Revision af UCITS-direktivet

Med det formål at fremme samordningen og overvågningen af medlemslandenes økonomiske politikker og budgetter fremlægger eurolandene og EU-landene uden for euroen henholdsvis stabilitetsprogrammer og konvergensprogrammer. Det sker som et led i udmøntningen af stabilitets- og vækstpagten. Stabilitets- og konvergensprogrammerne opdateres årligt.

Medlemslandenes programmer drøftes i Den Økonomiske og Finansielle Komité (EFC), der afgiver en udtalelse til ECOFIN. ECOFIN afgiver på baggrund heraf en udtalelse om programmet.

På ECOFIN den 12. februar 2001 behandles de opdaterede konvergensprogrammer for Danmark og Storbritannien og de opdaterede stabilitetsprogrammer for Frankrig, Grækenland, Irland, Italien og Østrig

Konvergensprogrammet er sendt til Folketinget den 21. december 2000.

Det vurderes i konvergensprogrammet, at det offentlige budgetoverskud udgjorde 2,7 pct. af BNP i 2000. I de følgende år ventes overskuddet at udgøre mellem 2½ og 3 pct. af BNP, hvilket opfylder regeringens målsætning om, at overskuddet skal fastholdes på 2-3 pct. af BNP. Tabel 1 viser nøgletal for de offentlige finanser og andre makroøkonomiske nøgletal.

1) EU-definition.

2) Forbrugerprisindekset. Fra januar 2000 er beregningsmetoden ændret, hvilket har bragt stigningen i forbrugerprisindekset i bedre overensstemmelse med det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP).

Den offentlige gæld ventes nedbragt fra 48 pct. af BNP i 2000 til knap 34 pct. i 2005, hvilket giver en solid afstand til konvergenskriteriet på 60 pct. Det understreges i konvergensprogrammet, at gældsnedbringelsen er nødvendig for at sikre, at de økonomiske udfordringer fra et voksende antal ældre kan håndteres. Endvidere vil den fortsatte konsolidering af de offentlige finanser give en stødpude i tilfælde af en ugunstig konjunkturudvikling.

Den økonomisk-politisk stramningsgrad vil i 2001 være stort set neutral som følge af de langsigtede strukturvirkninger fra Pinsepakken, mens selve finanspolitikken er lempelig, svarende til en finanseffekt på ca. ½ pct. af BNP. For 2002 er forudsat en nogenlunde neutral finanspolitik.

Det er målsætningen, at væksten i det offentlige forbrug skal modereres i de kommende år af hensyn til presset på arbejdsmarkedet, skattetrykket og nedbringelsen af den offentlige gæld. Der er et stigende strukturelt budgetoverskud i programperioden.

I konvergensprogrammet indgår for første gang et afsnit om finanspolitikkens holdbarhed. En holdbar gældsudvikling kræver, at det offentlige overskud fastholdes på 2-3 pct. af BNP helt frem til 2010. Herved opnås at de lavere renteudgifter kan opveje stigningen i udgifter til pension og pleje af ældre. Dermed sikres, at finanspolitikken i Danmark er holdbar.

I sin vurdering af det danske konvergensprogram nævner Kommissionen, at de offentlige finanser er fundamentalt sunde, og at Danmark fortsat klart vil opfylde kravene til den offentlige saldo i stabilitets- og vækstpagten. Endvidere noterer

Kommissionen med tilfredshed den forudsatte betydelige reduktion af gælden, som vil medvirke til, at udfordringerne fra det øgede antal ældre kan imødekommes.

Kommissionen finder, at produktivitetsvæksten i vækstscenariet er forsigtig, og at en så moderat vækst i produktiviteten kan føre til en forringelse af konkurrenceevnen.

Kommissionen konstaterer, at både udgifts- og skattetrykket falder moderat i konvergensprogrammet og mener, at et stærkere fald i skattetrykket i de kommende år kunne være hensigtsmæssigt for at styrke de økonomiske incitamenter.

Kommissionen mener også, at de vedvarende overskridelser af kommuneaftalerne, der fører til større stigninger i det offentlige forbrug og de kommunale skatter end tilsigtet, gør det ønskeligt at stramme op på det kommunale aftalesystem.

