 2000 om ydelse af præmier til husdyr.

Konsekvenser

Forslaget har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser, og en vedtagelse heraf skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.

 

Høring

§2-udvalget (landbrug) er blevet hørt. Landbrugsraadet støttede Kommissionens forslag, som anses at ville medføre forenkling af ordningen samt lette producenternes planlægning. Det var dog Landbrugsraadets opfattelse, at ordningen bør indgå i en kommende samlet vurdering af EU´s markedsordninger. FødevareIndustrien støttede ligeledes Kommissionens forslag, idet forslaget ses som et skridt i retning af en mere markedsorienteret land brugspolitik i EU.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Der er fremsendt grundnotat om sagen den 22. juni 2001. Sagen har tillige været forelagt Folketingets Europaudvalg (orientering) den 18. maj 2001, jf. aktuelt notat af 10. maj 2001.

  1. Særlige støtteforanstaltninger for nødder.

KOM dok. foreligger ikke.

Revideret genoptryk af aktuelt notat af 10. maj 2001. Ændringerne er markeret i marginen.

Baggrund

I lyset af drøftelserne om Rapport fra Kommissionen til Rådet om gennemførelsen af forordning 2200/96 om den fælles markedsordning for frugt og grøntsager (KOM(2001) 36) rejste Spanien, Italien, Grækenland og Portugal på rådsmøde (landbrug) den 22. maj 2001 en fælles forespørgsel vedrørende nøddesektoren. På rådsmøde (landbrug) den 19. juni 2001 blev ovennævnte rapport drøftet samlet, herunder blev spørgsmålet om nødder også drøftet på ny. Spanien vil på det kommende rådsmøde endnu engang rejse spørgsmålet om nødder.

Formål og indhold

Spanien forventes at fremføre, at der efter Spaniens opfattelse er behov for særlige foranstaltninger i nøddesektoren. I den forbindelse forventes nøddesektorens rolle i bl.a. Spanien at blive fremhævet. Til rådsmødet i maj havde bl.a. Italien og Spanien fremlagt en række forslag til foranstaltninger i nøddesektoren.

Italien havde således forud for rådsmødet fremført følgende konkrete forslag til foranstaltninger i nøddesektoren:

  1. Det må sikres, at den igangværende sammenslutning af sektorens producenter gennemføres ved at videreføre de foranstaltninger, der er indledt med henblik herpå.
  2. Den enhedsstøtte til hasselnødder på 15 EUR (112 DK.kr.)/100 kg, der var fastsat i artikel 55 i forordning (EF) nr. 2200/96 for at forbedre produktionens kvalitet, men som udløb i produktionsåret 1999/2000, bør genindføres.
  3. Der bør indføres en støtte pr. arealenhed til hele nøddesektoren med henblik på at opretholde bedrifterne. En sådan støtte bør ledsages af præcise og målrettede dyrkningsindgreb for at forbedre og rationalisere bedrifterne samt eventuelle sortsomlægninger alt efter situationen i medlemsstaten. En sådan støtte skulle ydes på grundlag af en landbrugsmiljøvurdering under hensyn til nø ddeproducenternes betydning for bevarelsen af områder med hydrogeologiske risici og landskabsplejen.
  4. Der bør på fællesskabsniveau udarbejdes en fortegnelse over bedrifterne med de vigtigste nøddearter. Med henblik herpå og inden for rammerne af Kommissionens forslag om statistiske undersøgelser, der skal foretages for at bestemme produktionskapaciteten i plantager med visse arter af frugttræer, bør valnødder, hasselnødder, mandler, pistacienødder, kastanier og johannesbrød tilføjes til listen over produkter, som omfattes af de statistiske undersøgelser.
  5. Ved EU's grænser bør kontrollen med markedsføringsnormer samt plantesundheds- og sundhedskontrollen forstærkes med hensyn til de krav, der stilles i EU.
  6. Enhver anmodning om en ny tilladelse inden for rammerne af bilaterale og multilaterale handelsaftaler bør afvises.
  7. Tredjelande bør opmuntres til selv at regulere deres udbud til verdensmarkedet, også ved regelmæssige og bilaterale møder (EU-Tyrkiet).

