Hjælpemenu

Hovedmenu

Rådsmøde udenrigsministre 19-20/3 01

Bilag tilgået Folketingets Europaudvalg

Hent bilaget i PDF-format her

Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Europaudvalget
(Alm. del - bilag 868)
udenrigsministerråd
(Offentligt)

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

Kontor

1

400.C.2-0

EU-sekr.

8. marts 2001

 

 

Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 16. marts 2001 {{SPA}} dagsordenspunkt rådsmøde (udenrigsministre) den 19.-20. marts 2001 {{SPA}} vedlægges Udenrigsministeriets notat om de punkter, der forventes optaget på dagsordenen for rådsmødet.

 

 

 

UDENRIGSMINISTERIET

EU-sekr. j.nr. 400.A.5-0-0

Nordgruppen

Den 8. marts 2001

 

Rådsmøde (udenrigsministre) den 19. {{SPA}} 20. marts 2001

 

Aktuelt notat

 

  1. Forberedelse af Det Europæiske Råd i Stockholm den 23.-24. marts 2001 (side 2)
  2. Europæisk sikkerheds- og forsvarsdimension (side 2)
  3. Det vestlige Balkan (side 3)
  4. Fredsprocessen i Mellemøsten (side 4)
  5. Menneskerettigheder (side 5)
  6. (Evt.) Transatlantiske relationer: Meddelelse fra Kommissionen (side 6)
  7. El Salvador (side 6)
  8. (Evt.) Udvidelsen (side 6)
  9. (Evt.) Offentlig adgang til dokumenter fra Europa-Parlamentet, Rådet og

    10. Kommissionen (side 7)

  10. (Evt.) Kommissionens anden rapport om økonomisk og social samhørighed (side 8)
  1. 11. Etiopien og Eritrea: Forlængelse af den fælles holdning vedrørende

våbenembargoen (side 9)

12. Konklusioner vedrørende Kommissionens meddelelse om valgbistand (side 9)

13. Rammeaftale mellem EU og Sydkorea (side 10)

14. Udkast til rådsbeslutning om snarlig ikrafttræden af atomprøvestoptraktaten

(CTBT) (side 11)

  1. Rådets vedtagelse af bilaterale aftaler om højere uddannelse og erhvervs-

    2. uddannelse med USA og Canada (side 11)

  2. Fastlæggelse af EU{{PU2}}s holdning med henblik på 7. møde i associeringsrådet

    3. med Rumænien den 19. marts 2001 (side 12)

  3. Eventuelt

 

  1. Forberedelse af Det Europæiske Råd i Stockholm den 23.-24. marts 2001
    2.

    Nyt notat.

    Der afholdes møde i Det Europæiske Råd i Stockholm den 23.-24. marts 2001.

    Mødet er det første ordinære forårsmøde i Det Europæiske Råd helliget vækst og beskæftigelse i opfølgning af den social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden, der blev vedtaget på Det Europæiske Råds møde i Nice den 7.-9. december 2000 og det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd i Lissabon den 23.-24. marts 2000.

    På Det Europæiske Råds møde ventes der først og fremmest at skulle ske en bekræftelse og konsolidering af Lissabon-processen. Herudover forventes formandskabet at ville foretage en gennemgang at de tidsplaner, der er indbygget i processen med henblik på at fastholde momentum og om muligt fremrykke enkelte elementer.

    Formandskabet ønsker herudover bl.a., at der vedtages konklusioner vedr. handelspolitik og opfølgningen på Lissabonmålsætningerne, der: i) fremhæver den eksterne handelspolitiks betydning i denne forbindelse; ii) anerkender at et åbent og stærkt system af multilaterale handelsregler udgør det bedste grundlag for at øge den eksterne handels potentielle bidrag til opfyldelse af målsætningerne, iii) bekræfter E U{{PU2}}s forpligtelse til at arbejde med alle WTO-partnere for at bane vejen for en ny runde ved den fjerde WTO ministerkonference, og; iv) inviterer Kommissionen til at fremlægge en rapport på det efterfølgende ekstraordinære DER om, hvordan den eksterne handelspolitik kan bidrage til at opfylde målsætningerne.

    Endvidere forventes det at Ruslands Præsident Putin vil deltage i et møde med EU-landenes stats- og regeringschefer i forbindelse med mødet i Det Europæiske Råd.

    Af udenrigspolitiske emner forventes i øvrigt navnlig det vestlige Balkan, Koreahalvøen og den mellemøstlige fredsproces at komme op.

    Traditionen tro vil også andre emner kunne komme op.

    Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat om sagen.

     

  2. Europæisk sikkerheds- og forsvarsdimension

    3. Nyt notat.

    Der kan forventes en drøftelse af status for udviklingen af den europæiske forsvarsdimension, herunder især styrkelse af EU{{PU2}}s civile krisestyringskapacitet.

    Det er målsætningen, at EU senest inden udgangen af 2001 kan erklære ESDP{{PU2}}en delvist operationel (2003 er stadig måldato for fuld operationalitet). Vigtige forudsætninger herfor er, at der er gennemført øvelser i EU, hvor EU{{PU2}}s interne krisestyringsprocedurer er afprøvet, og at der er etableret permanente ordninger for konsultation og samarbejde mellem EU og NATO. Under det svenske formandskab arbejder man derfor med at udvikle for krisestyringsøvelser. Desuden arbejder man fortsat med at udvikle relationerne med NATO.

    Under svensk formandskab arbejder man videre med udvikling af EU{{PU2}}s militære kapacitetsmål, herunder med udviklingen af en "review"- og planlægningsmekanisme, der løbende skal evaluere udviklingen af EU{{PU2}}s militære krisestyringskapacitet.

    Civil krisestyring indtager en høj prioritet under det svenske EU-formandskab. Indledningsvist har fokus været på udmøntningen af Feira-målsætningen på politiområdet (5.000 politifolk til udsendelse i 2003, heraf 1.000 politifolk inden for 30 dage). Der forudses afholdt en kapacitetskonference på embedsmandsniveau (formentlig Rigspolitichefniveau) den 10. maj 2001 med henblik på at tage bestik af medlemsstaternes muligheder for at indfri denne målsætning. Arbejdet med opstilling af konkrete målsætninger på de øvrige civile prioritetsområder (retsstatsprincippet, civil administration og civil beskyttelse) ventes intensiveret i den resterende formandskabsperiode.

    Endvidere indgår udviklingen af samarbejdsrelationer mellem EU og internationale organisationer (især FN, OSCE og Europarådet) som et vigtigt element i opbygningen af EU{{PU2}}s civile krisestyringskapacitet. Her tilstræbes erfaringsudveksling samt etablering af modaliteter for praktisk samarbejde på det civile område.

    Endelig udgør konfliktforebyggelse en hovedprioritet under det svenske formandskabs arbejde med ESDP. Formandskabet stiler mod vedtagelse af et program for konfliktforebyggelse på Det Europæiske Råd i Göteborg i juni 2001.

    Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen forud for rådsmøde (udenrigsministre) den 22.-23. januar 2001.

     

  3. Det vestlige Balkan
    4.

    Nyt notat.

    Situationen i Bosnien-Herzegovina

    Der kan forventes en drøftelse af situationen i Bosnien-Herzegovina, hvor der er dannet en ny regering på statsligt niveau udenom de traditionelle nationalistiske partier. Der kan i den forbindelse ventes en drøftelse af status for EU's og resten af det internationale samfunds engagement i landet. Bl.a. forventes det drøftet, hvorledes den gradvise overdragelse til den bosniske befolkning af ansvaret for egne forhold kan fremmes.

    Det internationale samfunds høje repræsentant i Bosnien-Herzegovina, Wolfgang Pertritsch, vil deltage i rådsmødet og forventes at orientere om situationen i Bosnien-Herzegovina bl.a. i lyset af EU's Stabiliserings- og associeringsproces.

    Presevo og Makedonien

    Der kan forventes en drøftelse af urolighederne i Presevo samt ved grænsen mellem Makedonien (FYROM) og Kosovo.

    Om situationen i de makedonske grænseområder kan oplyses, at der fra NATO-side netop er gennemført en fact-finding mission i Makedonien med henblik på at undersøge muligheder for rådgivning og støtte til en styrkelse af overvågningen. KFOR har allerede taget skridt til at intensivere patruljeringen langs grænsen. OSCE har samtidig forstærket sin monitorering af de makedonske grænseområder (Spill-over Monitor Missio n). Endvidere er der på makedonsk initiativ indkaldt til møde i FN{{PU2}}s sikkerhedsråd den 7. marts 2001. Den makedonske udenrigsminister Srgjan Kerim har tilkendegivet at ville offentliggøre en handlingsplan i relation til krisen, som formentlig også vil indeholde den makedonske regerings ønsker for en international indsats til fordel for afspænding. Endelig er der udsendt en EU-erklæring, hvor der fra EU-side tages afstand fra de etnisk albanske ekstrem voldshandlinger i den makedonske landsby Tanusevci.

    På denne baggrund forventes Rådet at drøfte EU's og det internationale samfunds engagement i en arbejdsplan for iværksættelsen af fredsforhandlinger mellem parterne i Presevo-dalen. Et naturligt udgangspunkt for en sådan arbejdsplan vil være Covic-planen, men den makedonske udenrigsministers forslag til international deltagelse i en afspænding af situationen vil muligvis også indgå.

    Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen forud for rådsmøde (udenrigsministre) den 26.-27. februar 2001.

     

  4. Fredsprocessen i Mellemøsten
    5.

     

    Nyt notat.

    Med det forestående regeringsskifte i Israel forventer de israelske vælgerne nu øget sikkerhed. Såvel Arbejderpartiet som Likud har erklæret, at de forslag, der fremsattes over for palæstinenserne i Camp David i USA i juli sidste år og senest i Taba i Egypten i januar i år, er bortfaldet.

    Den tiltrædende premierminister, Ariel Sharon, har hidtil fastholdt, at der ikke vil blive tale om en genoptagelse af fredsforhandlingerne med palæstinenserne, før volden indstilles. Det er sandsynligt, at der i eventuelle kommende forhandlinger vil blive lagt op til en længerevarende, fase-opdelt aftale, hvor de tunge spørgsmål om Jerusalem, om flygtningenes tilbagevenden og om de israelske bosættelser udskydes til senere løsning. Der er ikke synlige te gn på et snarligt ophør af volden.

    Ifølge EU-Kommissionen befinder den palæstinensiske økonomi sig i et frit fald. FN{{PU2}}s repræsentant i de besatte områder, nordmanden Terje Rød-Larsen, har advaret om, at selvstyret står foran et totalt sammenbrud. De israelske grænselukninger, udelukkelsen af henved 125.000 palæstinensiske arbejdstagere fra Israel, den israelske indefrysning af palæstinensiske tilgodehavender på opkrævet told og moms samt selvstyrets manglende ev at dække offentlige udgifter er alle medvirkende hertil.

    Der arbejdes fortsat på afholdelse af en international donorkonference med henblik på at koordinere den internationale indsats for at afhjælpe den alvorlige situation. EU har stillet midler til rådighed for det palæstinensiske selvstyre under den særlige "cash facility".

    Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen, senest forud for rådsmøde (udenrigsministre) den 26.-27. februar 2001.

     

  5. Menneskerettigheder

Nyt notat.

  • Forberedelse af FN{{PU2}}s Menneskerettighedskommissions 57. samling

FN{{PU2}}s Menneskerettighedskommissions 57. samling finder sted i Genève den 19. marts {{SPA}} 20. april 2001.