Kommissionen påpeger, at strukturreformer har været centrale på den danske politiske dagsorden. De kommende år er hovedudfordringen at øge arbejdsstyrken. Udviklingen i arbejdsstyrken skal følges nøje og der bør iværksættes yderligere strukturforbedringer, hvis nødvendigt. Kommissionen peger på, at indkomstskattesænkninger kan benyttes til at stimulere arbejdsudbuddet. Dog skal sådanne skattelettelser være finansierede for at undgå overophedning af økonomien.

Endelig anfører Kommissionen, at den danske regering nøje bør overvåge inflationen og træffe yderligere foranstaltninger, hvis nødvendigt.

Grækenland vurderer i sit stabilitetsprogram, at de offentlige finanser vil blive forbedret fra et underskud på 1,8 pct. af BNP i 1999 til et underskud på 0,8 pct. af BNP i 2000 og et overskud på 0,5 pct. af BNP i 2001. Derefter ventes overskuddet at vokse til 2 pct. af BNP i 2003 og 2004. Tabel 4.a og 4.b viser tal for hhv. de offentlige finanser og øvrige makroøkonomiske nøgletal for Grækenland i perioden 1999 til 2004.

1) EU-Kommissionens beregning.

Den græske strategi for finanspolitikken bygger på at fastholde store primære overskud og opnå lavere renteudgifter og dermed forbedringer af budgetsaldoen efterhånden som gælden i forhold til BNP reduceres.

Den offentlige bruttogæld i forhold til BNP ventes at falde med 20 pct.point frem til 2004, men med det meste af faldet koncentreret i 2003 og 2004. Således ventes gælden at falde fra 103,9 pct. af BNP i 2000 til 96 pct. af BNP i 2002 og 84 pct. af BNP i 2004.

De offentlige indtægter ventes at holde sig på omtrent 45½ pct. af BNP frem til 2002 og derefter falde til 44,2 pct. af BNP. Dette skal blandt andet ses i lyset af skattelettelser (jf. nedenstående) men samtidig en mere effektiv skatteopkrævning. De primære driftsudgifter ventes blandt andet som følge af aftagende ledighed gradvist at aftage fra 32,3 pct. af BNP i 2000 til 30,3 pct. af BNP i 2004. Renteudgifterne ventes at falde fra 7,2 pct. af BNP i 2000 til 4,9 pct. af BNP i 2004. Alt i alt ventes de offentlige udgifter at aftage fra 46,4 pct. af BNP i 2000 til 42,2 pct. af BNP i 2004.

I november 2000 vedtog det græske parlament en skattepakke, der blandt andet medfører en reduktion af den øvre skatteprocent fra 45 pct. til 42,5 pct. i 2001 og 40 pct. i 2002. Desuden fjernes en række mindre afgifter, og der gives en skattelettelse for familier med 3 eller flere børn. Omkostningerne ved skattepakken vurderes til 0,4 pct. af BNP i 2001 og 0,25 pct. af BNP i 2002.

Den reale BNP-vækst skønnes i konvergensprogrammet at stige fra 4,1 pct. i 2000 til 5 pct. i 2000 og derefter stige yderligere en smule til 5,5 pct. i 2003 og 2004. Væksten i beskæftigelsen skønnes at tiltage en smule, og på denne baggrund ventes ledigheden nedbragt fra 11,3 pct. i 2000 til 7,5 pct. i 2004.

Stabilitetsprogrammet annoncerer, at der vil ske en reform af pensionssystemet i løbet af 2001, men der gives ingen informationer om indholdet af reformen. Der annonceres desuden fortsatte privatiseringer, herunder af det nationale flyselskab og teleselskab samt elforsyningen. Desuden sker der en styrkelse af Konkurrencetilsynet.

Kommissionen vurderer, at det græske stabilitetsprogram er i overensstemmelse med vækst- og stabilitetspagten.

