Rådsmøde udenrigsministre 16-17/7 01 Samlenotat
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 1488)
udenrigsministerråd
(Offentligt)
|
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere |
|||
|
Bilag |
Journalnummer |
Kontor |
|
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 6. juli 2001 – dagsordenspunkt rådsmøde (udenrigsministre) den 16.-17. juli 2001 – vedlægges Udenrigsministeriets notat om de punkter, der forventes optaget på dagsordenen for rådsmødet.
UDENRIGSMINISTERIET EU-sekr. j.nr. 400.A.5-0-0
Nordgruppen Den 29. juni 2001
Rådsmøde (udenrigsministre) den 16.-17. juli 2001
Aktuelt notat
- (Evt.) Europæisk sikkerheds- og forsvarsdimension (side 3)
- Det vestlige Balkan (side 3)
- Fredsprocessen i Mellemøsten (side 4)
- Afrika/De Store Søer (side 4)
- FN’s verdenskonference mod racisme (side 5)
- (Evt.) Forbindelserne EU-AVS (side 6)
- Status: Arbejdet i de øvrige rådsformationer (side 7)
- Udvidelsen (side 7)
- Forberedelse af G7/G8-topmøde (side 7)
- Fælles strategi for Rusland (side 7)
- Fælles strategi for middelhavsområdet (side 8)
- Fælles strategi for Ukraine (side 9)
- Tyrkiet: Revisionsmekanisme (side 9)
- Forberedelse af topmøde EU-Ukraine i Kyiv den 11. september 2001 (side 9)
- Associeringsaftale med Ungarn (side 10)
- Associeringsaftale med Kazakstan (side 10)
- Associeringsaftale med Kirgizistan (side 11)
- (Evt.) Nordkorea: Rådets beslutning om indførelse af menneskerettighedsdialog (side 11)
- (Evt.) Forberedelse af topmøde EU-Kina i Bruxelles 5. september 2001 (side 12)
- ASEM/ASEAN (side 12)
- KEDO: Fælles holdning vedr. fornyelse af aftale Euratom/KEDO (side 13)
22. GCC (Golf Cooperation Council): Vedtagelse af rådsbeslutning om
forhandlingsmandat for Kommissionen (side 13)
- (Evt.) Valgobservation og valgassistance (side 14)
- (Evt.) Fastlæggelse af EU’s prioriteter m.h.p. FN’s 56. generalforsamling (side 15)
- (Evt.) EU-strategi vedr. menneskerettigheder (side 15)
26. (Evt.) Indonesien (side 16)
27. Eventuelt
- (Evt.) Europæisk sikkerheds- og forsvarsdimension
Nyt notat.
Formandskabet ventes at fremlægge sine planer for arbejdet med den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik frem mod Det Europæiske Råd i Laeken i december i år.
På Det Europæiske Råd i Göteborg blev det bekræftet, at en erklæring om EU’s operationalitet senest skulle kunne afgives senest på Det Europæiske Råd i Laeken i december 2001. Der sigtes her primært på strukturelle og proceduremæssige forhold, så EU kan være klar til at varetage mindre krisestyringsopgaver. Med hensyn til udviklingen af militær og civil kapaci de vedtagne måldatoer stadig 2003. Erklæringen om operationalitet ventes at blive det kommende belgiske formandskabs højeste prioritet med fokus på krisestyringsprocedurer og samarbejdet med NATO.
Endvidere ventes Belgien at ville følge op på de emner, som det svenske formandskab har behandlet, herunder udviklingen af såvel militær som civil kapacitet, samarbejdet med internationale organisationer, inddragelsen af tredielande samt konfliktforebyggelse.
Med hensyn til udvikling af militær krisestyringskapacitet er man i færd med at identificere mangler i forhold til de tilmeldte bidrag. Herefter skal arbejdet med prioritering af udfyldningen af manglerne i gang. Dette arbejde munder ud i en ny kapacitetskonference i efteråret 2001. Formandskabet vil fortsætte arbejdet med en review-mekanisme indeholdende en procedure for kvalitetssikring af medlemslandenes bidrag til den militære målsætning. Det blev allerede på Det Europæiske Råd i Nice i december 2000 besluttet at etablere en EU/NATO kapacitetsgruppe, der skal sikre sammenhængen i arbejdet hermed i EU og NATO.
Med hensyn til udvikling af civil krisestyringskapacitet vil formandskabet fortsætte arbejdet på politiområdet, hvor der afholdes en tilsagnskonference på ministerniveau i efteråret 2001. Herudover er der målsætninger på følgende områder: Styrkelse af retsstaten, civil administration og civilbeskyttelse.
Europaudvalget har tidligere modtaget aktuelt notat i sagen forud for rådsmøde (udenrigsministre) den 11.-12. juni 2001 og den 25.-26. juni 2001.
Nyt notat.
