Hjælpemenu

Hovedmenu

samrådsspm. om GMO, fødevarer, til miljø- og energiministeren Kopi til fødevareministeren Kopi til

Bilag tilgået Folketingets Europaudvalg

Europaudvalget
(Alm. del - bilag 1252)
miljøministerråd
(Offentligt)

 Folketingets Europaudvalg

 Christiansborg, den 23. maj 2001

 I et kommende samråd ønskes en drøftelse af følgende spørgsmål:

AI. Kan ministeren bekræfte, at USA's regering og store selskaber som f.eks. Monsanto lægger kraftigt pres på EU for at få godkendt tilstedeværelsen af ikke-EU godkendte GMO'ere i fødevarer, som sælges i EU, og at dette er et led i USA og selskabernes pression for at få EU til at anerkende USAgodkendelser af GMO'ere. Kan ministeren endvidere oplyse, om USA også udøver en sådan pression direkte overfor den danske regering?

AJ. Hvad vil regeringen gøre for at hindre en vedtagelse af et bebudet forslag fra EU-Kommissionen om indførelse af en regel, som tillader tilstedeværelsen i fødevarer af ikke-godkendte GMO i mængder, som fastsættes af en komite, jf. oplysninger i European Voice, 17-22. maj 2001, som er optrykt på bagsiden?

AK. Kan ministeren bekræfte, at fremsættelsen af et bebudet forslag fra EU-Kommissionen om godkendelse af tilstedeværelsen af ulovlige GMO'ere i fødevarer vil indebære, at Danmark sammen med Frankrig, Italien, Østrig, Grækenland og Luxembourg vil opretholde det såkaldte moratorium, altså beslutningen om at godkendelsen af nye tilladelser til at dyrke og markedsføre GMO er suspenderet - og at dette moratorium vil blive opretholdt, sålænge Kommissionen opretholder dette forslag også uanset om der i øvrigt indføres regler om effektiv mærkning og sporbarhed?

 P.u.v.

Claus Larsen-Jensen,
formand.

 Til
miljø- og energiministeren
Kopi til fødevareministeren
Kopi til udenrigsministeren
Kopi til Ombudsmanden (Løbenr. 19856)