Rådsmøde økonomi- og finansministre 10/7 01 Samlenotat

Kommissionen har udsendt en meddelelse af 23. maj 2001: Skattepolitik i EU – prioriteringer for de kommende år.

I Meddelelsen udtrykker Kommissionen sit syn på hvad de grundlæggende prioriteringer i EU’s skattepolitik skal være, set i lyset af udvidelsen, globalisering, den teknologiske udvikling og hensynet til det indre markeds funktion.

På DER i Lissabon blev der fastlagt en målsætning om at "EU skal være den mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede økonomi i verden, en økonomi der kan skabe en holdbar økonomiske vækst med flere og bedre jobs og større social samhørighed. Medlemsstaternes skattesystemer skal bidrage til at opnå den nødvendige markedsreform. Det er derfor nødvendigt at EU’s skattelovgivning konsolider stabiliseres i størst muligt omfang inden udvidelsen, således at beskatningen ikke hindrer eksisterende og nye medlemslande i at konkurrere på lige fod.

Kommissionen understreger, at der skal findes en passende balance mht. at begrænse medlemsstaternes offentlige gæld, sænke skatterne samt finansiere de offentlige investeringer. F.eks. vil en lavere skattebyrde kunne bidrage til at fjerne nogen af de faktorer der virker hæmmende på beskæftigelsen, investeringer og vækst. Der lægges i meddelelsen vægt på at skattenedsættelser primært skal være på områ der der har gunstige udbudsside effekter, herunder særligt behovet for at sænke skattetrykket på direkte og indirekte lønomkostninger.

Kommissionen fremhæver endvidere energibeskatning, som et effektivt økonomisk instrument til at takle miljøproblemer. Beskatning anses som et afgørende instrument til at opfylde forpligtelserne i Kyoto_protokollen og som et muligt middel til at anspore til politikker, der ikke kobler anvendelse af energi sammen med økonomisk vækst, til at forbedre energiforbrugsmønstrene samt til at udvikle vedvarende energikilder.

Kommissionen fremhæver, at man i de overordnede skattepolitiske målsætninger for det første skal fokusere på at fjerne skattemæssige hindringer i forhold til de fire friheder (fri bevægelighed for varer, personer, tjenesteydelser og kapital) samt forenkle de eksisterende skattesystemer. For det andet skal EU’s initiativer på skatteområdet sikre at skattesystemerne bidrager til en højere effektivitet af det indre marked. t tredje bør EU’s skattepolitik også fremover lette bestræbelserne på at sænke de nominelle satser samt udvide beskatningsgrundlaget, hvorved de økonomiske forvridninger mindskes.

Kommissionen lægger dog ikke op til en generel harmonisering af medlemsstaternes skattesystemer, idet de nationale skattesystemer afspejler medlemsstaternes præferencer mht. udgiftsniveau for den offentlig sektor og organisering af sociale ydelser.

For så vidt angår de personlige skatter er synspunktet, at disse principielt er fuld national kompetence så længe medlemsstaterne respekterer de fundamentale principper i traktaten om ikke_diskriminering og arbejdskraftens frie bevægelighed. Overholdes disse principper ikke kan det blive nødvendigt at koordinere de nationale skattesystemer.

For så vidt angår beskatning af mobile skattegrundlag som kapital og selskabsbeskatning har man anerkendt at der er behov for en vis koordinering, men dette er ifølge Kommissionen ikke tilstrækkeligt – det er nødvendigt med mere ambitiøse tiltag. Kommissionen er således i gang med at undersøge om der vil kunne opnås flere resultater mht. at fjerne hindringer til det indre markeds funktion, bl.a. på selskabsbeskatningen t medlemsstaternes suverænitet trues.

På afgiftsområdet er der et stort behov for en omfattende harmonisering idet afgifter ofte indebærer en direkte hindring for funktionen af det indre marked. Kommissionen har etableret en lovgivningsstrategi på afgiftsområdet som den vil arbejde videre med.

I det følgende gives en beskrivelse af de mere specifikke målsætninger for EU’s skattepolitik.