Kommissionen vurderer, at vækstudsigterne for græsk økonomi er gode, men finder, at vækstforudsætningerne i stabilitetsprogrammet er optimistiske og ligger i den øvre ende af, hvad der er opnåeligt. Kommissionen skønner, at BNP i de kommende år vil bevæge sig et stykke over det potentielle produktions-niveau, og advarer mod risikoen for en overophedning. På den baggrund ser Kommissionen kritisk på stramhedsgraden af finanspolitikken. Kommissionen bemærker endvidere, at der er behov for at holde de primære udgifter under kontrol, og som også nævnt i de overordnede økonomisk-politiske retningslinier 2000 er der en stærk anbefaling af klare og bindende normer til at sikre udgiftskontrol.

Den konjunkturrensede budgetsaldo vurderes, at blive forbedret fra et underskud på 0,2 pct. af BNP i 2000 til et overskud på omtrent 1,4 pct. af BNP i årene 2002 til 2004, men dette afspejler først og fremmest faldende renteudgifter, og den konjunkturrensede primære budgetsaldo skønnes at være stort set uændret på omtrent 7 pct. af BNP i hele perioden frem til 2004.

Kommissionen noterer, at flere strukturelle reformer er blevet implementeret i Grækenland de senere år, men at der stadig er behov for reformer, herunder på arbejdsmarkedet, hvor høj ledighed vidner om strukturelle problemer.

Kommissionen beklager, at stabilitetsprogrammet ikke indeholder informationer om den forestående reform af pensionssystemet, men bemærker, at denne reform er nødt til at forholde sig til den langsigtede holdbarhed af de offentlige finanser. Det skal ses i lyset af, at Grækenland er et af de EU-lande, der står overfor de største udfordringer som følge af aldringen af befolkningen.

Frankrig venter i sit opdaterede stabilitetsprogram, at der vil ske en forbedring af den offentlige budgetsaldo fra et underskud på 1,8 pct. af BNP i 1999 og 1,4 pct. af BNP i 2000 til en situation med et underskud på 0,4 pct. af BNP i 2003 og et overskud på 0,2 pct. af BNP i 2004. Tabel 3.a og 3.b viser hhv. tal for de offentlige finanser og øvrige makroøkonomiske nøgletal for Frankrig.

1) Tallene for bruttogælden inkluderer effekten fra salg af UMTS-licenser.

1) EU-Kommissionens beregning.

Den overordnede strategi for finanspolitikken i Frankrig er fortsat at sætte normer for den reale vækst i de offentlige udgifter med henblik på at holde en vækst i de offentlige udgifter, der ligger under BNP-væksten. Den margin, der skabes med en vækst i de offentlige udgifter, der er lavere end BNP-væksten, benyttes fifty-fifty til at reducere budgetunderskuddet og til skattelettelser.

Som et resultat af denne strategi ventes de offentlige udgifter at falde fra 52,1 pct. af BNP i 2001 til 49,8 pct. af BNP i 2004. Set i lyset af skattelettelser, jf. nedenstående, ventes de offentlige indtægter at aftage fra 51,6 pct. af BNP i 2000 og 51,1 pct. af BNP i 2001 til 50,1 pct. af BNP i 2004.

Den offentlige bruttogæld i forhold til BNP skønnes at falde omtrent jævnt fra 58,4 pct. af BNP i 2000 til 52,3 pct. af BNP i 2004. Dette fald er primært et resultat af en vækst i BNP, der overstiger den vækst i gælden, som følger af de ventede budgetunderskud frem til og med 2003. Provenu fra salg af UMTS-licenser bidrager også til lavere offentlig gæld.

Den reale BNP-vækst ventes at falde svagt fra en vækst på 3,4 pct. i 2000 til en vækst på gennemsnitligt 3 pct. for perioden 2002 til 2004. Ledigheden ventes fortsat at falde og nå et niveau på lidt over 7 pct. i 2004. Grundet stigningen i oliepriserne blev inflationen på 1,7 pct. i 2000, og for perioden frem til 2004 ventes inflationen at ligge på 1,4 pct.

En skattepakken præsenteret i efteråret 2000 indeholder blandt andet lettelser i personskatterne, beskatningen af virksomheder samt skatten på biler ("vægtafgifter"). Skattepakken svarer til 1,2 pct. af BNP over perioden 2001 til 2003, og sammen med skattelettelser gennemført i 2000 er der tale om skattelettelser svarende til 2 pct. af BNP i perioden 2000 til 2003.