Makedonien (FYROM)
Der kan forventes en drøftelse af situationen i Makedonien (FYROM) i lyset af den fortsat ustabile situation i landet og tiltrædelsen af Rådets nyligt udpegede Særlige Repræsentant François Leotard.
Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen forud for rådsmøde (udenrigsministre) den 25.-26. juni 2001.
Genoptryk af aktuelt notat forud for rådsmøde (udenrigsministre) den 25.-26. juni 2001
Der ventes en generel drøftelse af situationen i Mellemøsten.
Mitchell-kommissionens anbefalinger er fortsat omdrejningspunktet for bestræbelserne på at bringe volden til ophør og få genoptaget fredsforhandlingerne. Blandt anbefalingerne i Mitchell-rapporten indgår: (I) Indstilling af volden, gennemførelse af våbenhvile og genoptagelse af sikkerhedssamarbejdet mellem parterne; (II) Iværksættelse af tillidsskabende foranstaltninger, herunder israelsk troppetil bagetrækning og lempelse af økonomiske sanktioner, implementering af allerede indgåede aftaler, arrestation af terrorister, øget sikkerhedskoordination samt et stop for al israelsk bosættelsesaktivitet; (III) Genoptagelse af forhandlingerne om en endelig fredsaftale.
Generelt synes der på internationalt plan at være enighed om, at presset på begge parter må opretholdes med henblik på at sikre en fuld gennemførelse af Mitchell-rapporten.
Ved mellemkomst af EU’s Særlige Mellemøst-udsending, Moratinos, er det lykkes at opnå enighed mellem Israel og det palæstinensiske selvstyre om en række punkter, som man fra palæstinensisk side skal opfylde som forudsætning for, at Israel kan anerkende Arafats indsats mod terroren. Ifølge Moratinos’ stab har Arafat taget skridt til at udføre samtlige disse tiltag. Det drejer sig bl.a. om deployering af palæstinensisk politi ved ur kontakt til Hamas og Islamisk Jihad om at indstille volden.
Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen, senest forud for rådsmøde (udenrigsministre) den 25.-26. juni 2001
Nyt notat.
Belgien ønsker at styrke EU’s opbakning bag forsøgene på at finde en løsning på konflikterne i de Store Søers område. Det sker på baggrund af igangsættelse af troppetilbagetrækning og politisk dialog samt indsættelsen af en FN styrke i den Demokratiske Republik Congo, DRC. Derimod er fredsprocessen i Burundi kørt fast. Drøftelsen tager afsæt i rådskonklusioner om DRC fra rådsm&osla 14.-15. maj 2001 samt den på samme møde vedtagne fælles holdning om forebyggelse, håndtering og bilæggelse af konflikter i Afrika. På rådsmødet 16.-17. juli 2001 forventes den belgiske udenrigsminister Michel at orientere om et besøg i DRC i slutningen af juni. Han vil samtidig fremlægge de initiativer Belgien ønsker at tage forud for endnu en drøftelse af konflikterne i de Store Søers område på rådsm&osla sh;det i oktober i år. Det drejer sig bl.a. om at skabe et velunderbygget grundlag for en gradvis genoptagelse af udviklingssamarbejdet med regionen samt tilrettelæggelse af støtte til demobilisering og reintegration af soldater og militser.
Herudover ønsker Belgien at drøfte tilrettelæggelsen af ministermøder i opfølgning af EU – Afrika topmødet i Kairo i april 2000. Der har været ført drøftelser mellem EU og de afrikanske lande om mødeafholdelse i henholdsvis Bruxelles og Ouagadougou.
Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om situationen i de Store Søers område, senest forud for rådsmødet den 14.-15. maj 2001 under punktet ’konflikter i Afrika’.
Nyt notat.
FN’s generalforsamling vedtog i 1997 at afholde en Verdenskonference mod racisme, racediskrimination, fremmedhad og beslægtet intolerance. Konferencen afholdes i Durban, Sydafrika, fra 31. august - 7. september 2001. 2001 er endvidere af FN blevet udpeget som internationalt år til mobilisering mod racisme, racediskrimination, fremmedhad og beslægtet intolerance. Som det er sædvanligt ved større faglige FN-konferencer, er der planlag GO-forum i Durban umiddelbart forud for regeringskonferencen.
Der har tidligere været afholdt to verdenskonferencer mod racisme. Den første afholdtes i Genève i 1978 og endte i konfrontation over den famøse zionisme=racisme-tekst med den virkning, at de daværende ni EF-lande udvandrede fra konferencen på dennes sidste dag og derfor ikke deltog i vedtagelsen af konferencens slutdokument. USA og Israel havde på forhånd meddelt, at de ikke deltog i konferencen. Den anden verdenskonference mod racisme a fholdtes ligeledes i Genève i 1983 og fik et mere positivt forløb med vedtagelse ved konsensus af en deklaration og et handlingsprogram. USA og Israel deltog heller ikke i denne konference.
