Rådsmøde landbrugsministre 19-20/3 01 Samlenotat

Ad 4. Intervention:

Ifølge de nugældende regler, kan der åbnes for intervention af ungtyre og stude, hvis markedsprisen i 2 på hinanden følgende uger er under 84 % af interventionsprisen, og hvis prisen i et medlemsland i samme periode er under 80 % af interventionsprisen. Dog kan mængden maksimalt andrage 350.000 tons om året. Endvidere kan Kommissionen skønne, om bud skal imødekommes eller ej. Bud, der accepteres, kan desuden begrænses m&ae lig;ngdemæssigt. Denne form for intervention anvendes af en lang række lande, heriblandt Danmark.

Hvis markedsprisen på ungtyre i EU i 2 på hinanden følgende uger falder til under 78 % af interventionsprisen i EU og den i samme periode falder til under 60 % af interventionsprisen i medlemsstaten gælder loftet på 350.00 tons ikke. Desuden skal alle bud på et acceptabelt niveau i denne situation efterkommes. Denne "sikkerhedsnetintervention" anvendes p.t. i Tyskland og Holland.

Kommissionen foreslår nu, at det ovennævnte loft på 350.000 tons afskaffes for at kunne intervenere mere inden prisen er faldet til "sikkerhedsnetinterventionsniveauet". Begrundelsen skulle være at licitationsopkøb kan forhindre, at prisen falder så meget, at sikkerhedsnetintervention udløses. Forudsætningen er således, at almindelig intervention kan stoppe prisfaldene.

Den nuværende destruktionsordning blev indført af Kommissionen efter forelæggelse for Forvaltningskomiteen for oksekød den 12. december 2001 med hjemmel i artikel 38 i forordning 1254/1999. Den er offentliggjort som forordning 2777/2000 af 18. december 2000 om ekstraordinære foranstaltninger inden for oksekødssektoren.

Forordningen fastslår, at kød fra kvæg over 30 måneder, slagtet efter den 1. januar 2001 ikke må indgå i fødekæden, hvis dyret ikke har været testet negativt for BSE ved en test, godkendt i medfør af Kommissionens beslutning nr. 2000/764. EU yder et tilskud på op til 15 {{X80}} per test.

Dyr, der ikke er testet, skal opkøbes af medlemsstaten.

Medlemslande, der kan dokumentere, at der er tilstrækkelig kapacitet til at teste alle dyr over 30 måneder, kan efter den nuværende ordning efter ansøgning til Kommissionen blive fritaget for at tilbyde opkøb af dyr. Kommissionen udsteder en beslutning herom efter forelæggelse i Forvaltningskomiteen. En sådan undtagelse er meddelt Danmark og Holland.

Kommissionen kan dog efter forelæggelse for forvaltningskomiteen beslutte, at der skal ske opkøb af dyr, der er testet i lande med udbredt testning og/eller tilstrækkelig testkapacitet, hvis den markedsmæssige situation tilsiger det.

Opkøbsprisen for den nugældende ordning fastsættes på baggrund af markedspriserne udtrykt som slagtevægt per kilo for de pågældende kategorier (ko, stud, eller kvie). Det skal dog ske ud fra en basispris, beregnet ud fra markedspriserne i en referenceperiode, der omfatter ugerne 45, 46, 47 og 48 i år 2000. Medlemslandet skal dog fastsætte prisen ugentligt og tage hensyn til de aktuelle markedspriser og prishierarkiet mellem de forske llige klasser og kategorier af slagtekroppe. Lavere priser end basisprisen og priser, der er mere end 5 % højere end basisprisen, skal dog godkendes af Kommissionen.

Fællesskabet bidrager med 70 % af opkøbsprisen med udgangspunkt i basisprisen, udregnet på grundlag af medlemslandenes indberetninger om pris og vægt. Det vil i Danmark udgøre 363 EURO {{X80}} per levende ko eller tyr og 444 EURO {{X80}} per kvie. De resterende 30% skal dækkes af medlemsstaten.

Herudover skal medlemslandet betale øvrige omkostninger forbundet med ordningen, herunder bl.a. omkostninger til slagtning og destruktion.

De nuværende bestemmelser vedrørende destruktion skal anvendes fra den 1. januar 2001 og frem til senest den 30. juni 2001.

Kommissionen forventes nu i Forvaltningskomitéen for Oksekød, efter det seneste møde i Rådet den 26. februar i år at fremlægge et forslag om, at den eksisterende destruktionsordning erstattes af en "særlig opkøbsordning". Ordningen vil omfatte kroppe af dyr over 30 måneder, der er testet negative for BSE og kroppe af dyr, der tilhører kategorier, der ikke er berettiget til interventionsopkøb. Ordningen vil i første omgang omfatte medlemslande, der kan teste alle dyr over 30 måneder for BSE, herunder Danmark. De resterende lande vil falde ind under ordningen fra 1. juli 2001, hvor test bliver obligatorisk. UK omfattes ikke, så længe landet anvender den særlige OTM-ordning i landet for destruktion af dyr over 30 måneder. Finland og Sverige vil således tilsyneladende blive omfattet af den nye ordning fra 1. juli 2001.

Ordningen består i en opkøbsordning, der ligner den eksisterende interventionsordning. Der opkøbes dyr ved licitationer ca. 2 gange om måneden. Opkøb kan kun ske, når markedsprisen for en bestemt kvalitet køer i et land for den pågældende kategori kommer under en i forordningen fastsat udløsningspris. I modsætning til den gammelkendte interventionsordning er der ikke en udløsningspris for hele EU, men en udl&osl ash;sningspris for hvert land. Licitationsbud fra slagtehuse sendes til interventionsorganerne, der videresender dem til Kommissionen, der på møde i Forvaltningskomitéen for oksekød fremlægger forslag til, hvilke bud der kan accepteres.

Ved fastsættelse af udløsningsprisen for køer i hvert medlemsland tages hensyn til forholdet mellem priser for visse handyr og priser for visse køer for 1997- 1999. På grundlag heraf fastsættes en koefficient, som ganges med 75% af interventionsprisen for handyr. Med de nuværende priser betyder det, at Belgien, Danmark, Tyskland, Irland, Nederlandene, Østrig og Portugal er omfattet.

Ved fastsættelsen af opkøbsprisen pr. medlemsland lægges der en margin for slagteomkostninger til. Der lægges visse lofter over opkøbsprisen og den justeres for kvaliteten af de leverede kroppe i forhold til den referencekvalitet slagtekrop, der tages udgangspunkt i.

Kommissionen bidrager med 70% af opkøbsomkostningerne (inklusiv slagtning). Medlemslandene betaler resten samt omkostningerne til oplagring eller destruktion. Medlemslandene beslutter, om kødet skal oplagres eller destrueres, med eller uden forudgående oplagring. Hvis kødet oplagres, kan medlemslandene vælge, hvorledes de opbevarer det pågældende kød, og om det skal udbenes, forarbejdes til konserves m.m.

Kødet er medlemslandenes ejendom og de kan sælge det til kommercielt brug eller f.eks. til uddeling til dårligt stillede. Tidspunktet for salg af oplagret kød skal dog først godkendes af Kommissionen for at undgå, at markedet påvirkes negativt. Kød, der er oplagret, kan destrueres uden forudgående accept fra Kommissionen. Ordningen ophører med udgangen af 2001.

Efter de gældende regler i RFO 1251/1999 (hektarstøtteordningen) skal en vis del af det areal, der søges støtte til efter ordningen, tages ud af produktion. De udtagne arealer skal enten braklægges eller anvendes til non-food produktion.

I lyset af BSE-krisen har Kommissionen fremlagt et forslag, som kan fremme mere miljøvenlige dyrkningsmetoder. Forslaget giver økologiske bedrifter en mulighed for (i stedet for at braklægge eller at dyrke non-food afgrøder på udtagne arealer) at dyrke bælgplanter på de arealer, som udtages efter hektarstøtteordningens regler, og derved opnå den støtte, som er fastsat for udtagne arealer.

Kommissionen begrunder forslaget med, at udbredelsen af dyrkning af bælgplanter udgør et vigtigt element i udviklingen af økologisk dyrkning af landbrugsafgrøder i lyset af dens naturlige måde at genoprette jordbundens frugtbarhed på.

Europa-Parlamentet har endnu ikke afgivet en udtalelse om forslagene.

Bekendtgørelse nr. 1140 af 20. december 1999 om præmier til husdyr.

Ændring af præmieordningerne kræver bekendtgørelsesændring.

Ændringer af præmieordningen vil få administrative konsekvenser i Direktoratet for FødevareErhverv, idet ændringerne vil kræve øget personale, EDB-udvikling m.v. Udgiften andrager skønsvis ca. 2,4 mio. kr. til EDB-udvikling og ca. 1,6 mio. kr. i driftsudgifter årligt. Der forventes et erhvervsøkonomisk tab for producenterne på ca. 50 mio. kr. p.g.a. nedgang i udbetalte præmier. Fjernelse af loftet for interventio n ventes derimod at have en positiv effekt på markedsprisen for oksekød og dermed på producenternes indtjening. Der kan dog ikke umiddelbart siges noget om, hvor stor en effekt, der kan blive tale om, da der hersker stor usikkerhed om det forventede omfang af opkøb i Danmark.

Indførelse af den særlige opkøbsordning med virkning fra f.eks. 1.4. 2001 vil få væsentlige økonomiske konsekvenser. Der hersker dog på nuværende tidspunkt betydelig usikkerhed om, hvor mange tons slagtekroppe, der i givet fald vil blive omfattet af ordningen i lyset af BSE-krisen og mund- og klovsyge. Hvis man tager udgangspunkt i det, der svarer til Danmarks andel (2,16%) af den samlede oksekødsproduktion i EU samt udgangspunkt i , at den samlede mængde oksekød, det er nødvendigt at fjerne fra markedet under denne ordning ifølge Kommissionen er på 300.000 tons på årsbasis, vil ca. 4.860 tons i Danmark blive omfattet i perioden fra 1.4-31.12 2001. Imod dette omfang taler, at der har været en ret stabil afsætning af oksekød i Danmark på trods af BSE-krisen. Den nationale udgift for perioden 1.4.-31.12 2001 til opkøb, slagtning og destruktion af ca. 4.860 tons slagtekroppe samt omkostninger til administration af ordningen skønnes således at andrage ca. 28-33 mio. kr. Udgiften skønnes at være 44-49 mio. kr., hvis man i stedet vælger at oplagre det tilsvarende antal dyr i samme periode. Der ventes ingen indtægt ved salg, da kødet næppe kan sælges kommercielt. Det forventes, at forslaget endvidere har erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Ifølge Kommissionens oplysninger holdes udgifterne indenfor budgettet for 2001.

Forslaget har ingen statsfinansielle eller egentlige lovgivningsmæssige konsekvenser.

Der skal formentlig foretages visse tilpasninger af bekendtgørelse nr. 817 af 30. august 2000 om ydelse af støtte til producenter af visse markafgrøder, når gennemførelsesbestemmelserne er udarbejdet.

§ 2 udvalget (landbrug) blev hørt den 20. februar. Landsbrugsrådet ønskede en mere balanceret løsning og fandt, at der med disse forslag højst kunne opnås løsninger på kort sigt, men næppe på lang sigt. På kort sigt ville det være nødvendigt med en reduktion i produktionen. Forslaget om den særlige opkøbsordning forekom afbalanceret, mens de øvrige forslag, som gik i retning af ekstensivering var et problem for bl.a. Danmark, som har en ret intensiv produktion. Der var behov for, at disse forslag burde drejes i en mere markedsorienteret retning. Landbrugsrådet fandt tanken om en fremrykning af Agenda 2000 interessant og var villig til at se på det. Derimod advaredes kraftigt mod en genindførsel af 90 dyrs loftet og systemet med individuelle præmierettigheder måtte også afvises bl.a. pga. bureaukrati. Med hensyn til en sænkning af handyrpræmierne fandt Landbrugsrådet, at dette ligeledes burde afvises, men det blev dog anset for knap så slemt som en genindførelse af 90 dyrs loftet og et system med individuelle præmierettigheder. For så vidt angår en sænkning af belægningsgraden fra 2 storkreaturer pr. ha til 1,8 storkreaturer pr. ha, fandt organisationen, at dette ville ramme dansk landbrug hårdt, og hvis dette forslag blev fastholdt, burde der gives præmier til 15 storkreaturer (handyr), idet m an i modsat fald ville opmuntre til yderligere eksport af kalve. Hvis handyrpræmierne skal reduceres, skal det samme gælde for ammekopræmierne. Landbrugsrådet fandt, at en afkobling af støtten, eventuelt således, at den enkelte producent selv ville være ansvarlig for en mulig afsætning, ville være et radikalt ændringsforslag, men udtrykte sympati for ideen. Landbrugsrådet gik ud fra, at man sikrede sig, at der ikke blev vedtaget foranstaltn inger, som går imod EU's regler om det indre marked, idet det blev understreget, at det er væsentligt, at medlemsstaterne behandles ensartet. Landbrugsrådet havde drøftet muligheden af en indførelse af en generel aldersgrænse, således at dyr over en vis alder ikke skulle modtage præmier, men forslaget var ikke nærmere undersøgt.

Kødbranchens Fællesråd bemærkede, at en genindførelse af f.eks. 90 dyrs loftet ville medføre større eksport af kalve, og at det ikke ville medføre færre dyr, men i stedet øge produktionen i EU.

§2-udvalget havde ikke specifikke bemærkninger til forslaget om ændring af Rådets forordning 1251/99.

Grundnotat er fremsendt dags dato. Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg (forhandlingsoplæg) den 23. februar 2001, jf. supplerende aktuelt notat af 19. februar 2000.

1. Forslag til Rådets forordning, om sjette tilpasning af den støtteordning for bomuld, der er indført ved Protokol nr. 4 til akten vedrørende Grækenlands tiltrædelse

Kommissionen har ved KOM (1999) 492 af 13. december 1999 fremsendt forslag til Rådets forordning om sjette tilpasning af den støtteordning for bomuld, der er indført ved Protokol nr. 4 tilknyttet akten vedrørende Grækenlands tiltrædelse og forslag til Rådets forordning om støtte til bomuldsproduktionen.

Forslagene er fremsat med hjemmel i Protokol 4 til akten vedrørende Grækenlands tiltrædelse med senere ændringer, særlig henholdsvis artikel 11 og artikel 6, stk. 1.

Kommissionen har ikke redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet. Ordningen må betragtes som et led i gennemførelsen af EU's fælles landbrugspolitik, idet landbrugskarakteren af denne produktion udtrykkeligt er blevet anerkendt i Protokol nr. 4 til akten vedrørende Grækenlands tiltrædelse.

Fællesskabsreglerne for bomuldsordningen er baseret på Protokol nr. 4 til akten vedrørende Grækenlands tiltrædelse. Protokol nr. 14 til akten vedrørende Spaniens og Portugals tiltrædelse har siden suppleret protokollen, og reglerne er senere tilpasset i rådsforordninger.

Formålet med forslaget er at forenkle den eksisterende komplekse lovgivning og at skærpe kontrolforanstaltningerne med bomuldsordningen. Kommissionen foreslår således i den første forordning, at bestemmelserne i protokol 4 reduceres til kun at omfatte det mest essentielle, mens alle andre lovgivningsmæssige foranstaltninger vedrørende bomuld samles i en enkelt rådsforordning i form af Kommissionens andet forslag til forordning.

Efter de gældende regler er produktionsstøtten baseret på et system med nationale garantimængder, som garanterer en mindstepris for producenterne, og som udligner forskellen mellem målprisen og verdensmarkedsprisen gennem betaling af støtte til egreneringsvirksomhederne. I lyset af erfaringerne med dette system, finder Kommissionen, at de grundlæggende bestanddele af ordningen bør bevares. Samtidig foreslår Kommissionen, at der fore tages visse ændringer, tilpasninger og præciseringer af systemet.

Kommissionen foreslår at bevare den gældende ordning, hvorved støtten ydes til egreneringsvirksomhederne for den mængde, de producerer. Det ønskes sikret, at støtten fuldt ud ydes til støttemodtagerne, og der fastsættes visse regler om betalinger og tilpasning af minimumsprisen.

Grækenland har udtrykt ønske om at kunne forhindre spredning af bomuldsproduktion til ikke-traditionelle produktionsområder, hvor vandressourcerne er en kilde til konflikt, idet bomuldsproduktion medfører et stort vandforbrug. Endvidere kan brugen af pesticider og gødning medføre miljømæssige problemer. Kommissionen foreslår på den baggrund, at der indarbejdes en bestemmelse om, at medlemsstaterne fastsætter passende m iljømæssige foranstaltninger og begrænser arealerne eller zonerne, hvor bomuldsdyrkning kan opnå støtte, på basis af objektive miljømæssige kriterier. Medlemsstaterne skal sende Kommissionen en rapport før den 31. december 2003 om den miljømæssige situation i sektoren.

Efter de gældende regler nedsættes målprisen, støtten og minimumsprisen, hvis den samlede garantimængde for Spanien og Grækenland overskrides. Målprisen reduceres med halvdelen af den procentvise overskridelse af den nationale garantimængde. Kommissionen foreslår nu, at procentsatsen forhøjes til 60 pct. af hensyn til budgetdisciplinen.

I forslaget gives der også mulighed for at udvide perioden, inden for hvilken ansøgning om støtte kan ske.

Europa-Parlamentet vedtog d. 15. februar 2001 en udtalelse, hvorved forslaget til en rådsforordning, som for sjette gang tilpasser systemet for støtte til bomuld, indført ved Protokol til akten vedrørende Grækenlands tiltrædelse blev godkendt.

Europa-Parlamentet vedtog samme dato en udtalelse, hvorved forslaget til en rådsforordning om produktionsstøtte til bomuld blev godkendt med en række nærmere angivne ændringer. Følgende ændringer, anført i den foreløbige udgave af Europa-Parlamentets beslutning om bomuld, kan særligt fremhæves:

Der foreslås en forhøjelse af de nationale garantimængder fra 782.000 tons i Kommissionens forslag for Grækenland til 1.200.000 tons for Grækenland og fra 249.000 tons i Kommissionens forslag for Spanien til 350.000 tons for Spanien.

Det foreslås, at målprisen alene reduceres med 50 pct. af den procentvise overskridelse af den nationale garantimængde (Kommissionen har foreslået en reduktion på 60 pct.).

Det foreslås, at målprisen fastsættes til 117 EUR pr. 100 kg ikke-egreneret bomuld (I Kommissionens forslag er målprisen foreslået fastsat til 106,30 EUR pr. 100 kg ikke-egreneret bomuld).

Der foreslås fastsat bestemmelser om producentorganisationer og driftsfonde, herunder at der ydes økonomisk fællesskabsstøtte til de producentorganisationer, der opretter en driftsfond.

Forslaget har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Kommissionen anfører i forslaget, at de budgetmæssige udgifter under normale omstændigheder er begrænset til 770 mio. EUR (ca. 5.775 mio. DKK). Det anføres dog, at udgifterne kan blive noget højere, hvis priserne på verdensmarkedet udvikler sig i ugunstig retning.

§2-udvalget (landbrug) har ikke haft bemærkninger til forslaget.

Der er fremsendt grundnotat om forslaget den 11. februar 2000.

Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg (orientering) den 10. december 1999 og den 14. april 2000, jf. aktuelt notat af den 3. december 1999 og 6. april 2000.

4. EU's hygiejneregler

Kommissionen har ved KOM (2000) 438 endelig af 14. juli 2000 fremsendt

• forslag om Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fødevarehygiejne,
• forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer,
• forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om nærmere bestemmelser for tilrettelæggelsen af den officielle kontrol af animalske produkter til konsum,
• forslag til Rådets forordning om dyresundhedsbestemmelser for produktion, afsætning og import af animalske produkter til konsum og
• forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ophævelse af visse direktiver om levnedsmiddelhygiejne og sundhedsbetingelser for produktion og afsætning af visse animalske produkter til konsum og om ændring af direktiv 89/662/EØF og 91/67/EØF.

Forslagene er oversendt til Rådet den 14. juli 2000.

Forslaget om fødevarehygiejne er fremsat med hjemmel i TEF artikel 95 og artikel 152, stk. 4, litra b, og skal behandles efter proceduren for fælles beslutningstagen i TEF artikel 251.

Forslaget om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer er fremsat med hjemmel i TEF artikel 152, stk. 4, litra b, og skal behandles efter proceduren for fælles beslutningstagen i TEF artikel 251.

Forslaget om nærmere bestemmelser for tilrettelæggelsen af den officielle kontrol af animalske produkter til konsum er fremsat med hjemmel i TEF artikel 152, stk. 4, litra b, og skal behandles efter proceduren for fælles beslutningstagen i TEF artikel 251.

Forslaget om dyresundhedsbestemmelser for produktion, afsætning og import af animalske produkter til konsum er fremsat med hjemmel i TEF artikel 37 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal.