Spanien havde forud for rådsmødet i maj foreslået, at formandskabet og Kommissionen fremskynder de undersøgelser, der er nødvendige for at foretage en specifik analyse af situationen i nøddesektoren, og at der fremsættes forslag om støtteordninger, der er tilstrækkelige til at sikre sektorens beståen, således at disse kan finde anvendelse fra og med 2001. Spanien finder, at formålet med de nye støtteordnin ger bør være at bevare og konsolidere de forbedringer, der er opnået i den periode, hvor sektoren har modtaget støtte, idet den nye støtte vil kunne gives i form af hektarstøtte, der ydes gennem producentorganisationerne til arealer, hvor der opretholdes et vist niveau med hensyn til produktivitet og produkternes kvalitet.

Som baggrund for anmodningerne har Spanien bl.a. fremført følgende om sektorens struktur:

Det areal, der anvendes til dyrkning af nødder inden for EU er på ca. en million hektar med en produktion i størrelsesordenen 600.000 tons nødder. Produktionen er fordelt over hele Middelhavsområdet, idet de største dyrkningsområder befinder sig i Spanien, der tegner sig for 76%, efterfulgt af Italien med 14%, Grækenland med 7% og af Portugal og Frankrig, der tegner sig for de resterende 3%. På verdensplan finder 75% af produktione n af mandler sted i USA, mens en tilsvarende procentdel af produktionen af hasselnødder foregår i Tyrkiet, og de to lande dominerer således dette marked. Ikke desto mindre er EU verdens næststørste producent af nødder. Det har videre været anført, at selvforsyningsgraden på fællesskabsmarkedet er på omkring 30%, hvilket gør det nødvendigt at importere mandler fra USA og hasselnødder fra Tyrkiet for at tilfredsstille e fterspørgslen. Spanien har bemærket, at importen sker til toldsatser under 5%, og at toldsatsen for hovedparten af importens vedkommende er på under 2,5% som følge af EU's præferenceaftaler med USA og Tyrkiet. Spanien har endelig særligt anført, at nøddesektoren i Fællesskabet således skal konkurrere med importerede produkter praktisk talt uden ekstern beskyttelse.

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om anmodningen.

Gældende dansk ret

Ingen.

Konsekvenser

Anmodningen har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Høring

§2-udvalget (landbrug) og §2-udvalget (frugt og grønt) er blevet hørt. Landbrugsraadet anførte, at man savnede en nærmere begrundelse for de spanske ønsker om en fortsættelse af de hidtidige midlertidige foranstaltninger for nødder og tilmed en udvidelse af disse.

FødevareIndustrien gav udtryk for, at den spanske anmodning ikke burde imødekommes, idet den strider imod ønsket om forenkling af den fælles landbrugspolitik i retning af prisfastsættelse på markedsvilkår og mod ønsket om at komme videre med forhandlingerne om frihandel på fødevareområdet i WTO-regi. FødevareIndustrien kunne specielt ikke støtte anmodningerne om at genindføre en enhedsstøtt e til hasselnødder og indføre en støtte pr. arealenhed for at opretholde bedrifterne. FødevareIndustrien anførte videre blandt andet, at de lave toldsatser ved import af f.eks. hasselnødder fra Tyrkiet er tilfredsstillende.

 

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg (orientering) den 18. maj 2001, jf. aktuelt notat af 10. maj 2001.

 

  1. BSE

Den seneste udvikling i situationen.

KOM dok. foreligger ikke.

Nyt notat.

Baggrund og indhold

På mødet den 23. juli 2001 i Rådet af Landbrugsministre forventes på ny en drøftelse af status for situationen omkring BSE, herunder animalske biprodukter

Efter Rådsmødet (landbrug) i juni 2001 har Kommissionen vedtaget 2 ændringsforordninger, som tilpasser og ajourfører TSE-forordningens bilag. TSE-forordningen og de 2 ændringer trådte i kraft den 1. juli 2001.

