Kopi EPU: svar på spørgsmål 103 om at fremsende en redegørelse for det indre el- og gasmarked
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 801)
energiministerråd
(Offentligt)
_____________________________________________
EPU, Alm.
del - bilag 349 (Løbenr. 10226)
Under henvisning til udvalgets skrivelse af 12. januar 2001 følger vedlagt i 70 eksemplarer besvarelse af spørgsmål nr. 103 (Alm. del - bilag 274).
Svend Auken Knud Pedersen
|
|
MILJØ-OG ENERGIMINISTERIET DEPARTEMENTET
J.nr. ENS 201-0034
Den 6. februar 2001 |
Miljø- og energiministerens besvarelse af spørgsmål nr. 103 stillet af Folketingets Energipolitiske Udvalg (Alm. del - bilag 274).
Spørgsmål nr. 103:
"Ministeren bedes fremsende en redegørelse for arbejdet i EU på energiområdet i første halvår 2001".
Svar:
Det svenske formandskabs topprioritet er det indre el- og gasmarked og den fortsatte liberalisering. Kommissionen forventes inden mødet i Det Europæiske Råd i Stockholm d. 23. - 24. marts at præsentere dels en statusrapport og dels et konkret forslag omhandlende både en revision af el- og gasdirektiverne og et forslag om harmonisering af transmissionstariffer for grænseoverskridende elhandel.
Andre højt prioriterede punkter er Kommissionens grønbog om energiforsyningssikkerhed samt integration af miljøhensyn og bæredygtig udvikling i energipolitikken. De øvrige vigtigere emner er energieffektivitet, den nordlige dimension i EU's politik vedrørende energisektoren og energicharter forhandlingerne.
Det svenske formandskab er hæmmet af at Kommissionen på de fleste af disse prioriterede områder ikke er klar med de nødvendige forslag.
Det indre el- og gasmarked
Kommissionen forventes inden midten af marts 2001 at fremlægge en pakke, bestående af et direktivudkast om revision af el- og gasdirektiverne med henblik på en fremskyndelse af liberaliseringen, et forslag til en rådsforordning om harmonisering af transmissionstariffer for grænseoverskridende elhandel samt en meddelelse om gennemførelsen af det indre marked for el og gas.
Kommissionen har ved flere lejligheder i den senere tid givet udtryk for de synspunkter og analyser, der forventes at indgå i indre markeds pakken. Baggrunden for en fremskyndelse af markedsåbningen og en opstramning af vilkårene for tredjepartsadgang er således ifølge Kommissionen for det første, at markedsåbningen i de fleste medlemslande er gået betydeligt hurtigere end forudsat i direktiverne, hvilket har ført til omfattende konkurrenceforvridn ing for disse lande i forhold til resten af medlemslandene, der kun har fulgt direktivernes minimumskrav. For det andet har erfaringen allerede vist at forudsætningen for effektiv konkurrence og udviklingen af lige konkurrencevilkår er at der fastlægges mere ligebyrdige og robuste minimumsstandarder for adskillelse af transportfunktionen fra øvrige funktioner i el- og gaskæderne ("unbundling") samt for tredjepartsadgangen til nettene.
Kommissionens pakke må endvidere ses i lyset af opfordringen til Kommissionen fra Det Europæiske Råd i Lissabon den 23. - 24. marts 2000 til hurtigt at fremlægge forslag med henblik på en fremskyndelse af det indre marked for el og gas.
Fra formandskabets side vil der blive gjort en indsats for at nå et markant resultat med hensyn til indre markeds-punktet, men formandskabet har kun kort tid til rådighed som følge af at Kommissionen nu forventes tidligst at kunne fremlægge sin pakke i midten af marts måned.
Kommissionens grønbog om energiforsyningssikkerhed
Kommissionens grønbog, som forventes officielt fremsendt til Rådet i midten af februar 2001, er en analyse af EU's fremtidige udfordringer med hensyn til forsyningssikkerhed i bred forstand, det vil sige ikke blot i forhold til den rent fysiske forsyningssikkerhed. I analysen inddrages de fleste af de grundlæggende elementer der indgår i opstillingen af en sammenhængende energipolitik, herunder bl.a. valget af energiforsyningskilder, udbygning af egne energiressou energibesparelser og -effektivisering, miljøbeskyttelseshensyn, konkurrencedygtighed og dialog med eksterne producentlande. Grønbogens analysedel munder ud i en konstatering af tre forhold:
- EU bliver mere og mere afhængig af forsyninger udefra og udvidelsen ændrer ikke ved dette forhold. Det forventes at afhængigheden stiger til 70% i 2030, hvilket udsætter EU's økonomi for en risiko for destabilisering.
- EU har kun små manøvremuligheder med hensyn til at ændre på vilkårene for udbuddet af energi. Det er hovedsageligt på efterspørgselssiden - og her især med hensyn til transport- og boligsektorerne - at EU kan ændre på vilkårene.
- EU er for tiden ikke i stand til at tackle udfordringen fra klimaforandringen og at respektere Kyoto-forpligtelserne.
Grønbogen lægger op til en omfattende debat om EU's energiforsyningssikkerhed og om spørgsmålet om en mere fællesskabsorienteret energipolitik, herunder øget fællesskabskompetence på flere områder i takt med gennemførelsen af det indre energimarked og den deraf følgende øgede gensidige afhængighed medlemslandene imellem.
Behandlingen af grønbogen forventes først at kunne afsluttes under det belgiske formandskab i andet halvår 2001. Det svenske formandskab forventer at der kan vedtages et sæt rådskonklusioner på grundlag af resultatet af rådets foreløbige behandling.
Integration af miljøhensyn og bæredygtig udvikling i energipolitikken
Punktet er led i opfølgningen på konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Cardiff, juni 1998, hvor stats- og regeringscheferne opfordrede rådene af energi-, landbrugs- og transportministre til at integrere miljøhensyn i sektorpolitikkerne. På baggrund heraf fremsendte rådet af energiministre en rapport indeholdende en strategi for integration af miljøaspekter og bæredygtighed i energipolitikken til mødet i Det Europ&ael ig;iske Råd i Helsinki den 10. december 1999. I rapporten inviteredes Kommissionen til at gøre status hvert andet år over fremskridt med hensyn til strategien.
På denne baggrund forventes Kommissionen som grundlag for dagsordenspunktet at fremlægge en meddelelse der indeholder en status for arbejdet med miljøintegrationen. På grundlag af meddelelsen lægger formandskabet op til at rådet af energiministre vedtager en resolution som vil blive fremsendt til mødet i Det Europæiske Råd i Gøteborg den 15. - 16. juni 2001.
Energieffektivitet
Der er endnu ikke fremlagt noget oplæg, men formandskabet har annonceret at dette punkt skal behandles af rådet (energi) med henblik på at bidrage til en generel debat om bæredygtighed på Stock
holm-topmødet. Kommissionen har oplyst at et direktivforslag om energibesparelser i bygninger kan forventes fremlagt i februar måned.
Forordningen om et fællesskabsprogram for energieffektivitetsmærkning af kontorudstyr (Energy Star-forordningen) vil muligvis kunne vedtages endeligt i Rådet efter at Europa-Parlamentets ændringsforslag er blevet behandlet.
Den nordlige dimension i EU's politik vedrørende energisektoren
Under det finske formandskab i 2. halvår 1999 blev der på rådsmødet (energi) den 2. december 1999 med udgangspunkt i en meddelelse fra Kommissionen vedtaget rådskonklusioner om styrkelse af en nordlig dimension i EU's energipolitik. I rådskonklusionerne lægges der op til øget energisamarbejde i Østersø- og Barentsregionen, forbedring af energiinfrastrukturen, udvikling og styrkelse af miljødimensionen og bæredygtig udv samt lukning af mindre sikre kernekraftværker.
Kommissionen forventes nu at følge op på disse rådskonklusioner og fremlægge en statusrapport, og der vil eventuelt blive vedtaget et nyt sæt rådskonklusioner.
Den Europæiske Energichartertraktat
Kommissionen vil orientere om status for arbejdet under Energichartertraktaten, herunder specielt fremdriften i transitprotokollen der i øjeblikket er inde i en afgørende fase i forhold til bl.a. Rusland.
VE-direktivet
Den fælles holdning til direktivet om fremme af vedvarende energi i det indre elmarked forventes vedtaget som et A-punkt i løbet af marts måned 2001, hvorefter Europa-Parlamentets 2. læsning kan indledes. Europa-Parlamentets udtalelse efter 2. læsning forventes ikke klar inden rådsmødet (industri/energi) den 14. - 15. maj 2001 og punktet vil derfor næppe figurere på dagsordenen.