Hjælpemenu

Hovedmenu

Notat om åbningsskrivelse vedr. fiskeri af blåhvilling i 1999

Bilag tilgået Folketingets Europaudvalg

Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Europaudvalget
(Alm. del - bilag 1232)
fiskeriministerråd
(Offentligt)

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

Kontor

1

400.C.2-0

EU-sekr.

21. maj 2001

 

 

Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Fødevareministeriets notat om Kommissionens åbningsskrivelse til Danmark vedrørende overfiskeri af blåhvilling i 1999.

 

 

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

J.nr.: 1999-5522-0023

Den 18. maj 2001

 

Folketingets

Europaudvalg

 

 

 

Notat

om

om Kommissionens åbningsskrivelse til Danmark vedrørende

overfiskeri af blåhvilling i 1999

Kommissionen har fremsendt åbningsskrivelse af 6. marts 2001, hvor de danske myndigheder anmodes om bemærkninger i anledning af et angivelig overfiskeri af den ikke-fordelte kvote af blåhvilling i ICES Vb, VI og VII i 1999. Kommissionen peger på forpligtelserne for medlemslandene til at træffe de nødvendige foranstaltninger i henhold til forordning (EØF) nr. 2847/93 og forordning (EF) nr. 48/1999 med hensyn til forvaltningen og overvågning en af ikke-fordelte kvoter samt medlemstaternes forpligtelse til at gennemføre sanktioner, når der er konstateret ulovligt fiskeri.

Den danske regering har i skrivelse af 19. november 1999 besvaret en tidligere henvendelse fra Kommissionen vedrørende det angivelige overfiskeri af blåhvilling i 1999. I den pågældende skrivelse er der redegjort for den anvendte stopprocedure og argumenteret for, at man fra dansk side har handlet ansvarligt og standset fiskeriet hurtigst muligt og inden stopdatoen.

Kommissionen har i åbningsskrivelsen af 6. marts 2001 imidlertid tilkendegivet, at de danske myndigheder ved modtagelsen af Kommissionens telex af fredag den 16. april 1999 kl. 17.06, hvori det meddeles at Kommissionen har iværksat lukningsproceduren, straks burde have truffet bindende foranstaltninger for at stoppe fiskeriet. Det er endvidere Kommissionens opfattelse, at de danske myndigheder burde have retsforfulgt de ansvarlige for fiskeriet efter den ovennævnte dato.

Den danske regering har afgivet svar på Kommissionens åbningsskrivelse af 6. marts 2001, hvor det blandt andet fremgår,

  • at de danske myndigheder udsendte stop for fiskeriet den 20. april 1999 med virkning fra den 23. april 1999, kl. 0.00.
  • Det erkendes, at lukningen af fiskeriet kunne være sket én dag tidligere og således også være trådt i kraft en dag tidligere.
  • Der argumenteres imidlertid for, at hensynet til retssikkerheden tilsiger, at et fiskestop forkyndes med et passende varsel. Dette varsel er i Danmark to dage efter de fastsatte procedurer for forkyndelse af ændringer af reguleringen af fiskeriet. Manglende iagttagelse af denne procedure fra de danske myndigheders side ville sandsynligvis indebære, at overtrædelse af stoppet ikke ville kunne retsforfølges. Udsendelse af et stop uden, at det ville kunne retsfo rfølges, ville ikke bidrage til en hurtigere indstilling af fiskeriet.
  • De danske myndigheder har gennem det satellitbaserede fartøjsovervågningssystem konstateret, at ingen danske fiskerfartøjer har fisket efter den danske lukning af fiskeriet den 23. april 1999 kl 0.00, idet disse viser, at alle fartøjer på dette tidspunkt befandt sig uden for det pågældende område. De danske myndigheder har derfor ikke haft grundlag for at retsforfølge danske fiskere for overtrædelse af fiskeriforbuddet.
  • De danske myndigheder har ugentligt og månedligt rapporteret landingsoplysninger til Kommissionen. De danske myndigheder har påpeget, at det er afgørende vigtigt for at undgå overfiskeri af en bestand, at der udarbejdes pålidelige skøn over landingerne og fangsterne i det igangværende fiskeri. Kun Kommissionen har haft viden til at udarbejde sådanne skøn, idet fiskeriet foregik på en kvote, der ikke var fordelt mellem medl emsstaterne og Kommissionen burde således efter de danske myndigheders opfattelse have iværksat lukningsproceduren tidligere.
  • I Fødevareministeriet er forvaltningen af regulering af fiskeriet, herunder ansvaret for udsendelsen af fiskestop, og registreringen af de landede mængder pr. 1. juli 1999 samlet i Fiskeridirektoratet, hvilket skulle give en kortere reaktionstid ved udsendelse af stop.
  • Fra 1. januar 2000 er procedurerne for forkyndelse af reguleringsændringer, herunder fiskestop, ændret således, at der kan udsendes meddelelser over Lyngby Radio mandag til fredag mod tidligere kun mandag, onsdag og fredag.