EU forventes under rådsdrøftelsen at tage stilling til, hvorledes EU skal forholde sig til Kina under Menneskerettighedskommissions samling, herunder hvilken holdning EU skal anlægge til et amerikansk resolutionsforslag om menneskerettighedssituationen i Kina. Generelt har udviklingen på menneskerettighedsområdet for så vidt angår borgerlige og politiske rettigheder været skuffende de seneste par år. R&ari ng;det (udenrigsministre) besluttede på den baggrund den 20. marts 2000 at effektivisere og målrette dialogen med Kina og fremover gøre den til genstand for jævnlig evaluering. Rådsmødet (udenrigsministre) den 22. januar 2001 definerede i opfølgning heraf en række målsætninger for dialogen med fokus på otte områder: 1) Ratifikation og implementering af de to FN-konventioner 2) samarbejde med FN{{PU2}}s menneskerettighedsmekanismer, 3 lash;dsstraf, 4) administrative tilbageholdelser, 5) sigtedes og fængsledes rettigheder, 6) religionsfrihed, 7) fagforeningsrettigheder samt 8) kulturelle og religiøse rettigheder i Tibet og Xinjiang. Det seneste dialogmøde med Kina den 22.-23. februar viste, at der fortsat er en grundlæggende forskel i tilgangen til dialogen. Kina lægger først og fremmest vægt på dialogen som et middel til generelt at forbedre forholdet til EU, mens EU understreger vigtigh eden af konkrete resultater. Folkekongressens stående komités beslutning den 28. februar 2001 om at ratificere FN konventionen om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder og det indledte samarbejde med FN´s menneskerettighedskommissær, der besøgte Kina primo februar 2001, er eksempler på fremskridt på menneskerettighedsområdet.

Derudover forventes en kort drøftelse af følgende sager på Menneskerettighedskommissionens samling: Iran, de besatte palæstinensiske områder, Tjetjenien og Cuba. EU vil tage initiativer for så vidt angår Iran, de besatte palæstinensiske områder og Tjetjenien. En resolution vedrørende Cuba ventes fremlagt af Tjekkiet.

Under dette punkt, men ikke direkte relateret til Menneskerettighedskommissionen, forventer det svenske formandskab endvidere en drøftelse af de retningslinier mod tortur, som for tiden er under udarbejdelse i EU.

Endelig kan det ikke udelukkes, at formandskabet vil foreslå, at Rådet opfordrer Kommissionen til at fremkomme med en meddelelse om EU-støtte til udvikling af menneskerettigheder og demokrati (MRD-bistand) i tredjelande.

Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat i sagen. Folketingets Europaudvalg har dog tidligere modtaget aktuelt notat om Kina-problematikken forud for rådsmøde (udenrigsministre) den 20.-21. marts 2000.

 

  1. (Evt.) Transatlantiske relationer: Meddelelse fra Kommissionen

    2. Punktet er taget af dagsordenen.

     

  2. El Salvador
    3.

    Nyt notat.

    Der forventes en drøftelse af behovet for EU-genopbygningsbistand til El Salvador i forbindelse med de store jordskælv, som ramte landet i januar og februar 2001. Drøftelserne forventes at tage udgangspunkt i en opfølgning på et møde i Consultative Group under Den interamerikanske Udviklingsbank, som afholdes den 7. marts 2001 i Madrid.

    EU{{PU2}}s nødhjælpskontor (ECHO) har ydet ca. 15 mio. kr. i nødhjælp, og planlægger i nær fremtid at yde yderligere ca. 60 mio. kr. i nødhjælp.

    Den danske nødhjælp til ofrene for jordskælvene er på godt 2,1 mio. kr. Der forudses ikke særskilt dansk genopbygningsbistand.

    Folketinget Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat om sagen.

     

  3. (Evt.) Udvidelsen
    4.

    Genoptryk af aktuelt notat forud for rådsmøde (udenrigsministre) den 26.-27. februar 2001.

    Det kan ikke udelukkes, at Rådet vil have en drøftelse af udvidelsesforhandlingerne, herunder af enkelte forhandlingskapitler.

    Under det svenske formandskab vil forhandlingerne især omfatte kapitlerne: Fri bevægelighed for varer, fri bevægelighed for personer, fri bevægelighed for tjenesteydelser, fri bevægelighed for kapital, selskabsret, kultur og audiovisuel politik, beskæftigelse og sociale anliggender, miljø samt eksterne relationer. Herudover vil forhandlingerne fortsætte om øvrige kapitler på grundlag af de hidtidige forhandlinger.

    Folketingets Europaudvalg har senest modtaget aktuelt notat om sagen forud for rådsmødet (udenrigsministre) den 26.-27. februar 2001.

