Hjælpemenu

Hovedmenu

Rådsmøde retlige og indre anliggender 15-16/3 01 redegørelse

Bilag tilgået Folketingets Europaudvalg

Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Europaudvalget
(Alm. del - bilag 1014)
rådsmødereferater
(Offentligt)

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

Kontor

1

400.C.2-0

EU-sekr.

28. marts 2001

 

 

Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Justitsministeriets redegørelse for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 15.- 16. marts 2001.

 

 

REDEGØRELSE

for

rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 15. - 16. marts 2001

Redegørelsen vedrører alene dagsordenspunkter inden for Justitsministeriets ansvarsområde.

Henvisningerne til dagsordenspunkterne svarer til den systematik, der er anvendt i de aktuelle notater til Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg.

Dagsordenspunkt 1: Åben debat om bekæmpelse af narkotikakriminalitet.

Rådet afholdt en åben debat om bekæmpelsen af narkotikakriminalitet, herunder om gennemførelsen af EU's Narkotikahandlingsplan 2000-2004.

Dagsordenspunkt 2: Kriminalitetsforebyggelse.

Dagsordenspunkt 2a: Rådsafgørelse om oprettelse af et europæisk kriminalpræventivt netværk.

Der blev opnået politisk enighed udkastet til rådsafgørelse, idet vedtagelsen afventer Europa-Parlamentets udtalelse.

Dagsordenspunkt 2b: Rådsafgørelse om indførelse af et tilskyndelses-, udviklings-, uddannelses- og samarbejdsprogram vedrørende forebyggelse af kriminalitet (Hippokrates).

Der blev opnået politisk enighed om dele af udkastet til rådsafgørelse, idet enkelte bestemmelser vil blive undergivet fortsat behandling, ligesom vedtagelsen afventer Eurpa-Parlamentets udtalelse.

Dagsordenspunkt 2c: Konference om kriminalitetsforebyggelse i Sundsvall den 21. - 23. februar 2001.

Formandskabet orienterede om konklusionerne fra konferencen om kriminalitetsforebyggelse i Sundsvall den 21. - 23. februar 2001. Rådet tog konklusionerne til efterretning.

Dagsordenspunkt 2d: Retningslinier for en europæisk strategi for kriminalitetsforebyggelse.

Formandskabet fremlagde et oplæg til retningslinjer for en europæisk strategi for kriminalitetsforebyggelse, hvorefter oprettelsen af det europæiske kriminalpræventive netværk og etableringen af et finansieringsprogram bør være hovedelementer i en europæisk forebyggelsesstrategi, ligesom der bør være tale om en koordineret og tværfaglig indsats. Rådet tilsluttede sig formandskabets oplæg.

Dagsordenspunkt 3: Kommissionens meddelelse om IT-kriminalitet.

Kommissionen præsenterede sin meddelelse om IT-kriminalitet. Rådet tog Kommissionens meddelelse til efterretning.

Dagsordenspunkt 4: Rammeafgørelse om bekæmpelse af alvorlig miljøkriminalitet.

Der blev opnået foreløbig politisk enighed om udkastet til rammeafgørelse om bekæmpelse af alvorlig miljøkriminalitet, idet bl.a. Danmark dog opretholdt et parlamentarisk forbehold.

Dagsordenspunkt 5: Rammeafgørelse om beskyttelse af ofre.

Rammeafgørelsen blev vedtaget af Rådet, idet der samtidig blev opnået enighed om en erklæring, hvori Rådet i tilknytning til rammeafgørelsens artikel 9, stk. 1, bemærker, at afgørelsen om erstatning til ofre som led i straffesagen kan begrænses helt eller delvist. Erklæringen vil blive optaget i Rådets mødeprotokol, mens rammeafgørelsen vil blive offentliggjort i EF-Tidende.

Dagsordenspunkt 6: Civil krisestyring.

Formandskabet orienterede om status for arbejdet med styrkelsen af EU's og medlemslandenes ikke-militære krisestyringskapacitet. Rådet tog orienteringen til efterretning.

Dagsordenspunkt 7: Rådets afgørelse om tilpasning af vederlag og tillæg for Europols ansatte.

Rådet vedtog afgørelsen, som vil blive offentliggjort i EF-Tidende.

Dagsordenspunkt 8: Rådets retsakt om ændring af vedtægten for Europols personale.

Rådet vedtog retsakten, som vil blive offentliggjort i EF-Tidende.

Dagsordenspunkt 9: Rådets afgørelse om indledning af forhandlinger om videregivelse af personoplysninger fra Europol til Norge, Island, Polen og Ungarn.

Rådet traf afgørelse om, at der ikke er noget til hinder for, at Europols direktør kan indlede forhandlinger med Norge, Island, Polen og Ungarn om aftaler, der omfatter videregivelse af personoplysninger fra Europol til de pågældende lande.

Dagsordenspunkt 10: Europols årsrapport for 2000.

Sagen var ikke på den endelige dagsorden for rådsmødet.

Dagsordenspunkt 11: Rådets konklusioner om registrering af farvekoder på motorkøretøjers registreringsattester.

Rådet vedtog konklusionerne.

Dagsordenspunkt 12: Schengen-reglernes iværksættelse i forhold til de nordiske lande.

Formandskabet orienterede om Schengen-reglernes iværksættelse i forhold til de nordiske lande. Rådet tog orienteringen til efterretning.

Dagsordenspunkt 13: Beretning om forvaltning (anlæg og drift) af C.SIS i 1999.

Rådet godkendte beretningen.

Dagsordenspunkt 14: Møde den 16. marts 2001 med kandidatlandene på ministerniveau.

EU-landene og kandidatlandene (Polen, Tjekkiet, Ungarn, Rumænien, Bulgarien, Slovenien, Estland, Letland, Litauen, Slovakiet, Cypern og Malta) drøftede mulighederne for at forbedre samarbejdet om bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet og illegal indvandring.

Dagsordenspunkt 15: Rammeafgørelse om styrkelse af de strafferetlige rammer med henblik på bekæmpelse af hjælp til ulovlig indrejse og ulovligt ophold.

Rådet nåede ikke til enighed om rammeafgørelsen. Drøftelserne forventes genoptaget på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 28. - 29. maj 2001.