Rådsmøde transportministre (søtransport) 5/4 01 Redegørelse
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 1064)
rådsmødereferater
(Offentligt)
|
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere |
|||
|
Bilag |
Journalnummer |
Kontor |
|
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Erhvervsministeriets redegørelse for rådsmødet (transportministre - søtransport-delen) den 5. april 2001.
|
Sag 199911817 /HLC EM0350 |
Referat fra rådsmøde (Transport) den 5. april 2001 vedrørende søtransport
Maritim sikkerhed - "ERIKA II pakken"
Rådsmødet var i nogen grad præget af den olieforureningsulykke, der for nylig fandt sted i Østersøen.
Danmark gav en række faktuelle oplysninger om ulykken og understregede, at ulykken understreger behovet for globale løsninger inden for skibsfarten. Danmark understregede endvidere, at forslagene i ERIKA II pakken ikke kunne have afværget ulykken.
Danmark oplyste endvidere, at man vil indstille til Helsinki Kommissionen, at der snarest muligt indkaldes til et møde mellem østersølandenes ministre for henholdsvis søfart og miljø.
Rådet havde herefter en indledende orienterende debat om ERIKA II pakkens tre forslag.
1 a) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om oprettelse af et europæisk overvågnings-, kontrol- og informationssystem for skibsfarten
Flere lande var positive over for forslaget. Andre lande tilkendegav, at de så positivt på spørgsmålet om fremme af søsikkerheden, men understregede samtidig vigtigheden af, at indsatsen blev koncentreret om tiltag med en reel nytteværdi.
Mange lande pegede på, at en række løsninger bør findes i IMO. Andre lande fandt, at EU-reglerne godt kan gennemføres sideløbende med de internationale regler.
1 b) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af en fond for erstatning af olieforurening i europæiske farvande og dertil knyttede foranstaltninger
Et flertal af medlemsstater gav sammen med Danmark udtryk for, at en eventuel supplerende erstatningsordning burde etableres internationalt. En række af disse understregede, at en regional fond kun komme på tale, hvis det ikke var muligt at nå en international løsning. En række lande støttede, at man i EU drøftede en fælles strategi for at fremme de internationale forhandlinger. Kun to lande støttede derimod helhjertet en regional løsning her og nu.
1 c) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et europæisk søfartssikkerhedsagentur
Det store flertal af lande støttede den principielle idé om et agentur. Når det kom til de enkelte elementer havde flere lande en række punkter, hvor de ønskede ændringer i forslaget. Et flertal af lande, herunder Danmark, havde betænkeligheder vedrørende den foreslåede sammensætning af bestyrelsen, som kun tillader, at fire medlemslande er repræsenteret. Herudover var der kritik af industriens og Europa-Parlamentets re præsentation. Efter helt sædvanlig tradition ønskede tre medlemsstater at benytte lejligheden til at fremhæve, hvorfor agenturet netop skulle placeres hos dem. Nogle lande gav også udtryk for, at man skulle se på agenturets arbejdsopgaver.
Formanden konkluderede, at skibsfart er et globalt erhverv, der kræver globale løsninger. EU skal i denne sammenhæng fungere som en motor for bedre internationale løsninger. Formanden konstaterede, at der var bred opbakning til forslaget om et agentur, og at forslaget om forhøjelse af lofterne for olieforureningserstatning skal løses internationalt.