Hjælpemenu

Hovedmenu

Rådsmøde udenrigsministre 14-15/5 01 Samlenotat

Bilag tilgået Folketingets Europaudvalg

Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Europaudvalget
(Alm. del - bilag 1146)
udenrigsministerråd
(Offentligt)

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

Kontor

1

400.C.2-0

EU-sekr.

2. maj 2001

 

 

Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 10. maj 2001 -dagsordenspunkt rådsmøde (udenrigsministre) den 14.-15. maj 2001 -vedlægges Udenrigsministeriets notat om de punkter, der forventes optaget på dagsordenen for rådsmødet.

 

 

 

UDENRIGSMINISTERIET EU-sekr. j.nr. 400.A.5-0-0

Nordgruppen Den 1. maj 2001

 

Rådsmøde (udenrigsministre) den 14.-15. maj 2001

Aktuelt notat

 

  1. Det vestlige Balkan (side 3)
  2. Fredsprocessen i Mellemøsten (side 3)
  3. Forbindelserne med Rusland -Information om forberedelsen af EU/Rusland

    4. topmødet i Moskva den 17. maj 2001 (side 4)

    (A-punkt)

  4. Konflikter i Afrika (side 4)
  5. Transatlantiske relationer: Opfølgning på meddelelse fra Kommissionen (side 7)
  6. Samarbejde mellem EU og FN (side 8)
  7. Europæisk sikkerheds- og forsvarsdimension (side 9)
  8. Indonesien (side 10)
  9. Forberedelse af Det Europæiske Råd i Göteborg den 15.-16. juni 2001 (side 10)
  10. Udvidelsen (side 11)
  11. (Evt.) Bananer (side 12)
  12. Fastlæggelse af EU's holdning med henblik på møde i associeringsrådet med

    13. Cypern (side 13)

  13. Forbindelserne med Ukraine (side 13)
  14. Forbindelserne med Moldova (side 14)
  15. Forberedelse af det tredje ASEM udenrigsministermøde i Beijing

    16. den 24.-25. maj 2001 (side 15)

  16. Rådets rapport om iværksættelse af fælles strategi for Middelhavsområdet (side 15)
  17. Rådets konklusioner om ikke-spredning af missiler (side 16)
  18. Associeringsaftale med Egypten (side 17)
  19. Forordning om aktioner mod personelminer i udviklingslande og andre tredjelande (side 17)
  20. Forholdet til Libanon: Rådsbeslutning om udvidelse af Kommissionens forhandlingsdirektiver vedrørende en Euro-Middelhavs-associeringsaftale

    21. med Libanon (side 18)

  21. Forslag vedr. særlig ordning om førtidspensionering (side 19)
  22. Eventuelt

 

 

 

  1. Det vestlige Balkan
    2.

    Nyt notat.

    Montenegro

    Der kan forventes en drøftelse af situationen i Montenegro efter parlamentsvalget den 22. april 2001. Parlamentsvalget, der efter OSCE-målestok blev gennemført korrekt, viste en splittet befolkning og et resultat, der ikke sikrer præsident Djukanovic det nødvendige flertal i en eventuel folkeafstemning om montenegrinsk selvstændighed. Der kan forventes en drøftelse af EU's rolle i processen mod løsning af spørgsmålet om montenegrinsk s elvstyre.

    Makedonien

    Der kan forventes en drøftelse af situationen i Makedonien (FYROM) i lyset af den igangværende reformindsats i landet rettet mod at forbedre forholdet mellem landets etniske grupper.

    Kosovo

    Der kan forventes en drøftelse af situationen i Kosovo i lyset af den spændte situation, der kan opstå, efterhånden som det tidspunkt nærmer sig, hvor UNMIK-lederen Hans Hækkerup skal tage beslutning om en juridisk ramme for et selvstyre for Kosovo og afholdelse af valg til dette i efteråret 2001.

    Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen forud for rådsmøde (udenrigsministre) den 9.-10. april 2001.

     

  2. Fredsprocessen i Mellemøsten
    3.

    Nyt notat.

    Der ventes en generel drøftelse af situationen i Mellemøsten. EU's Høje Repræsentant, Solana, har for nylig været i kontakt med parterne. Senest på Det Europæiske Råd i Göteborg ventes Den Høje Repræsentant at rapportere om, hvorledes EU kan styrke sin indsats med henblik på at bringe volden til ophør og sikre ny dialog om fred.

    Volden mellem israelere og palæstinensere er fortsat. En egyptisk-jordansk fredsplan har gennem de seneste uger udgjort det eneste cirkulerede udgangspunkt for nye fredsforhandlinger i det palæstinensiske spor. Planen indeholder blandt andet (1) Et oplæg til indstilling af volden, gennemførelse af våbenhvile og forbedring af den økonomiske og humanitære situation; (2) Et oplæg til tillidsskabende foranstaltninger, herunder implementering af eksisterende m idlertidige aftaler, øget sikkerhedskoordinering samt fuldstændigt stop for bosættelsesudbygninger og (3) Et oplæg til politiske drøftelser og genoptagelse af forhandlingerne om en endelig aftale.

    Senest har der fra både israelsk og palæstinensisk side været udtalelser om, at en "våbenhvile" er på trapperne, som måske kan danne grundlag for en genoptagelse af forhandlingerne.

    Det første møde i associeringsudvalget under EU's associeringsaftale med Israel er planlagt afholdt den 21. maj 2001. På mødet ventes der blandt andet en drøftelse af situationen i Mellemøsten, herunder hvad angår menneskerettighedsspørgsmål, samt spørgsmålet om efterlevelse af aftalens bestemmelser om oprindelse.

    Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen, senest forud for rådsmøde (udenrigsministre) den 9.-10. april 2001.

     

  3. Forbindelserne med Rusland -Information om forberedelsen af EU/Rusland

    4. topmødet i Moskva den 17. maj 2001

    Nyt notat.

    Rådet forventes uden debat at modtage en orientering fra formandskabet om forberedelserne af det planlagte EU/Rusland-topmøde i Moskva den 17. maj 2001.

    Formandskabet og Kommissionen ventes ved denne lejlighed at drøfte en bred vifte af bilaterale og internationale spørgsmål med den russiske præsident Vladimir Putin, herunder gennemførelsen af Partnerskabs- og Samarbejdsaftalen, EU's Fælles Strategi for Rusland samt Ruslands muligheder for optagelse i WTO. EU ventes på mødet at fokusere på fremdriften i Ruslands økonomiske reformproces, vilkårene for uafhængige medier i la g udviklingen i Tjetjenien siden det sidste EU/Rusland-topmøde den 30. oktober 2000 i Paris. Endvidere ventes dagsordenen at omfatte de aktuelle emner i EU/Ruslands-samarbejdet såsom energidialogen, hvor de foreløbige resultater fra ekspertgruppers arbejde ventes præsenteret, ESDP og sikkerhedspolitisk dialog samt Kaliningrads situation i lyset af udvidelsen.

    Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget notat om sagen forud for rådsmødet (udenrigsministre) den 9.-10. oktober 2000.

     

  4. Konflikter i Afrika

Nyt notat.

Der kan forventes en generel drøftelse af og vedtagelse af rådskonklusioner om EU's håndtering af konflikter i Afrika. Særligt fokus ventes lagt på konflikten i de Store Søers område. Men også andre områder ventes berørt, bl.a. Det vestlige Afrika, Nigeria og Liberia.

Fælles holdning om forebyggelse, håndtering og bilæggelse af konflikter i Afrika

Drøftelsen vil tage udgangspunkt i et udkast til en fælles holdning om forebyggelse, håndtering og bilæggelse af konflikter i Afrika, der ventes vedtaget på rådsmødet. Der er tale om en uddybning og aktualisering af en fælles holdning fra juni 1997 om forebyggelse og bilæggelse af konflikter i Afrika.

Samtidig med at EU styrker sin egen kapacitet på krisestyring og konfliktforebyggelse, vil

EU fortsætte sin hidtidige politik overfor konflikter i Afrika i tæt samarbejde med andre aktører. Det gælder bl.a. FN samt regionale og sub-regionale organisationer (f.eks. Organisation of African Unity (OAU), Economic Community of West African States (ECOWAS) og Southern Africa Development Community (SADC). Følgende centrale elementer i den fælles holdning kan fremhæves:

  • EU vil give støtte til organisationer som OAU og sub-regionale afrikanske organisationer til kapacitetsopbygning inden for politisk og økonomisk analysevirksomhed, varslingssystemer, forhandlingsteknik, fredsbevarelse og opbygning af kontakter mellem organisationerne og de øvrige internationale samfund.
  • Det skal sikres, at konfliktforebyggelse inddrages som et tværgående tema i EU's udviklingsbistand.
  • EU vil støtte opbygning af afrikansk fredsbevarende kapacitet, samtidig med at EU og dets medlemsstater fra sag til sag fortsat vil kunne overveje at stille egne operationelle midler til rådighed med henblik på konfliktforebyggelse og -håndtering i Afrika.
  • EU vil fortsat håndhæve en restriktiv våbeneksportkontrol, herunder samarbejde for at sikre international respekt for bl.a. våbenembargoer vedtaget af FN's sikkerhedsråd. EU vil støtte afrikanske bestræbelser på forbedring af våbenkontrol, herunder kontrol med og destruktion af håndvåben.
  • Under henvisning til at økonomiske faktorer har stor betydning for konflikter i Afrika, vil EU være fortaler for yderligere integrering af Afrika i verdensøkonomien, samarbejde for at sikre global respekt for FN-embargoer relateret til ulovlig udnyttelse af naturressourcer og om nødvendigt anvende økonomiske sanktioner overfor aktører, der udnytter voldelige konflikter.
  • EU vil tilstræbe en mere sammenhængende og systematisk tilgang også efter konflikters ophør, bl.a. i form af støtte til reformer af militær og politi indenfor demokratiske principper, menneskerettigheder, retsprincipper og god regeringsførelse, samt støtte til minerydning, demobilisering med særlig fokus på børnesoldater og tilbagevenden af fordrevne.

Den fælles holdning vil sammen med konklusionerne fra rådsmødet blive evalueret årligt.

Konflikten i de Store Søers område

På rådsmødet (udenrigsministre) den 26.-27. februar 2001 udtrykte Rådet sin tilfredshed med Sikkerhedsrådsresolution 1341 (2001) af 22. februar 2001 vedrørende troppeadskillelse og tilbagetrækning af udenlandske styrker. Rådet bekræftede også EU's støtte til indsættelsen af FN-styrken, MONUC, opfordrede til igangsættelse af den nationale politiske dialog og udtrykte bekymring over den humanitære si tuation i området.

Troppeadskillelsen skal efter planen være tilendebragt den 21. maj 2001. Den skrider rimeligt fremad trods visse vanskeligheder i de oprørskontrollerede områder. Udsendelsen af MONUC med 500 militærobservatører og 3000 soldater er næsten afsluttet. Der kan også konstateres fremskridt mht. parternes udarbejdelse af en plan for tilbagetrækningen af udenlandske styrker. Planen skal ifølge resolution 1341 ligge klar den 15. maj 2001. De n nationale politiske dialog forekommer at være kommet ud af sit hidtidige dødvande. De første møder mellem de congolesiske parter om tilrettelæggelse af processen forventes gennemført i starten af maj 2001. Den humanitære situation er stadig meget alvorlig. Det væsentligste udestående spørgsmål er afvæbningen af militsgrupperne. Parterne har tilsyneladende et ønske om at skubbe ansvaret herfor over på FN. Den aktuelle FN-styrke har imidlertid ikke mandat hertil, og det er ikke realistisk at Sikkerhedsrådet vil ændre styrkens mandat til også at omfatte afvæbning af militserne.

På rådsmødet den 14.-15. maj forventes en drøftelse af den aktuelle status og perspektiver for fredsprocessen i DRC samt EU's støtte til denne. Formandsskabet forventer, at Rådet vil opfordre FN og OAU til at starte forberedelserne af en konference for fred, stabilitet og udvikling i de Store Søers område. Herudover lægger formandsskabet op til vedtagelse af rådskonklusioner, der byder fremskridtene velkommen på o ng;der som troppeadskillelse, planlægning af tilbagetrækning af de udenlandske styrker og igangsættelse af en national dialog. Støtte til en ny fase for MONUC; indledning af drøftelser om en gradvis genoptagelse af EU's udviklingsbistand til DRC; samt ydelse af humanitær bistand til landet forventes også blandt rådskonklusionerne. Samtidig forventes Rådet at beklage drabet på seks Røde Kors medarbejdere den 26. april i DRC. Hvad angå r afvæbning af militserne forventes en rådskonklusion, der udtrykker ønske om udarbejdelse af en realistisk plan og understreger parternes eget hovedansvar herfor; samtidig vil EU's villighed til at støtte militsernes reintegrering i samfundet påpeges. Endelig forventes rådskonklusionerne at indeholde en henvisning til FN-rapporten om den illegale udnyttelse af DRC's ressourcer, samt at påpege betydningen af at fredsprocessen i Burundi også fremm

Det vestlige Afrika

Rådsmødet vil berøre en planlagt EU højniveau-mission til Mali, Guinea, Sierra Leone og Liberia i maj måned.

Bagrunden for missionen er et ønske om at styrke dialogen med regeringer og den regionale samarbejdsorganisation ECOWAS om konsekvenserne af konflikten i Sierra Leone for grænseområdet mellem Sierra Leone, Liberia og Guinea. Baggrunden herfor er, at optrapningen af konflikten langs Guineas grænse til Sierra Leone siden september 2000 har medført en alvorlig forværring af den humanitære situation for lokalbefolkningen i Guinea og for de mange flygtninge fra nabolandene Sierra Leone og Liberia, der opholder sig i Guinea. Hvis missionen er afsluttet før rådsmødet, forventes Rådet at modtage en orientering om dens resultater.

Nigeria

På rådsmødet ventes vedtaget en fælles holdning vedr. en normalisering af forholdet til Nigeria. Forslaget er begrundet i et ønske om at understøtte konsolideringen af Nigerias demokrati, reducere fattigdommen, understøtte økonomisk vækst og udvikling samt bidrage til Nigerias kapacitetsopbygning indenfor konfliktforebyggelse i Vestafrika.

Nigeria har med valget af præsident Olusegun Obasanjo den 29. maj 1999 for første gang siden 1983 fået en demokratisk valgt regering. Det spirende demokrati i Nigeria er imidlertid ikke rodfæstet og bliver konstant truet af økonomiske, sociale og politiske spændinger. Trods vanskelighederne er det lykkedes den nye regering at forbedre menneskerettighedssituationen markant. Den økonomiske krise, der har stået på siden 1980erne, er do g fortsat ikke vendt. I dag fremstår Nigeria trods et stærkt udgangspunkt med store olie-, gas- og mineralforekomster, som et af Afrikas mindst konkurrencedygtige lande ligesom fattigdommen bliver stadig mere udbredt. To tredjedele af Nigerias ca. 110 mio. indbyggere skønnes i dag at leve i absolut fattigdom.

Manglende økonomisk vækst må forventes at få stærkt negative implikationer ikke blot for Nigeria, men for hele stabiliteten i Vestafrika, idet Nigeria via sin størrelse, økonomiske vægt og militære styrke er regionens vigtigste drivkraft. Udviklingen i Nigeria vil ligeledes være afgørende for, at den regionale organisation ECOWAS fortsat kan spille en positiv rolle i regionen, bl.a. i form af fredsbevarende indsatser. < /P>

Liberia

FN's sikkerhedsråd har med resolution 1343 (2001) den 7. marts 2001 vedtaget at iværksætte sanktioner mod Liberia. Sanktionerne er begrundet i Liberias rolle i konflikterne i Vestafrika, primært Sierra Leone og Guinea, hvor det er påvist, at Liberia forsyner oprørsgrupper med våben. Disse våben finansieres ved salg af diamanter. På rådsmødet ventes vedtaget en fælles holdning, oslash;lger sikkerhedsrådets resolution.

Et panel under EU's juridiske tjeneste har den 13. februar 2001 vurderet, at der er tilstrækkeligt bevis for, at de krænkelser af menneskerettigheder, som Den Revolutionære Forenede Front (RUF) har udført i Sierra Leone, kan henføres til Liberia. Panelet anfører således,

  • at RUF i stor stil modtager finansiel støtte fra Liberia gennem sidstnævntes aktive deltagelse i ulovlig udsmugling af diamanter fra Sierra Leone. Den ulovlige diamanthandel er RUF's største og væsentligste indtægtskilde.
  • at der konstant indføres våben og forsyninger fra Liberia til Sierra Leone, og at der er fundet entydige og overvældende beviser på, at Liberia aktivt har støttet RUF på alle niveauer ved at levere træning, våben og relateret materiel, logistisk støtte, samt en samlingsplads for angreb og et sikkert sted, hvor RUF kunne trække sig tilbage og hvile ud.
  • at den liberianske præsident Charles Taylor står bag planlægningen af RUF's operationer, idet panelet giver eksempler på møder mellem højtstående RUF-medlemmer og præsident Taylor, RUF-rejser til Liberias hovedstad Monrovia, RUF-strategimøder i præsidentboligen mv.
  • at liberianske styrker for tiden opererer side om side med RUF i Sierra Leone, idet liberianske officerer og soldater aktivt bistår RUF i Sierra Leone under kampe og med træning samt som forbindelsesofficerer.

Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelle notater om

  • Konflikten i de Store Søers område, senest forud for rådsmødet den 26.-27. februar 2001
  • Den oprindelige fælles holdning om konfliktforebyggelse i Afrika forud for rådsmødet den 2.-3. juni 1997

Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat om EU-mission til Vestafrika, normalisering af forholdet til Nigeria og Liberias rolle i konflikterne i Vestafrika.

 

  1. Transatlantiske relationer: Opfølgning på meddelelse fra Kommissionen
    2.

    Nyt notat.

    Kommissionen har fremlagt forslag til reform af de transatlantiske samarbejdsstrukturer. Forslaget lægger ikke op til vidtgående ændringer af de transatlantiske samarbejdsstrukturer, men til en finjustering af de eksisterende i form af mere fokuserede drøftelser, herunder valg af strategiske temaer, samt rationalisering af mødestrukturen med færre forberedende møder, bedre arbejdsdeling mellem Senior Level Group og Task Force samt flere videoko nferencer. Endelig overvejes det at reducere antallet af årlige topmødet til eet, hvilket USA tidligere har udtrykt præference for.

    Emnet har været drøftet på møder i den transatlantiske arbejdsgruppe samt på rådsmødet (udenrigsministre) den 9.-10. april 2001. Af disse møder fremgår, at der er bred enighed om forslaget til reform af de transatlantiske samarbejdsstrukturer, bortset fra antallet af årlige topmøder.

    Konklusionerne for rådsmødet (udenrigsministre) den 14.-15. maj 2001 forventes at koncentrere sig om EU's ønske om mere fokuserede og produktive topmøder samt en uddybelse af "people-to-people"-dialogen med USA. Valg af strategiske temaer samt antal af disse forventes ikke at blive behandlet på rådsmødet (udenrigsministre) den 14.-15. maj 2001, men vil i stedet være genstand for løbende forhandlinger mellem formandskabet/ Kommissi onen og USA frem til EU/USA-topmødet den 14. juni 2001 i Gøteborg.

    Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat i sagen forud for rådsmødet (udenrigsministre) den 9.-10. april 2001.

     

  2. Samarbejde mellem EU og FN
    3.

    Nyt notat.

    Der kan forventes en drøftelse vedrørende udvikling af samarbejdet mellem EU og FN inden for krisestyring og konfliktforebyggelse. Under det svenske formandskab har udviklingen af samarbejdsrelationer mellem EU og internationale organisationer, især FN, OSCE og Europarådet, indtaget høj prioritet som led i udviklingen af EU's civile krisestyringskapacitet. Det primære sigte er at sikre erfaringsudveksling mellem institutionerne samt fælles standarder og ible procedurer for krisestyringsindsatser.

    Det Europæiske Råd i Nice pålagde det svenske EU-formandskab at identificere mulige samarbejdsområder og modaliteter for samarbejdet mellem EU og FN i relation til krisestyring.

