Rådsmøde sundhedsministre 5/6 01

Kommissionen opfordres til at støtte medlemsstaterne i deres bestræbelser for at iværksætte ovennævnte foranstaltninger, at fremme yderligere forskning, at følge op på og overvåge udviklingen og iværksættelsen af foranstaltningerne i medlemslandene samt at aflægge beretning om gennemførelsen af de foreslåede foranstaltninger senest 5 år efter vedtagelsen af henstillingen.

1. Nærhedsprincippet mv.

Nærhedsprincippet er ikke direkte behandlet i forslaget til henstilling, men der lægges i forslaget op til, at fastsættelse af en alkoholpolitik skal ske under hensyntagen til de enkelte medlemslandes særlige kulturelle forhold. Det forhold, at ungdomskulturen bliver stadig mere international, og at de nationale grænser får stadig mindre betydning for overførelsen af denne kultur og produkter i relation til denne, gør imidlertid en ind sats på EU-plan påkrævet.

2. Udtalelse fra Europa-Parlamentet

Selvom der ikke er en forpligtelse til at høre Europa-Parlamentet, har Rådet forelagt udkastet til henstilling for Europa-Parlamentet, som har vedtaget en række ændringsforslag. Formandskabet vil i forbindelse med vedtagelsen af henstillingen mundtligt redegøre for, at man har noteret sig Europa-Parlamentets beslutning og vurderet, at en lang række af forslagene allerede er imødekommet i Rådets tekst, mens andre er omfattet af forslag et til alkoholstrategi.

3. Gældende danske regler

Efter gældende danske regler er det ikke tilladt at sælge alkohol til børn under 15 år fra butikker, der har detailhandel og ikke tilladt udskænke alkohol til unge under 18 år fra restauranter og lignende. Endvidere er det ikke tilladt at reklamere for alkoholholdige produkter i radio og TV. Reklamering for alkohol i bred forstand er i øvrigt reguleret i en særlig aftale mellem branchen og myndighederne m.fl. om reklamering for alkohol holdige produkter.

4. Lovgivningsmæssige, samfundsøkonomiske og administrative konsekvenser

Da der er tale om en henstilling, vil en vedtagelse ikke umiddelbart have lovgivningsmæssige konsekvenser i Danmark. Børn og unges alkoholforbrug er et stort og i nogle medlemslande også et voksende sundhedsproblem. Samtidig er der meget der tyder på en sammenhæng mellem de unges drikkevaner og ungdomskulturens internationalisering. På den baggrund skønnes henstillingen at kunne få en positiv virkning for sundhedsbeskyttelsesniveauet i Danmark og i Fællesskabet.

5. Høring

Henstillingen har været sendt til høring hos: Afholdsselskabernes Landsforbund, Amts-rådsforeningen i Danmark, Blå Kors, Bryggeriforeningen, Børnerådet, Danisco Distillers, Danmarks Afholdsforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Handel og Service, Dansk Industri, Dansk Ungdoms Fællesråd, Dansk center vedr. alkoholisme og andre afhængighedssygdomme (DCAA), Den almindelige Danske Lægeforening, De Samvirkende Købm&a elig;nd, Det Danske Handelskammer, FDB, Forbrugerrådet, Foreningen af politimestre i Danmark, Foreningen Gode Alkoholdninger (GODA), Frederiksberg Kommune, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, Hotel-, Restaurant- og Turisterhvervets Arbejdsgiverforening (HORESTA), International Organization of Good Templars – Danmark (IOGT), KFUM's Sociale Arbejde i Danmark, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune, Komiteen for Sundhedsoplysning, Konkurrencerå andsforeningen Lænken, Landsforeningen Ring i Ring, Landsorganisationen i Danmark, Red Barnet, Skole & Samfund, Ungdomsringen, Vin og Spiritusorganisationen i Danmark (V.S.O.D.). Herudover har forslaget været forelagt EF-specialudvalget for sundhedsspørgsmål.

