Hjælpemenu

Hovedmenu

Svar på spørgsmål om plantebeskyttelsesmidler, diquat, sprøjtegifte, til udenrigsministeren Kopi til miljø- og

Bilag tilgået Folketingets Europaudvalg

Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Europaudvalget
(Alm. del - bilag 1471)
miljøministerråd
(Offentligt)

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

Kontor

1

400.C.2-0

EU-sekr.

28. juni 2001

 

 

Under henvisning til Europaudvalgets skrivelse af henholdsvis 23. maj 2001 og 28. maj 2001 (Alm. del – bilag 1251 og 1263) vedlægges Miljø- og Energiministeriets besvarelse af de deri stillede spørgsmål nr. 188, 189 og 190 samt 192 og 193.

 

 

 

 

 

 

 

 

Den

Miljø- og energiministerens besvarelse af spørgsmål nr. 188, 189 og 190 samt 192 og 193 (alm. del – bilag 1251 og 1263 ) stillet af Folketingets Europaudvalg henholdsvis den 23. maj og den 28. maj 2001.

Spørgsmål nr. :188

"Kan ministeren bekræfte, at 2 af de 3 forskere, der står bag den undersøgelse og rapport, der nu benyttes som argument for at ophæve det danske forbud mod diquat, er fra et mindre amerikansk ingeniørfirma (The Cadmus Group), og at dette firma beskæftiger sig bredt med miljø- og energispørgsmål og ikke kan betegnes som forskere efter dansk målestok. Kan ministeren endvidere bekræfte, at den tredje person bag un dersøgelsen er en person ansat i firmaet Zeneca, der producerer diquat?"

Svar:

Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, som har oplyst følgende:

"Det fremgår af artiklens "hoved", hvor forfatterne og deres tilknytning altid er anført, at de 2 af forfatterne kommer fra The Cadmus Group og at den 3. forfatter kommer fra Zeneca.

Det skal i den forbindelse nævnes, at det er Miljøstyrelsens erfaring, at arbejde fra The Cadmus Group er af høj videnskabelig standard og at det er Miljøstyrelsens opfattelse, at disse forfattere må betragtes som forskere efter dansk målestok.

Det fremgår af firmaets hjemmeside at der er mere end 100 ansatte i The Cadmus Group.

Den pågældende artikel er den ene af en trilogi om risikovurdering af diquat i vand. Artiklen er publiceret i et anerkendt tidskrift (Environmental Toxicologi and Chemistry) og har således været igennem peer review, der skal sikre den videnskabelige standard.

Miljøstyrelsen har gennemgået artiklen men har ikke i sin aktuelle vurdering inddraget konklusioner eller resultater fra forfatterne. Derimod har Miljøstyrelsen inddraget det omfattende datamateriale, som artiklens forfattere har indsamlet fra andre videnskabelige arbejder. Det kan fra tabellerne og referencelisten ses, at der er tale om et betydeligt materiale og at det stammer fra mange forskellige institutioner. Disse spænder fra andre landes myndigheders for skningsinstitutioner over private institutter til universiteter. Det er således Miljøstyrelsens vurdering, at disse forsøgsresultater kan lægges til grund i forbindelse med en dansk vurdering af diquat.

Spørgsmål nr. : 189

"Kan ministeren bekræfte, at undersøgelsen, der ligger til grund for den rapport der nu benyttes som argument for at ophæve det danske forbud mod diquat, er finansieret af firmaet Zeneca, der producerer diquat?"

Svar:

Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, som har oplyst følgende:

"Det fremgår af artiklen, at arbejdet er betalt af Zeneca Ag Products."

 

Spørgsmål nr. : 190

"Ministeren bedes oplyse, hvorvidt formuleringerne i besvarelsen af spørgsmål 130 til Folketingets Europaudvalg om, at de nye oplysninger viser, at diquat fortsat må anses for at være meget giftigt for vandmiljøet (jf. bilag 1209) skal forstås således, at Miljøstyrelsen nu vurderer diquat som værende mindre giftigt for vandmiljøet i forhold til myndighedernes vurdering heraf i 1997, hvor myndighederne valgte at forby de stoffet?"

