Grundnotat vedrørende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration 2001-2006

2. Forslagets indhold

Foruden de traktatfæstede principper for forskningssamarbejdet, som i hovedsagen vægter støtte til europæisk konkurrenceevne og støtte til fællesskabets politikker, har Kommissionen præsenteret tre overordnede mål med rammeprogrammet, som også er styrende for udmøntningen i særprogrammer:

• De udvalgte forskningsområder skal koncentreres til et begrænset antal områder af strategisk betydning for Europa ud fra overvejelser om, hvor fælles EU-forskning kan tilføre aktiviteterne den største merværdi.
• Rammeprogrammet skal medvirke til at strukturere forskningsaktiviteter på alle niveauer i Europa gennem tættere forbindelser mellem nationale, regionale og europæiske initiativer.
• Støtte- og forvaltningsprocedurer skal forenkles ud fra erfaringerne fra 5. Rammeprogram. Det foreslås gennemført ved ændrede støtteprocedurer og decentraliserede forvaltningsprocedurer.

Herudover skal en række tværgående aktiviteter indbygges, såsom forskeruddannelse og mobilitet, fremme af internationalt samarbejde og inddragelsen af tredjelande, inddragelsen af kvinder i forskningen samt små og mellemstore virksomheders deltagelse.

Det foreslås, at rammeprogrammet iværksættes gennem 5 adskilte særprogrammer.

For EF-rammeprogrammets vedkommende:

• et særprogram for "Integration og styrkelse af det europæiske forskningsrum", som sammenfatter de to aktivitetsblokke i rammeprogrammet "Integration af forskningen" og "Styrkelse af grundlaget for det europæiske forskningsrum",
• et særprogram for "Strukturering af det europæiske forskningsrum",
• et særprogram for det fælles forskningscenters (FFC) indsats.

For Euratom-rammeprogrammet:

• et særprogram for alle indirekte aktioner på områderne nuklear fission og fusion,
• et særprogram for FFC's indsats.

Denne opbygning er afledt af strukturen i forslaget til rammeprogram og afvejer målet om at realisere et europæisk forskningsrum over for hensynet til særegne aktivitetskategorier, herunder særligt aktiviteter på det nukleare område og i regi af FFC.

Kommissionen har i forslag til rammeprogram angivet et forslag til samlet budgetramme på 17,5 mia. euro (ca. 130 mia. kroner) for perioden 2002-2006 - heraf 16,270 mia. euro til EF-delen og 1,230 mia. euro for Euratom-delen. En mere detaljeret oversigt er anført nedenfor.

EF-særprogrammer

De tre forslag til særprogrammer på EF-området afspejler en gruppering af aktiviteterne i rammeprogrammet.

I særprogrammet for "Integration og styrkelse af det europæiske forskningsrum" er alle aktiviteter vedrørende forskning og forskningssamordning samlet. Der er i hovedsagen tale om fælles prioriterede forskningstemaer og støtte til koordinering af nationale og europæiske forskningsaktiviteter. Særprogrammet udmønter to af de tre hovedblokke i rammeprogrammet, der har at gøre med integration af europæisk forskning og styrkelse af forskningsrummet.

I særprogrammet for "Strukturering af det europæiske forskningsrum" er aktiviteter samlet, der har til formål at strukturere en række nøgleaspekter af forskningsindsatsen på europæisk plan. Der er i hovedsagen tale om mobilitetstiltag, støtte til forskningsinfrastruktur og innovation. Særprogrammet refererer til den hovedblok af aktiviteter i rammeprogrammet, der vedrører strukturering af det europæiske forskningsru m.

I særprogrammet for FFC’s indsats inden for EF-rammeprogrammet er forskningsprioriteringer for FFC udskilt. Denne struktur bygger i hovedsagen på, at der her er tale om forskning, der udføres ved en EU-institution, og således direkte støtte i modsætning til den indirekte støtte (med krav om medfinansiering), der ydes til institutioner, virksomheder mv. under programmets øvrige forskningsprioriteringer.

Den første gruppe af foranstaltninger "Integration af forskningen", som økonomisk set er langt den største, rummer programmets 7 prioriterede forskningstemaer samt initiativer, der understøtter Fællesskabets politikker videnskabeligt og teknologisk.

De 7 forskningsområder, som prioriteres i forslaget, er:

1. Genomforskning og bioteknologi med relation til sundhed. Bl.a. med det formål at forebygge og bekæmpe sygdomme og styrke Europas bioteknologiske industri, særligt på det farmaceutiske område.

Forskningsprioriteter under dette tema er grundviden og basisredskaber inden for funktionel genomforskning, anvendelser af genomforskning og bioteknologi i sundhedens tjeneste, anvendelser inden for medicin og sundhed og konfrontering af de mest udbredte sygdomme i tilknytning til fattigdom.