Kommissionen omtaler sin nye momsstrategi fra juni 2000, som går ud på at skabe en generel forbedring af det nuværende momssystems funktion. Det drejer sig om forenkling, modernisering og en mere ensartet anvendelse af eksisterende ordninger samt et snævrere administrativt samarbejde.

Kommissionen nævner også, at den har gennemgået (dvs. justeret sin holdning til) allerede fremsatte direktivforslag på momsområdet i lyset af strategien, og at der er yderligere kommissionsforslag på vej, som passer til den nye strategi.

Kommissionen fremhæver beskatning, som et effektivt økonomisk instrument til at takle miljøproblemer. Beskatning anses som et afgørende instrument til at opfylde forpligtigelserne i Kyoto_protokollen og som havende potentialet til effektivt at anspore til at føre politikker, der ikke kobler anvendelse af energi sammen med økonomisk vækst, til at forbedre energiforbrugsmønstrene, og til at udvikle vedvarende energikilder.

Kommissionen påpeger hvorledes eksisterende mekanismer på både nationalt og EU_niveau fører til forvridninger i forbrugernes valg mellem energikilder eller produkter og i konkurrencevilkårene. Som løsning på disse vanskeligheder anbefales en EU_ramme til fremme af indbyrdes tilnærmelse mellem medlemsstaternes beskatningsordninger.

På denne baggrund henviser Kommissionen til dets 1997 forslag til rådsdirektiv om omstrukturering af EU_rammerne for beskatning af energiprodukter, med henblik på at udvide anvendelsesområdet for direktiverne om mineralolier til at omfatte en række andre energikilder, fx kul, el og naturgas, og på at øge EU’s mindstesatser for punktafgifter på energiprodukter. Efter sagen har stået i stampe i Rådet i fire år, finder sionen det nu vigtigt, at der sker fremskridt med dette forslag, selvom der ikke kan findes enstemmighed. I denne sammenhæng fremhæver Kommissionen især muligheden for et styrket samarbejde, som en mulig vej frem, når det drejer sig om miljø_ og energibeskatning.

Kommissionen henviser til, at det er hensigten at forelægge en meddelelse sidst på året om beskatning af motorkøretøjer i EU. Meddelelsen vil bl.a. indeholde henstillinger til medlemslandene om at undgå den dobbeltbeskatning, der opstår, når et køretøj successivt registreres i flere medlemslande, og der hvert sted betales fuld afgift. Kommissionen vil desuden se på, om der er problemer med overholdelse af reglerne om varernes frie bevægelig_hed. Endelig vil der være opfordringer til indbyrdes tilnærmelse af køretøjsafgifter og herunder undersøgelse af mulighederne for at omstrukturere køretøjsafgifter, så de i højere grad afspejler CO2 forureningen fra nye biler. Meddelelsen forventes i første omgang ikke fulgt op af lovgivningsinitiativer.

Kommissionen har netop udsendt en rapport om tobaksbeskatning og fremsat forslag om en vis tilnærmelse af afgiftssatserne. Til efteråret forventes tilsvarende fremlagt en rapport om alkoholholdige drikkevarer.

Kommissionen nævner, at den senere i år vil fremsætte en meddelelse om selskabsbeskatning på grundlag af den undersøgelse af forskelle mellem medlemslandenes selskabsskatte_systemer, som Rådet anmodede om i juli 1999. Undersøgelsen skal belyse to aspekter.

For det første skal undersøgelsen belyse forskellene i effektiv beskatning i de forskellige lande.

For det andet skal undersøgelsen belyse de resterende skattemæssige hindringer for, at selskaber kan udnytte det indre markeds fordele. Selskaber, som har grænseoverskridende aktiviteter, har i dag ofte problemer med diskrimination, dobbeltbeskatning, øgede administrative byrder og omkostninger samt forsinkelse ved tilbagebetaling af skat. Omstrukturering af selskaber medfører også skattemæssige problemer. Kommissionen ønsker en oph&ae lig;velse af disse skattemæssige hindringer, som vil medføre effektivitets fordele og stimulere grænseoverskridende aktiviteter, som er økonomisk fordelagtige.

Undersøgelsen vil give Kommissionen bedre grundlag for at foreslå tiltag til forbedring af skattesystemernes effektivitet og til sikring af, at skattesystemerne er tilpasset forøgede grænseoverskridende aktiviteter.