     

     

  4. (Evt.) Offentlig adgang til dokumenter fra Europa-Parlamentet, Rådet og

    5. Kommissionen

Revideret version af tidligere fremsendt aktuelt notat i forbindelse med rådsmøde (udenrigsministre) den 4.-5. december 2000. Nye afsnit er markeret med fed.

KOM(2000) 30 endelig

Rådsmødet

Det er endnu uklart, hvorvidt emnet fastholdes på dagsordenen for rådsmødet, og hvordan formandskabet i givet fald ønsker sagen behandlet.

Baggrund

Det følger af artikel 255 i EF-traktaten, at alle unionsborgere og personer, der har bopæl i EU, har ret til aktindsigt i dokumenter fra Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen. Det følger endvidere, at Rådet skal fastsætte generelle principper for aktindsigt i disse dokumenter senest to år efter Amsterdam-traktatens ikrafttræden, dvs. senest den 1. maj 2001.

Reglerne skal vedtages efter proceduren om fælles beslutningstagen i EF-traktatens artikel 251 mellem Rådet og Europa-Parlamentet efter forslag fra Kommissionen.

Kommissionen har på denne baggrund udarbejdet forslag til "Europa-Parlamentets og Rådets Forordning om aktindsigt i dokumenter fra Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen", KOM(2000) 30 endelig af 26. januar 2000.

I rådsregi er forslaget blevet drøftet både under portugisisk, fransk og svensk formandskab. Parlamentet har i løbet af sommeren arbejdet med Kommissionens forslag. Den 16. november 2000 vedtog Parlamentet sin betænkning om Kommissionens forslag (A5-0318/2000). Parlamentet besluttede imidlertid at udsætte vedtagelsen af den lovgivende resolution, med det formål at indlede forhandlinger med Rådet og Kommissionen inden afslutning af P arlamentets første læsning. Der pågår p.t. intense forhandlinger i Rådet og mellem Rådet og Parlamentet m.h.p. at sikre, at regelsættet vedtages inden tidsfristens udløb.

Udgangspunktet for reglerne i forslaget er, at alle institutionernes dokumenter, herunder også ESDP-dokumenter, er omfattet af reglerne og dermed tilgængelige for offentligheden. Kun i særlige undtagelsestilfælde, hvor et dokument indeholder oplysninger af en sådan beskaffenhed, at udlevering {{SPA}} efter foretagelse af en konkret vurdering af indholdet {{SPA}} skønnes at kunne skade en række særligt opr esser, kan institutionerne afslå udlevering. Såfremt kun en del af et dokument er dækket af undtagelsesbestemmelserne, vil de resterende dele skulle udleveres.

Begæringer om aktindsigt skal behandles hurtigt og afgøres senest en måned efter registreringen. Afslag skal begrundes, og ansøgeren får ret til rekurs (bekræftende begæring), som skal behandles efter samme retningslinier som den oprindelige begæring. I tilfælde af fornyet afslag har ansøgere selvsagt adgang til ombudsmands- og domstolsprøvelse.

Alle dokumenter med få undtagelser skal endvidere figurere på institutionernes dokumentregistre, som offentligheden har adgang til.

Under de igangværende forhandlinger er navnlig følgende spørgsmål genstand for drøftelse:

  • Listen over undtagelser
  • Dokumenter fra tredjemand og medlemsstater
  • Klassificerede dokumenter
  • Medlemsstaternes håndtering af begæringer om aktindsigt i dokumenter fra EU-institutionerne

Høring

Kommissionsforslaget blev d. 22. marts 2000 sendt i skriftlig høring hos Danske Dagblades Forening og Dansk Journalistforbund. Fra Dansk Dagblades Forening er der ikke modtaget substantielle bemærkninger. Dansk Journalistforbund tilsluttede sig hovedformålet med forslaget og udtrykte tilfredshed med, at forslaget gav adgang til delvis aktindsigt. Dansk Journalistforbund udtrykte samtidig betænkelighed overfor dele af den foreslåede undtagelsesbestemme lse i artikel 4 og fandt at visse af sagsbehandlingsreglerne (især tidsfristerne) ikke i tilstrækkelig grad tog højde for journalisters særlige behov. Forslaget har endvidere været drøftet i specialudvalget vedrørende relationerne mellem EU{{PU2}}s institutioner i foråret og i december 2000.

Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

Forslaget kræver ikke lovændring og skønnes ikke at have statsfinansielle konsekvenser for Danmark.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Kommissionen har ikke foretaget en vurdering af nærheds- og proportionalitetsprincippet, idet forslaget retter sig mod EU-institutionernes behandling af anmodninger om aktindsigt.

Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg har ultimo marts 2000 modtaget grundnotat om sagen samt aktuelle notater forud for rådsmøde (udenrigsministre) den 20. - 21. november 2000 og rådsmøde (udenrigsministre) den 4. - 5. december 2000.

 

  1. (Evt.) Kommissionens anden rapport om økonomisk og social samhørighed
  1. Punktet er taget af dagsordenen.

    2.  

     

  2. 11. Etiopien og Eritrea: Forlængelse af den fælles holdning vedrørende

    3. våbenembargoen

Nyt notat.

Rådet forventes med hjemmel i Amsterdamtraktatens art.15 (TEU) at vedtage en fælles holdning, som forlænger fælles holdning af 15. marts 1999 vedrørende våbenembargo mod Etiopien og Eritrea (1999/206/FUSP). Den oprindelige fælles holdning er tidligere forlænget den 20. marts 2000 og den 29. september 2000. Sidstnævnte forlængelse medfører, at våbenembargoen træder i kraft til den 31. marts 2001.

Danmark gennemfører for indeværende våbenembargoen mod Etiopien og Eritrea ved kongelig anordning nr. 985 af 27. oktober 2000 (offentliggjort i Lovtidende A den 4. november 2000) om visse forholdsregler mod Etiopien og Eritrea. Dermed opfylder Danmark sine forpligtelser i henhold til EU{{PU2}}s fælles holdning af 29. september 2000, FN{{PU2}}s våbenembargo af 17. maj 2000 ved resolution 1298, undtagelsesbestemmelserne ved resolution 1312 af 31. juli 2000 on 1320 af 15. september 2000. FN{{PU2}}s våbenembargo vil blive taget op til fornyet overvejelse inden dens udløb den 17. maj 2001.

Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen forud for rådsmøde (udenrigsministre) den 18.-19. september 2000.

 

12. Konklusioner vedrørende Kommissionens meddelelse om valgbistand

Nyt notat.

Rådet ventes som A-punkt at vedtage konklusioner vedrørende Kommissionens meddelelse om EU valgbistand og valgobservation (COM(2000) 191 final), der sigter på at tilvejebringe en sammenhængende ramme for politikken på dette område.

Rådskonklusionerne fastslår, at afholdelsen af valg er afgørende for de langsigtede demokratiseringsprocesser, som EU støtter i en række lande. Konklusionerne understreger derfor behovet for sammenhæng mellem valgbistand og Unionens øvrige politik i forhold til de berørte lande, herunder de generelle eksterne relationer og udviklingssamarbejdet.

Der gøres i konklusionerne opmærksom på, at en væsentlig udfordring består i at beslutte, hvilke valg EU skal engagere sig i, og hvilke man ikke skal engagere sig i. I forlængelse heraf bemærkes det, at medlemslandenes individuelle valgbistand ikke hindres af iværksættelse af EU-bistand på området.

Rådskonklusionerne udtrykker anerkendelse af Kommissionens tiltag i retning af at sikre bedre koordination såvel internt som i forhold til Rådet, Europa-Parlamentet og medlemsstaterne, og opfordrer samtidig Kommissionen til at samarbejde tæt med disse, samt med relevante internationale organisationer, herunder FN og OSCE. Konklusionerne udtrykker ligeledes støtte til Kommissionens planer om at etablere et focal point for valgbistand og at udarbejde en løbende fortegn else over forestående valg (valgkalender) som redskab i planlægningen.