Ændringerne indebærer bl.a. følgende:

  1. En midlertidig forlængelse af foderforbuddet for animalsk protein (bl.a. kød- og benmel)
  2. Udsættelse for ikrafttræden af samhandelsbetingelser og krav over for tredjelande om særlige forholdsregler overfor BSE indtil landene har haft mulighed for at blive klassificeret vedr. BSE-risiko i henhold til TSE-forordningen.
  3. Nedsættelse af aldersgrænsen for testning af risikodyr fra 30 måneder til 24 måneder. Denne ændring har ikke indflydelse på det danske program, da aldersgrænsen i forvejen var fastsat til 24 måneder.
  4. Testning af samtlige selvdøde dyr for en periode af foreløbig ét år.
  5. Fastsættelse af EU-regler for nedslagning af dyr i forbindelse med BSE-fund. Reglerne indebærer obligatorisk nedslagning af fødselskohorte og afkom to år tilbage i tiden fra det smittede dyr. Afhængig af epidemiologi og sporbarhed af dyr kan nedslagning af hele besætningen fraviges. Endvidere indebærer reglerne, at slagtedyr, som ved hurtigtest på slagteriet findes BSE-positiv, straks skal destrueres som specificeret risikomateriale. Sl agtedyret i den samme slagtelinie før og de to slagtedyr efter det positive slagtedyr skal ligeledes destrueres.
  6. Reduktion i antallet af slagtedyrsundersøgelser i Østrig, Finland og Sverige, som følge af at der ikke er konstateret BSE i disse lande ved de hidtil gennemførte undersøgelser.
  7. Krav om testning af mindst 50.000 kreaturer i UK for at opnå et bedre epidemiologisk overblik. Alle kreaturer over 30 måneder i UK skal fortsat destrueres.
  8. Mulighed for at de enkelte medlemslande på frivillig basis kan teste normale slagtedyr under 30 måneder. Testningen må ikke medføre handelshindringer.

TSE-forordningen opstiller endvidere krav til overvågning af scrapie hos får og geder. Denne overvågning skal iværksættes senest 1. januar 2002. Fødevaredirektoratet arbejder på at iværksætte overvågningen i løbet af efteråret 2001 i Danmark.

Der er i Den Stående Veterinærkomite givet tilslutning til en beslutning om ændring af beslutningen om at yde EU-tilskud til udgifterne ved overvågning for BSE, idet der betales max. 15 EURO til dækning af udgifter til testkit og laboratoriereagenser for test af risikodyr og normale slagtedyr. Indtil 30. juni 2001 blev betalt max. 30 EURO for test af risikodyr og max. 15 EURO for test af normale slagtedyr på 30 måneder eller derover.

Der er netop konstateret det første tilfælde af BSE i kvæg i Grækenland. Det er herefter kun EU-landene Østrig, Finland og Sverige, som ikke har konstateret tilfælde af BSE.

For så vidt angår animalske biprodukter, nåede Rådet (landbrug) til politisk enighed om forslaget på mødet i juni.

Der har med virkning fra 1. januar 2001 været forbud mod at anvende forarbejdede animalske proteiner til husdyr, som holdes, opfedes eller opdrættes med henblik på produktion af fødevarer. Dette forbud var midlertidigt med virkning til 30. juni 2001.

Med TSE-forordningen blev dette forbud fastholdt som et midlertidigt forbud, indtil der er foretaget en gennemgang af forholdene i de enkelte medlemslande, dog mindst til 1. januar 2002.