Den nu planlagte 3. Verdenskonference mod racisme vil være koncentreret om følgende hovedtemaer: 1) årsagerne til racisme, 2) ofrene for racisme, 3) forebyggelse af racisme, 4) retsmidler til bekæmpelse af racisme samt 5) strategier for den fremtidige indsats mod racisme og en mekanisme til opfølgning af konferencens beslutninger.
Som et led i forberedelsen af konferencen har der været afholdt fire regionale konferencer: I Europa (Strasbourg, oktober 2000), Latinamerika (Santiago de Chile, december 2000), Afrika (Dakar, januar 2001) samt Asien (Teheran, april 2001). På alle de regionale konferencer er der blevet vedtaget politiske erklæringer og handlingsprogrammer som oplæg til Verdenskonferencen.
Især fra de afrikanske landes side lægges der vægt på, at konferencen kommer til at behandle spørgsmålet om kompensation til ofrene for tidligere tiders slaveri og kolonialisme. De vestlige landes holdning hertil er imidlertid, at konferencen i overensstemmelse med resolution 52/111 skal være handlingsorienteret og fokusere på praktiske foranstaltninger med henblik på at bekæmpe nutidige former for racisme.
Til forberedelse af konferencen er der under FN’s Menneskerettighedskommission nedsat en forberedende komité, prepcom, der afholder sin sidste (3.) mødesamling i Genève fra den 30. juli – 10. august.
Bl.a. på baggrund af resultaterne fra de regionale konferencer har FN’s Højkommissær for Menneskerettigheder, Ms. Mary Robinson, i sin egenskab af generalsekretær for konferencen udarbejdet et første udkast til slutdokument bestående af en deklaration og et handlingsprogram.
Det af FN-sekretariatet udarbejdede oplæg på ca. 30 sider, der var ganske neutralt i sit sigte, har imidlertid mødt stærke indvendinger fra de afrikanske, asiatiske og latinamerikanske regionale grupper, som finder, at oplægget i helt utilstrækkelig grad afspejler resultaterne fra disse gruppers regionale konferencer. Det gælder især omtalen af slavehandel og kolonialisme med dertil hørende erstatningskrav samt virkningen af ulovlig besættelse og bosættelse (Israel) for udvikling af racismefænomenet.
Under 2. prepcom-møde fra 21. maj – 1. juni lykkedes det derfor hverken helt eller halvt for mødesamlingen at forhandle et slutdokument – deklaration og handlingsprogram – på plads til Durban-konferencen. I stedet er det oprindelige forhandlingsoplæg gennem talrige ændringsforslag bragt op på omkring 120 sider.
Under disse omstændigheder besluttedes det at nedsætte en arbejdsgruppe på 21 lande bestående af repræsentanter fra hver af de fem regionale grupper og med Sydafrika som formand. Arbejdsgruppen har fået i opdrag at forsøge at bringe forhandlingsoplægget ned på et mere rimeligt og overskueligt niveau. De vestlige lande er i arbejdsgruppen repræsenteret ved Sverige (EU-formandskabet), Frankrig, USA og Canada.
21-landegruppens oplæg vil blive behandlet på mødesamlingen i Genève fra 30. juli – 10. august.
Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat om sagen.
Nyt notat.
Der foreligger endnu ikke konkrete oplysninger om, hvad det belgiske formandskab forventer drøftet under dette dagsordenspunkt. Mulige emner kunne være ratifikation af Cotonou-aftalen og forholdet mellem aftalens artikler 8 og 96.
Cotonou-aftalen, som i alle væsentlige aspekter regulerer forholdet mellem EU og AVS-staterne, blev undertegnet den 23. juni 2000 i Cotonou, Benin. AVS-EU ministerrådet har truffet bestemmelse om foreløbig anvendelse af bestemmelserne i Cotonou-aftalen – dog med undtagelse af bl.a. finansprotokollen og konkret ydelse af finansiel bistand, som først finder anvendelse, når aftalen efter fornøden ratifikation træder i kraft. Folketinget har . maj 2001 vedtaget en beslutning om Danmarks ratifikation af aftalen. På det seneste AVS-EU ministermøde den 11. maj 2001 udtrykte AVS-staterne beklagelse over, at ingen EU-medlemsstater endnu havde ratificeret Cotonou-aftalen. Det belgiske formandskab formodes på denne baggrund at ville spørge til status for de enkelte medlemsstaters ratifikationsproces. Det må ligeledes formodes, at formandskabet vil anmode Kommissionen om en redegørelse for, hvilke tiltag, der fore løbigt er iværksat med henblik på gennemførelse af aftalen.