Kommissionen opfordres til at fortsætte arbejdet med at udvikle indsatsen på valgbistands- og valgobservationsområdet og inden for tre år at gennemføre en grundig evaluering af erfaringerne hermed.

Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat om sagen.

 

13. Rammeaftale mellem EU og Sydkorea

Revideret version af tidligere fremsendt aktuelt notat i forbindelse med rådsmøde (udenrigsministre) den 28.-29. oktober 1996. Nye afsnit er markeret med fed.

Rådet afgørelse om indgåelse af en rammeaftale om handel og samarbejde mellem Det europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Republikken Korea på den anden side.

Rådet (udenrigsministre) godkendte på mødet den 6. - 7. marts 1995 et forhandlingsdirektiv for Kommissionen til at indgå en rammeaftale med Republikken Korea om handel og samarbejde. Forhandlinger fandt sted i løbet af 1995. Aftalen blev paraferet den 29. februar 1996 i Bruxelles. På rådsmødet (transportministre) den 17. {{SPA}} 18. juni 1996 blev der truffet beslutning om at undertegne aftalen. Undertegnelsen vil finde sted i forbind ed rådsmødet (udenrigsministre) den 28.{{SPA}} 29. oktober 1996.

Der er tale om en ikke-præferentiel aftale, som baserer sig på respekten for menneskerettighederne og de demokratiske principper. Den er udformet i overensstemmelse med de øvrige tredjegenerations rammeaftaler, som EF har indgået med tredjelande. Det drejer sig om en blandet aftale, idet den omfatter en række områder, hvor kompetencen er delt mellem Fællesskabet og medlemsstaterne. Retsgrundlaget for EF{{PU2}}s indgåelse af aftalen vil bliv lagt i forbindelse med den efterfølgende beslutning om indgåelse.

Aftalen har til formål at danne ramme for en udbygning af de økonomiske forbindelser mellem EU og Sydkorea. Det skal ske gennem en intensivering af samhandlen, forøgelse af de gensidig investeringer samt fremme af samarbejdet inden for industri, videnskab, teknologi, miljø, energi og kultur. Aftalen indeholder desuden bestemmelser af institutionel art. Den vil få en løbetid på fem år og derefter kunne forlænges for ét å ;r ad gangen efter stiltiende overenskomst.

I forbindelse med aftalens undertegnelse vil der blive udsendt en særskilt fælleserklæring om intensivering af den politiske dialog mellem EU og Republikken Korea. Fælleserklæringen, som ligeledes blev godkendt på rådsmødet (transportministre) den 17.-18. juni 1996, udspringer først og fremmest af et sydkoreansk ønske om også på dette område at styrke forbindelserne til EU. Erklæringen lægger bl.a . op til årlige konsultationer mellem EU{{PU2}}s ministertrojka og Sydkoreas udenrigsminister. Den politiske dialog vil bl.a. tage sigte på demokrati og menneskerettigheder, internationale sikkerhedsspørgsmål samt fremme af fredelige løsninger på internationale og regionale konflikter.

Folketingets Europaudvalg har senest modtaget et faktuelt notat om sagen forud for rådsmøde (transportministre) den 17.-18. juni 1996

Samtlige EU-lande har nu ratificeret rammeaftalen, hvorfor Rådet ventes at tiltræde aftalen. Danmark ratificerede aftalen i marts 1998.

Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen forud for Rådsmødet (udenrigsministre) den 28.-29. oktober 1996 med henblik på orientering.

 

  1. Udkast til rådsbeslutning om snarlig ikrafttræden af atomprøvestoptraktaten (CTBT)

    2. Nyt notat.

    På rådsmødet den 19.-20. marts 2001 vil der blive forelagt et udkast til rådsbeslutning om EU´s bidrag til fremme af en snarlig ikrafttræden af traktaten om et altomfattende forbud mod atom- prøvesprængninger (CTBT). Der er tale om en iværksættelse af EU´s fælles holdning fra juli 1999 om snarlig ikrafttræden af CTBT.

