Hjælpemenu

Hovedmenu

Rådsmøde telekommunikationsministre 27-2 8/6 01 Redegørelse

Bilag tilgået Folketingets Europaudvalg

Hent bilaget i PDF-format her

Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Europaudvalget
(Alm. del - bilag 1533)
rådsmødereferater
(Offentligt)

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

Kontor

1

400.C.2-0

EU-sekr.

5. juli 2001

 

 

Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges IT- og Forskningsministeriets redegørelse for rådsmødet (transport- og telekommunikationsministre – telekommunikations-delen) den 27.-28. juni 2001.

 

 

Referat til Folketingets Europaudvalg:

Rådsmøde (transport og telekommunikation) 27. og 28. juni 2001

Telekommunikation

IT- og Forskningsministeriet

4. juli 2001

 

J.nr. FSKT0092

På rådsmødet blev følgende sager behandlet den 27. juni 2001 under emnet telekommunikation:

 

Forslag til direktiv om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og –tjenester

  • politisk enighed

Der blev opnået politisk enighed om direktivforslaget. Beslutningen var enstemmig.

Direktivet opdaterer, forenkler og harmoniserer hovedsageligt de eksisterende bestemmelser på området for forsyningspligt og brugerrettigheder.

Forsyningspligten betyder, at brugerne skal sikres adgang til en række minimumsydelser til rimelige priser. Disse ydelser er som minimum tilslutning til et offentligt telefonnet herunder med mulighed for internetadgang, abonnentoplysningstjenester, offentlige betalingstelefoner og særlige foranstaltninger for handicappede.

Drøftelserne på rådsmødet berørte bl.a. spørgsmålet om udvidet mulighed for forbrugerprisregulering i tilfælde, hvor konkurrencen på et marked ikke viser sig at være tilstrækkelig. På dansk foranledning blev det præciseret, at alle andre muligheder for at løse det konkurrencemæssige problem skal være udtømte, før forbrugerprisregulering anvendes. Ligeledes blev der på d ansk foranledning i direktivteksten indføjet, at også ikke-regulatoriske instrumenter som prissammenligninger kan anvendes til at opnå forbedret konkurrence på et marked.

Brugerrettighederne er de basale rettigheder brugerne samt de forpligtelser virksomhederne har i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og –tjenester såsom kontrakter, tjenestekvalitet, alarmopkald, nummerportabilitet og gennemskuelighed og offentligggørelse af bl.a. priser.

 

Forslag til direktiv om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor

  • fælles indstilling

Der blev med enstemmighed opnået fælles indstilling til forslaget til direktiv dog med undtagelse af direktivets bestemmelse om uanmodet kommunikation (forbud mod uanmodet telefonsalg og uanmodet elektronisk reklame og markedsføring).

Forslaget til direktiv viderefører generelt bestemmelserne i det eksisterende direktiv på området fra 1997. Reglerne omfatter bl.a. beskyttelse af kommunikationshemmeligheden, sletning og anonymisering af trafikdata, A-nummervisning, regler for anvendelse af lokaliseringsdata i kommerciel sammenhæng, automatisk viderestilling, personlige data i telefonbøger og abonnentfortegnelser samt forbud om uanmodede reklamer og telefonsalg. Med direktivforslaget udvid es anvendelsesområdet fra alene at omfatte telefoni til også at omfatte elektronisk kommunikation, d.v.s. at det nye direktiv kommer til at omfatte såvel telefoni som internet og e-post.

Drøftelserne på Rådsmødet var præget af bestemmelsen om sletning af trafikdata, undtagelsesbestemmelsen i forhold til efterforskning af straffesager o.lign. samt bestemmelsen af uanmodet kommunikation.

Drøftelsen af bestemmelsen om trafikdata resulterede ikke i ændringer i teksten, og bestemmelsen foreskriver dermed uændret, at alle trafikdata som generel regel skal slettes eller anonymiseres, når disse data ikke længere er nødvendige af hensyn til fremføringen af kommunikation.

Drøftelsen af undtagelsesbestemmelsen om, at medlemsstaterne kan indskrænke visse af direktivets bestemmelser (herunder pligten til at slette trafikdata), hvis dette er nødvendigt for at beskytte væsentlige offentlige interesser såsom f.eks. statens sikkerhed og efterforskning i straffesager, resulterede ikke i ændringer i selve bestemmelsen. Bestemmelsen er en videreførelse af den tilsvarende bestemmelse i det gældende direktiv fra 1997 . Dog blev der i en betragtning indføjet en præcisering af, at direktivet ikkeberører medlemsstaternes muligheder for lovligt at opfange elektronisk kommunikation eller træffe andre begrundede foranstaltninger såsom at fastlægge, at trafikdata eller lokaliseringsdata kan tilbageholdes i en begrænset periode, hvis dette er begrundet i hensyn til statens sikkerhed og efterforskning af straffesager, og hvis det er i overensstemmelse med principperne i Fæ ;llesskabsretten.

Drøftelsen af bestemmelsen om uanmodet elektronisk kommerciel kommunikation (forbud mod uanmodet salg og markedsføring via telefon eller e-post) resulterede ikke i enighed. Rådet traf på dette punkt beslutning om at afvente Europa-Parlamentets udtalelse om direktivet, før Rådet træffer endelig beslutning om udformningen af bestemmelsen. Sagen forventes således først endeligt afklaret på næstkommende rådsmød e (transport og telekommunikation) den 15. - 16. oktober 2001.

 

Forslag til beslutning om et regelsæt for radiospektrumpolitikken i Det Europæiske Fællesskab

  • fælles indstilling

Der blev opnået fælles indstilling om beslutningsforslaget. Beslutningen var enstemmig.

Formålet med beslutningen er at sikre den nødvendige harmonisering og effektive udnyttelse af frekvensressourcerne inden for områderne telekommunikation, transport, radio- og tv-spredning samt forskning og udvikling.

 

Forslag til forordning om implementering af internettopdomænet ".EU"

  • fælles indstilling

Der blev opnået fælles indstilling om direktivforslaget. Beslutningen var enstemmig.

Forslaget omfatter uddelegeringen af den praktiske forvaltning af topdomænet ".EU" til en privat non-profit organisation, der skal være etableret i EU. Forslaget etablerer en ramme for vedtagelse af yderligere retningslinier for forvaltningen af domænet, herunder også rammerne for registreringspolitikken. Det fremgår, at fysiske personer med bopæl i EU og juridiske personer og organisationer med hjemsted i EU har ret til at registrere et dom&a elig;ne under ".EU".

 

Kommissionens meddelelse om indførelse af mobilnet af tredje generation i EU: Status og vejen frem

  • orientering ved Kommissionen

Kommissionen orienterede om meddelelsen om 3. generations mobiltelefoni. Kommissionen er i fortsat dialog med markedsaktørerne og overvåger løbende udviklingen på markedet. Det er Kommissionens vurdering, at 3G-mobiltelefoni er økonomisk levedygtigt. Kommissionen overvejer flere meddelelser om 3G-mobiltelefoni, herunder eventuelt om de sundhedsmæssige aspekter af mobilkommunikation.

 

Kommissionens meddelelse om informations- og netværkssikkerhed

  • orientering ved Kommissionen

Kommissionen præsenterede sin meddelelse om informations- og netværkssikkerhed under frokosten. Kommissionen vurderer, at sikkerhed er en forudsætning for fortsat vækst i såvel e-handel som overordnet økonomisk vækst.