    De igangværende bestræbelser er for indeværende koncentreret om fastlæggelse af modaliteterne for samarbejdet. Fra EU's side lægges op til et styrket samarbejde mellem EU og FN, der involverer såvel det politiske niveau som ekspertniveau (herunder især sekretariatsfunktionerne). På politisk niveau forudses konsultationerne at finde sted inden for rammerne af den politiske dialog mellem EU og FN med sigte på at udstikke de politis mer for samarbejdet samt evt. identificere nye samarbejdsområder. På sekretariatsniveau består hovedopgaven i at etablere effektive samarbejdsrelationer på det praktiske plan.

     

    Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat om sagen.

     

     

  3. Europæisk sikkerheds- og forsvarsdimension
    4.

    Nyt notat.

    Der kan forventes en generel drøftelse af status for udviklingen af den europæiske sikkerheds- og forsvarsdimension (ESDP). Forsvarsministrene vil deltage i denne drøftelse. Forud herfor vil der blive afholdt et uformelt forsvarsministermøde, hvor man særligt vil drøfte udviklingen af de europæiske landes militære kapacitet. I forlængelse af rådsmødet vil der blive afholdt møder i såvel udenrigs- som forsvarsministerr egi med henholdsvis "de 6" europæiske NATO-lande, der ikke er medlem af EU samt "de 15", der omfatter både de seks europæiske NATO-lande uden for EU samt øvrige kandidatlande.

    Det er målsætningen, at EU senest ved udgangen af 2001 kan erklære ESDP'en operationel (2003 er stadig måldato for fuld kapacitetsmæssig operationalitet). En vigtig forudsætning herfor er, at der er gennemført øvelser i EU, hvor krisestyringsprocedurer er afprøvet. Der fokuseres i øvelserne på beslutningsprocesser og kommandoforhold, medens der ikke forudses afholdt egentlige øvelser "i marken". Øvelsespro t omfatter en række øvelser, hvor både civile og militære krisestyringsinstrumenter samt samspillet mellem disse testes. Forskellige typer af øvelser vil teste hhv. samspillet mellem Rådets instanser, Kommissionen, den Høje Repræsentant og medlemslandene samt mellem EU og NATO. Tredjelande og relevante internationale organisationer vil blive inddraget i øvelserne enten som observatører eller deltagere. Øvelserne bygger på scenarie r med EU-ledede operationer med og uden brug af NATO aktiver og kapabiliteter. På rådsmødet ventes udenrigsministrene at godkende oplæg om EU's øvelsespolitik og –program.

    Der kan på rådsmødet endvidere forventes vedtaget et mandat til formandskabet om at færdiggøre den permanente sikkerhedsaftale mellem EU og NATO. Det blev på det Europæiske Råds møde i Feira i juni 2000 besluttet at indlede drøftelser med NATO om indgåelse af en gensidig sikkerhedsaftale vedr. håndtering og opbevaring af udvekslede klassificerede dokumenter.

    Formandskabet ventes at redegøre for forløbet af politikapacitetskonferencen den 10. maj 2001. Konferencen afholdes på rigspolitichefniveau og har til formål at tage bestik af medlemsstaternes muligheder for at indfri Feira-målsætningen på politiområdet (5.000 politifolk til udsendelse i 2003, heraf 1.000 politifolk inden for 30 dage). Endvidere vil man drøfte bestræbelserne på at højne standarden for internationale politiopgaver , herunder på træningsområdet, samt behovet for etablering af en politiplanlægningskapacitet i Rådssekretariatet.

    Fra dansk side agter man på konferencen at tilkendegive et indikativt nationalt bidrag på 125 personer til EU's politistyrke. Under det belgiske formandskab planlægges afholdt en politi-bidragskonference på ministerniveau (formentlig medio november 2001).

    Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen forud for rådsmøde (udenrigsministre) den 9.-10. april 2001.

     

  4. Indonesien
    5.

    Rådet ventes at vedtage konklusioner om Indonesien.

    Forslaget til rådets konklusioner bekræfter EU's politik over for Indonesien som anført i konklusionerne af 20. marts 2000. Den styrkede dialog fortsættes, ligesom de positive fremskridt inden for ytringsfrihed, forenings- og religionsfrihed, lovmæssige rammer for menneskerettigheder og væksten det civile samfund bliver hilst velkommen. Det noteres desuden, at der inden for en række områder kun sker langsomme fremskridt. Det gæl vnlig de retslige og økonomiske reformer, ligesom korruption fortsat er meget udbredt. Den civile kontrol med militæret er utilstrækkelig, hvilket især kommer til udtryk i konflikterne i Aceh og Irian Jaya. De forbedrede relationer til Øst Timor bliver hilst velkommen, men der efterlyses flere bestræbelser på at bringe de skyldige i menneskerettighedsovertrædelserne i Øst Timor for retten og at sikre en hurtig tilbagevenden af flygtninge.

    På den baggrund vil Rådet opfordre Kommissionen og medlemstaterne til at bistå med programmer til støtte for demokratiske og retslige reformer. Den indonesiske regering opfordres til yderligere at bestræbe sig på at styrke demokratiet og til at løse interne konflikter med fredelige midler, herunder i Aceh, Irian Jaya, Molukkerne og Central Kalimantan og at beskytte ofrene for konflikterne. Det anføres, at EU vil være rede til at bis tå i disse bestræbelser. Endelig opfordres den indonesiske regering til at gøre alt for at sikre tilbagevenden af flygtninge til Øst Timor og at gøre mere for at bekæmpe de omfattende fattigdoms- og miljøproblemer i landet.

    Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen forud for rådsmøde (udenrigsministre) den 13.-14. juni 2000.

     

  5. Forberedelse af Det Europæiske Råd i Göteborg den 15.-16. juni 2001
    6.

    Nyt notat.

    Der afholdes ordinært møde i Det Europæiske Råd i Gøteborg den 15.-16. juni 2001.

    Blandt hovedemnerne for Det Europæiske Råds møde ventes at være miljø, udvidelsen og den europæiske sikkerheds- og forsvarsdimension (ESDP).

    På miljøområdet ventes hovedpunktet at være en langsigtet strategi for bæredygtig udvikling, som skal integrere miljø, økonomi og sociale forhold. Jf. konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Stockholm 23.-24. marts 2001 skal strategien fuldføre og bygge videre på det politiske tilsagn i Lissabon-strategien. Det er herefter hensigten, at alle aspekter af bæredygtig udvikling skal tages op i forbindelse med Det Europæiske Råds forårsmøder, hvor Lissabon-processen drøftes.

    Vedr. udvidelsen ventes Det Europæiske Råd, jf. konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Nice i december 2000, at få forelagt en fremskridtsrapport om gennemførelsen af Kommissionens indikative handlingsplan for optagelsesforhandlingerne fremlagt i november 2000.

    Der ventes ligeledes fremlagt en rapport om fremskridtene med den europæiske sikkerheds- og forsvarsdimension.

     

    I henhold til erklæring 23 til Nice-traktaten om debatten om EU's fremtid vil Det Europæiske Råd videre få forelagt en fremskridsrapport, der vil blive fulgt op på Det Europæiske Råds møde i Laeken under belgisk formandskab i december 2001.