Kommissionen vurderer, at det franske stabilitetsprogram er i overensstemmelse med vækst- og stabilitetspagten. I 2000 vurderes Frankrig at have nået den mindste sikkerhedsmargin, der er nødvendig for at tillade, at de automatiske stabilisatorer kan fungere uden at nå budgetunderskud på over 3 pct., og i perioden frem til 2004 bør denne sikkerhedsmargin udvides. Det er Kommissionens vurdering, at Frankrig i 2000 burde have gennemført en større reduktion af underskuddet, og at Frankrig i de kommende år bør være mere ambitiøs og udnytte alle muligheder for at øge hastigheden af budgetkonsolideringen i overensstemmelse med Rådets udtalelse fra 1999 vedrørende det franske stabilitetsprogram og de overordnede økonomiske-politiske retningslinier for 2000.

Vækstforudsætningerne vurderes som opnåelige. Kommissionen bemærker dog, at der er en vis usikkerhed omkring potentielle negative effekter fra den vedtagne reduktion af arbejdstiden, som kan sænke arbejdsudbuddet og dermed forværre situationen med et gradvist strammere arbejdsmarked.

Mht. budgetsaldoen for 2000 bemærker Kommissionen, at et bedre resultat havde været muligt i lyset af en favorabel økonomisk udvikling, og Kommissionen beklager, at man ikke i overensstemmelse med anbefalingerne i de overordnede økonomisk-politiske retningslinier har benyttet uventede høje indtægter til hastigere nedbringelse af underskuddet. Mht. perioden frem til 2004 betegnes den forbedring af budgetsaldoen, der er indeholdt i stabilitetsprogrammet, som skuffende, og Kommissionen anbefaler en hastigere nedbringelse af underskuddet.

Overholdelse af de i stabilitetsprogrammet fastsatte lofter for udgifterne vurderes som ganske væsentligt, og i den forbindelse finder Kommissionen det bekymrende, at der sker en gradvis forøgelse af disse lofter ved hver opdatering af stabilitetsprogrammet.

Kommissionen finder, at strategien i forhold til den langsigtede holdbarhed af de offentlige finanser er utilstrækkelig og i alt for høj grad beror på at drage fordel af en gunstig vækstsituation til at nedbringe offentlig gæld. Indbetalinger til en pensionsfond oprettet i 1999 vil hjælpe, men Kommissionen vurderer, at det er på tid at tage skridt til en gennemgribende reform af pensionssystemet, der allerede er blevet forsinket flere gange i lyset af presset på de offentlige udgifter i forbindelse med en aldrende befolkning.

I det opdaterede irske stabilitetsprogram fra december 2000 ventes overskuddet på det offentlige budget at blive 4,7 pct. af BNP i år 2000. Budgetoverskuddet vurderes herefter at være på gennemsnitligt 4,2 pct. af BNP for perioden 2001 til 2003. Den offentlige gæld ventes at falde fra 50,1 pct. af BNP i 1999 til 39 pct. i 2000, for derefter at falde jævnt til 24 pct. af BNP i 2003.

Tabel 7.a og 7.b viser hhv. tal for de offentlige finanser og øvrige makroøkonomiske nøgletal for Irland i perioden 1999-2003.

Irland har i løbet af 1990'erne oplevet en høj og accelererende vækst i BNP, en faldende ledighed, budgetbalance og en til og med starten af 1998 lavere inflation end i EU generelt.

Denne udvikling har medført, at Irland fra år 2000 har det næsthøjeste BNP per indbygger i EU (Luxembourg er højest). Dette vil fortsætte i 2001, hvor Irlands BNP per indbygger vil ligge klart højere end f.eks. Danmarks.

Med det skønnede budgetoverskud vurderer Kommissionen, at Irland til fulde lever op til kravene i stabilitets- og vækstpagten.

Udover den økonomiske politik i Irland i 1990'erne har de store strukturfondsmidler, der er tilført fra EU, bidraget til den positive udvikling.

