Grundnotat om internationale regnskabsstandarder i børsnoterede selskabers koncernregnskaber

Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Europaudvalget
(Alm. del - bilag 1207)
indre marked
(Offentligt)

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere
Bilag	Journalnummer	Kontor
1	400.C.2-0	EU-sekr.	17. maj 2001

 

 

Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Erhvervsministeriets grundnotat vedrørende forordning om anvendelse af internationale regnskabsstandarder i børsnoterede selskabers koncernregnskaber senest i år 2005, (KOM(2001) 80 endelig udgave.

 

 

14. maj 2001 EC-2 Sag 01-97.432 /STU/OH EM0354

Forordning om anvendelse af internationale regnskabsstandarder i børsnoterede selskabers koncernregnskaber senest i år 2005. (KOM(2001) 80 endelig udgave.

 

Resumé

Europa-kommissionen har den 13. februar 2001 fremsat forslag til forordning om anvendelse af internationale regnskabsstandarder. Forslaget, der indgår som et afgørende element i Kommissionens handlingsplan for finansielle tjenesteydelser, indebærer, at børsnoterede EU-selskaber senest i 2005 i det mindste skal udarbejde deres koncernregnskaber i overensstemmelse med de internationale regnskabsstandarder (IAS).

Ifølge forslaget skal der etableres et organ til godkendelse (godkendelsesmekanisme) af de internationale standarder til brug for europæiske selskaber. Det skal omfatte en regnskabsteknisk komité bestående af regnskabseksperter og et regnskabskontroludvalg bestående af repræsentanter for medlemsstaterne. Den regnskabstekniske komité skal forberede regnskabskontroludvalgets arbejde med godkendelsen og herunder bl.a. yde faglig ekspertbistand til udvalget, der – i en komitologiprocedure – bistår Kommissionen i vedtagelsen af IAS’erne.

Forslaget implicerer i sin nuværende form ikke nye lovgivningstiltag fra dansk side udover det allerede fremsatte forslag til ny årsregnskabslov. I dette forslag, der for tiden er under behandling i Folketinget, er der taget højde for udviklingen mod en mere internationalt orienteret regnskabsaflæggelse.

 

1. Baggrund og indhold

Europa-kommissionen fremsatte den 13. februar 2001 forslag til forordning om anvendelse af internationale regnskabsstandarder, dokument (KOM(2001) 80.

Forslaget blev drøftet på et møde den 20. marts 2001 i Rådets arbejdsgruppe for økonomi (selskabsret).

Hjemlen til forslaget findes først og fremmest i artikel 95 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab.

Forslaget - der skal behandles i overensstemmelse med traktatens artikel 251 om Rådets og Parlamentets fælles beslutningstagen - kræver til vedtagelse tilslutning fra et kvalificeret flertal af Rådets medlemmer.

Forslaget indgår som et afgørende element i Kommissionens handlingsplan for finansielle tjenesteydelser (KOM(2000) 359). Vedtagelse af ensartede regler for regnskabsaflæggelse af høj kvalitet på EU’s kapitalmarkeder vil i væsentlig grad øge sammenligneligheden og gennemsigtigheden af finansielle oplysninger, og vil dermed kunne medvirke til at øge effektiviteten på markederne. For virksomhederne vil det udmønte sig i r ede kapitalomkostninger.

Der stilles i forslaget krav om, at børsnoterede EU-selskaber senest med virkning for regnskabsåret 2005 skal udarbejde deres koncernregnskaber i overensstemmelse med de internationale regnskabsstandarder (IAS) udstedt af International Accounting Standards Committee (IASC). Forslaget åbner endvidere mulighed for at stille krav om anvendelse af tilsvarende internationalt anerkendte regnskabsstandarder. Dette er ifølge Kommissionen tiltænkt situationer, hv or der konstateres et reguleringsbehov vedrørende forhold, som IAS’erne ikke dækker.

Forslaget angiver udtrykkeligt, at medlemsstaterne kan tillade eller kræve, at deres børsnoterede selskaber udarbejder deres årsregnskaber i overensstemmelse med det i EU-regi godkendte sæt af internationale regnskabsstandarder. Endvidere anføres det udtrykkeligt i forslaget, at medlemsstaterne frit kan tillade eller kræve, at ikke-børsnoterede selskaber følger de vedtagne internationale regnskabsstandarder ved aflæggelsen af deres koncernregnskaber og/eller årsregnskaber.

Med hensyn til godkendelsen af de enkelte IAS’er foreslås etableret et godkendelsesorgan bestående af en teknisk komité og et udvalg, der består af repræsentanter fra alle medlemsstaterne.

Det tekniske niveau skal udgøres af en regnskabsteknisk komité bestående af højtkvalificerede regnskabseksperter. Komitéen skal sammensættes bredt og udnævnes af en række europæiske organisationer omfattende såvel regnskabsaflæggerne, regnskabsbrugerne som revisorbranchen. Tanken er, at udvalget i tæt samarbejde med de nationale standardudstedende organisationer skal yde støtte og ekspertbistand til Kommiss ionen ved vurderingen af de enkelte IAS’er. Endvidere vil komitéen skulle rådgive vedrørende anvendelse af andre, internationalt anerkendte standarder (navnlig US-GAAP) på områder, der ikke er dækket af IAS. Ligeledes skal den bidrage til at forbedre samordningen af standpunkterne inden for EU med henblik på at sikre større indflydelse i forhold til IASC. Komitéen påtænkes også at skulle søge aktivt at påvirke IAS bejde med ændring af eksisterende IAS’er og vedtagelse af nye.