    Anledningen til rådsbeslutningen er afholdelsen af den anden konference i overensstemmelse med art. XIV i atomprøvestoptraktaten. Konferencen, som afholdes i New York i september 2001, har til formål at fremme ikrafttræden af CTBT. Det er en betingelse for traktatens ikrafttræden, at 44 i traktaten nævnte lande, som enten besidder atomvåben eller gennem atomkraftværker skønnes at have kapacitet til at kunne producere atomvåben, undertegner og ratificerer traktaten. Det konkrete indhold i rådsbeslutningen er, at EU-landene forud for konferencen i september vil opfordre alle lande, som endnu ikke har undertegnet og ratificeret traktaten, til at gøre det. Lande, som tilhører kategorien af de 44, hvis ratifikation er en nødvendighed for traktatens ikrafttræden, vil som de første blive opfordret til at undertegne og ratificere traktaten.

    Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat om sagen.

     

  2. Rådets vedtagelse af bilaterale aftaler om højere uddannelse og erhvervs-
    3.

    uddannelse med USA og Canada

    Nyt notat.

    Rådet ventes at vedtage aftaler om højere uddannelse og erhvervsuddannelse med USA og Canada.

    I december 1995 indgik Det Europæiske Fællesskab aftaler med henholdsvis USA og Canada om samarbejde inden for højere uddannelse og erhvervsuddannelse. Aftalerne trådte i kraft den 1. januar 1996 og udløb den 31. december 2000.

    Ved Rådets afgørelse af 22. maj 2000 blev Kommissionen bemyndiget til at forhandle om forlængelse af samarbejdsaftalerne med Canada og USA.

    Efter afslutningen af forhandlingerne med USA og Canada har Kommissionen den 18. oktober 2000 fremlagt forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse af aftaler med henholdsvis USA og Canada om forlængelse af samarbejdsprogrammerne inden for højere uddannelse og erhvervs-uddannelse (KOM(2000) 656) og (KOM(2000) 655).

    Som hjemmel for forslaget har Kommissionen henvist til artikel 300, stk. 2, i Traktaten. Det fremgår af artikel 300, stk. 2, at Rådet efter forslag fra Kommissionen træffer afgørelse med kvalificeret flertal om undertegnelse af aftaler med tredjelande.

    Ifølge forslaget vil samarbejdsaftalerne blandt andet omfatte fælles projekter mellem partnerskaber af læreanstalter og erhvervsuddannelsesinstitutioner m.v. for at forbedre kvaliteten af de studerendes transatlantiske mobilitet.

    Endvidere fremgår det, at aftalen træder i kraft den første dag i den måned, der følger efter den dato, hvor parterne skriftligt har givet hinanden meddelelse om, at de retlige krav for aftalens ikrafttræden er opfyldt. Aftalen forbliver i kraft i fem år, idet hver part dog har ret til at opsige aftalen med 12 måneders varsel.

    Finansieringen af aktiviteterne skal som hidtil ske ved en ligelig fordeling af udgifterne mellem Fællesskabet og henholdsvis USA og Canada.

    Forslaget vil ikke kræve lovgivning eller få statsfinansielle konsekvenser.

    Folketingets Europaudvalg er tidligere blevet orienteret om sagen i forbindelse med rådsmøde (uddannelses- og ungdomsministre) den 9. november 2000.

     

  3. Fastlæggelse af EU{{PU2}}s holdning med henblik på 7. møde i associeringsrådet

    4. med Rumænien den 19. marts 2001

Nyt notat.

Rådet vil skulle vedtage den fælles EU-holdning til mødet i associeringsrådet med Rumænien, der finder sted i tilknytning til rådsmødet.

Associeringsrådet forventes især at drøfte Rumæniens forberedelse af EU-medlemskab, herunder tiltrædelsespartnerskabet og Rumæniens nationale program for overtagelse af EU{{PU2}}s acquis. EU vil anerkende de skridt, Rumænien har taget hen imod opfyldelse af Københavnskriterierne og udtrykke støtte til reformprocessen i Rumænien, herunder behov for styrkelsen af de administrative institutioners kapacitet og reformer af retsv&ae et. Derudover vil EU fremhæve den positive rolle, Rumænien spiller for regional stabilitet og samarbejde.

Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat i sagen.