Den politiske dialog mellem EU og AVS-staterne er baseret på Cotonou-aftalens artikel 8, der tilskriver en regelmæssig, vidtspændende, afbalanceret og dybtgående dialog. Der har været drøftelser af den generelle politiske dialog efter artikel 8 og konsultationer efter artikel 96 i tilfælde af manglende respekt for menneskerettigheder og demokrati. Det kan ikke afvises, at det belgiske formandskab vil fortsætte denne drøftelser i R&ar ing;det.
Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat om sagen.
Nyt notat.
Det er forventningen, at formandskabet vil give en kort status for arbejdet i Rådet generelt, herunder i de øvrige rådsformationer, med henblik på at give et generelt overblik.
Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat om sagen.
Nyt notat.
Det belgiske formandskab ventes at præsentere planer for tiltrædelsesforhandlingerne for andet halvår af 2001. På grundlag heraf ventes en generel drøftelse af udvidelsen, særligt i lyset af de opnåede resultater under det svenske formandskab og på Det Europæiske Råds møde i Göteborg.
Folketingets Europaudvalg har senest modtaget aktuelt notat om sagen forud for rådsmødet (udenrigsministre) den 11.-12. juni 2001.
Punktet er taget af dagsordenen.
Nyt notat.
Det belgiske formandskab ventes at fremlægge et arbejdsprogram for gennemførelsen af den fælles strategi for Rusland. Formandskabets initiativer vil hovedsageligt blive gennemført inden for rammerne af de eksisterende samarbejdsinstrumenter i EU/Rusland-forholdet. Man ønsker tillige at følge op på uafsluttede initiativer fra foregående formandskaber.
Formandskabet forventes at prioritere økonomiske og handelspolitiske spørgsmål, herunder Ruslands integration i verdensøkonomien og optagelse i verdenshandelsorganisationen WTO. Energidialogen mellem EU og Rusland vil blive fortsat. Vedrørende Kaliningrad ventes det belgiske formandskab at lægge vægt på at få løst et udestående spørgsmål om visumpligt i samarbejde med Litauen og Polen. Formandskabet vil en dvidere søge at definere tanken om et fælles europæisk økonomisk rum, som blev bragt op under topmødet mellem EU og Rusland den 17. maj 2001.
Formandskabet vil fortsætte den politiske dialog med Rusland, herunder vedrørende udviklingen af EU’s Fælles Sikkerheds- og Forsvarspolitik. Unionens samarbejde med Rusland om nedrustning og ikke-spredning vil ligeledes blive søgt styrket på grundlag af den fælles aktion.
Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen forud for rådsmødet (udenrigsministre) den 22.-23. januar 2001.
Nyt notat.
Ethvert nyt formandskab fremlægger ved formandskabets begyndelse et arbejdsprogram for arbejdet med gennemførelsen af den fælles strategi for Middelhavsområdet. Det belgiske formandskab forventes således at redegøre for sine tanker om arbejdet med strategien inden for rammerne af Barcelona-processen i 2. halvår 2001.
Det forventes, at formandskabet vil prioritere følgende emner:
- Retlige og indre anliggender, herunder spørgsmålet om migration,
- afholdelse af et civilt forum, med det formål at inddrage civilsamfundet i bl.a. konfliktforebyggelse og kulturel udveksling,
- den fortsatte forhandling af associeringsaftaler med Algeriet, Libanon og Syrien.
EU’s fælles strategi for Middelhavsområdetblev vedtaget af Det Europæiske Råd i Feira den 19.-20. juni 2000. Rådet rapporterede et år efter vedtagelsen tilbage til Det Europæiske Råd i Göteborg om iværksættelsen af strategien.
Strategien omfatter fire hovedkapitler, der vedrører EU’s vision for Middelhavsområdet, målsætningerne med den fælles strategi, konkrete indsatsområder og midlerne til at opnå de opstillede mål.Den fælles strategi er baseret på Euro-Middelhavspartnerskabet og dettes samarbejdsområder som etableret ved Barcelona-erklæringen fra 1995.
Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen forud for rådsmødet (økonomi- og finansministre) den 8. oktober 1999 samt forud for rådsmødet (udenrigsministre) den 15.-16. november 1999, 6.-7. december 1999, 22.-23. maj 2000, 13.-14. juni 2000, 18.-19. september 2000, 14.-15. maj 2001 samt 11.-12. juni 2001.
- Fælles strategi for Ukraine
- Tyrkiet: Revisionsmekanisme
- Forberedelse af topmøde EU-Ukraine i Kyiv den 11. september 2001
- Associeringsaftale med Ungarn
Nyt notat.