Samtlige de foreninger og interesseorganisationer, som er fremkommet med bemærkninger, støtter forslaget til henstilling og finder det positivt, at EU fokuserer på problemerne med de unges alkoholforbrug med henblik på at forstærke indsatsen over for tidlig debutalder og et for stort alkoholforbrug. Helt overordnet peger flere af de hørte på, at Danmark allerede har gennemført det meste af den lovgivning og iværksat eller påt& aelig;nker at iværksætte de fleste af de initiativer, der foreslås i henstillingen. Særlig peges der på, at der i Regeringens Folkesundhedsprogram for 1999-2008 er foreslået en række nationale initiativer på alkoholområdet, som vil blive sat i værk de kommende år.

Afholdsselskabernes Landsforbund støtter, at alkohol sættes på dagsordenen i EU-regi, men finder ikke forslaget til henstilling særlig vidtgående, ligesom Landsforbundet finder det bekymrende, at forslaget i så vid udstrækning kommer alkoholindustriens interesser i møde. Landsforbundet finder det afgørende, at der skabes grobund og forudsætninger for folkelige bevægelser og en mobilisering af det civile samfund omkri ng alkoholspørgsmålet- og problemerne. Landsforbundet henviser til anbefalingerne i WHO's Alkohol Aktion Plan 2000-2005 og opfordrer samtidig til, at der indføres et europæisk reklameforbud ved sportsarrangementer. Markeds-føringsregler, der alene baserer sig på frivillige aftaler er i følge Landsforbundet ikke tilstrækkelige og begrebet markedsføring bør omfatte alle former for markedsføring og promotion, herunder Internetaktiviteter. Landsforbundet finder, at det er afgørende vigtigt, at der i hvert enkelt medlemsland og på EU-plan udarbejdes og sikres information om alkoholforbrugets sociale skadevirkninger, tillige med et økonomisk estimat for samme. Landsforbundet finder endvidere, at alkoholafgifter bevidst bør betragtes som et alkoholpolitisk middel til regulering af forbruget og skadevirkninger ved et for stort forbrug, og at afgifterne som minimum bør give staten en indtægt svarende til de samfundsøkonomiske konsekvenser ved alkoholforbruget. Endelig foreslår Afholdsselskabernes Landsforbund, at der oprettes alkoholfri zoner og sammenhænge, hvor alkohol ikke hører hjemme, f.eks. i trafikken, hvor den tilladte alkoholpromille højst bør være 0,2 i samtlige EU-lande.

Blå Kors har bl.a. anført, at en lav promillegrænse på 0,2 for bilister og motorcyklister bør gælde alle og ikke kun unge. Endvidere finder foreningen, at det er nødvendigt at fremme forældreansvarligheden, ligesom det er nødvendigt med forstærket oplysning og undervisning. Endvidere finder foreningen, at afgifterne på alkohol bør være så høje, at de dækker samfundsudgiften i forbinde lse med de skader og tab, der sker. Blå Kors finder, at der bør strammes op om reklamebranchen; om muligt med regler om, hvor og på hvilke vilkår, det er tilladt at reklamere for alkohol og ved mærkning af alkoholholdige produkter med oplysning om afhængighedsrisiko. Blå Kors foreslår endelig, at der med midler fra alkoholproducenterne etableres en fond, som kan give økonomisk støtte til behandling af unge, der får en alkoholskade.

Bryggeriforeningen er principielt af den mening, at forebyggelse af alkoholmisbrug, både blandt børn og unge og blandt voksne, for at have en effekt bør udføres på nationalt niveau, primært pga. de store nationale forskellige mellem EU-landene på netop alkoholområdet. Bryggeriforeningen er dog positiv over for og kan se fordelen af, at der på EU-plan udvikles nogle fælles mål og standarder, samt at der iværks&a elig;ttes en procedure for udveksling af information og eksempler på bedste praksis. Bryggeriforeningen finder, at allerede eksisterende regler om salg af alkohol til børn og unge bør håndhæves mere effektivt, og foreningen støtter derfor forslaget om udstedelse af et aldersbevis. På grund af de kulturelle forskelle mellem medlemsstaterne finder Bryggeriforeningen det uhensigtsmæssigt med fælles europæiske tiltag, når det drejer sig om opl ysning, information og dialog, der gennemføres i samarbejde med forhandlere og producenter af alkoholholdige drikkevarer. Bryggeriforeningen opfordrer til, at udveksling af information og eksempler på bedste praksis også inkluderer industriens erfaringer med forebyggende tiltag og kampagner. Bryggeriforeningen finder det uhensigtsmæssigt at indføre differentierede promillegrænser for henholdsvis erfarne og uerfarne bilister, da det i praksis vil være umuligt at sk elne mellem en erfaren og en uerfaren bilist, da det ikke kommer an på alder men på køreerfaring. Bryggeriforeningen støtter, at der i de enkelte medlemsstater bør være retningslinier for markedsføring af alkoholholdige drikkevarer, som sikrer, at reklamer ikke er målrettet eller appellerer til børn og unge.

