svar på spm. om budget, landbrugsområdet, til fødevareministeren Kopi til udenrigsministeren
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 1117)
økonomi- og
finansministerråd
(Offentligt)
|
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere |
|||
|
Bilag |
Journalnummer |
Kontor |
|
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Fødevareministeriets besvarelse af spørgsmål nr. 137 (Alm. del – bilag 904) af 14. marts 2001.
|
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 4. april 2001 |
Notat
vedrørende
regnskabsafslutningen på EU-budgettet
inden for landbrugsområdet
Regnskabsåret for Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (herefter kaldet "EUGFL"), Garantisektionen, går fra 16. oktober til 15. oktober det efterfølgende år.
Pr. 16. oktober 1995 (regnskabsåret 1996) trådte nye regler i kraft, bl.a. for regnskabsafslutningen over for EUGFL, Garantisektionen.
Efter de nye regler skal regnskabet for et givet regnskabsår være afleveret i attesteret stand til Kommissionen senest den 10. februar året efter.
Efter de nye regler gælder det endvidere, at regnskabsafslutningen er baseret på to adskilte procedurer, nemlig den finansielle regnskabsafslutning og en (efterfølgende) konformitetsprøvelse.
1. Den finansielle regnskabsafslutning
Den finansielle regnskabsafslutning omfatter en årlig cyklus, som skal være afsluttet senest den 30. april i året efter det pågældende regnskabsårs afslutning. Kommissionen udarbejder sit forslag til beslutning om den finansielle regnskabsafslutning på baggrund af det afleverede attesterede regnskab og medlemsstatens egne revisioner af, om regnskaberne er korrekte og fuldstændige, og om udbetalingsorganerne overholder EU’s standarder. sionens forslag til beslutning ledsages af en sammenfattende rapport vedrørende regnskabsafslutningen.
Kommissionen kan principielt træffe følgende 3
beslutninger:
- finansiel godkendelse af regnskabet - helt eller delvist
- finansiel underkendelse af regnskabet - helt eller delvist
iii) beslutningen udsættes
Inden den 31. marts i året efter regnskabsårets afslutning giver Kommissionen den pågældende medlemsstat meddelelse om resultaterne af deres kontrol af de fremsendte oplysninger.
2. Konformitetsprøvelse
Konformitetsprøvelsen vedrører konsekvenser af Kommissionens egne inspektioner. Kommissionen har ret til at kræve alle eller dele af udgifterne afholdt inden for de seneste 24 måneder tilbage, såfremt udgifterne ikke er afholdt i overensstemmelse med EU-reglerne. Konformitetsprøvelsen er således ikke længere knyttet til et enkelte regnskabsår.
Såfremt Kommissionen ikke kan opgøre Fællesskabets tab præcist eller anser, at der har været en tabsrisiko, kan den kræve en procentvis tilbagebetaling af de omfattede udgifter (flat rate underkendelser). Hensigten med denne ordning er bl.a., at give medlemslandene et økonomisk incitament til at forbedre kvaliteten i deres overvågnings- og revisionssystemer, idet flat rate underkendelsen i princippet fortsætter, til de anførte forhold er bragt i orden.
Hvis Kommissionen og medlemsstaten ikke kan nå til enighed i den konkrete sag, kan medlemsstaten inden for en frist på 30 arbejdsdage fra offentliggørelsen af tjenestegrenenes endelige holdning anmode om, at der indledes en forligsprocedure. Forligsorganet skal herefter indenfor 4 månederudarbejde en rapport om resultatet af denne procedure. Rapporten fremsendes til Kommissionen, som gennemgår rapporten, inden den endelige afgørelse om finansi eringen træffes. Kommissionen er dog ikke bundet af forligsorganets beslutning.
I sidste ende kan medlemsstaten indbringe Kommissionens beslutning for EF-Domstolen.
------ o 0 o ------
Det bemærkes, at Direktoratet for FødevareErhvervs regnskab for EUGFL-regnskabsåret 2000 (perioden 16. oktober 1999 - 15. oktober 2000) af Kommissionen netop er indstillet til finansiel godkendelse.
Herudover bemærkes, at regnskabet over for Kommissionen er et kasseregnskab, hvilket indebærer, at udgifterne først regnskabsføres når udgiften afholdes. En sagspukkel forhindrer eller komplicerer således ikke regnskabsaflæggelsen over for Kommissionen.