Rådsmøde udviklingsministre 31/5 01 Redegørelse
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 1318)
rådsmødereferater
(Offentligt)
|
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere |
|||
|
Bilag |
Journalnummer |
Kontor |
|
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Udenrigsministeriets redegørelse for rådsmødet (udviklingsministre) den 31. maj 2001.
|
|
|||
|
Til: |
J.nr.: |
||
|
CC: |
Bilag: |
||
|
Fra: |
Dato: |
6. juni 2001 | |
|
Emne: |
Redegørelse for mødet i Rådet (udviklingsministre) den 31. maj 2001. |
||
1. Temadrøftelse: Forbedring af fællesskabsbistandens effektivitet -implementering af udviklingspolitikken. *
a) Evaluering af Fællesskabets udviklingsinstrumenter og –programmer -opfølgning af rådskonklusioner af 21. maj 1999. *
b) Revisionsrettens særberetning om forvaltning af Kommissionens programmer for bistand til tredjelande. *
c) Transport og bæredygtig udvikling. *
d) Strategi for integration af miljøhensyn i udviklingspolitikken. *
e) Rio +10. *
f) Opbygning af et effektivt partnerskab med FN omkring udviklingspolitik og humanitære forhold. *
2. Konfliktforebyggelse, udvikling og EU's rolle. *
a) Forbindelsen mellem nødhjælp, genopbygningsbistand og udviklingsbistand. *
g) Valgassistance og –observation. *
h) Fælles holdning til forordning om minerydning i udviklingslande. *
3. Eventuelt. *
a) Fælles udvikling. *
b) Ratifikation af Cotonou-aftalen. *
c) Informations- og kommunikationsteknologi. *
d) Global sundheds- og hiv/aids –fond. *
Formandskabet havde som en nyskabelse valgt at lade to lidt bredere temadrøftelser danne ramme for vedtagelsen af de beslutningsforslag, der blev forelagt Rådet (udviklingsministre).
- Temadrøftelse: Forbedring af fællesskabsbistandens effektivitet -implementering af udviklingspolitikken.
- Konfliktforebyggelse, udvikling og EU's rolle.
På mødet i Rådet var der bred enighed om målsætninger og midler for forbedring af fællesskabsbistandens effektivitet. Der var divergerende synspunkter om Fællesskabets synlighed, hvor to medlemsstater fandt, at der burde lægges mere vægt på synligheden af EU's indsats, mens andre medlemslande mente, at god kvalitet og hurtighed i implementeringen af sig selv ville bibringe synlighed og give Fællesskabet troværd som en effektiv og seriøs samarbejdspartner. Der var tillige divergerende opfattelser af fattigdomsorienteringens målgrupper. En enkelt medlemsstat udtrykte, under henvisning til at der også i mellemindkomstlande fandtes lommer af dybt fattige, bekymring for fokuseringen på gruppen af mindstudviklede lande. Trods erkendelse af fremskridt i Kommissionens bestræbelser på at forbedre bistandens kvalitet, fremsatte flere medlemsstater ønsker om yderligere resultater i bistandssamarbejdet i form af fattigdomsreduktion og effektiv bistand.
Sammenhængen mellem handel og udvikling blev fremhævet, herunder også nødvendigheden af at fremme forberedelsen af de regionale økonomiske samarbejdsaftaler (REPAs) i henhold til Cotonou-aftalen. Et enkelt land understregede betydningen af fokusering på miljø, især klimaforandringer som et område, der burde indpasses i fællesskabsbistandens prioritetsområder. Det blev tillige understreget, at bistanden skal være re sultatorienteret. Der måtte udarbejdes indikatorer, som ikke alene reflekterede kvantitet men også lagde vægt på kvalitet.
Behovet for kohærens, komplementaritet og koordination blev understreget. Flere understregede, at de operationelle retningslinier nu skulle stå deres prøve. Koordination med donorer uden for Fællesskabet måtte også styrkes, og der var almindelig opbakning til opbygningen af et effektivt partnerskab med FN omkring udviklingspolitik og humanitære forhold.