Det andet niveau i godkendelsesmekanismen udgøres af et regnskabskontroludvalg bestående af medlemsstaternes repræsentanter. Udvalget skal i overensstemmelse med forskriftsproceduren bistå Kommissionen med at godkende de enkelte regnskabsstandarder.

Forskriftsproceduren indebærer, at Kommissionen forelægger kontroludvalget forslag til godkendelse af de enkelte IAS-standarder. Udvalget, der træffer afgørelse ved kvalificeret flertal, afgiver inden en måned en udtalelse om forslaget. Er udvalgets udtalelse positiv, vedtager Kommissionen forslaget, og standarden er dermed godkendt.

Såfremt udvalget måtte nedstemme et forslag, forelægger Kommissionen forslaget for Rådet og underretter samtidig Parlamentet. Er Parlamentet af den opfattelse, at forslaget indebærer en overskridelse af gennemførelsesbeføjelserne i henhold til forordningen, underretter det Rådet om sin holdning. Rådet træffer herefter med kvalificeret flertal sin afgørelse. Nedstemmes forslaget, kan Kommissionen principielt vælge a t forelægge Rådet et ændret forslag. Vedtages forslaget af Rådet eller undlader Rådet at behandle forslaget inden for en frist af to måneder, vedtages forslaget af Kommissionen, hvorved standarden er godkendt.

Forordningsforslaget indeholder en revisionsklausul, hvorefter forordningens virkemåde undersøges af Kommissionen, som inden den 1. juli 2007 forelægger Europa-Parlamentet og Rådet en rapport herom.

Det forudsættes, at Kommissionen senest i 2001 har fremsat forslag til en gennemgribende ændring af 4. og 7. selskabsdirektiv (regnskabsdirektiverne), således at disse bliver moderniseret og virksomhederne kan aflægge årsrapporter efter IAS uden at komme i strid med direktiverne.

Der er i forslaget ikke fastsat nogen udtrykkelig bestemmelse om håndhævelsen af selskabernes overholdelse af forordningen, men det forudsættes, at der sker en koordinering af medlemsstaternes bestræbelser på at håndhæve en ensartet anvendelse af IAS’erne.

Efterfølgende er Rådets juridiske tjeneste fremkommet med en udtalelse, herunder bl.a. om gyldigheden af den kompetence, der efter forslaget tildeles Kommissionen i forbindelse med gennemførelsesmekanismen.

2. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet har endnu ikke taget stilling til forordningsforslaget.

 

3. Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Forslaget vedrører det indre markeds funktion, hvorfor Kommissionen finder, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

 

4. Gældende dansk ret

Gældende dansk ret, herunder årsregnskabsloven, tillader ikke, at danske virksomheder underkastes et krav om at følge internationale regnskabsstandarder i forbindelse med deres regnskabsaflæggelse.

I det i Folketinget fremsatte forslag til den nye årsregnskabslov (L 138) er der åbnet mulighed for, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen bl.a. med henblik på at opfylde EU-retsforskrifter kan fastsætte regler om, at bestemte grupper af virksomheder kan eller skal følge internationale regnskabsstandarder.

 

5. Høring

Forordningsforslaget har i hovedtræk været drøftet i Regnskabsrådet, der også løbende har været holdt orienteret om udviklingen i forarbejderne. Regnskabsrådet er nedsat af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen med hjemmel i årsregnskabslovens § 63 c, stk. 3. Styrelsen kan rådføre sig med rådet om generelle regnskabsforhold. Rådet er overvejende sammensat af repræsentanter for de i regnskabsforhold relevan te erhvervsorganisationer.

Forslaget er for tiden under behandling i EU-specialudvalget vedr. etablering og tjenesteydelser, hvor det er sendt til høring blandt de faste medlemmer samt en række andre interessenter, herunder adskillige erhvervsorganisationer.

 

6. Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

Forslaget om børsnoterede selskabers aflæggelse af koncernregnskaber i overensstemmelse med IAS’er er i strid med den gældende årsregnskabslov.

I lovforslaget til den nye årsregnskabslov er imidlertid indlagt stor fleksibilitet i reguleringen. Til opfyldelse af forordningens obligatoriske krav om børsnoterede selskabers aflæggelse af koncernregnskaber i overensstemmelse med de internationale regnskabsstandarder vil der fra dansk side derfor blot være behov for, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætter nogle gennemførelsesbestemmelser, jf. lovforslagets § 136, stk. 2.

En tilsvarende beføjelse findes for de finansielle virksomheder, der er underlagt Finanstilsynet og dettes regnskabsregulering.

Der skønnes derfor – under forudsætning af vedtagelse af lovforslaget - ikke at være behov for konsekvensændringer af lovgivningen i Danmark, når forordningen i givet fald kommer til at gælde for de danske selskaber.

For at sikre håndhævelsen af kravet om regnskabsaflæggelse i overensstemmelse med de internationale regnskabsstandarder kan der blive behov for at fastsætte regler angående kontrol af børsnoterede selskabers regnskaber. Den af Kommissionen forudsatte beføjelse til at håndhæve overholdelsen af IAS vil i givet fald indebære omkostninger til gennemførelse af kontrolforanstaltningerne, f.eks. til et kontrolpanel.

Forordningsforslaget skønnes ikke herudover at ville have statsfinansielle konsekvenser for Danmark.

 

7. Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forordningen indebærer internationalt en mere sammenlignelig og gennemsigtig regnskabsaflæggelse i det mindste hos de børsnoterede selskaber. Det vil medvirke til at skabe nogle mere effektive internationale kapitalmarkeder, hvorved virksomhedernes muligheder for at få tilført kapital og for at reducere deres kapitalomkostninger bliver forbedret.

Forslaget er således samlet set af positiv betydning.

 

8. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt.