Rådsmøde udenrigsministre 9-10/4-01 Tillæg til samlenotat bilag 977
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 988)
udenrigsministerråd
(Offentligt)
|
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere |
|||
|
Bilag |
Journalnummer |
Kontor |
|
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 30. marts 2001 {{SPA}} dagsordenspunkt rådsmøde (udenrigsministre) den 9.-10. april 2001 {{SPA}} vedlægges Udenrigsministeriets supplerende aktuelle notat vedrørende dagsordenspunkt 15 for rådsmødet.
|
|
|||
|
Til: |
J.nr.: |
||
|
CC: |
Bilag: |
||
|
Fra: |
Dato: |
22. marts 2001 | |
|
Emne: |
Rådsmøde (udenrigsministre) den 9.-10. april 2001 Dagsordenspunkt 15: Liberia |
||
Nyt notat.
FN{{PU2}} s sikkerhedsråd har med resolution 1343 (2001) den 7. marts 2001 vedtaget at iværksætte sanktioner mod Liberia. Sanktionerne er begrundet i Liberias rolle i konflikterne i Vestafrika, primært Sierra Leone og Guinea, hvor det er påvist, at Liberia forsyner oprørsgrupper med våben. Disse våben finansieres ved salg af diamanter.
Der er fra formandsskabets side udarbejdet udkast til fælles holdning, der følger sikkerhedsrådets resolution.
Et panel under EU{{PU2}}s juridiske tjeneste har den 13, februar 2001 vurderet, at der er tilstrækkeligt bevis for, at de krænkelser af menneskerettigheder, som Den Revolutionære Forenede Front (RUF) har udført i Sierra Leone, kan henføres til Liberia.
For det første mener panelet, at RUF i stor stil modtager finansiel støtte fra Liberia gennem sidstnævntes aktive deltagelse i ulovlig udsmugling af diamanter fra Sierra Leone, som ifølge panelet er RUF{{PU2}}s største og væsentligste indtægtskilde og er mere end nok til at støtte dens militære indsats.
For det andet mener panelet, at der konstant indføres våben og forsyninger fra Liberia til Sierra Leone, og at der er fundet entydige og overvældende beviser på, at Liberia aktivt har støttet RUF på alle niveauer ved at levere træning, våben og relateret materiel, logistisk støtte, en samligsplads for angreb og et sikkert sted, hvor RUF kunne trække sig tilbage og hvile ud.
For det tredje anfører panelet, at den liberianske præsident Charles Taylor står bag planlægningen af RUF{{PU2}}s operationer, idet det giver særlige eksempler på møder mellem højtstående RUF-medlemmer og præsident Taylor, RUF-rejser til Liberias hovedstad Monrovia, RUF-strategimøder i præsidentboligen osv.
Endelig beretter panelet, at liberianske styrker for tiden operere side om side med RUF i Sierra Leone, idet liberianske officerer og soldater aktivt bistår RUF i Sierra Leone under kampe og træning samt som forbindelsesofficerer.
Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat om Liberias rolle i konflikterne i Vestafrika, men derimod om konflikten i Sierra Leone den 15. september 2000.