Børnerådet har bl.a. anført, at en virkningsfuld indsats er betinget af præcis og ajourført viden såvel nationalt som på europæisk plan, og Rådet kan derfor fuldt ud tilslutte sig forslaget om øget og forbedret vidensindsamling og ønsket om bedre deling af den opnåede viden på området. Børnerådet har noteret sig Kommissionens forsonlige indstilling til de alkoholproducerende og distri buerende brancher, og minder om, at ikke alle producenter m.fl. kan forventes frivilligt at tilslutte sig planer, der reelt vil medføre et fald i salget af alkohol. Rådet foreslår derfor, at der knyttes overvågningsopgaver og udfarende kompetence til den i pkt. 15 c nævnte instans til varetagelse af klagesager over markedsføring.

DCAA har stillet spørgsmålstegn ved, om det er mere konstruktivt atopfordre til håndhævelse af regler, end at se på sociokuturelle traditioner og især den lemfældige omgang med alkohol i f.eks. Norden. DCAA har endvidere anført, at der mangler fokus på ungdomsbehandling, den maglende kommunikation til de unge samt hvilket alternativ de unge har i forhold til indtagelse af alkohol.

Dansk Ungdoms Fællesråd har bl.a. anført, at ungdomsorganisationerne er interesseret i at yde en indsats i forhold til oplysning og formidling på alkoholområdet under forudsætning af, at det er organisationerne selv, der definerer indsatsen i forhold til egne aktiviteter. Dog er det væsentligt, at man fra statslig side stiller den fornødne information til rådighed for organisationerne. Dansk Ungdoms Fællesråd tror ikk e på, at lovgivning vil have den store effekt i forhold til børn og unges brug af alkohol. Foreningen tror mere på information og dialog i ungehøjde.

Den Almindelige Danske Lægeforening støtter bl.a. forslaget om, at der udarbejdes, videreformidles og anvendes evidensbaserede oplysninger om faktorer, der kan få børn til at drikke for meget alkohol. Ifølge Lægeforeningen mangler der i vid udstrækning viden om, hvilke faktorer der påvirker børn og unges vaner, og derfor er det vigtigt, at der tages initiativer til forskning på området, forinden der sættes egentlige initiativer i værk. Lægeforeningen har endvidere anført, at det skal sikres, at producenterne ikke gennem udformning og markedsføring målretter alkoholholdige produkter mod børn og unge. Endelig har Lægeforeningen anført, at der bør iværksættes foranstaltninger, der øger børns selvværd og deres muligheder for at sige nej til alkohol, og foranstaltninger, som øger børns viden om alkohols negativ e virkninger. Disse foranstaltninger kan f.eks. kombineres med forbud mod alkoholreklamer i tv, biografer, sportshaller og blade, der henvender sig til børn og unge, opretholdelse af forbudet mod butikssalg af alkohol til børn under 15 år samt overvejelser om at nedsætte promillegrænsen for unge under 21 år til 0.

FDB har anført, at det under pkt. 9 bør præciseres, at betegnelsen mindreårige ikke i denne sammenhæng skal forstås som personer under myndighedsalderen, men snarere under den fastsatte aldersgrænse for lovligt salg af alkohol. Samtidig bemærker FDB, at en streng håndhævelse af aldersgrænsen vil være særdeles besværlig og systemfremmed for detailhandlen. Med hensyn til pkt. 15 b finder FDB, at det bør præciseres, at henstillingen alene vedrører gratis uddeling af alkoholprodukter i reklameøjemed til mindreårige under aldersgrænsen.

