Afgiftsmærkning af gasolier og petrolium
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 1159)
økonomi- og
finansministerråd
(Offentligt)
|
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere |
|||
|
Bilag |
Journalnummer |
Kontor |
|
|
1 |
400.C.2-0 |
EU-sekr. |
7. maj 2001 |
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Skatteministeriets notat om udkast til Kommissionens beslutning af ... om et fælles stof til afgiftsmærkning af gasolier og petroleum, KOM (2001).
6. kontorJ. nr. 6.1997-242-2
Notat til Folketingets Europaudvalg om "Udkast til Kommissionens beslutning af [...] om et fælles stof til afgiftsmærkning af gasolier og petroleum KOM (2001)yyy".
0. Resume
Kommissionen har udsendt et udkast til beslutning om anvendelse af et fælles kemisk mærk-ningsstof (Solvent Yellow 124) i hele Fællesskabet til mærkning af afgiftsfritaget og lavt beskattet mineralolie.
Beslutningen skal træffes i Punktafgiftsudvalget efter reglerne for komitéprocedure. Fra dansk side vil man stemme for forslaget, da man mener, at de forbehold, der fra dansk side har været vedrørende visse virkninger på det sundhedsmæssige område, nu kan ophæves, efter at der er foretaget yderligere undersøgelser og også afgivet en positiv udtalelse fra den relevante videnskabelige komité.
Der lægges dog vægt på, at der i forbindelse med afstemningen indsættes en rimelig indfasningsperiode i Kommissionens beslutningsforslag, således at virksomheder og andre får en rimelig tid til at indarbejde de nye regler om brugen af Solvent Yellow 124.
1. Baggrund og indhold
Med hjemmel i direktiv 95/60/EF af 27. november 1995 om afgiftsmærkning af gasolier og petroleum, særlig artikel 2, stk. 2, har Kommissionen fremsat et udkast til Kommissionens beslutning om indførsel af et fælles mærkestof i form af stoffet Solvent Yellow 124. Stoffet tilhører gruppen azo-forbindelser.
Beslutningen vedtages efter udtalelse fra Kommissionens Punktafgiftsudvalg (Komité-procedure), såfremt foranstaltningen er i overensstemmelse med Punktafgiftsudvalgets udtalelse. Punktafgiftsudvalgets udtalelse afgives med almindeligt flertal. Udkastet er sat til afstemning på Punktafgiftudvalgsmødet den 3. og 4. maj 2001.
Kommissionen anfører i begrundelsen for udkastet, at dette følger op på direktiv 95/60/EF ved hvilket medlemsstaterne vedtog, at der skulle indføres en fælles mærkningsordning. Det blev i forbindelse med vedtagelsen af direktivet bestemt, at udvælgelsen af det endelige mærkningspræparatet skulle afvente yderligere undersøgelser af de mulige kemikaliers tekniske, sundhedsmæssige og miljømæssige egenskaber. D er er i denne forbindelse foretaget en række forskellige test af såvel Solvent Yellow 124 som af de øvrige mulige kemikalier. Undersøgelserne er foretaget dels af Det Fælles Forskningscenter, Ispra, dels af nationale forskningsinstanser. I Danmark har Told- og Skattestyrelsen i efteråret 2000 for egen regning gennemført en undersøgelse af risikoen for celleomdannelser ved anvendelsen af Solvent Yellow 124. I Sverige har man ligeledes gennemført en række tests efter mistanke om om miljø- og helbredsmæssige ricisi. I alle tests har Solvent Yellow 124 vist sig mest velegnet som mærkningsstof. 6 medlemsstater anvender allerede Solvent Yellow 124 (Irland, Portugal, Spanien, Sverige, Italien og Østrig) og Kommisionen fremhæver, at disse lande over for Punktafgiftudvalget har udtrykt deres tilfredshed med kemikaliet. Kommissionens Videnskabelige Kommité om Toksicitet, Økotoksicitet og Miljø antager på dette grundlag, at det ikke er bevist, at Solvent Yellow 124 indebærer yderligere risici for folkesundheden eller miljøet.
Kommissionen anfører endvidere, at det er nødvendigt at indføre en mærkningsordning, for at det indre marked kan fungere tilfredsstillende og navnligt for at undgå skatteundragelse.
Selv om Solvent Yellow 124 er beskyttet af patentrettigheder, finder Kommissionen, at licens-ordningen er af en sådan karakter, at stoffet kan anvendes som mærkningspræparat. Hertil kommer, at vedtagelsen af Solvent Yellow 124 ikke begrænser den enkelte medlemsstat - herunder Danmark - i anvendelsen af andre farvningsprodukter sammen med Solvent Yellow 124.
Udkastets udgangspunkt er, at indholdet af mærkningsstof skal være så højt, at selv 2 pct. mærket mineralolie skal kunne påvises. Dette svarer til 6 mg mærket mineralolie i en liter mineralolie.
Stoffet skal blandes i følgende typer olieprodukter:
- Petroleum til andet end jetbrændstof (KN-kode 27100055)
- Dieselolie, fyringsolie m.v. (KN-koderne 27100066, 27100067 og 27100068)
Anvendelsesområdet indskrænkes dog af direktiv 95/60/EF, således at det kun er produkter, der er afgiftsfrie eller afgiftspligtige efter en lavere sats end afgiften for motorbrændstof, der skal mærkes.
Med andre ord skal Solvent Yellow 124 ikke blandes i motorbrændstof, men i produkter, der i afgiftsmæssig sammenhæng er tænkt anvendt til andre formål.
Af artikel 1, stk. 2, i direktiv 95/60/EF er det endvidere fastslået, at medlemsstaterne kan indrømme undtagelser fra det fælles mærkningssystem af hensyn til folkesundheden, sikkerheden eller af hensyn til andre tekniske årsager, på betingelse af, at der træffes passende foranstaltninger til afgiftskontrol. I så fald skal medlemsstaten tage alle nødvendige skridt til at sikre, at urigtig anvendelse af lavt beskattede produkter undg& aring;s, og at urigtig anvendelse anses som en (strafbar) lovovertrædelse. Undtagelsesbestemmelsen må fortolkes indskrænkende, således at der ikke generelt er tale om en miljøgaranti, der kan fritage for al anvendelse af mærkningspræparatet, men derimod en mulighed for i særlige situationer at undtage for mærkning, såfremt andre foranstaltninger i stedet tages i brug. Der skal desuden være tale om tilfælde, der er specielle for det enk elte medlemsland.
Beslutningen får efter artikel 3 i beslutningsudkastet virkning fra 1. januar 2002. Dette må imidlertid sammenholdes med, at det i pkt. 8 i præamblen til udkastet er bemærket, at før beslutningen får virkning, skal de nationale myndigheder og erhvervslivet gives en frist på 10 måneder til at forberede den faktiske anvendelse af et fælles mærkestof til afgiftmærkning. I Kommissionens memorandum til udkastet er det yderliger e bemærket, at en periode på 12 måneder synes at være nødvendig for at virksomhederne kan foretage de nødvendige investeringer. Fra dansk side vil der derfor blive rejst spørgsmål om, fra hvilket tidspunkt virksomhederne er forpligtet til at iværksætte farvning.
Ordningen foreslåes revideret efter 5 år, men såfremt det konstateres, at Solvent Yellow 124 indebærer yderligere fare for folkesundheden og miljøet, foretages revisionen på et tidligere tidspunkt.
2. Gældende dansk ret
I 1997 blev der fastsat en bekendtgørelse om en farvningsordning, som dog måtte trækkes tilbage, da der ønskedes yderligere undersøgelser om mulige sundhedsrisici. Den daværende ordning benyttede ikke Solvent Yellow 124, men derimod et præparat, der var mindre belyst.
Området er derfor ikke i øjeblikket reguleret efter dansk ret, idet Danmark ikke i dag mærker olieprodukter. Mineralolieafgiftsloven indeholder dog tilstrækkelig hjemmel til at indføre en mærkningsordning, jf. lovens §24. Der er derfor ikke umiddelbart behov for lovændringer som en konsekvens af en beslutning fra Kommissionen. Imidlertid findes der ikke bestemmelser om kontrol af motorkøretøjers brændstoftanke. En sådan bestemmelse fandtes fra 1997 til 1999, hvor den udgik ved reformen af skattemyndighedernes adgang til privates ejendom. Ønskes en farvningsordning som mere end en præventiv foranstaltning, vil det være nødvendigt at indføre en bestemmelse om kontrol af motorkøretøjer i almindelighed i mineralolieafgiftsloven.
3. Høring.
Beslutningsudkastet har været sendt i høring hos Miljøstyrelsen, Told- og Skattestyrelsen, Oliebranchens Fællesråd og SID.
Miljøstyrelsen har meddelt, at det er korrekt at antage, at det ikke kan anses for bevist, at Solvent Yellow 124 indebærer yderligere risiko for folkesundheden eller miljøet. Miljøstyrelsen er enig i, at såfremt det konstateres, at Solvent Yellow 124 indebærer yderligere fare for sundheden og miljøet eller der fremkommer nye data om stoffet, skal revisionen af beslutningen foretages på et tidligere tidspunkt end efter 5 år.
Oliebranchens Fællesråd har meddelt, at på grund af den særdeles korte frist, hvorunder Fællesrådet er blevet anmodet om kommentarer, har man ikke haft mulighed for at inddrage branchens eksperter eller de berørte selskaber. Fællesrådets bemærkninger er derfor afgivet med forbehold for tilslutning blandt medlemmerne og med forbehold for opdatering af viden om emnet. På denne baggrund ser Fællesrådet positivt p& aring; indførelsen af Solvent Yellow 124, såfremt dette stofs sundsheds- og miljømæssige egenskaber ikke kan drages i tvivl. Oliebranchen er i stand til at gennemføre ordningen og henviser til, at den tidligere tilbagetrækning af en farvningsordning skete efter pres fra SIDs transportgruppe.
Fællesrådet forudsætter derfor, at det på forhånd afklares, om chaufførernes organisationer, Arbejdstilsynet og Miljøstyrelsen kan acceptere anvendelsen af stoffet. Fællesrådet anser valget af Solvent Yellow 124 for logisk, i og med at 6 andre lande, herunder Sverige, der genemgribende har vurderet stoffets egenskaber efter tidligere mistanker om sundheds- og miljøskadelige virkninger, anvender stoffet.
Fællesrådet anser endvidere, at hvis et azo-farvestof overhovedet skal kunne godkendes, må det være Solvent Yellow 124. Dog bemærker Fællesrådet, at azo-stoffer generelt anses for uønskede i Danmark, og det vil blive anset for betænkeligt at indføre et stof til et rent kontrolformål, som miljømyndighederne finder uønsket ud fra en helbreds- og miljømæssig vurdering. Fællesrådet forud sætter i øvrigt, at det - som med den tidligere ordning - bliver muligt at dosere farvestoffet fra tankbilen. Afslutningsvist bemærker Fællesrådet, at i Kommissionens memorandum til udkastet står anført, at en periode på 12 måneder er nødvendig for at tilrettelæggelsen af den tekniske gennemførelse. Imidlertid indeholder udkastet en 10 måneders periode, før reguleringen kan træde i kraft, og artikel 3 siger specif ikt, at ikrafttræden skal ske 1. januar 2002. Oliebranchen kan ikke forventes at investere tid og penge i en planlægning af en farvningsordning uden sikkerhed for, at den også vil blive gennemført, hvorfor oliebranchen udbeder sig 12 måneder til planlægning og gennemførelse, regnet fra tidspunktet, hvor det er sikkert, at ordningen gennemføres.
4. Forhandlingssituationen
Mulighederne for en fælles mærkningsordning har været behandlet flere gange i Punktafgiftsudvalget. På denne baggrund må det konstateres, at der tegner sig et markant flertal for en fælles ordning. 6 medlemsstater benytter allerede Solvent Yellow 124, og Danmark er i øvrigt den eneste medlemsstat, som overhovedet ikke anvender mærkningsordninger. Kommissionen synes at have bevæget sig et langt stykke i retning af de forbehold af miljø- og sundhedsmæssig karakter, som Danmarks har fremført - blandt andet i Punktafgiftsudvalget - ved at indføre en hurtigere revision, såfremt nye oplysninger om sundheds- eller miljørisici dukker op. Dette skal formentlig ses på baggrund af Kommissionens ønske, om at et enigt Punktafgiftsudvalg står bag beslutningen, på trods af at et almindeligt flertal vil være tilstrækkeligt.
5. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Beslutningsudkastet kræver ingen lovændringer, men kan implementeres gennem en bekendtgørelse om farvning. Dog vil det for kontrol af ordningen være nødvendig med en tilføjelse til mineralolieafgiftlovens kontrolbestemmelser, så registrerede køretøjs brændstoftanke kan undersøges.
Indførelse af en farvningsordning vil alt andet lige øge afgiftsprovenuet. Det er imidlertid vanskeligt præcist at skønne hvor meget.
6. Samfundsøkonomiske konsekvenser
En farvningsordning vil indebære visse byrder for olieselskaberne. Da de fleste olieselskaber på det danske marked i øvrigt agerer i flere af de EU-lande, hvor der i dag eksisterer en farvningsordning, vil dette imidlertid ikke indebære væsentlige problemer. Hertil kommer, at oliebranchen generelt anbefaler en farvningsordning.
7. Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Kommissionen tager ikke i udkastet stilling til dettes forenelighed med ovennævnte principper. Kommissionen har imidlertid bemærket i forordet til direktiv 95/60/EF, at foranstaltningerne i form af en mærkningsordning ikke blot er nødvendige, men de er også en uomgængelig betingelse for gennemførelsen af målsætningerne for det indre marked; disse mål kan ikke gennemføres af medlemsstaterne individuelt, og desuden er gennemførelsen heraf på fællesskabsplan allerede fastsat i direktiv 92/81/EF (direktiv om harmonisering af punktafgiftsstrukturen for mineralolier); som følge deraf efterleves subsidiaritetsprincippet. Dete må anses for korrekt, blandt andet også fordi der i direktiv 95/60/Ef er indføjet nationale undtagelsesbestemmelser i forbindelse med miljø- og sundhedsricisi og tekniske forhold.
8. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har ikke tidligere været forelagt for Europaudvalget.