Konsekvenser

De hidtil gennemførte BSE-tiltag har ingen statsfinansielle konsekvenser.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Status for BSE har været forelagt Folketingets Europaudvalg (forhandlingsoplæg) den 1. december 2000, (orientering) den 26. januar 2001 samt (forhandlingsoplæg) den 23. februar 2001, jf. aktuelt notat af 30. november 2000, 18. januar 2001, 1. februar 2001 samt supplerende aktuelt notat af 19. februar 2001 (oksekødspakken). Orienterende notat om udfaldet af mødet i Forvaltningskomitéen for Oksekød den 12. december 2000 er fremsendt den 15. december 2000. O rienterende notat om udfaldet af mødet i Den Stående Veterinærkomité den 7. februar 2001 er fremsendt til Folketingets Europaudvalg den 14. februar 2001. Sagen har desuden været forelagt Folketingets Europaudvalg (orientering) den 20. marts, den 20. april, den 18. maj og 15. juni 2001, jf. aktuelt notat af henholdsvis 8. marts, 17. april, 10. maj, supplerende aktuelt notat af 17. maj (oksekødspakken) og aktuelt notat af 8. juni 2001.

  1. Forslag til Rådets beslutning 90/424/EØF om visse udgifter på veterinærområdet.

KOM (2001) 37 endelig.

Nyt notat.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2000) 37 endelig udgave af 25. januar 2001 fremsendt forslag om ændring af beslutning 90/424/EØF om visse udgifter på veterinærområdet. Forslaget er oversendt til Rådet den 31. januar 2001.

Hjemmelen fremgår ikke af forslaget, men den oprindelige beslutning er vedtaget under henvisning til Traktatens artikel 43, nu artikel 37, og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Der er ikke redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet, idet er er tale om gennemførelse af den fælles landbrugspolitik.

Formål og indhold

Forslaget omfatter refusion fra Fællesskabet af visse udgifter, som medlemslandene har haft ved bekæmpelse af sygdommene Infektiøs lakseanæmi og Bluetongue. Infektiøs lakseanæmi (ISA) er en virussygdom, som blev anset for eksotisk i forhold til Fællesskabet dvs. ikke-forekommende i Fællesskabet, indtil der indtraf et udbrud i Skotland i 1998. Sygdommen har været kendt i Norge i 10 år og i Canada siden 1997. Sygdommen medf ører betydelige tab i laksefarme. Foranstaltninger mod sygdommen findes i Rådets direktiv 93/53/EØF. Direktivet foreskriver tvungen aflivning af alle fisk på de inficerede farme.

Bluetongue er en virussygdom, som forekommer hos får, geder, kvæg og andre drøvtyggere. Indtil 1998 blev sygdommen betragtet som eksotisk i forhold til Fællesskabet, men i 1998 fremkom et udbrud i Grækenland. I løbet af 2000 bredte sygdommen sig til Italien (Sicilien , Sardinien og Calabrien), Frankrig (Korsika) og Spanien (Balearerne). Rådet har vedtaget foranstaltninger mod sygdommen.

Med henblik på at hjælpe sektorerne for blandt andet akvakulturbrug og fåreavl foreslås det at medtage disse sygdomme blandt de sygdomme, der er omfattet af Rådsbeslutning 90/424/EØF, til hvis bekæmpelse der ydes finansiel støtte fra Fællesskabet. Det foreslås, at medlemsstaterne ligesom for de allerede omfattede sygdomme skal fremsende programmer for deres bekæmpelsesaktiviteter til Kommissionen med henblik på foru dgående vurdering.

For så vidt angår Bluetongue, foreslås den finansielle ydelse fastsat til 50 % af medlemsstaternes udgifter til slagtning af angrebne dyr.

For så vidt angår ISA foreslås den finansielle ydelse afholdt med hjemmel i Rådets forordning (EF) 2792/1999 vedrørende Fællesskabets strukturforanstaltninger indenfor fiskerisektoren. Der dækkes her i visse tilfælde 75 %, i andre 50 % af medlemsstaternes omkostninger.

Udtalelser

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.

Gældende dansk ret

Begge sygdomme er omfattet af bestemmelserne i lov nr. 351 af 2. juni 1999 om sygdomme og infektioner hos dyr, jfr. bekendtgørelse nr. 757 af 10. august 2000 om ændring af bilagene til lov om sygdomme og infektioner hos dyr. Loven indeholder i § 36 bestemmelser om kompensation ved nedslagning og tvungen aflivning. Bestemmelserne er nærmere udmøntet i bekendtgørelse nr. 239 af 12. april 1991 om udgifter og erstatning ved bekæmpelse og forebyggels e af husdyrsygdomme, som ændret ved bekendtgørelse nr. 812 af 29. oktober 1999.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige: Ingen

Forslaget har ingen statsfinansielle konsekvenser. Eventuelt afholdte, godkendte udgifter til bekæmpelse af de nævnte sygdomme refunderes delvist. Sygdommene er ikke konstateret i Danmark.

En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.

Høring

§2-udvalget (landbrug) er blevet hørt. Landbrugsraadet kunne tiltræde forslaget.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

 

6. (Evt.) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om sporbarhed og mærkning af genetisk modificerede organismer og sporbarhed af fødevarer og foder, der er fremstillet på basis af genetisk modificerede organismer og om ændring af direktiv 2001718/EF om udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer.

KOM dok. foreligger ikke.

Nyt notat.

Baggrund og formål

Kommissionen forventes på rådsmødet (landbrug) den 23. juli 2001 at præsentere et forslag om mærkning og sporing af genetisk modificerede organismer. Forslaget forventes vedtaget af Kommissionen den 18. juli 2001.

En præsentation af forslaget har været sat på dagsordenen for de sidste tre rådsmøder (miljø) den 18. december 2000, den 8. marts 2001 og den 7. juni 2001. Kommissionen har imidlertid endnu ikke præsenteret et forslag.

Spørgsmålet om mærkning og sporing er blandt andet sat i fokus via den erklæring som Frankrig, Danmark, Italien, Grækenland, Østrig og Luxembourg afgav i forbindelse med Rådets vedtagelse af det reviderede direktiv om udsætning af GMO i miljøet i februar 2001 (direktiv 2001/18/EF). I erklæringen bekræfter landene, at de fortsat inden for rammerne af deres beføjelser agter at udsætte afgørelser om till adelse til dyrkning og markedsføring af GMO'er, mens der afventes en vedtagelse af effektive bestemmelser vedrørende et komplet sporbarhedssystem, der gør det muligt at sikre en pålidelig mærkning af samtlige produkter.

Høring

I forbindelse med sagens forelæggelse for miljøspecialudvalget den 14. februar 2001 har Dansk Industri tilkendegivet vigtigheden af, at kommende systemer/regler for sporing og mærkning er håndterbare for virksomhederne. Man finder endvidere at også egenkontrol i virksomhederne og certificeringsordninger bør indgå i et kommende kontrolsystem.

 

Konsekvenser

Forslaget forventes ikke at have statsfinansielle konsekvenser.

Det forventes, at forslaget vil øge beskyttelsesniveauet.

 

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Der har ikke været fremsendt grundnotat til Folketingets Europaudvalg om sagen.

Folketingets Europaudvalg har modtaget en foreløbig orientering om sagen med samlenotat oversendt den 23. februar 2001 til brug for samråd den 2. marts 2001 forud for rådsmøde (miljø) den 8. marts 2001. Redegørelse for Kommissionens seneste orientering om status for forslaget på Rådsmøde (miljø) den 7. juni 2001 er oversendt til Folketinget den 20. juni 2001.

Udenrigsministeren har endvidere den 27. juni 2001 oversendt et brev til Folketingets Europaudvalg fra miljø- og energiministeren vedrørende status for forslaget.

  1. Forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 66/401/EØF, 66/402/EØF og 66/403/EØF om handel med frø af foderplanter, sødekorn og læggekartofler.

KOM (2001) 186 endelig.

Uændret genoptryk af grundnotat af 6. juni 2001.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM(2001) 186 af 5. april 2001 fremsat forslag om ændring af Rådets direktiv 66/401/EØF om handel med frø af foderplanter1, Rådets direktiv 66/402/EØF om handel med sædekorn2 og Rådets direktiv 66/403/EØF om handel med læggekartofler3.