Forslaget om ophævelse af visse direktiver om levnedsmiddelhygiejne og sundhedsbetingelser for produktion og afsætning af visse animalske produkter til konsum og om ændring af direktiv 89/662/EØF og 91/67/EØF er fremsat med hjemmel i TEF artikel 37, 95 og 152 stk. 4, litra b, og skal behandles efter proceduren for fælles beslutningstagen i TEF artikel 251.

Kommissionen anfører, at forslagene er udarbejdet som led i den handlingsplan, der fremgår af bilaget til Kommissionens Hvidbog om Fødevaresikkerhed (handling 8 og 28).

Forslagene skal erstatte den eksisterende EU-lovgivning og er resultatet af en omarbejdning og sammenskrivning af EF-retsforskrifter for fødevarehygiejne, dyresundhed og kontrol. Omarbejdningen begrundes primært med behovet for at sikre et højt beskyttelsesniveau for alle discipliner.

Forslagene, der gennemgås nærmere nedenfor, har til formål at opfylde 3 målsætninger:

• Fødevarerisici skal håndteres fra "jord til bord".
• Virksomhedslederne bærer det fulde ansvar for, at de fødevarer, de producerer, er sikre. Gennemførelse af risikoanalyser og kontrolprincipper samt overholdelsen af hygiejnebestemmelser skal give den sikkerhed.
• Der skal sikres sporbarhed af alle fødevarer og fødevareingredienser.

Forslagene er et resultat af en omarbejdning og sammenskrivning af EF-retsforskrifter for:

• fødevarehygiejne som omhandlet i Rådets direktiv 93/43/EØF om levnedsmiddelhygiejne og i en række rådsdirektiver om folkesundhed og om produktion og afsætning af animalske produkter,
• dyresundhedsaspekter ved afsætning af animalske produkter som omhandlet i en række rådsdirektiver, der delvis overlapper direktiverne om fødevarehygiejne, og
• officiel kontrol af animalske produkter i ovennævnte produktspecifikke direktiver.

Disse direktiver (17 i alt) er blevet udarbejdet hen ad vejen siden 1964 i takt med det indre markeds behov under hensyntagen til et højt beskyttelsesniveau. Det store antal direktiver, sammenblandingen af forskellige discipliner (hygiejne, dyresundhed og officiel kontrol) og det forhold, at der i dag findes forskellige hygiejneordninger for animalske produkter og for andre fødevarer, har ført til en kompleks situation.

Kommissionen anfører, at situationen vil kunne forbedres, hvis retsforskrifterne blev omarbejdet, og hvis fødevarehygiejneaspekter blev adskilt fra spørgsmål vedrørende dyresundhed og officiel kontrol.

Det gældende direktiv 93/43/EØF om levnedsmiddelhygiejne er baseret på en række principper:

• ønsket om at beskytte menneskers sundhed,
• anvendelse af risikoanalyse, risikovurdering og egenkontrol efter HACCP-principperne til identificering, kontrol og overvågning af de kritiske kontrolpunkter i fødevarevirksomheder,
• vedtagelse af mikrobiologiske kriterier og temperaturkontrolforanstaltninger i overensstemmelse med videnskabeligt anerkendte principper,
• udvikling af kodekser for god hygiejnepraksis,
• de nationale myndigheders overvågning af fødevarehygiejnen og
• virksomheders pligt til at sørge for, at der kun afsættes fødevarer, som ikke er sundhedsskadelige for mennesker.

Det kan til orientering oplyses, at HACCP (Hazard Analysis Critical Control Points) er et internationalt anerkendt system til at håndtere risici i fødevarevirksomheder. Systemet foreskriver en række logiske stadier, som fødevareproducenterne skal følge igennem hele produktionsforløbet for ved hjælp af risikoanalyse at finde frem til de kritiske punkter, hvor styring er nødvendig af hensyn til fødevaresikkerheden.

Principperne i direktiv 93/43/EØF er stadig aktuelle og gældende for fødevareproduktion. Principperne er derfor inddraget i forslaget til generelle hygiejnebestemmelser. Samtidig udvides bestemmelsernes rækkevidde til også at gælde for animalske fødevarer.

Forslaget om fødevarehygiejne indeholder desuden en række centrale punkter, som skal føre til opfyldelse af forordningens overordnede målsætninger:

• Hygiejnebestemmelserne skal anvendes i alle led i fødevarekæden, lige fra primærproduktionen til leveringen til den endelige forbruger.
• HACCP-principperne skal anvendes i alle led i distributionskæden efter primærproduktionen og sikre identifikation og styring af risici i fødevareproduktionen.
• Forslaget introducerer muligheden for at opstille fødevaresikkerhedsmål, som fødevareindustrien skal forpligtes til at opfylde. Det giver virksomheden en vis fleksibilitet til at fastlægge egne procedurer for at opnå dette mål.
• Der fastsættes bestemmelser, som skal føre til bedre sporbarhed af fødevarer og fødevareingredienser. Der introduceres krav om, at alle fødevarevirksomheder skal registreres hos myndigheden. Alle fødevarevirksomheder tildeles et registreringsnummer, som skal følge varen til bestemmelsesstedet. Endvidere forpligtes virksomhedslederne til at have procedurer for tilbagetrækning af fødevarer fra markedet, hvis de udgør en fare for forbrugernes sundhed.
• Systemet med, at fødevarebrancher kan udvikle retningslinier for god hygiejnepraksis (branchekoder), som det kendes fra det generelle hygiejnedirektiv, udvides til at gælde for alle sektorer og til også at omfatte retningslinier for anvendelsen af HACCP.
• Medlemsstaterne får mulighed for at anvende de generelle hygiejnebestemmelser fleksibelt for mindre virksomheder, der ligger i områder med særlige geografiske vanskeligheder og leverer til det lokale marked, og for virksomheder, som fremstiller traditionelle produkter. Medlemsstaterne skal som led i nærhedsprincippet sørge for en tilfredsstillende hygiejnestandard i disse virksomheder, således at fødevaresikkerheden ikke bringes i fare.
• Importvarer skal opfylde EU's hygiejnenormer eller tilsvarende normer.
• Eksportvarer skal mindst opfylde de samme normer, som dem der gælder efter EU's lovgivning, medmindre importlandet selv har fastsat andet.
• Forslaget indeholder en række hjemler til, at Kommissionen kan fastsætte nærmere bestemmelser efter forskriftskomitéprocedure, jævnfør artikel 5 i Rådets afgørelse 1999/468/EF om komitéprocedurer. Kommissionen kan
• give dispensation fra bilag I (vedrørende primærproduktionen) og II (vedrørende almindelige hygiejnebestemmelser for alle fødevarevirksomheder), hvis dispensationerne ikke er til hinder for at nå forordningens mål,
• vedtage foranstaltninger for at lette gennemførelsen af kravet om anvendelse af HACCP-systemet, især på små virksomheder,
• vedtage mikrobiologiske kriterier og temperaturkriterier for fødevarer og foretage ændringer heraf,
• fastsætte mål og præstationsstandarder for at lette gennemførelsen af forordningen,
• fastsætte gennemførelsesbestemmelser for sporing af fødevarer eller fødevareingredienser,
• ophæve, tilpasse, supplere og ændre bilagene til forordningen, samt
• vedtage ændringer af henvisninger til internationale standarder, der findes i forordningen, fx Codex Alimentarius.

Opmærksomheden henledes på, at de generelle hygiejnebestemmelser giver mulighed for at fastsætte mikrobiologiske kriterier for fødevarer. Kriterierne vil ifølge forslaget blive fastsat i forskriftkomitéprocedure. Når bestemmelserne om fremstilling og salg i EU af fødevarer med patogener (fx Salmonella, Listeria, Campylobacter) er fastlagt, vil området være fuldt harmoniseret, hvilket ikke er tilfældet i dag.

Siden 1964 er der vedtaget 14 direktiver om hygiejne inden for det animalske område. Disse særlige bestemmelser har medvirket til at opretholde et højt sundhedsbeskyttelsesniveau, sikre fri omsætning inden for EU og gennemføre ensartede procedurer for import af animalske produkter fra tredjelande. Imidlertid er det erkendt, at direktiverne er unødigt komplicerede og indeholder gentagelser af tilsvarende eller identiske krav og dermed overlapp er hinanden, og i enkelte tilfælde endog er modstridende. Alle disse mangler har givet fortolknings- og gennemførelsesvanskeligheder.

I forslaget om særlige hygiejnebestemmelser for animalsk produktion er der sket en omarbejdning af de forskellige direktiver, og det er forsøgt at undgå gentagelser og overlapninger. Reglerne skal gælde ved siden af bestemmelserne i den generelle forordning om fødevarehygiejne.