2. Teknologi til informationssamfundet. Formålet er at udvikle nøgleteknologier i informationssamfundet for at styrke Europas industri og hjælpe befolkningerne i Europa med at drage nytte af udviklingen i det videnbaserede samfund.

Forskningsprioriteter under dette tema er anvendt forskning i teknologi til informationssamfundet, der tager de største samfundsmæssige og økonomiske udfordringer op; infrastruktur til kommunikation og databehandling, komponenter og mikrosystemer samt viden- og grænsefladeteknologi.

3. Nanoteknologi, intelligente materialer og nye produktionsprocesser. Formålet er at hjælpe Europas industri med at drage nytte af frontteknologier til brug for intelligente produkter, tjenester og fremstillingsprocesser.

Forskningsprioriteter under dette tema er struktureret af de tre elementer i overskriften. Under nanoteknologi prioriteres bl.a. langsigtet tværfaglig forskning, nanobioteknologi samt materiale- og komponentfremstilling. Under intelligente materialer prioriteres tilvejebringelse af grundviden, teknologi til fremstilling og omdannelse af nye materialer samt teknik til støtte for materialeudvikling. Under nye produktionsprocesser prioriteres udvikling af fleksible og intelligente fremstillings systemer, systemforskning og risikostyring samt optimering af industrielle systemers, produkters og tjenesteydelsers livscyklus.

4. Luftfart og rumfart. Formålet er at opretholde Europas ledende rolle inden for denne sektor, at forbedre sikkerhedssystemerne og øge miljøbeskyttelsen.

Under overskriften luftfart prioriteres forskning med henblik på styrkelse af europæisk luftfartsindustris konkurrenceevne, mindskelse af miljøbelastning som følge af motoremissioner og støj, øget flysikkerhed og øget kapacitet og sikkerhed for lufttransportsystemerne. Under rumfart prioriteres aktivitetsområderne Galileo (udvikling af et europæisk navigationssatellitsystem), GMES (udvikling af satellitbaserede informationstjenest er) samt satellitbaseret telekommunikation.

5. Fødevaresikkerhed og sundhedsrisici. Formålet er at sikre europæiske borgeres sundhed og velfærd gennem en bedre forståelse af den betydning, som fødevarer og miljøfaktorer har for menneskets sundhed, og at forsyne dem med sikre og sundhedsfremmende fødevarer.

Forskningsprioriteter under dette tema er epidemiologi vedrørende ernæringsbetingede sygdomme og arveanlæg, sundhedsvurderingen af fødevarer (herunder især genmodificerede produkter), "sporbarheds"-processer, metoder til sikrere produktion og sundere fødevarer, dyrefoders indflydelse på fødevaresikkerheden samt miljøbetingede helbredsrisici.

6. Bæredygtig udvikling og globale ændringer. Formålet er at styrke den videnskabelige og teknologiske kapacitet, som er nødvendig for at Europa kan gennemføre en bæredygtig udvikling og bidrage substantielt til de internationale bestræbelser med henblik på at forstå og kontrollere globale ændringer.

Under overskriften "teknologi for bæredygtig udvikling" er forskningsprioriteterne effektiv energianvendelse, bæredygtig transport, brændselsceller, brint samt solstrømsfotocelle-teknologier og biomasse. Under globale ændringer er prioriteterne klimavirkningerne af drivhusgasemissioner og kulstofdræn, vandets kredsløb; biodiversitet, beskyttelse af genetiske ressourcer, de terrestriske og marine økosystemers virkemåde og m enneskelige aktiviteters samspil med disse; ørkendannelse og naturkatastrofer betinget af klimaændringer samt globale systemer til observation af klimaændringer.

7. Borgere og styring i det europæiske vidensamfund. Formålet er, primært ved samfundsvidenskabelig forskning, at medvirke til forståelsen og dermed lette forvaltningen af overgangen til et europæisk videnbaseret samfund.

Forskningsprioriteter under overskriften "et videnbaseret europæisk samfund" er forbedring af tilvejebringelse, formidling og udnyttelse af viden og dennes indvirkning på økonomisk og social udvikling, vidensamfundets muligheder for at indfri politiske mål om bæredygtig udvikling mv. samt forskellige veje til vidensamfundet. Under overskriften "medborgerskab, demokrati og nye styreformer" er prioriteterne følger af europ&ael ig;isk integration og udvidelse for styreformer og borgere, fastlæggelse af kompetence- og ansvarsområder og nye styreformer, sikkerhedsspørgsmål i tilknytning til konfliktløsning og genopretning af fred og retsstatsforhold samt nye former for medborgerskab og identiteter.

Til de 7 prioriterede temaer kommer yderligere et område af mere generel og tværgående karakter:

8. Foregribelse af EU's behov inden for videnskab og teknologi. Formålet er at gennemføre forskning, der kan støtte den videre udvikling af Unionens politikker, herunder f.eks. landbrugs- og fiskeripolitikken, samt at opfylde opståede forskningsbehov uafhængigt af eller i tilknytning til de 7 prioriterede temaer.