Forslaget er oversendt til Rådet den 11. april 2001.

Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 37 i Traktaten og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

I Rådets direktiv 66/401/EØF om handel med frø af foderplanter, Rådets Direktiv 66/402/EØF om handel med sædekorn og Rådets direktiv 66/403/EØF om handel med læggekartofler er der fastsat bestemmelser om gennemførsel af tidsbegrænsede forsøg.

Ved Kommissionens beslutning 94/650/EØF4 om tilrettelæggelse af et midlertidigt forsøg med afsætning af frø i løs vægt til den endelige forbruger blev der tilrettelagt et tidsbegrænset forsøg i en periode på syv år fra september 1994 til august 2001 for at vurdere, om afsætning af frø i løs vægt til den endelige forbruger kan få ugunstig indvirkning på frøets kval itet i forhold til den kvalitet, der opnås under den nuværende ordning i henhold til direktiv 66/401/EØF og 66/402/EØF.

Resultaterne af forsøget har vist, at afsætning af frø i løs vægt til den endelige forbruger på nærmere fastsatte betingelser ikke påvirker frøets kvalitet.

På grundlag af resultaterne af nævnte forsøg tager nærværende forslag også sigte på at ændre direktiv 66/403/EØF om handel med læggekartofler, da de samme konklusioner gør sig gældende for frø af andre planter, herunder kartofler.

Formål og indhold

Forslaget hjemler adgang til, at medlemsstaterne permanent kan forenkle bestemmelserne i Rådsdirektiverne 66/401/EØF, 66/402/EØF og 66/403/EØF vedrørende lukkeanordningen og mærkning af pakninger, når det gælder handel med frø, sædekorn og læggekartofler i løs vægt til den endelige forbruger.

Indtil sådanne foranstaltninger er vedtaget, finder betingelserne i artikel 2 i Kommissionens Beslutning 94/650/EØF om tilrettelæggelse af et midlertidigt forsøg med afsætning af frø i løs vægt til den endelige forbruger anvendelse.

Forslaget pålægger medlemsstaterne, at sætte de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft senest den 1. september 2001.

Udtalelser

Europa-Parlamentet har ikke haft bemærkninger til forslaget.

 

Gældende dansk ret

De berørte områder er omfattet af lov om frø, kartofler og planter, jf. lovbekendtgørelse nr. 261 af 26. april 1999.

I medfør af lov om frø, kartofler og planter er udstedt:

  • bekendtgørelse nr. 52 af 24. januar 2000 om markfrø som senest ændret ved bekendtgørelse nr. 933 af 10. oktober 2000, der gennemfører Direktiv 66/401/EØF om handel med frø af foderplanter samt ændringer.
  • bekendtgørelse nr. 53 af 24. januar 2000 om sædekorn som senest ændret ved bekendtgørelse nr. 934 af 10. oktober 2000, der gennemfører Direktiv nr. 66/402/EØF om handel med sædekorn samt ændringer.
  • bekendtgørelse nr. 124 af 1. marts 1999 om kartofler som senest ændret ved bekendtgørelse nr. 727 af 27. juli 2000, der gennemfører Direktiv nr. 66/403/EØF om handel med læggekartofler samt ændringer

Konsekvenser

Forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser. En vedtagelse af forslaget kan gennemføres ved ændring af bekendtgørelsen om markfrø, bekendtgørelsen om sædekorn og bekendtgørelsen om kartofler.

Forslaget har ingen statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser.

En vedtagelse af direktivet skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark

Høring

§2-udvalget (landbrug) er blevet hørt om forslaget. Landbrugsraadet har givet udtryk for, at man kan tiltræde, at den midlertidige ordning gøres permanent. Endvidere har Landbrugsraadet givet udtryk for, at man ved implementeringen af reglerne i Danmark gennemgår procedurer, der sikrer smidige regler samtidig med, at der opnås stor sikkerhed for, at de leverede kvaliteter er i orden.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Der er fremsendt grundnotat om sagen den 6. juni 2001. Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.