Kommissionen stiller spørgsmål ved, om den fortsat skal fremsætte forslag til enkeltstående løsninger på skattemæssige hindringer for samarbejde, eller om den i stedet skal forsøge et mere ambitiøst forslag om et fælles sæt regler i stedet for de nuværende 15 sæt skatteregler i EU.

Kommissionen nævner bl.a., at flere lande med forholdsmæssigt høje personskatter har gennemført ordninger med lav beskatning af højt kvalificerede udenlandske medarbejdere. Kommissionen har undersøgt disse ordninger og konstateret, at de ikke strider mod Traktatens forbud mod (skattemæssig) statsstøtte. Men ordningerne giver alligevel anledning til bekymring, idet de kan medføre en skattemæssig flytning af nøglem edarbejdere og eksperter fra andre lande (brain_drain), og dermed tvinge andre lande til at indføre tilsvarende ordninger.

Adfærdskodeksen for erhvervsbeskatning omfatter ikke personbeskatning. Kodeksen har dog en revisions_bestemmelse, og Kommissionen mener principielt, at det bør overvejes at inddrage sådanne ordninger under kodeksen, men at det er for tidligt at tage stilling til dette.

Kommissionens Meddelelse om afskaffelse af skattemæssige hindringer for grænseoverskridende ydelse af arbejdsmarkedsrelateret pension lægger op til en koordineret tilgang til problemerne, henset til forskellighederne i medlemsstaternes retsregler, fremfor harmonisering.

Kommissionen stiller krav om afskaffelse af unødvendigt restriktive eller diskriminerende skatteregler og præsenterer midler til sikring af medlemsstaternes skatteprovenu.

Kommissionen har traditionelt set benyttet sig af at fremsætte forslag til direktiver og forordninger for derved at skabe fremskridt på skatteområdet. Behandlinger i Rådet har dog som oftest været meget langvarig _ p.t. er der indenfor skatteområdet 16 kommissionsforslag på rådets bord, hvoraf nogen har ligget siden starten af halvfemserne.

Trægheden i beslutningsproceduren skyldes bl.a. at vedtagelse af direktiver og forordninger på skatteområdet skal foregå ved enstemmighed. Kommissionen udtrykker i meddelelsen, at overgang til kvalificeret flertalsafstemning, indenfor i hvert fald visse skattespørgsmål, er en absolut nødvendighed. Dette skal også ses i lyset af at det efter udvidelsen vil blive endnu sværere at opnå enighed om eventuel ny EU_lovgivning.

Kommissionen giver i meddelelsen udtryk for at den agter at anlægge en mere proaktiv strategi når det gælder overtrædelser på skatteområdet samt i forhold til at sikre en korrekt anvendelse af Domstolens domme.

En bredere vifte af politiske instrumenter

Kommissionen giver udtryk for, at anvendelse af ikke_lovgivningsmæssige fremgangsmåder eller "blød" lovgivning kan være et supplerende middel til at opnå fremskridt indenfor skatteområdet. Her tænkes på f.eks. meddelelser, henstillinger, retningslinjer, fortolkningsnotitser mv.

Anvendelse af forstærket samarbejde på skatteområdet kan være en mulighed for at opnå fremskridt på skatteområdet. Kommissionen understreger dog vigtigheden af, at anvendes denne fremgangsmåde skal man overholde de principper der blev fastlagt i Nice for forstærket samarbejde, således at den ikke underminerer det indre marked, udgør en handelshindring, forvrider konkurrencen eller påvirker ikke_deltagende medlems staters rettigheder eller forpligtigelser.

Der er ikke tale om konkrete forslag.

Meddelelsen har i sig selv ikke statsfinansielle konsekvenser.

Meddelelsen har i sig selv ikke nogen konsekvenser for dansk.

Det er ikke umiddelbart muligt at bedømme hvilke dele af gældende dansk ret, som kan blive berørt af Kommissionens kommende initiativer. For så vidt angår forslag og tiltag der allerede er fremlagt (moms, skattepakke, pensioner mv.) henvises til tidligere notater herom.

Meddelelsen har ikke tidligere været forelagt udvalget.

10. kontor

28. juni 2001