Hjælpemenu

Hovedmenu

Moms af rådgivningsydelser på det finansielle område

Bilag tilgået Folketingets Europaudvalg

Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Europaudvalget
(Alm. del - bilag 910)
økonomi- og finansministerråd
(Offentligt)

 

 

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

 

Bilag Journalnummer Kontor

1 400.C.2-0 EU-sekr. 14. marts 2001

 

 

Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Skatteministeriets notat om moms af rådgivningsydelser på det finansielle område.

Det bemærkes, at notatet ligeledes er sendt til Folketingets Skatteudvalg.

 

 

 

 

 

5. kontor. nr. 5.98-220-13

 

 

Notat

om

moms af rådgivningsydelser på det finansielle område

 

 

 

Det er besluttet, at vi fra dansk side skal fortolke en dom fra EF-domstolen i juni 1997 (C-2/95, SDC-dommen) vedrørende moms i forbindelse med rådgivningsydelser på det finansielle område på en mere lempelig måde, end den Kommissionen har tilkendegivet burde anlægges. Som følge heraf vil to berostillede afgørelser fra Momsnævnet i maj 1997, som indebar en relativ snæver fortolkning af bestemmelserne i 6. momsdirekti v om det momsfri område for advokaters, revisorers og bankers rådgivningsydelser, blive revurderet i lyset af denne fortolkning af dommen. Dette betyder, at den hidtidig danske praksis på området stor set vil være uforandret.

 

Momsnævnet traf i maj 1997 afgørelse i to sager om afgrænsning af det momsfrie område for advokaters, revisorers og bankers rådgivningsydelser på det finansielle område.

Fritagelsen for moms af rådgivningsydelser på det finansielle område følger af momslovens § 13, stk. 1, nr. 11). Fritagelsen omfatter blandt andet forhandling/formidling i forbindelse med visse finansielle ydelser, herunder formidling af lån. Bestemmelsen er en gennemførelse af Rådets 6. momsdirektiv artikel 13, pkt. B, litra d). § 13, stk. 1, nr. 11), er med enkelte ubetydelige sproglige afvigelser formuleret i overensstemmelse med direktivbes temmelsen.

Nævnet fandt, at rådgivningsydelser kun er fritaget i det omfang, ydelserne vedrører egentlig forhandling/formidling knyttet til de momsfrie finansielle transaktioner. Fritagelsen omfatter således alene arbejdet med at skabe kontakt og aftale mellem to parter om gennemførelse af finansielle transaktioner. Derimod vil udfærdigelse af pantebreve i forbindelse med lånoptagning ikke være omfattet af formidlingsvirksomhed og derfor heller ikke af momsfritagelse. Nævnet indskrænkede herved det afgiftsfrie område væsentligt i forhold til hidtidig praksis.

I juni 1997 har EF-Domstolen besvaret præjudicielle spørgsmål om art. 13, pkt. B, litra d) i sag C-2/95, SDC mod Skatteministeriet. I den forbindelse har Kammeradvokaten afgivet en udtalelse om, hvorvidt Momsnævnets afgørelser kan anses for korrekte i lyset af dommen. Det er Kammeradvokatens vurdering, at nævnets fortolkning er for indskrænkende. Ifølge Kammeradvokaten må rådgiveres bistand til for eksempel fastlæggelse af lånebetingelser i et lånedokument anses for en momsfri ydelse.

Skatteministeriet har endvidere indhentet en udtalelse fra Kommissionen om spørgsmålet. Det er Kommissionens opfattelse, at formidling/forhandling kun omfatter selve formidlingen af kontakten mellem de direkte parter. SDC-dommen kan efter Kommissionens opfattelse ikke føre til, at rådgivere f.eks. kan udfærdige lånedokumenter momsfrit. Rådgiveres adgang til afgiftsfrihed skal altså ifølge Kommissionen fortolkes indskrænkend e.

4. Skatteministeriet har herefter indhentet Kammeradvokatens endelige vurdering. Heri fastslås, at Kommissionen kun anerkender et ganske beskedent anvendelsesområde for momsfritagelse. Kammeradvokaten udtaler, at han ikke er overbevist om, at Kommissionens fortolkning er korrekt, men at den imidlertid ikke kan anses for åbenbart forkert.

  1. Sagen har endelig været forelagt Juridisk Specialudvalg, som fandt, at der skal anlægges den lempelige fortolkning af momsreglerne, der følger af Kammeradvokatens første udtalelse. Udvalget var opmærksom på, at denne lempelige fortolkning kan indebære en reaktion fra Kommissionens side, eventuelt en traktatkrænkelsessag. Da den lempelige fortolkning imidlertid synes velbegrundet, kan der, hvis Kommissionens restriktive fortolkning anve ndes, imødeses en række retssager, som Skatteministeriet efter Kammeradvokatens opfattelse kan få svært ved at vinde og dermed vil kunne medføre krav om tilbagebetalinger af momsbeløb.
  1. Skatteministeriet vil snarest i samarbejde med de berørte parter, udarbejde nye retningslinier på området i overensstemmelse med denne lempelige fortolkning af bestemmelserne. Disse retningslinier vil kun indebære få ændringer af den hidtidige praksis.