Det belgiske formandskab ventes at fremlægge sit arbejdsprogram for gennemførelsen af den fælles strategi for Ukraine. Formandskabets initiativer vil hovedsageligt blive gennemført inden for rammerne af de eksisterende samarbejdsinstrumenter i EU/Ukraine-forholdet, herunder Partnerskabs- og Samarbejdsaftalen og TACIS-programmet. Initiativerne forventes ligeledes at tage udgangspunkt i de tre hovedprioriteter i den fælles strategi, der omfatter støtte til den økonomiske og demokratiske omstillingsproces, sikkerhed og stabilitet samt et øget samarbejde mellem EU og Ukraine i forbindelse med Unionens udvidelse. Formandskabet ønsker i denne forbindelse at styrke samarbejdet med kandidatlandene.
Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen forud for rådsmødet (udenrigsministre) den 22.-23. januar 2001.
Punktet er taget af dagsordenen.
Nyt notat.
Formandskabet ventes at give en første orientering om forberedelserne af det planlagte topmøde mellem EU og Ukraine den 11. september 2001 i Kyiv. Formandskabet, Kommissionen og HR/GS Solana ventes at deltage fra EU’s side, mens præsident Leonid Kutjma ventes at deltage fra ukrainsk side.
Under topmødet forventes man at drøfte udviklingen af forbindelserne mellem EU og Ukraine inden for rammerne af Partnerskabs- og Samarbejdsaftalen og EU’s fælles strategi over for Ukraine. Topmødet vil give anledning til at uddybe den politiske dialog, herunder også om internationale og regionale emner. Med henblik på at styrke EU’s partnerskab med Ukraine vil Ukraine blive indbudt til at deltage i Europakonferencen.
Et andet emne vil være udviklingen i Ukraine, herunder den nye regerings politik vedrørende fortsættelse af den politiske og økonomiske reformproces og udsigterne for et konstruktivt samarbejde mellem præsidenten, regeringen og parlamentet i Ukraine. EU ventes at overbringe klare budskaber om, at tempoet bør øges i den økonomiske reformproces, og at der er et stort behov for reformer ikke mindst på det retlige og administrative om råde, hvis landet skal leve op til sine internationale forpligtelser. EU ventes desuden at udtrykke bekymring over vilkårene for uafhængige medier i Ukraine i lyset af den såkaldte Gongadze-sag.
Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen forud for rådsmødet (udenrigsministre) den 10.-11. juli 2000.
Nyt notat.
- Fastlæggelse af EU’s holdning m.h.p. det 8. møde i associeringsrådet
Rådet vil skulle vedtage den fælles EU-holdning til mødet i associeringsrådet med Ungarn, der finder sted i tilknytning til rådsmødet.
Associeringsrådet forventes især at drøfte Ungarns forberedelse af EU-medlemskab, herunder tiltrædelsespartnerskabet og Ungarns nationale program for overtagelse af EU’s acquis. EU vil anerkende de skridt, Ungarn har taget hen imod opfyldelse af Københavnskriterierne og udtrykke støtte til reformprocessen i Ungarn, herunder til fortsatte reformer af den offentlige sektor, sundhedssektoren og retssektoren. EU vil fremhæve vigtigheden af at dre vilkårene for Roma-befolkningen og understrege behovet for yderligere lovtilpasning i forhold til EU’s regler for konkurrence, transport og det audiovisuelle område.
Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat i sagen.
- Associeringsaftale med Kazakstan
Nyt notat.
- Forberedelse af samarbejdsrådet med Kazakstan
Rådet vil skulle vedtage den fælles EU-holdning til det tredje møde i Samarbejdsrådet med Kazakstan, der finder sted i tilknytning til rådsmødet.
Mødet i Samarbejdsrådet er et led i de regelmæssige møder, der er forudset under Partnerskabs- og Samarbejdsaftalen mellem Kazakstan og EU. Aftalen blev undertegnet i 1995 og trådte i kraft 1. juli 1999. Partnerskabs- og Samarbejdsaftalen indeholder elementer fra alle tre søjler af EU-samarbejdet.
Samarbejdsrådet forventes at have fokus på de bredere retningslinier for samarbejdet under Partnerskabs- og Samarbejdsaftalen samt på handelsrelaterede spørgsmål og spørgsmål vedrørende narkotika-handel og anden illegal aktivitet. EU vil tilskynde Kazakstan til at fremme økonomiske og politiske reformer. I denne forbindelse vil også blive drøftet konkrete spørgsmål vedr. pressefrihed og religionsfrihed i K azakstan.
Den politiske dialog under mødet forventes at fokusere på udviklingen i Centralasien, herunder demokratisering samt spørgsmålet om islamisk fundamentalisme og mulighederne for at fremme stabilitet gennem regionalt samarbejde.
Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen forud for rådsmødet (udenrigsministre) den 10.-11. juli 2000.
- Associeringsaftale med Kirgizistan
Nyt notat.
- Vedtagelse af EU-holdning med henblik på det andet møde i samarbejdsrådet EU/Kirgizistan
Rådet vil skulle vedtage den fælles EU-holdning til det tredje møde i Samarbejdsrådet med Kirgizistan, der finder sted i tilknytning til rådsmødet.
Mødet i Samarbejdsrådet er led i de regelmæssige møder, der er forudset under Partnerskabs- og Samarbejdsaftalen mellem Kirgizistan og EU. Aftalen blev undertegnet i 1995 og trådte i kraft den 1. juli 1999. Partnerskabs- og Samarbejdsaftalen indeholder elementer fra alle tre søjler af EU-samarbejdet.
Samarbejdsrådet ventes at have fokus på de bredere retningslinier for samarbejdet under Partnerskabs- og Samarbejdsaftalen samt på handelsrelaterede spørgsmål og spørgsmål vedrørende narkotika-handel og anden illegal aktivitet. EU vil tilskynde Kirgizistan til at fremme økonomiske og politiske reformer og især understrege behovet for en mere demokratisk udvikling og respekt for menneskerettighederne. Samarbejdet i forbindelse med gennemførelsen af EU’s bistandsprogrammer i forhold til Kirgizistan, herunder TACIS-programmet og EU’s fødevarehjælp til Kirgizistan ventes også drøftet.
Den politiske dialog under mødet forventes at fokusere på udviklingen i Centralasien, herunder demokratisering samt spørgsmålet om islamisk fundamentalisme og mulighederne for at fremme stabilitet gennem regionalt samarbejde.
Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen forud for rådsmødet (udenrigsministre) den 10.-11. juli 2000.
- (Evt.) Nordkorea: Rådets beslutning om indførelse af menneskerettighedsdialog
- (Evt.) Forberedelse af topmøde EU-Kina i Bruxelles 5. september 2001
- ASEM/ASEAN
Nyt notat.
Der blev den 13. juni 2001 afholdt møde i Bryssel på trojkaniveau med repræsentanter fra Nordkorea vedr. igangsættelse af en dialog på menneskerettighedsområdet. I opfølgning af dette møde forventes Rådet at drøfte modaliteterne for en dialog på menneskerettigheds-området med Nordkorea, herunder påbegynde udarbejdelse af klare benchmarks for dialogen.
Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat om sagen.
Nyt notat.
Formandskabet forventes at redegøre for forberedelserne for EU-Kina topmødet i Bruxelles den 5. september 2001. Der foreligger endnu ikke en dagsorden for mødet, men denne forventes blandt andet at omfatte Kinas integration i verdenssamfundet, herunder optagelse i WTO, og menneskerettighedsdialogen.
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Nyt notat.
- Forberedelse af ministermøde i ASEAN Regional Forum (ARF), Hanoi, 25. juli 2001: Information fra formandskabet.
Formandskabet forventes at informere om status i forberedelsen af ASEAN Regional Forum ministermødet, som afholdes i Hanoi den 25. juli 2001. ARF - som inkluderer ASEAN-landene samt Australien, Japan, Kina, Sydkorea, Indien, Mongoliet, New Zealand, Papua Ny Guinea samt USA, EU, Canada og Rusland – drøfter spørgsmål vedrørende asiatisk sikkerhedspolitik. Der foreligger endnu ikke en dagsorden for det forestående møde.
ARF- ministermødet afholdes årligt umiddelbart forud for ASEAN post-ministerkonferencen den 26.- 27. juli 2001. EU vil være repræsenteret af formandskabet og Kommissionen.
Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat om sagen.
Nyt notat.
- Forberedelse af ASEAN post-ministerkonference (PMC) i Hanoi den 26.-27. juli 2001: Information fra formandskabet.
Formandskabet ventes at informere om status i forberedelsen af ASEAN post-ministerkonferencen. Konferencen afholdes i Hanoi den 26.-27. juli 2001. Der foreligger endnu ikke dagsorden herfor.
Den årlige ASEAN post-ministerkonference afholdes i forlængelse af ASEAN’s udenrigsministermøde med deltagelse af ASEAN-landene og samtlige ASEAN’s dialogpartnere, herunder EU, som vil være repræsenteret i form af trojkaen. Der vil endvidere blive afholdt et møde mellem ASEAN-landene og EU-trojkaen.
Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat om sagen.
- KEDO: Fælles holdning vedr. fornyelse af aftale Euratom/KEDO
Genoptryk af aktuelt notat forud for rådsmøde (udenrigsministre) den 22. - 23. januar 2001.
- Fælles holdning vedr. fornyelse af aftale Euratom/KEDO
Rådet ventes at vedtage en ny fælles holdning om Den Europæiske Unions deltagelse i Organisationen for Energiudvikling på Den Koreanske Halvø (KEDO) i forbindelse med afslutning af forhandling om EU-bidrag til KEDO i den kommende 5 års periode.
