Rådsmøde udenrigsministre 9-10/4 01 Samlenotat

Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Europaudvalget
(Alm. del - bilag 977)
udenrigsministerråd
(Offentligt)

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere
Bilag	Journalnummer	Kontor
1	400.C.2-0	EU-sekr.	21. marts 2001

Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 30. marts 2001 - dagsordenspunkt rådsmøde (udenrigsministre) den 9.-10. april 2001 - vedlægges Udenrigsministeriets notat om de punkter, der forventes optaget på dagsordenen for rådsmødet.

UDENRIGSMINISTERIET EU-sekr. j.nr. 400.A.5-0-0

Nordgruppen Den 21. marts 2001

Rådsmøde (udenrigsministre) den 9. - 10. april 2001

Aktuelt notat

1. Europæisk sikkerheds- og forsvarsdimension (side 2)
2. Det vestlige Balkan (side 2)
3. Mellemøsten (side 3)
4. (Evt.) Burma (side 4)
5. Transatlantiske forbindelser (side 4)
6. Opfølgning på Det Europæiske Råd i Stockholm den 23.-24. marts 2001 (side 4)
7. Udvidelsen (side 5)
8. (Evt.) Integration af miljøhensyn i det generelle råd (side 5)
9. (Evt.) Offentlig adgang til dokumenter fra Europa-Parlamentet, Rådet

og Kommissionen (side 6)

10. Fastlæggelse af EU-holdning til associeringsrådet med Rusland (side 8)
11. Nordlige dimension - forberedelse af ministerkonference (side 8)
12. Forberedelse af topmøde EU/Japan (side 9)
13. Forberedelse af ministermøde EU/AVS (side 9)
14. Udkast til rådsbeslutning om snarlig ikrafttræden af

atomprøvestoptraktaten (CTBT) (side 10)

15. Eventuelt

1. Europæisk sikkerheds- og forsvarsdimension

Nyt notat.

Der kan forventes en generel drøftelse af ESDP med fokus på status for forberedelserne til politikapacitetskonferencen den 10. maj 2001 samt en drøftelse af EU's øvelsespolitik.

Som led i bestræbelserne på at indfri Feira-målsætningen på politiområdet (5.000 politifolk til udsendelse i 2003, heraf 1.000 politifolk inden for 30 dage) afholdes en kapacitetskonference den 10. maj 2001 på Rigspolitichefsniveau. Konferencen har til formål at tage bestik af medlemsstaternes mulighed for at indfri Feira-målsætningen, herunder evt. tilkendegive indikative nationale bidrag. Med henblik på forberedelse af konferencen har fo rmandskabet anmodet medlemsstaterne om senest den 2. april 2001 at indikere nationale bidrag. Der vil ikke være tale om bindende tilsagn, idet deltagelse i konkrete politimissioner altid vil bero på en national beslutningstagen. Under det belgiske formandskab planlægges afholdt en politi-bidragskonference på ministerniveau.

For at EU kan teste sin kapacitet på krisestyringsområdet, er man under det svenske formandskab i færd med at udarbejde en øvelsespolitik for ESDP'en samt et program for hvilke krisestyringsøvelser, der skal gennemføres i løbet af de kommende år. Formålet er at teste både civile og militære krisestyringsinstrumenter samt samspillet mellem disse. Forskellige typer af øvelser vil teste hhv. samspillet mellem Rådets ins , Kommissionen og medlemslandene samt mellem EU og NATO. Tredjelande og andre internationale organisationer vil blive inddraget i en række af øvelserne enten som observatører eller deltagere. På rådsmødet ventes udenrigsministrene at godkende et dokument om EU's øvelsespolitik.

På rådsmødet ventes i øvrigt en generel status for arbejdet med ESDP'en under det svenske formandskab. I den forbindelse forudses udenrigsministrene at formalisere udpegelsen af en fast formand for militærkomiteen. Forud for rådsmødet vil der den 6. april 2001 blive afholdt et uformelt EU-forsvarsministermøde, hvor man bl.a. vil gøre status for udviklingen af EU's militære kapaciteter ("headline goal").

Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen forud for rådsmøde (udenrigsministre) den 19.-20. marts 2001.

