Svar på begrundet udtalelse om bortskaffelse af PCB og PCT
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 1133)
miljøministerråd
(Offentligt)
|
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere |
|||
|
Bilag |
Journalnummer |
Kontor |
|
|
1 |
400.C.2-0 |
EU-sekr. |
27. april 2001 |
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Miljø- og Energiministeriets notat vedrørende besvarelse af Kommissionens begrundede udtalelse nr. SG(2001)D/286075 vedrørende mangelfuld gennemførelse af direktiv 96/59/EØF om bortskaffelse af polychlorbiphenyler og polychlorterphenyler (PCB/PCT).
MILJØstyrelsen 27. april 2001
Erhvervsaffaldskontoret 3023-0023
LOS/15. kt.
NOTAT
til
Folketingets Europaudvalg
Vedrørende besvarelse af Kommissionens begrundede udtalelse nr. SG(2001)D/286075 vedrørende mangelfuld gennemførelse af direktiv 96/59/EØF om bortskaffelse af polychlorbiphenyler og polychlorterphenyler (PCB/PCT).
Danmark har modtaget Kommissionens begrundede udtalelse 9. februar 2001. Danmark har tidligere oplyst Kommissionen om, at ingen virksomheder er indehavere af de i artikel 4 stk. 1 omtalte apparater, hvorfor Danmarks fortegnelse over disse apparater er tom, og som konsekvens heraf er der ikke udarbejdet en handlingsplan for bortskaffelse af ikke eksisterende apparater. Dette ønsker Kommissionen yderligere dokumenteret.
Desuden ønsker Kommissionen en nærmere beskrivelse af de særlige bestemmelser der gælder for PCB holdige apparater mindre end 5 dm3, blandt andet en beskrivelse af indsamlingsordninger og retningslinier for dem der adskiller apparaterne.
Danmark har i besvarelsen af den begrundede udtalelse redegjort for det danske forbud mod anvendelse af PCB holdige apparater og den danske regulering af farligt affald herunder PCB/PCT holdigt affald, som har været gældende i dansk ret siden 1989.
Apparater med et PCB indhold på mere end 5 dm3 – Artikel 11 stk 1, første afsnit og artikel 4.1.
Direktivets artikel 11, stk. 1, første afsnit foreskriver at medlemslandene skal opstille planer for dekontaminering og/eller bortskaffelse af apparater, der er optaget i fortegnelser efter artikel 4, stk. 1. Fortegnelsen efter artikel 4, stk. 1 omfatter apparater med et PCB indhold på mere end 5 dm3 ? 5 kg.
Som yderligere dokumentation har den danske regering i besvarelsen af den begrundede udtalelse vedlagt en fortegnelse over de virksomheder som tidligere havde PCB holdigt udstyr men som alle idag har bortskaffet eller planlagt at bortskaffe dette udstyr.
Apparater med et PCB indhold på mindre end 5dm3 - Artikel 11 stk. 1, andet afsnit.
Direktivets artikel 11 stk. 1, andet afsnit foreskriver at medlemslandene skal opstille planer for dekontaminering og/eller bortskaffelse af apparater, der er optaget i fortegnelser efter artikel 4, stk. 1. Fortegnelsen efter artikel 4, stk. 1, omfatter apparater med et PCB indhold på mere end 5 dm3 ? 5 kg.
Den danske regering har beskrevet de retslig gældende indsamlingsordninger og de lovpligtige krav til behandlerne af det omtalte affald.
Som det fremgår af besvarelsen, mener den danske regering, at direktivet er opfyldt med henholdsvis den danske regulering af området og med den fremsendte fortegnelse.
Den danske regering har afgivet svar på Kommissionens begrundede udtalelse i overensstemmelse hermed.