Frederiksberg Kommune har bl.a. anført, at en række af de foreslåede indsatser allerede er etableret i Danmark i større eller mindre grad, men der er behov for at skærpe indsatsen her i landet, da danske børn og unge i særlig høj grad har uhensigtsmæssig alkoholadfærd.

HORESTA har bl.a. anført, at for så vidt angår ønsket om en særlig uddannelse for serveringspersonale, vil foreningen gerne støtte forslaget, dersom det ikke medfører udgifter for hotel-, restaurations- og turisterhvervets virksomheder. Foreningen finder endvidere, at der bør indføres skærpede bødestraffe både til restaurationspersonale, som udskænker alkohol til unge under 18 år og til unge, so m i strid med udskænkningsreglerne får serveret stærke drikke. En skærpelse af udskænkningsansvaret bør dog modsvares af lempelser i forhold udskænkning til unge, som er sammen med deres forældre, og ved at det objektive ansvar lempes til fordel for et culpaansvar eventuelt med omvendt bevisbyrde. Endelig foreslår HORESTA ensartede aldersgrænser for udskænkning og butikssalg af alkohol til børn og unge, ligesom foreningen støtt er forslaget om et aldersbevis.

Kommunernes Landsforening støtter forslaget, idet det i store træk svarer til de henstillinger og initiativer, der er indeholdt i Regeringens Folkesundhedsprogram 1999-2008. De forventninger og ønsker til kommunernes indsats, bl.a. fra folkeskolerne, som allerede er beskrevet i Folkesundhedsprogrammet, er efter Landsforeningens opfattelse tilstrækkelige til, at der kan tages hånd om de risikofaktorer, som ligger i et uhensigtsmæssigt alkoholforbru g blandt børn og unge. Landsforeningen støtter, at der på tværs af landene udveksles gode erfaringer og skabes grundlag for fortsatte sammenligninger landene imellem i forhold til problemets omfang og karakter.

Landsforeningen Lænken har bl.a. anført, at gennemsnitsalderen er faldet mærkbart blandt misbrugere, som kommer i behandling i Lænken. Lænken ser med bekymring på denne udvikling og undrer sig over, at priserne på alkohol til stadighed nedsættes og at tilgængeligheden af alkohol øges.

Politimesterforeningen har bl.a. anført, at forslaget til henstilling synes at harmonere med de områder, som allerede er omfattet af indsatsen her i landet, bortset fra at forslaget formentligt på det adfærdsregulerende område vil kræve en mere effektiv indsats mod reklame ved og sponsorering af arrangementer rettet mod børn og unge. Foreningen har endvidere anført, at erfaringer fra forsøg her i landet på at skabe samarb ejde med producenterne af alkoholholdige drikkevarer ikke giver grund til at tro på, at dette vil være en mulig metode til at begrænse forbruget, hvorimod politiet har gode erfaringer fra samarbejde med forhandlere især restauratører og disses ansatte.

Ungdomsringen har bl.a. anført, at børn og unges alkoholforbrug ikke kan betragtes løsrevet fra en samfundsmæssig og social sammenhæng, og skaderne ved uhensigtsmæssig alkoholindtagelse skal relateres til en række andre problemstillinger såsom trafikulykker, vold, uønsket graviditet, kønssygdomme etc. Ungdomsringen finder, at det drejer sig mere om, at de unge erhverver sig hensigtsmæssige alkoholvaner end at forhi ndre de unge i at drikke overhovedet. Efter Ungdomsringens opfattelse skal indsatsen dels bestå af oplysning til de unge - f.eks. ved anvendelse af "ung til ung-metoden" dels til de unges forældre og andre voksne, der er i kontakt med de unge. Endvidere skal indsatsen målrettes særligt udsatte grupper af unge. Ungdomsringen vender sig mod foranstaltninger, som via lovgivning – herunder stramning af straffeforanstaltninger – fokuserer på indtagelse af alkohol relater . Der tænkes her særligt på lave alkoholpromiller for unge ved motorkørsel. Endvidere mener Ungdomsringen ikke, at begrænsninger i tilgængeligheden af alkohol vil have nogen som helst effekt over for netop de svageste børn og unge.

6. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg