Skatteministerens svar på spm. 146 om høringssvar og momsfakturarer
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 1103)
økonomi- og
finansministerråd
(Offentligt)
|
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere |
|||
|
Bilag |
Journalnummer |
Kontor |
|
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Skatteministeriets besvarelse af spørgsmål nr. 146 (Skatteudvalget alm. del – bilag 428) af 28. februar 2001.
SkatteministerietJ.nr. 5.2001-218-89
DenSpørgsmål 146
Til
Folketingets Skatteudvalg
Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr. 146 af 28. februar 2001 (Alm. del - bilag 348).
Frode Sørensen
Spørgsmål 146:
Af skatteministerens talepapir til brug for samrådet den 7. februar 2001 om fiskale EU-forslag (alm. del - bilag 316) fremgår, at høringen af erhvervsorganisationerne viser, at der er bred tilslutning til forslaget om harmonisering af krav til momsfakturaer KOM (2000) 650, selv om der godt kan være detaljer, der kan give visse problemer. Ministeren bedes tilsende udvalget et oversigtsnotat over høringssvarenes indhold samt Skatteministeriets kommentarer til høringssvarene.
Svar:
Til skatteudvalgets orientering er Kommissionens direktivforslag med henblik på forenkling, modernisering og harmonisering af kravene til fakturering med hensyn til merværdiafgift (moms), KOM (2000) 650, vedlagt som bilag til denne besvarelse. I det talepapir (alm. del - bilag 316), der henvises til i spørgsmålet, er givet en kort beskrivelse af direktivforslaget.
Indholdet af modtagne høringssvar fra danske erhvervsorganisationer er i forenklet form gengivet i oversigten nedenfor.
|
Organisation |
Bemærkninger i høringssvar |
|
Advokatrådet |
Henviser til, at der i direktivforslaget er opstillet 12 punkter, som der kræves oplysning om i momsfaktura, og at en del af punkterne synes at være stærkt relateret til leverancer af varer og mindre orienteret mod leverancer af tjenesteydelser, herunder ikke mindst advokatydelser, der leveres over tid. Det drejer sig om punkterne: angivelse af mængde m.v., leveringsdato og leveringssted. Det er Advokatrådets opfattelse, at det bør fremgå af dir ektivteksten, at opfyldelsen af de 12 punkter skal ske under hensyntagen til, om der er tale om leverance af en vare eller en ydelse. |
|
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd |
Ingen bemærkninger |
|
Organisation |
Bemærkninger i høringssvar |
|
Dansk Handel & Service |
Overordnet set hilses forslaget meget velkommen med udgangspunkt i, at forslaget indeholder en række ensartede fakturakrav, som vil betyde en lettelse for danske virksomheder. M.h.t. elektronisk fakturering nævnes, at det vil indebære nye administrative byrder for virksomhederne og hæmme udviklingen af elektronisk fakturering, hvis der stilles krav om, at virksomheder skal søge om tilladelse hertil. Betænkelig ved, at harmoniseringen indebærer e n udvidelse af kravene til indholdet af en faktura, f.eks. m.h.t. oplysning om leveringssted, leveringsdato og momsfritagelsesbestemmelser, hvilket indebærer en større omstilling eller udskiftning af de finansielle systemer i virksomhederne. Derfor anbefales, at det fra dansk side tilstræbes at tilpasse de fælles krav til de eksisterende danske krav.
|
|
Erhvervenes Skattesekretariat, herunder Dansk Industri, Danske Entreprenører, Danmarks Rederiforening og Dansk Transport og Logistik |
Hensigtsmæssigt med ensartede regler m.h.t. fakturering af moms inden for EU. Fremhæver betydningen af, at det sikres, at rigtigheden af oplysningerne på en faktura skal kunne konstateres endeligt af leverandøren på udstedelsestidspunktet, således at fakturaens gyldighed i momsmæssig henseende ikke betinges af indtræden af senere kendsgerninger i efterfølgende omsætningsled, som leverandøren ikke kan have indflydelse p&a ring;. |
|
Organisation |
Bemærkninger i høringssvar |
|
Finansrådet |
Antager, at pengeinstitutterne fortsat ikke skal fakturere ordinære, momsfritagne bankforretninger såsom rentetilskrivninger. Henviser til, at rentetilskrivninger, provisioner m.v. ifølge langvarig fast praksis altid er fremgået/"faktureret" via kontoudtog, og at en ændret retsstilling på dette område ville indebære meget væsentlige administrative byrder. |
|
Foreningen af Statsautoriserede Revisorer (FSR) |
Sammenfattende anses direktivet for et væsentligt skridt i den rigtige retning. Der peges dog på en række praktiske problemer i forslaget, hvor FSR specielt nævner, at den eksisterende mulighed for ren eurofakturering bør bibeholdes, og at fakturaoplysninger om f.eks. leveringssted, leveringsdato og momsfritagelsesbestemmelser er nye krav, som ikke umiddelbart vil kunne opfyldes af danske virksomheder. Derfor ses gerne, at man fra dansk side søger at tilpasse de fælles krav til de eksisterende, idet danske virksomheder ellers vil få en række administrative problemer/omkostninger. |
|
Foreningen Registrerede Revisorer (FRR) |
Finder, at de nuværende krav på tilfredsstillende vis opfylder kravene til fakturaer. For ikke at øge administrationskravene for især mindre virksomheder bør oplysninger om leveringsdato og leveringssted alene fremgå af fakturaer, hvis der er afvigelse mellem fakturadato og leveringsdato, eller hvis der ikke skal ske levering på køberens adresse. |
|
Organisation |
Bemærkninger i høringssvar |
|
Forsikring & Pension (F & P) |
M.h.t. direktivforslagets regel om, at det skal være obligatorisk på en faktura at anføre henvisningen til den bestemmelse, der hjemler en eventuel momsfritagelse, opfordres til, at reglen udgår, idet indførelse af en sådan regel bl.a. for forsikringsselskaber vil indebære en administrativ belastning, som ikke står mål med udbyttet af et sådant krav. Endvidere forudsættes, at direktivforslaget ikke giver problemer i forho ld til den praksis, som gælder for udbetaling af skadeserstatninger ekskl. moms i tilfælde, hvor der er tale om, at skadelidte ikke er momsregistreret eller ikke har fuld fradragsret for momsen af udbedringsomkostningerne, men hvor skadevolderen er momsregistreret, og hvor denne anvender en af forsikringsselskabet bekræftet kopi af fakturaen som dokumentation for den indgående moms og for retten til at afløfte momsen. |
|
GRAMEX |
Ingen bemærkninger. |
|
IT-Brancheforeningen |
Kan tilslutte sig indholdet af direktivforslaget med undtagelse af kravet om, at elektroniske momsfakturaer skal have en elektronisk signatur. Finder ikke, at elektronisk signatur er tilstrækkeligt udbredt til, at det kan stilles som krav. |
|
KODA |
Ingen bemærkninger. |
|
Sammenslutningen af Lokale Radio- og TV-stationer i Danmark (SLRTV) |
Ingen bemærkninger. |
|
Organisation |
Bemærkninger i høringssvar |
|
Tele Danmark A/S |
Hilser forslaget velkommen, idet der i forslaget bl.a. peges på, at der skal gives mulighed for en væsentlig forenkling af de erhvervsdrivendes forpligtelser, især for de erhvervsdrivende, som har grænseoverskridende aktiviteter. Konkret opfordres Skatteministeriet til at arbejde for 1) at det overvejes, hvorvidt forslaget om periodevis fakturering kan ændres sådan, at dette accepteres for længere periode end en måned, 2) at kravene til fakt uraindhold ikke udvides til at indeholde nye krav udover de eksisterende danske krav, 3) at kravene til sikkerhedsforanstaltninger i form af digital signatur ved fremsendelse af fakturaer ad elektronisk vej alene kræves, hvor anden tilstrækkelig sikkerhed ikke eksisterer, og 4) at kravene til perioden for opbevaring af fakturaer på sigt harmoniseres i EU. |
Som det fremgår af ovenstående oversigt, er erhvervsorganisationerne generelt positivt stemt over for direktivforslaget.
Det fremgår også af oversigten, at der er et udbredt ønske om, at momsfri virksomheder ikke skal have pligt til at udstede momsfakturaer, og et udbredt ønske om ikke at udvide de gældende danske krav til, hvilke oplysninger der skal være på en momsfaktura.
EU-forhandlingerne om direktivforslaget føres i øjeblikket på embedsmandsplan, og fra Skatteministeriets side forhandles der under stor hensyntagen til de synspunkter, som erhvervsorganisationerne har tilkendegivet i høringssvarene.
For ikke at pålægge virksomhederne for store administrative problemer og omkostninger i forbindelse med omstillingen til nye regler har jeg stor sympati for det udbredte ønske hos organisationerne om, at kravene til indholdet af momsfakturaer ikke udvides i forhold til de gældende danske krav.
Der er god udsigt til at blive imødekommet med hensyn til ønsket om, at det ikke skal være obligatorisk, at momsfri virksomheder skal udstede momsfakturaer.
Kommissionen har udvist åbenhed i spørgsmålet om, hvorvidt leveringsstedet altid skal oplyses på en momsfaktura. Så også på dette punkt er udsigterne gode.
I spørgsmålet om, hvorvidt leveringsdatoen altid skal fremgå af en momsfaktura, har regeringen ikke taget endelig stilling.
Med hensyn til spørgsmålet om længden af en periodevis fakturering er jeg orienteret om, at Kommissionens hensigt med at foreslå, at perioden for periodevis fakturering højst må være en måned, ikke er at forhindre teleselskabers, el-værkers og lignende virksomheders adgang til f.eks. pr. kvartal at udstede regninger for deres løbende leverancer. Som forhandlingssituationen er i øjeblikket, er det således opfattels en, at f.eks. Tele Danmark A/S, som har rejst dette spørgsmål, ikke vil blive berørt af denne del af direktivforslaget.
De praktiske problemer i relation til forslaget om at give virksomhederne mulighed for at vælge at anvende elektronisk fakturering vil Skatteministeriet søge afdækket i samarbejde med de erhvervsorganisationer, som har peget på sådanne problemer.
Efter min opfattelse vil det i sidste ende blive et spørgsmål om at arbejde på at løse de praktiske problemer, som de danske erhvervsorganisationer har peget på, på en så tilstrækkelig smidig måde, at det overvejende positive indhold af direktivforslaget ikke sættes over styr. På baggrund af høringssvarene fra erhvervsorganisationerne er det mit indtryk, at organisationerne generelt vil være enig med mig her i.
Når EU-forhandlingerne om direktivforslaget er længere fremme, vil jeg vende tilbage til skatteudvalget med en orientering.