Kommissionen påpeger dog, at den irske økonomi med en inflation på 5,5 pct. i 2000 (den højeste i EU) og deraf følgende risici for konkurrenceevnen er overophedet.

F.s.v.a. ledigheden forventes den at være 5,5 pct. for 2000. For 2001 til 2003 forventes ledigheden at komme helt ned på 3,2 pct. Irland forsøger at forebygge flaskehalsproblemerne ved at fremme indvandringen, men det er vurderingen, at de foregående års store indvandring ikke vil fortsætte. Dette indebærer betydelig risiko for flaskehalsproblemer på arbejdsmarkedet.

Siden begyndelsen af 1998 er den irske inflation støt vokset længere og længere over det gennemsnitlige niveau i EU, og var i november oppe på 7 pct.

Ved starten af 2001 er den økonomiske situation i Irland således præget af høj inflation, lav og faldende ledighed og høje lønstigninger (i visse sektorer over 10 pct.). Der er tale om en klar overophedning af den irske økonomi, hvor inflations- og lønudviklingen truer konkurrenceevnen og dermed beskæftigelsen.

Som deltager i euroen, hvor pengepolitikken fastlægges ud fra situationen i hele euro-området, må finanspolitikken i Irland spille en mere aktiv rolle. I den foreliggende økonomiske situation med klar overophedning havde der været behov for en stramning af finanspolitikken og ikke, som tilfældet er, en lempelse.

Hovedpunkterne i budgettet for 2001 er en skattepakke med reduktion af de direkte skatter på ca. 1,5 pct. af BNP og af de indirekte skatter på ca. 0,4 pct. af BNP, en stigning på 18 pct. i det offentlige forbrug i forhold til det fra sidste år planlagte og en stigning på 29 pct. i kapitaludgifter i forhold til det fra sidste år planlagte. Dvs. budgettet for 2001 vil give et yderligere stød til efterspørgslen i Irland. Den faktiske vækstrate i BNP ventes at ligge 5,4 pct.point over den konjunkturrensede normale vækstrate i BNP. Derved ventes der en yderligere overophedning af økonomien og dermed et øget inflationært pres.

For 2001 vurderer Kommissionen derfor, at budgettet er ekspansivt og pro-cyklisk (konjunkturmedløbende) og derfor at være inkonsistent med de overordnede økonomisk-politiske retningslinjer fra 2000, hvor det blev sagt, at den irske regering skulle være klar - allerede i 2000 - til at anvende finanspolitik til at sikre økonomisk stabilitet ved at dæmpe aktiviteten og dermed den potentielle overophedning, og at den irske regering skulle tilpasse budgettet for 2001 efter dette mål.

I det opdaterede italienske stabilitetsprogram fra december 2000 ventes underskuddet på den offentlige budgetsaldo at blive 1,3 pct. af BNP. I de efterfølgende år ventes underskuddet at være faldende for i 2003 at være i balance og i 2004 at give et overskud på 0,3 pct. af BNP.

Den offentlige gæld ventes fra 1999 til 2004 at falde jævnt fra 115,1 pct. af BNP til 94,9 pct. af BNP primært som følge af salg af rettigheder til bredbåndsnettet til telekommunikation og salg af offentligt ejede virksomheder.

Tabel 5.a og 5.b viser tal for hhv. de offentlige finanser og øvrige makroøkonomiske nøgletal for Italien for perioden 1999-2004.

1. De planlagte korrigerende tiltag består af rationalisering af den offentlige sektor og salg af fast ejendom.
1. For 2001 er tallene målsætningen mens tallene for 2002-2004 er estimater.

På indtægtssiden er der i de seneste år gennemført en skattereform, som skulle sikre overskud på de offentlige finanser i 2001. Skattereformen har primært handlet om bekæmpelse af skattesvig og en generel rationalisering af skattesystemet.

Den italienske regering har valgt at bruge overskuddet fra skattereformen på yderligere skattenedsættelser. Skattelettelserne for husholdningerne sker i form af lavere personbeskatning især for lavindkomstgrupperne der yderligere lettes for udgifterne til arbejdsløshedskasserne. Skattelettelserne for virksomhederne sker gennem en sænkning af virksomhedsskatten med 1 pct.point i 2001 og yderligere 1 pct.point i 2003.

