Hjælpemenu

Hovedmenu

spm. om plantebeskyttelsesmidler, diquat, sprøjtegifte, til udenrigsministeren Kopi til miljø- og energiministeren

Bilag tilgået Folketingets Europaudvalg

Europaudvalget
(Alm. del - bilag 1251)
miljøministerråd
(Offentligt)

 Folketingets Europaudvalg

 Christiansborg, den 23. maj 2001

 Udvalget udbeder sig - i fire eksemplarer - ministerens
 besvarelse af følgende spørgsmål:

188. Kan ministeren bekræfte, at 2 af de 3 forskere, der står bag den undersøgelse og rapport, der nu benyttes som argument for at ophæve det danske forbud mod diquat, er fra et mindre amerikansk rådgivende ingeniørfirma (The Cadmus Group), og at dette firma beskæftiger sig bredt med miljø- og energispørgsmål og ikke kan betegnes som forskere efter dansk målestok. Kan ministeren endvidere bekræfte, at den tredje person bag undersøgelsen er en person ansat i firmaet Zeneca, der producerer diquat?

189. Kan ministeren bekræfte, at undersøgelsen, der ligger til grund for den rapport der nu benyttes som argument for at ophæve det danske forbud mod diquat, er finansieret af firmaet Zeneca, der producerer diquat?

190. Ministeren bedes oplyse, hvorvidt formuleringerne i besvarelsen af spørgsmål 130 til Folketingets Europaudvalg om, at de nye oplysninger viser, at diquat fortsat må anses for at være meget giftigt for vandmiljøet (jf. bilag 1209) skal forstås således, at Miljøstyrelsen nu vurderer diquat som værende mindre giftigt for vandmiljøet i forhold til myndighedernes vurdering heraf i 1997, hvor myndighederne valgte at forbyde stoffet?

 P.u.v.

Claus Larsen-Jensen,
formand.

 Til
udenrigsministeren
Kopi til miljø- og energiministeren (Løbenr. 20135)