svar på spm. om udvidelse, braklægning, til Udenrigsministeren Kopi fødevareministeren
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 1389)
landbrugsministerråd
(Offentligt)
_____________________________________________
FLF, Alm. del - bilag 1091
(Løbenr. 22232)
|
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere |
|||
|
Bilag |
Journalnummer |
Kontor |
|
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Fødevareministeriets besvarelse af spørgsmål nr. 176, 177 og 178 (Alm. del – bilag 1111) af 25. april 2001.
|
LFM 0527 |
Folketingets Europaudvalg har i skrivelse af 25. april 2001 (Alm. del – bilag 1111) udbedt sig besvarelse af følgende spørgsmål:
Spørgsmål 176:
"Udvalget anmoder om ministerens kommentarer til omstående indlæg af tidligere landbrugsminister Bjørn Westh i Weekendavisen den 20. april 2001."
Svar:
Der er ingen tvivl om, at udvidelsesprocessen stiller meget store krav til især ansøgerlandene, men også i et vist omfang til de nuværende medlemslande i EU.
Det er derfor vigtigt, at EU har fastholdt, at ansøgerlandene bliver medlemmer, når de opfylder de politiske og økonomiske krav til medlemskab, de såkaldte Københavnskriterier. EU’s engagement over for udvidelsen er ligeledes bekræftet ved, at man har fulgt arbejdsplanen for optagelsesforhandlingerne som forudset af Det Europæiske Råd i Nice.
Spørgsmål 177:
"Hvilke overvejelser har ministeren gjort i forhold til en håndtering af problemerne omkring EU´s landbrugspolitik, herunder hvilken eller hvilke af Bjørn Westh tre løsningsmodeller anført i Weekendavisen 20. april 2001 regeringen agter at forfølge?
Har der fra dansk side været taget initiativ til at forsøge at finde en løsning eller udarbejde løsningsmodeller?"
Svar:
På mødet i det Europæiske Råd i Berlin den 24.-25 marts 1999 blev der truffet beslutning om en reform af den fælles landbrugspolitik. (Dagorden 2000). Reformen, der fastlægger hovedlinierne for udviklingen i den fælles landbrugspolitik frem til 2006, skal sikre en tilfredsstillende udvikling i budgettet for den fælles landbrugspolitik samtidig med, at reformen skal sikre en tilpasning af landbrugspolitikken, dels af hensyn til den kommende udvidelse af EU, dels af hensyn til de kommende WTO-forhandlinger.
En række markedsordninger skal revideres eller reformeres i de kommende år, og Kommissionen afgiver midtvejsevalueringer i 2002/2003.
Fra dansk side har man presset på for at få igangsat reformer af EU´s landbrugspolitik i en mere grøn markedsorienteret retning, hvor man på samme tid fokuserer på miljø, dyrevelfærd etc. og på afvikling af de klassiske støtteordninger. Reformen skal således være kompatibel med ønsket om liberalisering af verdenshandelen. Dette vil også være til fordel for ansøgerlandene, som i langt høje re grad har behov for støtte af strukturel karakter.
Danmark så gerne, at den fælles landbrugspolitik blev reformeret, inden de første ansøgerlande optages.
Det er endnu for tidligt at skønne om det tidsmæssige forløb i forhold til udvidelsen.
Det må undgås, at yderligere reformtiltag i EU gøres til betingelse for udvidelsen.
Spørgsmål 178:
"Hvilke overvejelser har regeringen i øvrigt gjort sig om det videre forløb frem til afslutningen af det danske formandskab i relation til at konflikten mellem EU´s nuværende landbrugspolitik og udvidelsen?"
Svar:
Den danske holdning til udvidelsen er klar. Danmark ønsker udvidelsesprocessen fremmet mest muligt.
Optagelsen af ansøgerlandene i EU må vurderes at indebære store langsigtede politiske og økonomiske fordele for hele Europa.
Der må findes konstruktive løsninger også på landbrugsområdet, så de konkrete vilkår for optagelse ikke medfører væsentlige komplikationer eller forsinkelser i processen. Dette gælder både inden for markedsordningerne, landdistriktspolitikken og det fødevarepolitiske område.
Udfordringerne og opgaverne for ansøgerlandene er store, og EU yder allerede en omfattende teknisk og økonomisk bistand til gennemførelsen af det kommunitære acquis, således, at landene fra tiltrædelsestidspunktet kan fungere som fuldgyldige medlemmer. Overgangsordninger kan være nødvendige, men de skal være tidsbegrænsede, af begrænset rækkevidde og ledsages af en plan med klart definerede etaper for gennemf&osla sh;relsen af den gældende EU-ret.
Dette gælder også for så vidt angår EU's regler på fødevareområdet, så udvidelsen af EU ikke får utilsigtede negative konsekvenser for fødevaresikkerheden og den veterinære status i EU-15. Der må endvidere udvises en vis smidighed ved fastsættelsen af produktionskvoter, støttelofter m.v.