    Sædvanen tro må det antages, at andre emner i løbet af den kommende tid vil komme på mødets dagsorden.

    Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat om sagen.

     

  6. Udvidelsen
    7.

     

    Nyt notat.

    Der ventes en generel drøftelse af udvidelsen.

    Efter forhandlingsmøder på stedfortræderniveau med de enkelte lande den 29.-30. marts 2001, er status for forhandlingerne, at de lande, der indledte forhandlinger i 1998, har åbnet forhandlinger om alle kapitler (undtagen institutioner) og foreløbigt lukket mellem 15 (Polen og Tjekkiet) og 18 (Estland, Slovenien og Cypern) kapitler hver. De lande, der indledte forhandlinger i 2000, har åbnet mellem 10 (Rumænien) og 24 (Letland) kapitler og foreløbigt luk ket mellem 6 (Rumænien) og 13 (Litauen og Malta) kapitler.

    Herudover ventes Rådet at drøfte EU-kommissionens udkast til fælles holdning til forhandlingskapitlet om arbejdskraftens fri bevægelighed. Kommissionen foreslår en 5-årig overgangsordning (Cypern og Malta undtaget), hvor medlemslandene kan opretholde eksisterende lovgivning for så vidt angår adgangen til deres arbejdsmarkeder for borgere fra de nye medlemslande. Kommissionen foreslår et "review " af ordningen senest efter 2 år, hvorunder der skal tages stilling til, om man i de enkelte medlemslande kan ophæve eller forkorte overgangsperioden (evt. med en sikkerhedsklausul). Et yderligere "review" pr. land kan gennemføres inden ordningens udløb efter anmodning fra et nuværende eller et nyt medlemsland. Hvis der mod ordningens afslutning måtte være udsigt til alvorlige forstyrrelser af arbejdsmarkederne i et eller flere af de nuværende medlemslande, kan ordningen for dette eller disse lande forlænges i op til 2 år.

    Kommissionen har den 6. marts 2001 præsenteret en note om forventningerne til indvandringen fra de central- og østeuropæiske kandidatlande og virkningerne heraf på arbejdsmarkederne i de nuværende EU-lande. Det fremgår af noten, at der vil ske en begrænset indvandring fra de nye medlemslande. I de første år efter en udvidelse med 10 lande (alle lande, der indgår i forhandlinger, undtagen Bulgarien og Rumænien) ventes en & aring;rlig indvandring af arbejdskraft i størrelsesorden 70.000-150.000 personer i et udvidet EU med 220 mio. arbejdstagere. Omfanget vil aftage over tid. Indvandringen vil først og fremmest være rettet mod Tyskland (ca. 2/3) og i mindre grad Østrig (ca. 10%). Kommissionen vurderer, at den samlede økonomiske effekt af indvandringen vil være positiv for de nuværende EU-lande.

    Folketingets Europaudvalg har senest modtaget aktuelt notat om sagen forud for rådsmødet (udenrigsministre) den 9.-10. april 2001.

     

  7. (Evt.) Bananer

Nyt notat.

Dok. KOM (1999) 582

På rådsmødet (landbrugsministre) den 19. december 2000 blev der opnået tilslutning til en forordning om ændring af forordning (EØF) nr. 404/93 om den fælles markedsordning for bananer.

Denne forordning tog udgangspunkt i Kommissionens forslag dok. KOM (1999) 582 med visse ændringer bl.a. som følge af høring af Europa-Parlamentet. Forslaget blev fremsat med hjemmel i TEF artikel 37. Alle medlemslande med undtagelse af eet kunne stemme for forslaget til den nye forordning.

Den ny forordning skulle gennemføres i to faser:

  1. En overgangsordning gældende for perioden frem til udgangen af 2005 med en told- kontingentordning, hvor AVS-landene fortsat indrømmedes en vis præferenceadgang.
  2. Overgang til en ordning med en standardtoldsats ("tariff only") gældende fra år 2006.

I overgangsordningen ville man operere med tre toldkontingenter:

  1. et kontingent på 2,2 mio. tons med en toldsats på 75 EURO (ca. 560 DKK) pr. tons. Dette kontingent er bundet i WTO,
  2. et kontingent på 353.000 tons, ligeledes med en toldsats på 75 EURO (ca. 560 DKK) pr. tons, og
  3. et kontingent på 850.000 tons åbent for bananer fra AVS-landene. Kontingentet ville have en toldsats på 300 EURO (ca. 2.240 DKK) pr. tons.

Den ny forordning ville anvende et "først-til-mølle"-princip ved distribution af importlicenser for de tre toldkontingenter.

Kommissionen indgik den 11. april 2001 et forlig med USA, der indebærer at:

  1. EU forlader "først-til-mølle"-princippet ved distribution af importlicenser for toldkontin-genter, til fordel for et system baseret på historiske referencer.
  2. Importlicenserne i A- og B-kvoterne allokeres på basis af historiske referencer for importen i årene 1994-96.
  3. C-kvoten reduceres fra 850.000 til 750.000 tons (og B-kvoten forøges tilsvarende)
  4. C-kvoten reserveres eksklusivt AVS-landene.

Der stiles mod, at ordningen træder i kraft den 1. juli 2001. USA har tilkendegivet samtidig her-med at ville suspendere sin straftold på 191,4 mio. USD. USA vil desuden hæve sit forbehold overfor den waiver, som EU har anmodet om i henhold til artikel I i GATT-overenskomsten af 1994. Waiveren vil give EU tilladelse til at give særlig begunstiget adgang for produkter med oprindelse i de AVS-lande, som har underskrevet Cotonou-aftalen. Endelig vil USA arbejde aktivt for, at WTO accepterer EU's anmodning om waiver fra artikel XIII i GATT-overens-komsten af 1994. Waiveren er nødvendig for, at EU kan anvende overgangsordningen frem til udgangen af 2005.

Sagen har siden været behandlet i forvaltningskomitéen for bananer jvf. notat fra Fødevare-ministeriet til Folketingets Europaudvalg af 24. april 2001. Forhandlingerne i forvaltnings-komitéen har medført visse justeringer i forhold til beskrivelsen i notatet af 23. april, herunder at toldværdien som importører mindst skal have importeret for, for at blive registreret som ikke-traditionel importør, er hævet fra 400.000 EURO til 1, 2 mio. EURO.

Folketingets Europaudvalg har senest modtaget aktuelt notat om sagen forud for rådsmøde (udenrigsministre) den 9.-10. oktober 2000 og rådsmøde (landbrugsministre) 19.-20. december 2000.

 

  1. Fastlæggelse af EU's holdning med henblik på møde i associeringsrådet med Cypern
    2.

    Nyt notat.

    Rådet vil skulle vedtage den fælles EU-holdning til mødet i associeringsrådet med Cypern, der finder sted i tilknytning til rådsmødet.