KEDO blev oprettet den 9. marts 1995 med deltagelse af USA, Japan og Sydkorea. Hensigten var at finansiere og levere to letvandsreaktorer af vestlig konstruktion til Nordkorea, for derigennem at hindre spredning af nukleart materiale. I erkendelse af, at KEDO udover at være et større industriprojekt, tillige udgør et bidrag til ikke-spredning af kernevåben, stabilitet, fred og forsoning på Den Koreanske Halvø, tilt rådte EU den 19. september 1997 KEDO’s bestyrelse.
Forud for tiltrædelsen i 1997 vedtog Rådet en fælles holdning, hvori det blev fastlagt at spørgsmål, som falder uden for Euratoms kompetenceområde skulle fastlægges af Rådet og fremføres i KEDO’s bestyrelse af formandskabet. I den nye fælles holdning fastholdes denne kompetencefordeling med en præcisering af, at dette navnlig vedrører indstilling af det finansielle bidrag, såfremt Nordkorea ikke opfylde forpligtelser med hensyn til ikke-spredning af kernevåben.
Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen forud for rådsmødet (udenrigsministre) den 22. – 23. januar 2001.
- GCC (Golf Cooperation Council): Vedtagelse af rådsbeslutning om forhandlingsmandat for Kommissionen
Nyt notat
Det forventes, at Rådet vedtager et nyt sæt forhandlingsdirektiver for Kommissionen vedrørende en frihandelsaftale mellem EU og GCC (Samarbejdsrådet for Golfstaterne).
Rådet bemyndigede i 1991 Kommissionen til at forhandle en frihandelsaftale med GCC-landene. Indgåelsen af en frihandelsaftale blev betinget af, at der blev oprettet en toldunion mellem GCC-landene. Det første skridt i denne retning blev taget, da GCC-landene i 1999 besluttede at indføre en fælles toldtarif over for tredjelande senest i marts 2005. Denne beslutning har givet nye muligheder for at indgå i substansforhandlinger om en frihandelsaftale.
I lyset af den betydelige udvikling i forholdene for international handel, herunder oprettelsen af WTO, har Kommissionen udarbejdet et nyt udkast til forhandlingsdirektiver, der - ud over varehandel - indeholder følgende nye områder for handelsforhandlinger:
- Oprettelse af et frihandelsområde for tjenesteydelser
- Beskyttelse af intellektuel ejendomsret
- Harmonisering af standarder
- Overensstemmelsesvurderingsprocedurer og tekniske forskrifter
- Deltagelse i offentlige udbud
- Bilæggelse af handelstvister
Det nye udkast til forhandlingsdirektiver afspejler endvidere, at der siden 1991 har udviklet sig en fast praksis for, at der i alle EU’s aftaler med tredjeparter som et væsentligt element medtages bestemmelser om respekt for demokratiske principper og menneskerettighederne. Af udkastet fremgår tillige, at aftalen skal indeholde bestemmelser om tilbagetagelse af ulovlige indvandrere.
Forhandlingsdirektivet tager højde for Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre anliggender.
Frihandelsaftalen forhandles under forudsætning af, at aftalen ikke undertegnes, før GCC-landene har undertegnet alle nødvendige aftaler til oprettelse af GCC-toldunionen, og at aftalen tidligst træder i kraft samtidig med GCC-toldunionen.
Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat om sagen.
- (Evt.) Valgobservation og valgassistance
- (Evt.) Fastlæggelse af EU’s prioriteter m.h.p. FN’s 56. generalforsamling
- (Evt.) EU-strategi vedr. menneskerettigheder
Genoptryk af aktuelt notat forud for rådsmøde (udenrigsministre) 19.- 20. marts 2001.
Rådet ventes at vedtage konklusioner vedrørende Kommissionens meddelelse om EU valgbistand og valgobservation (COM(2000) 191 final), der sigter på at tilvejebringe en sammenhængende ramme for politikken på dette område.
Rådskonklusionerne fastslår, at afholdelsen af valg er afgørende for de langsigtede demokratiseringsprocesser, som EU støtter i en række lande. Konklusionerne understreger derfor behovet for sammenhæng mellem valgbistand og Unionens øvrige politik i forhold til de berørte lande, herunder de generelle eksterne relationer og udviklingssamarbejdet.
Der gøres i konklusionerne opmærksom på, at en væsentlig udfordring består i at beslutte, hvilke valg EU skal engagere sig i, og hvilke man ikke skal engagere sig i. I forlængelse heraf bemærkes det, at medlemslandenes individuelle valgbistand ikke hindres af iværksættelse af EU-bistand på området.
Rådskonklusionerne udtrykker anerkendelse af Kommissionens tiltag i retning af at sikre bedre koordination såvel internt som i forhold til Rådet, Europa-Parlamentet og medlemsstaterne, og opfordrer samtidig Kommissionen til at samarbejde tæt med disse, samt med relevante internationale organisationer, herunder FN og OSCE. Konklusionerne udtrykker ligeledes støtte til Kommissionens planer om at etablere et focal point for valgbistand og at udarbejde en løbende fortegn else over forestående valg (valgkalender) som redskab i planlægningen.
Kommissionen opfordres til at fortsætte arbejdet med at udvikle indsatsen på valgbistands- og valgobservationsområdet og inden for tre år at gennemføre en grundig evaluering af erfaringerne hermed.
Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen i forbindelse med forberedelsen af rådsmødet (udenrigsministre) den 19.- 20. marts 2001.
Nyt notat.
Man har i Rådets FN-arbejdsgruppe drøftet et udkast til EU-prioritetspapir for FN’s 56. generalforsamling. Udkastet drøftes for indeværende i den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité.
Papiret opregner EU’s prioriteter i en række spørgsmål, som behandles under generalforsamlingen, herunder menneskerettigheder, fred og sikkerhed, Den Internationale Straffedomstol, humanitære spørgsmål, regionale spørgsmål, nedrustning samt miljø og bæredygtig udvikling.
Prioritetspapiret beskriver endvidere EU’s synspunkter for så vidt angår spørgsmål om reform af FN, FN’s budget samt opfølgning på de vedtagne målsætninger fra Millennium-topmødet, som fandt sted i september 2000.
Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat om sagen.
Nyt notat.
Det Europæiske Råd har vedtaget tre fælles strategier om henholdsvis Rusland, Ukraine og Middelhavsområdet. Endvidere vedtog Det Europæiske Råd i Wien i december 1998, at der skulle udarbejdes en fælles strategi om Det Vestlige Balkan. Arbejdet med denne strategi er ikke blevet fremmet af de seneste formandskaber.
På Det Europæiske Råds møde i Køln i juni 1999 besluttedes, at - når der fastlægges yderligere emneområder for fælles strategier - bør også overvejes sådanne emner som menneskerettigheder og demokrati.
På det uformelle EU-udenrigsministermøde (Gymnich) i Nyköping den 5.-6. maj 2001 havde ministrene en bred drøftelse af mulighederne for at styrke EU’s politik på menneskerettighedsområdet, som udgør et centralt element i EU’s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Som middel til styrkelse af politikken udtryktes en vis interesse for at overveje udarbejdelse af en fælles strategi på menneskerettighedsområdet.
Det forventes, at udenrigsministrene på rådsmødet vil videreføre denne generelle drøftelse med fokus på, hvorvidt en sådan fælles strategi vil være det rigtige instrument til at fremme EU’s politik på menneskerettighedsområdet.
Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat i sagen.
26. (Evt.) Indonesien
Nyt notat.
Rådet ventes at drøfte den aktuelle politiske situation i Indonesien.
Indonesien er fortsat præget af dyb politisk krise, da den indonesiske præsident Abdurrahman Wahid endnu kæmper for at undgå en stadig mere sandsynlig rigsretssag for magtmisbrug og korruption.
Onsdag den 30. maj 2001 vedtog det indonesiske parlament, at Folkets Rådgivende Forsamling den 1. august 2001 skal beslutte, om der skal indledes en rigsretssag mod Wahid. Parlamentets beslutning blev truffet, mens flere tusinde af Wahids tilhængere forsøgte at storme parlamentet. Perioden frem til den 1. august 2001 vil formentlig blive anvendt af Wahid til at søge at indgå et kompromis med parlamentets partier, som kan afværge en rigsretssag. Findes et kompromis ikke, vil Wahid som sidste udvej kunne erklære undtagelsestilstand og opløse parlamentet. Wahid har tidligere truet parlamentet med muligheden for at erklære undtagelsestilstand, hvis det blev besluttet at indlede en rigsretssag mod ham. Indførelse af undtagelsestilstand kræver imidlertid opbakning fra Indonesiens hær, og den har præsidenten ikke ubetinget. Det formodes derfor også, at stormen på parlamentet den 30. maj 2001 var et fors&o slash;g på at skabe en tilstrækkeligt ustabil situation, der kunne retfærdiggøre undtagelsestilstand over for militæret. Det lykkedes imidlertid et massivt opbud af politi og militær at afslutte optøjerne.
Siden den 30. maj 2001 har Wahid bl.a. afsat sin sikkerhedsminister, Susilo Bambang Yudhoyono, der har været en markant fortaler for ikke at gøre alvor af truslen om undtagelsestilstand. Også politichefen, nationalbankdirektøren og rigsadvokaten er blevet afskediget af Wahid, og der er blevet foretaget en ministerrokade blandt de økonomiske ministre.
På rådsmødet (udenrigsministre) den 14. - 15. maj 2001 blev vedtaget rådskonklusioner om Indonesien. Der lægges op til at fortsætte støtten til reformprocessen i landet, samtidig med at der stilles krav til regeringen, herunder til en fredelig løsning af landets interne konflikter.
Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen forud for rådsmøde (udenrigsministre) den 14.-15. maj 2001.