 

Svar:

Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, som har oplyst følgende:

"Materialet viser, at diquat fortsat må betragtes som meget giftigt for vandmiljøet. Det store datamateriale betyder imidlertid, at der ikke længere er behov for at indbygge en stor sikkerhedsmargin, således som det blev gjort i 1997. Begrundelsen for dengang at indbygge denne store sikkerhedsmargin var at der kun forelå et meget begrænset antal undersøgelser. Når der foreligger et stort antal undersøgelser er der st&oslas h;rre sikkerhed i risikovureringen. Dermed kan sikkerhedsmarginen nedsættes, hvilket betyder at diquat kan godkendes med en sikkerhedsafstand til vandmiljøet."

 

Spørgsmål nr. : 192

"Kan ministeren bekræfte, at virksomheden Syngenta (tidligere Zeneca) er repræsenteret i redaktionen af tidsskriftet Environmental Toxicology and Chemistry, der har offentliggjort den forskningsrapport, som Miljøstyrelsen lægger til grund for at ophæve det danske forbud mod diquat.

Ministeren bedes i bekræftende fald oplyse, om det er normalt, at Miljøstyrelsen tillægger et forskningsresultat, som er til fordel for en virksomhed, stor betydning, når det tages i betragtning, at det pågældende forskningsresultat er finansieret af virksomheden, at den centrale forsker er ansat på virksomheden, og at resultatet offentliggøres af et tidsskrift, hvor virksomheden sidder i redaktionen."

Svar:

Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, som har oplyst følgende:

"Det kan bekræftes, at en person fra virksomheden Syngenta sidder i redaktionen for tidsskriftet. Tidsskriftet redigeres af en chefredaktør fra et universitet og 18 redaktører, hvoraf en kommer fra Syngenta. Derudover er der et editorial board på 60 personer, der inkluderer en person fra The Cadmus Group.

Som det blev anført i besvarelsen af spørgsmål 188, har Miljøstyrelsen ikke anvendt forskningsresultater eller konklusioner, der er fremkommet i artiklen, men derimod en liste af forsøgsresultater, der er produceret af andre forskere.

Det er ikke Miljøstyrelsens vurdering, at firmainteresser kan slå igennem overfor den review proces, der sikrer det videnskabelige niveau i forbindelse med optagelse af artikler i dette tidsskrift. Miljøstyrelsen ville derfor - efter sædvanlig kritisk gennemgang - normalt anvende videnskabelige resultater herfra uanset forfatternes tilhørsforhold.

Det kan derudover tilføjes,

    • at (stort set) al anden dokumentation, der ligger til grund for en godkendelse, oftest er lavet af virksomheden,
    • at Miljøstyrelsen vil inddrage litteraturoplysninger, hvis de skønnes at være relevante for sagen uanset om de er positive eller negative over for en ansøger og endelig
    • at det var Miljøstyrelsen, der blev bekendt med artiklen og ikke firmaet, der indsendte artiklen."

 

Spørgsmål nr. : 193

"Ministeren bedes indhente en uvildig vurdering fra relevante danske forskerkredse om deres vurdering af lødigheden af det i foregående spørgsmål omhandlende forskningsresultat, set i lyset af virksomhedens engagement i produktionen, offentliggørelsen af forskningsresultatet og kredsen af forskere bag undersøgelsen. Dette bør vurderes i forhold til den normale praksis for lødighed og offentliggørelse af forskningsresult ater i forskningsverdenen, herunder kriterier for optagelse i seriøse tidsskrifter."

Svar:

Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, som har oplyst følgende:

"Da Miljøstyrelsen ikke har benyttet resultater eller konklusioner, der stammer fra forfatterne til artiklen, men kun "rådata", der er indsamlet fra andre forfattere, forekommer det ikke relevant at lade artiklen lødighedsvurdere. Det skal dog bemærkes, at det pågældende tidsskrift efter Miljøstyrelsens vurdering er et af de mest seriøse og anerkendte tidsskrifter."