2. Det vestlige Balkan

Nyt notat

Makedonien og Presevo

Der kan forventes en drøftelse af urolighederne i de makedonske grænseområder samt i Presevo-dalen, herunder hvorledes EU kan engagere sig med henblik på at bidrage til løsninger.

Undertegnelse af Stabiliserings- og associeringsaftale med Makedonien (FYROM)

Der er lagt op til, at Stabiliserings- og associeringsaftalen med Makedonien (FYROM), der blev paraferet på EU/Balkan-topmødet i Zagreb den 24. november 2000, undertegnes i forbindelse med rådsmødet.

Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen forud for rådsmøde (udenrigsministre) den 19.-20. marts 2001.

3. Mellemøsten

Nyt notat

Den 7. marts lykkedes det Ariel Sharon at danne en ny regering i Israel. Koalitionen spænder meget bredt - fra det yderste højre til Arbejderpartiet og fra sekulære til religiøse partier. Samtidig med godkendelsen af regeringen vedtog Knesset at afskaffe det direkte, separate valg til premierministerposten, der har bidraget til at vanskeliggøre vilkårene for de to tidligere premierministre. Ariel Sharon fastholdt i sin tiltrædelsestale re ens hovedprioritet: sikkerhed. Han står fast på sit hidtidige standpunkt om ikke at ville forhandle med palæstinenserne under trussel om vold og terror. Han anser det ikke for muligt på kort sigt at opnå en endelig fredsaftale i det palæstinensiske spor. Aksen i Sharon-regeringen ligger mellem premierministeren og udenrigsminister Peres. Det centrale spørgsmål er, om de kan etablere en fælles platform og forhandlingsstrategi over for palæstinenser ne. Udenrigsminister Peres ser fortsat en Oslo-lignende proces som den eneste og farbare vej fremad.

Præsident Arafat anførte ved det palæstinensiske parlaments åbning den 10. marts, at forhandlinger i det palæstinensiske spor må genoptages, hvor de slap i januar i år. Fra palæstinensisk side finder man det uacceptabelt at skulle starte forfra, hvorfor al tale om indgåelse af nye interimsaftaler afvises.

Der er ikke tegn på et snarligt ophør af volden. Der er fortsat en massiv tilstedeværelse af den israelske hær i de besatte palæstinensiske områder. Israel har strammet kontrollen i og omkring de palæstinensiske selvstyreområder, hvilket yderligere har forværret den økonomiske og humanitære situation. Ifølge FN er den økonomiske aktivitet i selvstyreområderne halveret og arbejdsløsheden steget t il 40 pct. En tredjedel af den palæstinensiske befolkning har modtaget nødhjælp. FN forudser - selv ved en eventuel opblødning af den israelske blokade - at op mod 44 pct. af den palæstinensiske befolkning ved årets udgang vil leve under fattigdomsgrænsen. I opfølgning af rådsmødet (udenrigsministre) den 26.-27. februar 2001 arbejder EU fortsat på at formå det øvrige internationale samfund til at styrke og koordinere bi indsatserne. En egentlig donorkonference kan komme på tale.

Et fra palæstinensisk side udarbejdet forslag til sikkerhedsrådsresolution, der forudså udsendelse af 2000 ubevæbnede observatører til Gaza og Vestbredden, kom til afstemning i FN's sikkerhedsråd den 18. december 2000, men vandt ikke tilstrækkelig tilslutning. I lyset af udviklingen i regionen har den arabiske gruppe den 12. marts 2001 på ny anmodet om, at spørgsmålet blev bragt til behandling i FN's Sikkerhedsr&ari

Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen, senest forud for rådsmøde (udenrigsministre) den 19.-20. marts 2001.

4. (Evt.) Burma

Nyt notat.

Rådet ventes at træffe beslutning om at forlænge gyldigheden af den fælles holdning vedrørende Burma yderligere et halvt år. Den fælles holdning der bl.a. indeholder en våbenimbargo, forbud mod udstedelse af indrejsevisum til medlemmer af militærregeringen og suspension af besøgsudveksling på højt niveau, blev senest forlænget med et halvt år på rådsmødet (udenrigsministre) den 9. oktober 2000. U dviklingen i Burma følges nøje, og såfremt den indledte dialog mellem Aung San Suu Kyi og militærregimet måtte føre til konkrete fremskridt på demokrati- og menneskerettighedsområdet vil EU tage den fælles holdning op til fornyet overvejelse.

Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen forud for rådsmøde (udenrigsministre) den 9. oktober 2000.

5. Transatlantiske forbindelser

Nyt notat.

Der kan forventes en meddelelse fra Kommissionen vedrørende reform af de transatlantiske samarbejdsstrukturer (Ny Transatlantisk Dagsorden - NTA).

Meddelelsen forventes ikke at lægge op til vidtgående ændringer af de transatlantiske strukturer, men til en finjustering af de eksisterende i form af mere fokuserede drøftelser, herunder valg af strategiske temaer, samt rationalisering af mødestrukturen, herunder færre forberedende møder, bedre arbejdsdeling mellem Senior Level Group og Task Force samt flere videokonferencer.

Fra amerikansk side har man tidligere udtrykt ønske om kun et EU/USA-topmøde om året. Såfremt den nuværende topmødestruktur bevares, vil Danmark under sit EU-formandskab skulle forestå EU/USA-topmødet i december 2002.

Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat om sagen.

6. Opfølgning på Det Europæiske Råd i Stockholm den 23.-24. marts 2001

Nyt notat.

Formandskabet forventes at redegøre for opfølgningen på Det Europæiske Råds møde Stockholm 23.-24. marts 2001.

Mødet er det første ordinære forårsmøde i Det Europæiske Råd helliget vækst og beskæftigelse i opfølgning af den social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden, der blev vedtaget på Det Europæiske Råds møde i Nice den 7.-9. december 2000 og det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd i Lissabon den 23.-24. marts 2000.

Folketingets Europaudvalg har modtaget aktuelt notat om forberedelsen af Det Europæiske Råds møde i Stockholm forud for rådsmøde (udenrigsministre) den 19.-20. marts 2001.

7. Udvidelsen

Nyt notat.

Der ventes en generel drøftelse af udvidelsen.

Under svensk formandskab er fremdriften i tiltrædelsesforhandlingerne øget. Forhandlingerne forløber planmæssigt og følger Kommissionens arbejdsplan ("road map") for forhandlingernes videre forløb.

Der afholdes forhandlingsmøder på stedfortræderniveau med samtlige lande, der har indledt forhandlinger, den 29.-30. marts 2001. Der ventes en foreløbig lukning af flere forhandlings-kapitler og åbning af nye kapitler med lande, der indledte forhandlinger i februar 2000. De næste forhandlingsmøder på stedfortræderniveau forventes afholdt den 17.-18. maj 2001 og på ministerniveau den 11.-12. juni 2001.

Det kan ikke udelukkes, at Rådet herudover vil have en drøftelse af udvidelsesforhandlingerne, herunder af enkelte forhandlingskapitler.

Folketingets Europaudvalg har senest modtaget aktuelt notat om sagen forud for rådsmødet (udenrigsministre) den 19.-20. marts 2001.

8. (Evt.) Integration af miljøhensyn i det generelle råd

Nyt notat.

I opfølgning af konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Køln i juni 1999 ventes Rådet (udenrigsministre) at vedtage en rapport om integration af miljøhensyn og bæredygtig udvikling på det generelle råds områder på baggrund af et udkast fra det svenske EU-formandskab.

Rapporten vil være et første skridt hen imod formuleringen af en sammenhængende strategi for gennemførelsen af miljøhensyn og bæredygtig udvikling på det generelle råds områder i opfølgning af Amsterdam-traktatens bestemmelser om at integrere miljøbeskyttelse i udformningen og gennemførelsen af Fællesskabets politikker med henblik på fremme af en bæredygtig udvikling. Som led i den såkald te Cardiff-proces har rådsformationerne Transport, Energi, Landbrug, Udvikling, Indre Marked og Industri, Fiskeri samt ECOFIN tidligere afgivet rapporter om integration af miljø og bæredygtig udvikling på deres respektive politikområder.

Det generelle råds rapport ventes at fremhæve vigtigheden af, at EU skaber en mere ambitiøs og sammenhængende tilgang til miljøområdet i forhold til 3. lande og internationale organisationer samt at skadelige miljøkonsekvenser så vidt muligt undgås gennem internationalt samarbejde, herunder ved klare mål og dækkende instrumenter.

Rapporten ventes at redegøre for områder under det generelle råd, hvor en miljø- og bæredygtighedsstrategi kunne bidrage til fremme af miljø og bæredygtighed. Underliggende årsager til konflikter og migrationsproblemer vil ofte have en miljømæssig dimension. Her vil en miljø- og bæredygtighedsstrategi kunne bidrage. Handelsområdet er et andet område. Generelt bør friere handel understøtt e miljø og bæredygtighed og omvendt. Det kunne bl.a. fremmes gennem handelsdialoger med tredjelande, forsigtighedsprincippet og WTO. I det hele taget kunne miljø- og bæredygtighedselementet i samarbejdet med multilaterale organisationer styrkes.

Herudover ventes rapporten at gøre status for miljø og bæredygtighed i eksisterende aftaler og processer med tredjelande, der samtidig vil kunne bruges som platform for fremtidig styrkelse af miljø og bæredygtighed. Dialogen med USA, Canada, Japan, Kina, Korea samt Australien og New Zealand ventes omtalt tillige med Den Nordlige Dimension, Tacis-programmet, de fælles strategier for Rusland og Ukraine samt samarbejdet med udviklingslande, herunder Bar celona-processen, ASEM og Latinamerika.

Endelig ventes rapporten at fremhæve behovet for udvikling af metoder og indikatorer til vurdering af effekten på bæredygtig udvikling af EU's aftaler med 3. lande og øvrige eksterne dialoger, hvor miljø og bæredygtighed indgår.

Det generelle råds rapport om miljø og bæredygtighed vil indgå i den samlede proces for udarbejdelse af sektorrapporter og sektorstrategier som et bidrag til Fællesskabets samlede bæredygtighedsstrategi, der forventes vedtaget på Det Europæiske Råds møde i Göteborg den 15.-16. juni 2001.

Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget notat i sagen.

9. (Evt.) Offentlig adgang til dokumenter fra Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen

Genoptryk af aktuelt notat forud for rådsmøde (udenrigsministre) den 19.-20. marts 2001.

Rådsmødet

Det er endnu uklart, hvorvidt emnet fastholdes på dagsordenen for rådsmødet, og hvordan formandskabet i givet fald ønsker sagen behandlet.

Baggrund

Det følger af artikel 255 i EF-traktaten, at alle unionsborgere og personer, der har bopæl i EU, har ret til aktindsigt i dokumenter fra Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen. Det følger endvidere, at Rådet skal fastsætte generelle principper for aktindsigt i disse dokumenter senest to år efter Amsterdam-traktatens ikrafttræden, dvs. senest den 1. maj 2001.

Reglerne skal vedtages efter proceduren om fælles beslutningstagen i EF-traktatens artikel 251 mellem Rådet og Europa-Parlamentet efter forslag fra Kommissionen.

Kommissionen har på denne baggrund udarbejdet forslag til "Europa-Parlamentets og Rådets Forordning om aktindsigt i dokumenter fra Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen", KOM(2000) 30 endelig af 26. januar 2000.

I rådsregi er forslaget blevet drøftet både under portugisisk, fransk og svensk formandskab. Parlamentet har i løbet af sommeren arbejdet med Kommissionens forslag. Den 16. november 2000 vedtog Parlamentet sin betænkning om Kommissionens forslag (A5-0318/2000). Parlamentet besluttede imidlertid at udsætte vedtagelsen af den lovgivende resolution, med det formål at indlede forhandlinger med Rådet og Kommissionen inden afslutning af Parlamen tets første læsning. Der pågår p.t. intense forhandlinger i Rådet og mellem Rådet og Parlamentet m.h.p. at sikre, at regelsættet vedtages inden tidsfristens udløb.

Udgangspunktet for reglerne i forslaget er, at alle institutionernes dokumenter, herunder også ESDP-dokumenter, er omfattet af reglerne og dermed tilgængelige for offentligheden. Kun i særlige undtagelsestilfælde, hvor et dokument indeholder oplysninger af en sådan beskaffenhed, at udlevering - efter foretagelse af en konkret vurdering af indholdet - skønnes at kunne skade en række særligt opr esser, kan institutionerne afslå udlevering. Såfremt kun en del af et dokument er dækket af undtagelsesbestemmelserne, vil de resterende dele skulle udleveres.

Begæringer om aktindsigt skal behandles hurtigt og afgøres senest en måned efter registreringen. Afslag skal begrundes, og ansøgeren får ret til rekurs (bekræftende begæring), som skal behandles efter samme retningslinier som den oprindelige begæring. I tilfælde af fornyet afslag har ansøgere selvsagt adgang til ombudsmands- og domstolsprøvelse.

Alle dokumenter med få undtagelser skal endvidere figurere på institutionernes dokumentregistre, som offentligheden har adgang til.

Under de igangværende forhandlinger er navnlig følgende spørgsmål genstand for drøftelse:

• Listen over undtagelser
• Dokumenter fra tredjemand og medlemsstater
• Klassificerede dokumenter
• Medlemsstaternes håndtering af begæringer om aktindsigt i dokumenter fra EU-institutionerne

Høring

Kommissionsforslaget blev d. 22. marts 2000 sendt i skriftlig høring hos Danske Dagblades Forening og Dansk Journalistforbund. Fra Dansk Dagblades Forening er der ikke modtaget substantielle bemærkninger. Dansk Journalistforbund tilsluttede sig hovedformålet med forslaget og udtrykte tilfredshed med, at forslaget gav adgang til delvis aktindsigt. Dansk Journalistforbund udtrykte samtidig betænkelighed overfor dele af den foreslåede undtagelses-bestemmelse i artikel 4 og fandt at visse af sagsbehandlingsreglerne (især tidsfristerne) ikke i tilstrækkelig grad tog højde for journalisters særlige behov. Forslaget har endvidere været drøftet i specialudvalget vedrørende relationerne mellem EU's institutioner i foråret og i december 2000.

Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

Forslaget kræver ikke lovændring og skønnes ikke at have statsfinansielle konsekvenser for Danmark.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Kommissionen har ikke foretaget en vurdering af nærheds- og proportionalitetsprincippet, idet forslaget retter sig mod EU-institutionernes behandling af anmodninger om aktindsigt.

Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg har ultimo marts 2000 modtaget grundnotat om sagen samt aktuelle notater forud for rådsmøde (udenrigsministre) den 20.-21. november 2000, rådsmøde (udenrigsministre) den 4.-5. december 2000 og rådsmøde (udenrigsministre) den 19.-20. marts 2001.

1. Fastlæggelse af EU-holdning til associeringsrådet med Rusland

Nyt notat

Rådet vil skulle vedtage den fælles holdning til det fjerde møde i Samarbejdsrådet EU/Rusland under Partnerskabs- og Samarbejdsaftalen mellem EU og Rusland, som afholdes i Bruxelles den 10. april 2001.

Samarbejdsrådet forventes at drøfte den økonomiske udvikling i Rusland og bilaterale relationer i forbindelse med Partnerskabs- og Samarbejdsaftalen, som trådte i kraft den 1. december 1997. Centrale emner vil være energidialogen mellem EU og Rusland inden for navnlig følgende delområder: energistrategier, investeringer, teknologioverførsler, effektiv energiudnyttelse samt miljøbeskyttelse. Nuklear sikkerhed udgør også ; en del af dialogen. Kaliningrad forventes ligeledes drøftet i lyset af EU's forestående udvidelse, og en række spørgsmål vedrørende handel og investeringer, herunder markedsadgang samt Ruslands ønske om optagelse i WTO ventes også rejst. Den politiske dialog ventes at omfatte aktuelle udenrigs- og sikkerheds-politiske emner, herunder ESDP, det vestlige Balkan, det sydlige Kaukasus, Belarus og Moldova.

Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen forud for rådsmødet (udenrigsministre) den 10.-11. april 2000.

2. Nordlige dimension - forberedelse af ministerkonference

Nyt notat

I tilknytning til mødet i rådet (udenrigsministre) afholdes en udenrigsministerkonference om Den nordlige Dimension med partnerlande (Estland, Island, Letland, Litauen, Norge, Polen, Rusland) og observatører, herunder internationale organisationer, internationale finansielle institutioner samt USA og Canada.