Der var almindelig tilslutning til Kommissionens planer om dekoncentration og decentralisering. Der måtte lægges vægt på tilstrækkeligt og velkvalificeret personale såvel ude som i hovedkvarteret.
Kommissionens handlingsplan blev vel modtaget som et nyttigt styringsinstrument, der løbende bør opdateres og forelægges for Rådet. Forventningerne til årsrapporten, som vil blive fremlagt for første gang til efteråret, var, at man her ville få et instrument, som gav en tilgængelig oversigt over fællesskabsbistanden med angivelse af allokerede midler og udbetalinger. Årsrapporten burde ligeledes være fremadrettet o g vurdere bistandsindsatsen i forhold til fastlagte indikatorer. Opfyldelse af fattigdomsorientering og de fastlagte internationale udviklingsmål burde indgå heri.
Der blev lagt vægt på nytten af udarbejdelsen af Poverty Reduction Strategy Paper (PRSP) og nødvendigheden af at sikre bredt ejerskab til PRSP. Udarbejdelsen af velkoordinerede landestrategipapirer i samarbejde med partnerskabslandene var nøglen til forbedring af fællesskabsbistanden. Der blev lagt vægt på modtagerlandenes ejerskab hertil.
I formandskabets konklusioner på debatten blev der blandt andet lagt vægt på anerkendelse af de fremskridt, der er sket i effektiviseringen af fællesskabsbistanden. Det understregedes samtidig, at der forestod arbejde med at sikre, at fællesskabsbistanden blev resultatorienteret og førte til reduktion i fattigdommen. Afstanden mellem forpligtede og udbetalte midler måtte reduceres.
Evaluering af Fællesskabets udviklingsinstrumenter og –programmer -opfølgning af rådskonklusioner af 21. maj 1999.
Formandskabets udkast til rådskonklusioner blev vedtaget uden drøftelse.
Revisionsrettens særberetning om forvaltning af Kommissionens programmer for bistand til tredjelande.
Formandskabets udkast til rådskonklusioner blev vedtaget uden drøftelse.
Transport og bæredygtig udvikling.
Formandskabets udkast til rådsresolution blev vedtaget uden drøftelse.
Strategi for integration af miljøhensyn i udviklingspolitikken.
Formandskabets udkast til rådskonklusioner blev vedtaget uden drøftelse.
Formandskabets udkast til proceduremæssige rådskonklusioner blev vedtaget uden drøftelse.
Opbygning af et effektivt partnerskab med FN omkring udviklingspolitik og humanitære forhold.
Formandskabets udkast til rådskonklusioner blev vedtaget uden drøftelse.
Formandskabets prioritering af konfliktforebyggelse vandt ligeledes almindelig tilslutning. Der var enighed om, at EU har de nødvendige instrumenter til konfliktforebyggelse, og at disse instrumenter bør anvendes effektivt. Udkast til operationelle konklusioner vedrørende konfliktforebyggelse vil blive forelagt Rådet (udviklingsministre) i efteråret 2001. Fra debatten kan følgende generelle synspunkter særligt fremhæves:
Fattigdom er både årsag til og en konsekvens af konflikt. Derfor er fattigdomsbekæmpelse konfliktforebyggende, ligesom konfliktforebyggelse er et centralt bidrag til bekæmpelse af fattigdom. EU har de nødvendige mekanismer til konfliktforebyggelse, herunder "early warning", analysekapacitet og reaktionsmuligheder. Disse instrumenter bør anvendes effektivt. Indsatsen på konfliktforebyggelsesområdet krævede sammenhæng (kohærens). Der blev lagt vægt på den regionale dimension, hvor EU's erfaringer med udviklingen af det europæiske samarbejde var specielt relevant.
Det var vigtigt, at EU sikrede sammenhæng mellem første, anden og tredje søjle indsatser og tiltag. Konfliktforebyggelse skulle integreres i og indgå med vægt i udarbejdelse af landestrategipapirer. Cotonou-aftalens mekanismer, herunder den politiske dialog måtte udnyttes. Det var tillige vigtigt, at landene og regionerne blev bibragt forståelse for, at konfliktforebyggelse og -løsning i høj grad var deres ansvar. Cotonou-af mekanismer kunne med fordel anvendes i andre regioner. Kapacitetsopbygning, herunder ikke mindst i sikkerhedssektoren, blev tillagt vægt.
Formandskabets udkast til rådskonklusioner blev vedtaget uden drøftelse.
Valgassistance og –observation.
Formandskabets udkast til rådskonklusioner blev vedtaget uden drøftelse.
Fælles holdning til forordning om minerydning i udviklingslande.
Formandskabets udkast til fælles holdning med henblik på vedtagelse af en forordning blev vedtaget uden drøftelse (jfr. aktuelt notat fremsendt til Folketingets Europaudvalg forud for mødet i Rådet (udenrigsministre) den 14.-15. maj 2001).
- Fælles udvikling.
- Ratifikation af Cotonou-aftalen.
Fra dansk side henvistes til de seneste tal for befolkningsudviklingen, og det uholdbare i den strøm af mennesker, som søger til Europa, blev understreget. De sydeuropæiske lande mærkede mest til denne folkevandring. Der var tale om et fælles ansvar for at ændre de forhold, der indebar, at mennesker søgte bort fra deres oprindelsesland. Fra dansk side ønskede man derfor at høre nærmere om formandskabets planer for de videre overvejelser om sammenhængen mellem asyl, migration og udvikling. En underretning fra Kommissionen om eventuelle nye initiativer blev imødeset.
Et medlemsland støttede den danske anmodning og understregede udviklingsministerrådets rolle med henvisning til Cotonou-aftalen.
Kommissionen henviste til drøftelserne på rådsmødet (udviklingsministre) i november 2000 og understregede, at der blandt medlemsstaterne var divergerende holdninger til dette spørgsmål. Migration var et kontroversielt emne. Kommissionen påpegede, at partnerlandene ikke havde rejst spørgsmålet. Kommissionen lagde vægt på at koncentrere bistandsindsatsen om de seks prioritetsområder. Kommissionen ønskede ikk e at anvende bistandsmidler til indsatser i Europa på dette område og henviste i øvrigt til det arbejde, som blev gjort i EU's Højniveauarbejdsgruppe om asyl og migration (HLWG).
Fra dansk side blev det understreget, at man ikke ønskede at anvende bistandsmidler i Europa. Det forlød, at emnet ville blive drøftet på mødet i Det Europæiske Råd i Gøteborg, hvor deltagerne formentlig ville sætte pris på nærmere oplysninger herunder om implementeringen af handlingsplaner.
Formandskabet bekræftede, at Det Europæiske Råd i Gøteborg ville drøfte dette emne. Arbejdet i Højniveauarbejdsgruppen blev tillagt betydelig vægt. Formandskabet konstaterede den sammenhæng, der var mellem migration og udvikling.
Under henvisning til AVS-landenes bekymring for status for EU-landenes ratifikation af Cotonou-aftalen opfordrede Kommissionen medlemsstaterne til at ratificere aftalen snarest muligt. Kommissionen oplyste samtidig at være bekendt med, at parlamentet i et medlemsland (Danmark) havde givet tilslutning til ratifikation.
Informations- og kommunikationsteknologi.
Det blev påpeget, at den "digitale kløft" kunne bidrage til at skabe yderligere afstand mellem udviklingslande og de vestlige lande. De valgte prisfastsættelsesmekanismer udelukkede regeringer fra at styre prisniveau for ydelser. Det blev betonet, at informations- og kommunikationsteknologi ikke er en prioritetssektor for fællesskabsbistanden, men indgår som et væsentligt element i enkeltprogrammer og projekter.
Global sundheds- og hiv/aids –fond.
På foranledning af en medlemsstat og i lyset af drøftelserne under middagen den 30. maj 2001 vedtog Rådet en erklæring om FN's Generalsekretærs forslag vedrørende oprettelse af en global sundheds-og hiv/aids -fond, hvori Kommissionen og medlemsstaterne bl.a. bekræfter deres vilje til at undersøge, hvorledes initiativet bedst kan udvikles.