Hjælpemenu

Hovedmenu

svar på spm. om ansøgerlande, forhandlingsresultat, til Udenrigsministeren

Bilag tilgået Folketingets Europaudvalg

Hent bilaget i PDF-format her

Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Europaudvalget
(Alm. del - bilag 1090)
udenrigsministerråd
(Offentligt)

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

Kontor

1

400.C.2-0

EU-sekr.

21. april 2001

 

 

Under henvisning til Europaudvalgets skrivelse af 20. marts 2001 (Alm. del – bilag 940) vedlægges Udenrigsministeriets besvarelse af det deri stillede spørgsmål nr. 147.

 

 

 

Udenrigsministeriet N.5, j.nr. 400.E.9/CE/1

Nordgruppen Den 21. april 2001

Spørgsmål i Folketingets Europaudvalg nr. 147 af 20. marts 2001 til skriftlig besvarelse (Alm. Del – bilag 940)

Spørgsmål 147:

"Ministeren anmodes om nærmere at redegøre for indholdet i ansøgerlandenes positionspapirer til forhandlingerne om medlemskab med særligt fokus på de områder, hvor det må forventes at være vanskeligt at nå et forhandlingsresultat".

Svar:

Ansøgerlandene redegør i deres positionspapirer (der ofte består af et omfattende materiale af teknisk karakter) for, hvordan de vil gennemføre EU’s regelsæt forud for tiltrædelse. På de områder, hvor ansøgerlandene ikke straks ved tiltrædelse kan opfylde EU’s regler, redegøres for behovet for overgangsordninger. Som led i forhandlingerne revideres positionspapirerne løbende. Nye anmodninger om overg r fremsættes, mens tidligere anmodninger trækkes tilbage eller ændres i varighed og omfang. Om nødvendigt tilvejebringes på EU’s anmodning yderligere information.

Der må forventes vanskelige forhandlinger på de områder, hvor ansøgerlandene anmoder om mange og omfattende overgangsordninger fra EU’s acquis. Baseret på oplysninger fra Kommissionens seneste monitoreringsrapporter kan følgende elementer fremhæves fra ansøgerlandenes positionspapirer:

Landbrugskapitlet er et af de kapitler, hvor ansøgerlandene har vanskeligt ved at opfylde EU’s regelsæt, og hvor der er mange anmodninger om overgangsordninger. En stor del af anmodningerne vedrører det veterinære og phytosanitære område, hvor der bl.a. anmodes om et til seks-årige overgangsordninger for iværksættelse af EU’s hygiejnestandarder for kød- og mælkeproduktion. For så vidt angår dyreve anmoder en række lande om overgangsordninger på op til syv år for opfyldelse af EU’s standarder for bl.a. svin, høns og kalve. De nævnte anmodninger begrundes typisk i behovet for store investeringer for at opfylde EU’s standarder.

Der anmodes derudover om overgangsordninger vedr. etableringen af veterinære grænsekontrolposter. Enkelte lande anmoder endvidere om fem-årige beskyttelsesmekanismer for det nationale marked for landbrugsvarer, der kan bringes i anvendelse, såfremt handlen med de øvrige EU-lande måtte vise sig at medføre markante prispåvirkninger. Vigtige forhandlingsemner på landbrugsområdet ventes også at blive spørgsmålet om fastsættelse af produktionskvota samt spørgsmål om ansøgerlandenes deltagelse i EU’s landbrugsstøtteordninger.

Miljøkapitlet er et omfattende kapitel, hvor opfyldelsen af EU’s acquis medfører betydelige investeringer. Dette afspejles i antallet og omfanget af anmodningerne om overgangsordninger. Antallet er dog meget varierende, hvilket blandt andet er en følge af landenes forskellige økonomiske situation og miljømæssige udgangspunkt.

Som det første land er Slovenien nået til enighed med EU om en foreløbig lukning af miljøkapitlet. Sloveniens resultat ventes i nogen grad at blive retningsgivende for de øvrige ansøgerlande, idet der dog samtidig kan ventes at blive taget et vist hensyn til landenes forskellighed. EU accepterede Sloveniens anmodninger om overgangsordninger på fem år for EU’s standarder for genbrug af emballage og emballageaffald, på 13 &ari or EU’s regler for rensning af spildevand i byer (med gradvis tilpasning til EU’s regler) samt på fire år for reglerne for industriel forurening (IPPC-direktivet).

Størstedelen af de øvrige lande har anmodet om overgangsordninger inden for de samme områder som Slovenien. Således har ansøgerlandene typisk anmodet om overgangsordninger for EU’s standarder for genbrug af emballage og emballageaffald og for reglerne for industriel forurening (IPPC-direktivet) på mellem hhv. 2-5 år og 3-5 år. En række lande har anmodet om overgangsordninger for vandkvalitet på 4-11 år (drikkevand) 3-13 år for EU’s regler for rensning af spildevand i byer.

Kapitlet fri bevægelighed for kapitals bestemmelser vedrørende udlændinges køb af fast

ejendom ses af flere ansøgerlande som følsomt blandt andet på grund af økonomiske, sociale og historiske forhold. Generelt anmodes om overgangsordninger for udlændinges køb af landbrugsjord og naturområder på mellem 10-18 år efter optagelse i EU. En række lande anmoder ligeledes om overgangsordning på typisk fem år for udlændinges køb af sommerhuse, hvilket er den periode, der er blevet opnået e nighed om med Cypern. Flere lande ønsker desuden at opretholde visse restriktioner på kapitalbevægelser i forhold til tredjelande.

Kapitlet om regionalpolitik er åbnet med størstedelen af landene. Ansøgerlandene ønsker at indtræde i strukturfondsstøtteordningerne på samme vilkår som de nuværende medlemslande. Endelig stillingtagen forudses i den afsluttende del af forhandlingerne.

Et centralt emne i kapitlet om konkurrencepolitik er statsstøttereglerne. Der er indtil nu fremsat anmodninger om blandt andet støtteordninger til virksomheder i særlige økonomiske zoner (15 år) og skibsindustrien (7 år).

 

 

 

 

Udenrigsministeriet