Hjælpemenu

Hovedmenu

samrådsspm. om mandat, regeringen, til Statsministeren Kopi til udenrigsministeren

Bilag tilgået Folketingets Europaudvalg

Europaudvalget
(Alm. del - bilag 1212)
diverse
(Offentligt)

 Folketingets Europaudvalg

 Christiansborg, den 17. maj 2001

 I et kommende samråd ønskes en drøftelse af følgende spørgsmål:

AG. Hvordan agter statsministeren at rette op på den slendrian, der i den seneste tid har udviklet sig i regeringens forhold til Europaudvalgets mandatgivning?

AH. Hvad agter statsministeren at foretage sig i anledning af miljø- og energiministerens usande udtalelser til Folketinget i Folketingssalen den 8. maj 2001 i forbindelse med forespørgsel F 55, hvor miljø- og energiministeren - ifølge Folketingets Forhandlinger - udtaler:

"Jeg tillægger det meget stor betydning, at vi holder fast
i det, vi siger, at vi holder fast i de ting, vi gør, og at der er bred opbakning bag de forpligtelser, vi påtager os internationalt, og hr. Hansen-Nord kender jo udmærket metoden med, at man skal igennem Europaudvalget, før der siges ja, og at der skal tages stilling i Europaudvalget."

"Danmark har i den forbindelse ikke tilsluttet sig nogen forpligtelser, uden at det forinden har været grundigt drøftet med Folketingets partier, og uden at vi har taget stilling først i Europaudvalget..."

Det skal oplyses, at miljø- og energiministeren i svaret på et efterfølgende § 20 spørgsmål, S 2693, erkender, at sagen kun har været "forelagt til orientering".

 P.u.v.

Claus Larsen-Jensen,
formand.

 Til
Statsministeren
Kopi til udenrigsministeren
Kopi til Ombudsmanden (Løbenr. 19534)