På udgiftssiden er formålet med budgettet for 2001 fire områder. For det første at øge husholdningernes købekraft, for det andet at øge beskæftigelsen og uddanne arbejdsstyrken, for det tredje at effektivisere den offentlige sektor og for det fjerde at accelerere væksten i det sydlige Italien.

Italien forventer for 2000 at have en vækst i BNP på 2,8 pct., og vækstraten forventes at stige for at være 3,1 pct. i perioden 2002-2004. Ledigheden forventes at være støt faldende fra 11,4 pct. i 1999 til 7,6 pct. i 2003. Inflationen forventes i 2000 at være 2,8 pct. mens den forventes at falde for i 2002-2004 at være 1,5 pct.

Kommissionen vurderer, at Italien lever op til kravet i stabilitets- og vækstpagten om et underskud på de offentlige budgetter på max. 3 pct. af BNP under "normale" cykliske fluktuationer. Men det påpeges, at da gælden i forhold til BNP er så høj, som den er, ville det være ønskeligt, om Italien havde sat et mere ambitiøst mål for den offentlige budgetsaldo (så gælden kommer hurtigere ned).

Kommissionen påpeger, at det italienske stabilitetsprogram kun giver en gennemgang af den forventede udvikling i relation til den aldrende befolkning, men ikke angiver nogle konkrete politiske tiltag, hvilket er påkrævet, hvis Italien skal kunne håndtere denne - ikke mindst for Italien - store udfordring.

Østrig vurderer i sit opdaterede stabilitetsprogram, at den offentlige budgetsaldo vil blive forbedret fra et underskud på 2,1 pct. af BNP i 1999 og 1,4 pct. af BNP i 2000 til en situation med budgetbalance i alle årene 2002 til 2004. Tabel 6.1 og 6.b viser hhv. tal for de offentlige finanser og øvrige makroøkonomiske nøgletal for Østrig.

1) Budgetsaldoen for 2000 inkluderer provenu fra salg af UMTS-licenser svarende til 0,3 pct. af BNP, dvs. ekskl. dette provenu er budgetunderskuddet i 2000 på 1,7 pct. af BNP.

1) EU-Kommissionens beregning.

I forhold til stabilitetsprogrammet fra marts 2000, der forudså budgetunderskud på 1,5 pct. af BNP i 2001, 1,4 pct. BNP i 2002, og 1,3 pct. af BNP i 2003, er der med det nye stabilitetsprogram tale om en acceleration af nedbringelsen af underskuddet. Specielt i 2001 er øgede skatteindtægter, der skyldes en udvidelse af skattebasen, en del af forklaring på den ventede forbedring af de offentlige finanser. På udgiftssiden betyder først og fremmest lavere pensionsudgifter, jf. nedenstående, og en reduktion af antallet af offentlig ansatte, at der vil ske en reduktion af de offentlige udgifter. De offentlige udgifter i forhold til BNP skønnes at aftage med 2,4 pct.point fra 2000 til 2004.

Den offentlige bruttogæld ventes at aftage forholdsvis jævnt fra 63,1 pct. af BNP i 2000 til 55,3 pct. af BNP i 2004. Baggrunden er væksten i BNP samt i mindre omfang provenu fra privatiseringer.

Efter en høj vækst på 3,5 pct. i 2000 ventes BNP-væksten at aftage til 2,3 pct. i 2003 og derefter i 2004 stige til 2,5 pct., hvilket vurderes at være trend-væksten. Væksten i beskæftigelsen ventes at fortsætte omend i et lavere tempo end i de seneste år. Med en vis vækst i arbejdsstyrken skønnes ledigheden at falde fra 3,2 pct. i 2000 til 3 pct. i 2001 og derefter forblive på dette niveau.

I juni 2000 vedtoges en reform af pensionssystemet, der blandt andet indebærer, at minimumsalderen for tidlig tilbagetrækning hæves med 1½ år, og at aftrapningen af pensionen ved tidlig tilbagetrækning hæves. Disse ændringer skønnes at medføre besparelser på 0,6 pct. af BNP.