Formålet med konferencen er at drøfte gennemførelsen af handlingsplanen for Den nordlige Dimension, der blev godkendt af Det europæiske Råd i Feira, Portugal i juni 2000 samt at lægge retningslinjer for den videre proces for initiativet. Det forventes, at mødet vil koncentrere sig om de områder, som det svenske formandskab har prioriteret højt (organiseret kriminalitet, Kaliningrad, nuklear sikkerhed og miljø). Andre emner f orventes desuden at være arktiske forhold samt grænseregionen Pskov i det nordvestlige Rusland. Konferencen vil munde ud i et sæt formandskabskonklusioner.

Kommissionen forventes at fremlægge nye forslag til gennemførelse af Den nordlige Dimension inden for formandskabets fire prioritetsområder, hvilket Kommissionen fik i opdrag af Det europæiske Råd i Feira. Formandskabet og Kommissionen vil senere udarbejde en samlet rapport om politikkerne inden for Den nordlige Dimension som forberedelse af Det europæiske Råds møde i Göteborg i 2001.

Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat om sagen.

3. Forberedelse af topmøde EU/Japan

Nyt notat.

Rådsmødet (udenrigsministre) skal behandle topmødet EU/ Japan, herunder de overordnede linier i en fælleserklæring til topmødet. På topmødet, der forventes at finde sted i Stockholm den 3.-4. maj 2001, vil EU-Japan handlingsplanen skulle vedtages.

Det seneste EU-Japan topmøde blev afholdt den 19. juli 2000 i Tokyo og det foregående fandt sted den 20. juni 1999 i Bonn. EU-Japan samarbejdet har bygget på Haag-Fælleserklæringen af 18. juli 1991. På topmødet den 19. juli 2000 i Tokyo enedes parterne om, at det kommende tiår regnet fra 2001 skulle erklæres for "Tiåret for Japan-Europa Samarbejde" ("Decade of Japan-Europe Co-operation"). Der skal udarbejdes en handlingsplan me d fire hovedmål (fremme af fred og sikkerhed, styrkelse af økonomi- og handelsfællesskabet mhp. at udnytte globaliseringens dynamik til gavn for alle, globale og samfundsmæssige udfordringer, mellemfolkelig og -kulturel forståelse) indeholdende konkrete tiltag på såvel kort og mellemlang sigt. Handlingsplanen skal løbende kunne revideres på de årlige topmøder.

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

4. Forberedelse af ministermøde EU/AVS

Nyt notat

Der afholdes AVS-EU ministermøde den 10. - 11. maj 2001 i Bruxelles.

På mødet må forventes en gennemgang især af bistandssamarbejdet i det forløbne år samt generelle, foreløbige drøftelser om det kommende samarbejde under Cotonou-aftalen. På mødet i Rådet vil EU's holdning, som endnu ikke er færdigbehandlet, blive fastlagt.

Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat om sagen.

14. Udkast til rådsbeslutning om snarlig ikrafttræden af atomprøvestoptraktaten

(CTBT)

Genoptryk af aktuelt notat forud for rådsmøde (udenrigsministre) den 19.-20. marts 2001.

På rådsmødet den 9.-10. april 2001 vil der blive forelagt et udkast til rådsbeslutning om EU´s bidrag til fremme af en snarlig ikrafttræden af traktaten om et altomfattende forbud mod atom- prøvesprængninger (CTBT). Der er tale om en iværksættelse af EU´s fælles holdning fra juli 1999 om snarlig ikrafttræden af CTBT.

Anledningen til rådsbeslutningen er afholdelsen af den anden konference i overensstemmelse med art. XIV i atomprøvestoptraktaten. Konferencen, som afholdes i New York i september 2001, har til formål at fremme ikrafttræden af CTBT. Det er en betingelse for traktatens ikrafttræden, at 44 i traktaten nævnte lande, som enten besidder atomvåben eller gennem atomkraftværker skønnes at have kapacitet til at kunne producere atomvåben, undertegner og ratificerer traktaten. Det konkrete indhold i rådsbeslutningen er, at EU-landene forud for konferencen i september vil opfordre alle lande, som endnu ikke har undertegnet og ratificeret traktaten, til at gøre det. Lande, som tilhører kategorien af de 44, hvis ratifikation er en nødvendighed for traktatens ikrafttræden, vil som de første blive opfordret til at undertegne og ratificere traktaten.

Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen forud for rådsmødet (udenrigsministre) den 19.-20. marts 2001.