    Associeringsrådet forventes især at drøfte Cyperns forberedelse af EU-medlemskab, herunder tiltrædelsespartnerskabet og Cyperns nationale program for overtagelse af EU's acquis. EU vil anerkende de skridt, som Cypern har taget hen imod opfyldelse af Københavnskriterierne og udtrykke støtte til de videre bestræbelser, herunder i forbindelse med bekæmpelsen af hvidvaskning af penge, styrkelse af maritim sikkerhed og harmonisering p&ar katteområdet. Derudover vil EU udtrykke sin kraftige støtte til FN's bestræbelser på at opnå en løsning på Cypern-konflikten.

    Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat i sagen.

     

  2. Forbindelserne med Ukraine

    3. Nyt notat.

    Rådet vil skulle vedtage en fælles EU-holdning til det 4. møde i Samarbejdsrådet med Ukraine, der finder sted den 15. maj 2000 i tilknytning til rådsmødet.

    Mødet i Samarbejdsrådet er et led i de regelmæssige møder under Partnerskabs- og Samarbejdsaftalen mellem Ukraine og EU, som blev undertegnet i juni 1994. Partnerskabs- og Samarbejdsaftalen indeholder elementer fra alle tre søjler af EU-samarbejdet. EU ventes repræsenteret af formandskabet, HR/GS Solana og Kommissionen, mens det er uvist, hvem der vil lede den ukrainske delegation.

    Samarbejdsrådet forventes at have særlig fokus på udviklingen i Ukraine, herunder den øjeblikkelige politiske situation efter parlamentets vedtagelse af et mistillidsvotum til regeringen den 26. april 2001. EU ventes at overbringe klare budskaber om, at tempoet bør øges i den økonomiske reformproces, og at der er et stort behov for reformer ikke mindst på det retlige og administrative område, hvis landet skal leve op til sine inter nationale forpligtelser. EU ventes desuden at udtrykke bekymring over vilkårene for uafhængige medier i Ukraine i lyset af den såkaldte Gongadze-sag. Derudover ventes Samarbejdsrådet at fokusere på udviklingen af forbindelserne mellem EU og Ukraine indenfor rammerne af Partnerskabs- og Samarbejdsaftalen og EU's fælles strategi overfor Ukraine, herunder særligt handels- og investeringsrelaterede spørgsmål og samarbejdet om reform af energisektoren ine.

    Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen forud for rådsmødet (udenrigsministre) den 22.-23. maj 2000.

     

  3. Forbindelserne med Moldova
    4.

    Nyt notat.

    Rådet vil skulle vedtage en fælles EU-holdning til det 3. møde i Samarbejdsrådet med Moldova, der finder sted i tilknytning til rådsmødet.

    Mødet i Samarbejdsrådet er et led i de regelmæssige møder, der er forudset under Partnerskabs- og Samarbejdsaftalen mellem Moldova og EU. Aftalen trådte i kraft 1. juli 1998. Partnerskabs- og Samarbejdsaftalen indeholder elementer fra alle tre søjler af EU-samarbejdet.

    Samarbejdsrådet forventes at have fokus på de bredere retningslinier for samarbejdet under Partnerskabs- og Samarbejdsaftalen samt på handelsrelaterede emner og spørgsmål vedrørende EU's tekniske og finansielle bistand til Moldova. Den politiske og økonomiske situation i henholdsvis Moldova og EU vil ligeledes være på dagsordenen, herunder især følgerne af præsident- og parlamentsvalget i Moldova og betydnin raf for de demokratiske og økonomiske reformer i landet. Parlamentsvalget i Moldova den 25. februar 2001 gav kommunistpartiet et absolut flertal i parlamentet, og partiets leder, Vladimir Voronin, blev efterfølgende valgt til landets præsident.

    Fra EU's side vil man understrege, at man ønsker at styrke forbindelserne til landet og bidrage til et politisk og økonomisk stabilt Moldova. En EU-Ministertrojka aflagde besøg i landet den 14. februar 2001, hvor Moldova blev tilbudt at deltage i Stabilitetspagten for Sydøsteuropa. Moldova er i dag Europas fattigste land og lider fortsat under usikkerheden omkring landets suverænitet på grund af udbryderregionen Transnistrien.

    Den politiske dialog under mødet forventes især at dreje sig om Transnistrien og regionalt samarbejde.

     

    Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen forud for rådsmødet (udenrigsministre) den 24.-25. januar 2000

     

  4. Forberedelse af det tredje ASEM udenrigsministermøde i Beijing den 24.-25. maj 2001
    5.

    Nyt notat.

    På rådsmødet ventes en redegørelse fra formandskabet om status for forberedelsen af ASEM udenrigsministermøde i Beijing den 24.-25. maj 2001.

    Kina er vært for ASEM udenrigsministermødet i Beijing. Der forventes deltagelse af udenrigsministre fra EU's medlemslande og de asiatiske lande, der indgår i ASEM-processen, (Brunei, Indonesien, Japan, Kina, Vietnam, Malaysia, Philippinerne, Singapore, Sydkorea, og Thailand).

    Under udenrigsministermødet forudses vedtaget en formandserklæring (Chairman's Statement). Endvidere forventes en drøftelse af emner indenfor ASEM-samarbejdets tre søljer: Politisk dialog, økonomisk og handelsmæssigt samarbejde samt kulturelt, mellemfolkeligt, uddannelsesmæssigt og andet samarbejde.

    Under udenrigsministermødet forventes endvidere en drøftelse af forberedelserne for ASEM 4 topmødet.

    Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat om forberedelse af det tredje ASEM udenrigsministermøde i Beijing den 24.-25. maj 2001.

     

  5. Rådets rapport om iværksættelse af fælles strategi for Middelhavsområdet
    6.

    Nyt notat.

    EU's fælles strategi for Middelhavsområdet blev vedtaget af Det Europæiske Råd i Feira den 19.-20. juni 2000. Rådet rapporterer et år efter vedtagelsen tilbage til Det Europæiske Råd i Göteborg om iværksættelsen af strategien.

    Strategien omfatter fire hovedkapitler, der vedrører EU's vision for Middelhavsområdet, målsætningerne med den fælles strategi, konkrete indsatsområder og midlerne til at opnå de opstillede mål. Den fælles strategi er baseret på Euro-Middelhavspartnerskabet og dettes samarbejdsområder som etableret ved Barcelona-erklæringen fra 1995.

    Den fælles strategi har som overordnet målsætning at udvikle et partnerskab med Middelhavslandene inden for sociale, kulturelle og menneskelige anliggender og at udvikle et område med fred, stabilitet og fælles velstand. EU giver i denne sammenhæng bl.a. tilsagn om at ville gennemføre og støtte en udvikling i retning af udryddelse af fattigdom, beskyttelse og fremme af menneskerettighederne, konsolidering af demokratiet, god regeringsf&osl ash;relse, dannelsen af en retsstat, kulturel og religiøs tolerance og samarbejde med civilsamfundet.

    Blandt de konkrete indsatsområder nævnes bl.a. arbejdet med en Euro-Middelhavs Freds- og Stabilitetspagt, indgåelse af associeringsaftaler med alle partnerskabslandene, etableringen af en Euro-Middelhavsfrihandelszone i 2010 og EU's tilsagn om fortsatte finansielle og tekniske ledsageforanstaltninger i forbindelse med Euro-Middelhavspartnerskabet (MEDA-bistanden). Herudover understreges behovet for dialog mellem civilisationer og kulturer, og samarbejde om sociale ash;rgsmål, herunder fremme af kvinders stilling i samfundet.

    Siden Det Europæiske Råds møde i Feira har der været afholdt et udenrigsministermøde i den såkaldte Barcelona-proces i Marseilles i november 2000 mellem EU og de sydlige partnerlande. Mødet bekræftede betydningen af Euro-Middelhavssamarbejdet og arbejdet herunder med udarbejdelsen af et charter for fred og stabilitet i Middelhavsområdet. Arbejdet med dette charter har dog ligget stille siden da på grund af eskaleringen af den israelsk-palæstinensiske konflikt. Der afholdes et Euro-Middelhavs handelsministermøde i maj 2001. Rådet vedtog i november 2000 en ny forordning om Fællesskabets bistand til Middelhavslandene, MEDA II, som stiller betydelige midler til rådighed for bistandssamarbejdet med Middelhavspartner-landene for perioden 2001-2006. En Euro-Middelhavsassocieringsaftale med Egypten blev paraferet i februar 2001 og forventes undertegnet af parterne den 14. maj 2001. En række konkrete, regionale samarbejdsprojekter inden for bl.a. miljø, civilt beredskab, kulturelt samarbejde og retlige og indre anliggender er ligeledes blevet gennemført. Under det svenske formandskab er der endelig blevet lagt større vægt på en styrkelse af dialogen om menneske-rettigheder

    Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen forud for rådsmøde (økonomi- og finansministre) den 8. oktober 1999 samt forud for rådsmøde (udenrigsministre) den 15.-16. november 1999, 6.-7. december 1999, 22.-23. maj 2000, 13.-14. juni 2000 og 18.-19. september 2000.

     

  6. Rådets konklusioner om ikke-spredning af missiler
    7.

    Nyt notat.

    På rådsmødet den 14.-15. maj 2001 vil der blive forelagt et udkast til rådskonklusion om ikke-spredning af missiler.

    Anledningen til rådskonklusionen er, at missilteknologiregimet (MTCR), som er et eksportkontrolregime for missiler og missilteknologi, på sit plenarmøde i Helsinki den 9.-13. oktober 2000 vedtog et udkast til en international adfærdskodeks (ICOC) mod spredning af missiler, der kan fremføre masseødelæggelsesvåben. Kodeksen tænkes vedtaget som en politisk bindende beslutning, som alle stater skal kunne tilslutte sig. Det besluttedes e ndvidere at indlede konsultationer med lande, som står uden for MTCR, med henblik på at opnå disses tilslutning til adfærdskodeksen. Det konkrete indhold i rådskonklusionen er en tilkendegivelse af støtte til adfærdskodeksen samt en understregning af behovet for, at kodeksen udbredes til lande uden for MTCR.

    Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat om sagen.

     

     

  7. Associeringsaftale med Egypten
    8.

    Revideret udgave af tidligere fremsendt aktuelt notat forud for rådsmøde (udenrigsministre) 21.- 22. juni 1999. Nye afsnit er markeret med fed.

    Som led i gennemførelsen af Euro-Middelhavs-partnerskabet besluttedes det at indgå en række bilaterale aftaler mellem EU og de 12 Middelhavspartner. Udover aftaler med Tyrkiet, Malta og Cypern er der siden 1992 indgået associeringsaftaler med Marokko, Tunesien, Israel, Jordan samt en interimsaftale mellem EF og PLO på vegne af Den Palæstinensiske Selvstyremyndighed. Forhandlingerne mellem Kommissionen og Egypten om en associeringsaftale har været i gang s iden januar 1995.

    På rådsmødet den 21. juni 1999 godkendte Rådet resultatet af de afsluttede forhandlinger med Egypten og opfordrede Kommissionen til at parafere aftalen på det foreliggende grundlag. Også Egypten anså forhandlingerne for afsluttet, men udskød paraferingen i 18 måneder på grund af problemer med at opnå konsensus i regeringen. Aftalen blev derfor først paraferet af EU og Egypten i den 26. februar 2001.

    Udenrigsministerrådsmødet den 14.-15. maj 2001 vil træffe den formelle beslutning om undertegnelse af aftalen med Egypten. Associeringsaftalen forventes undertegnet af EU, medlemslandene og Egypten i marginen af mødet.

    Associeringsaftalen med Egypten omfatter også emner vedrørende retlige og indre anliggender. Det danske forbehold på dette område vil blive præciseret i præamblen til rådsbeslutningen om undertegnelse af aftalen og i protokoller til selve aftalen.

    Aftalen vil efterfølgende skulle ratificeres af Egypten, EU og EU's medlemsstater før ikrafttræden.

    Folketingets Europaudvalg har senest modtaget aktuelt notat om sagen forud for rådsmøde (udenrigsministre) den 21. - 22. juni 1999.

     

  8. Forordning om aktioner mod personelminer i udviklingslande og andre tredjelande
    9.

    Nyt notat.

    KOM(2000) 111 Final af 14.3.2000 og KOM(2000) 880 Final af 20.12.2000

    EU's indsats imod personelminer finansieres af en række forskellige budgetlinier og er baseret på flere forskellige forordninger vedrørende humanitær bistand, rehabilitering og genopbygning i udviklingslande, bistand til det tidligere Jugoslavien, hjemstedsfordrevne i Asien og Latinamerika samt en fælles aktion af oktober 1996 under FUSP.

    Kommissionen fremlagde en meddelelse (KOM(2000) 111 Final af 14. marts 2000) om styrkelse af Fællesskabets indsats imod personelminer, hvori indsatsen foreslås bedre koordineret og styrket med en fælles rådsforordning som retsgrundlag og finansieret over en fælles budgetlinie. Under de indledende drøftelser af Kommissionens forslag var der almindelig enighed om, at Fællesskabets indsats imod personelminer ikke kunne baseres alene på art. 17 9 (TEF) som foreslået af Kommissionen. På denne baggrund reviderede Kommissionen sit forslag og fremlagde en ny meddelelse (KOM(2000) 880 Final af 20.12.2000), indeholdende forslag til to forordninger. Et forordningsforslag med art. 179 (TEF) som retsgrundlag vedrørende aktioner mod personelminer i udviklingslande og et anden forordningsforslag med art. 308 (TEF) som retsgrundlag vedrørende aktioner mod personelminer i andre tredjelande end udviklingslande. I de nye forordningsfors lag har Kommissionen endvidere taget hensyn til ændringsforslag fra Europa-Parlamentet.

    Det overordnede formål med forordningsforslagene er at fastsætte retningslinierne og procedurerne for gennemførelsen af Fællesskabets indsats imod personelminer i overensstemmelse med konventionen om forbud mod brug af personelminer ("Ottawa-konventionen"). Fællesskabets vil i sin indsats bl.a. støtte udarbejdelse og gennemførelse af minerydningsstrategier, lokal institutionsopbygning samt bedre koordination mellem de internationale a ktører. Fællesskabets vil endvidere yde støtte til undervisning i minefarer, opmåling og markering af formodede mineområder, sporing og identifikation af personelminer og især rydning af personelminer efter humanitære standarder.

    Den finansielle ramme for gennemførelsen af EU's samlede indsats imod personelminer er 240 mio. euro for perioden 2002-2009. Heraf afsættes omkring 140 mio. euro til at finansiere aktioner i henhold til de to nye forslag til forordninger. Endvidere skønnes det, at omkring 100 mio. euro vil blive anvendt til at finansiere indsatser imod personelminer i henhold til andre retsakter, herunder bl.a. EU's humanitære bistand og FUSP.

    Forordningsforslagene forventes snarest forelagt Rådet til vedtagelse.

    Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen forud for rådsmøde (udviklingsministre) den 10. november 2000.

     

  9. Forholdet til Libanon: Rådsbeslutning om udvidelse af Kommissionens forhandlingsdirektiver vedrørende en Euro-Middelhavs-associeringsaftale med Libanon

Nyt notat.

Rådet af udenrigsministre vedtog i oktober 1995 et sæt forhandlingsdirektiver for Kommissionen vedrørende en Euro-Middelhavsassocieringsaftale med Libanon. Vedtagelsen af Amsterdam-traktaten samt Det Europæiske Råds vedtagelse af en ny strategi for Middelhavssamarbejdet på DER's møde i Feira i juni 2000 har medført en øget interesse for, at EU's associeringsaftaler med tredjelande og eholder bestemmelser om samarbejde for så vidt angår retlige og indre anliggender.

På denne baggrund har Kommissionen fremlagt forslag for Rådet om, at de oprindelige forhandlingsdirektiver fra 1995 suppleres med bestemmelser om, at den kommende associeringsaftale med Libanon også bør dække følgende områder:

  • Styrkelse af retssamfundet og dets institutioner
  • Samarbejde om illegal immigration og regler for tilbagetagelse
  • Forebyggelse og bekæmpelse af organiseret kriminalitet
  • Indsats mod hvidvaskning af penge
  • Narkotikasamarbejde.

Det foreslås endvidere, at der til associeringsaftalen om nødvendigt tilknyttes en fælleserklæring, hvorefter parterne vil undersøge mulighederne for en forenkling og fremskyndelse af viseringsprocedurer.

Aftalen med Libanon er blandet kompetence og skal ratificeres af såvel Fællesskabet som medlemslandene. Danmark vil derfor kunne deltage fuldt ud i vedtagelsen af forhandlingsmandatet og til sin tid i aftalen, uanset at dele af denne vil være omfattet af det danske forbehold vedrørende retlige og indre anliggender. De pågældende dele af aftalen vil blive bindende for Danmark som almindelig folkeretlig traktatret.

Folketingets Europaudvalg har senest modtaget aktuelt notat om sagen forud for rådsmøde (udenrigsministre) den 2. oktober 1995.

 

  1. Forslag vedr. særlig ordning om førtidspensionering

(KOM(2001) 50 endelig)

 

Baggrund

Kommissionen gennemførte sidste år i forbindelse med sit administrative reformarbejde en analyse af sammenhængen mellem ressourcer og opgaver i Kommissionens forskellige tjenestegrene. Analysen konkluderede, at der var behov for i alt yderligere 1.254 stillinger. Kommissionen anførte desuden, at man allerede gennem sammenlægninger og omstruktureringer af en række generaldirektorater havde omfordelt næsten 1.500 stillinger. Hovedparten af de nye 1.254 stillinger ville blive dækket enten ved yderligere rationalisering (ophør eller nedskæring af aktiviteter, samt produktivitetsforøgelse) eller ved intern omrokering. Målrettet og effektiv efteruddannelse skulle bl.a. gøre det muligt for det forflyttede personale at påtage sig andre mere prioriterede opgaver.

Rådet vedtog på den baggrund i efteråret 2000 at bevilge Kommissionen 400 nye stillinger i 2001 (jfr. notat sendt til Europaudvalget forud for rådsmøde (udenrigsministre) den 9.-10-oktober 2000). Kommissionen meddelte i den forbindelse, at man ønskede at gøre det muligt at tilbyde en rimelige fratrædelsesordning til de tjenestemænd, hvis kvalifikationer ikke i tilstrækkeligt omfang svarede til de behov der var efter den intern e omrokering. Rådet afslog på daværende tidspunkt at tage stilling til ønsket, da Kommissionen ikke havde fremsat et konkret forslag. Dette forslag er nu fremsat med KOM (2001) 50 endelig.

 

Indhold

Kommissionens forslag omfatter førtidspensionering over 2 år af ca. 600 tjenestemænd. Tjenestemændene skal være fyldt 50 år og have mindst 10 års anciennitet. Kommissionen udvælger på baggrund af en ansøgning de tjenestemænd, som omfattes af ordningen. Det vil primært dreje sig om tjenestemænd, som er berørt af omstrukturering og omrokering. Der vil blive udbetalt en månedlig godtgørelse på mellem 60% og 70% af den seneste grundløn afhængig af alder og anciennitet på fratrædelsestidspunktet. Godtgørelsen bortfalder, når pågældende har ret til fuld alderspension. Der tages højde for evt. ny lønindtægt således, at hvis lønindtægten og pensionen tilsammen overstiger den tidligere lønindtægt, vil der blive reduceret i pensionsudbetalingen. Der udbetal es fortsat børnetilskud og hustandstillæg, ligesom den fratrådte samt dennes ægtefælle og børn omfattes af sygesikringsordningen.

Der vil som erstatning for de 600 førtidspensionerede blive ansat ca. 258 nye medarbejdere. Deres løn ventes at kunne finansieres ved de besparelser, som fratrædelsesordningen medfører (forskellen mellem udgifterne til fuld løn og udgifterne til fratrædelsesgodtgørelsen). Der er på denne måde tale om en budgetneutral foranstaltning.

Fratrædelsesordningen gør det nødvendigt at tilpasse forordningen om fastlæggelse af betingelserne for og fremgangsmåden ved opkrævning af skat til EU for de ansatte, som kommer under fratrædelsesordningen samt at tilpasse forordningen om gruppen af tjenestemænd, som har særlige Fællesskabsprivilegier og -immunitet.

Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

Forslaget skønnes ikke at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Der er tale om et institutionelt spørgsmål, hvorfor det ikke skønnes nødvendigt at vurdere sagen i forhold til nærheds- og proportionalitetsprincippet.

 

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.