Nedsættelse af marginalskatterne i 2000 betød skattelettelser svarende til 0,6 pct. af BNP. En udvidelse af skattebasen og afgiftsforøgelser betyder imidlertid nye skattestigninger i 2001.

Der vil ske en liberalisering af el-markedet i 2001 og af gas-markedet i 2002. Endvidere kommer der en vis liberalisering af lukkeloven (længere åbningstider) og en række privatiseringer (blandt andet det nationale telefonselskab og Wien lufthavn).

Kommissionen vurderer, at Østrig med den hastigere nedbringelse af underskuddet, der er indeholdt i det opdaterede stabilitetsprogram, vil overholde vækst- og stabilitetspagten fra og med 2001. Den offentlige bruttogæld ventes nu at komme under referenceværdien på 60 pct. af BNP i 2002.

Vækstforudsætningerne vurderes endvidere af Kommissionen som realistiske.

De øgede bestræbelser på at nedbringe underskuddet og herunder de planlagte besparelsestiltag vurderes ganske positivt af Kommissionen. Kommissionen bemærker dog, at de planlagte besparelsestiltag er ambitiøse, og at der kan være flere risici i forhold til at opnå de planlagte besparelser. Besparelserne skal finde sted på såvel føderalt plan som i de enkelte Bundesländer og kommuner. Her vurderes en ny aftale med bindende budgetmål og sanktionsmuligheder, der skal sikre, at de forskellige niveauer overholder deres respektive budgetmål, som et positivt element. Kommissionen bemærker dog, at der fortsat er en skævhed mellem fordelingen af ansvar for indtægter og ansvar for udgifter. Desuden advarer Kommissionen blandt andet om et stigende udgiftspres indenfor sundhedssektoren.

Kommissionen minder om behovet for at nedbringe skattetrykket og siger, at når målet om budgetbalance er nået, vil fortsat tilpasning af budgettet for at kunne nedbringe skattetrykket være væsentligt.

Reformen af pensionssystemet i 2000 vurderes positivt, men Kommissionen bemærker dog, at tilbagetrækkelsesalderen i Østrig er en af de laveste i EU, og at Østrig fortsat vil bruge en højere andel end andre EU-lande på pensioner. Det vurderes, at reformen i sig selv ikke er tilstrækkelig til at sikre den langsigtede holdbarhed af de offentlige finanser. Kommissionen påpeger behovet for større fokus på den langsigtede holdbarhed i de offentlige finanser i de fremtidige stabilitetsprogrammer for Østrig.

Storbritannien vurderer i sit konvergensprogram, at den offentlige budgetsaldo vil falde gradvist fra et overskud på 1,1 pct. af BNP i finansåret 2000/01 til balance i 2002/03 og underskud på omkring 1 pct. af BNP de tre følgende år. Den offentlige gæld ventes at falde fra 43,6 pct. af BNP i 1999/2000 til 35,5 pct. af BNP i 2004/2005. Tabel 2.a og 2.b viser hhv. nøgletal for de offentlige finanser og øvrige makroøkonomiske nøgletal for Storbritannien i perioden 1999/2000-2004/05.

De offentlige indtægter er nogenlunde konstante i perioden, mens de offentlige udgifter stiger gradvist med godt 1,5 procentpoint, hvilket primært skyldes større offentlige investeringer samt større udgifter til sundhed og uddannelse. Udviklingen er på linje med den britiske regerings primære mål for finanspolitikken, der er at fastholde sunde offentlige finanser i form af balance eller overskud på den offentlige budgetsaldo på mellemlang sigt og en faldende offentlig gæld. Finanspolitikken skal støtte pengepolitikken og lade de automatiske stabilisatorer udjævne de økonomiske konjunkturer, så der opnås en stabil økonomisk udvikling.

Den reale vækst i BNP skønnes at være steget fra 2,25 pct i 1999 til 3 pct i 2000. I årene fra 2001 til 2003 ventes væksten at udgøre mellem 2,25 og 2,75 pct., således at væksten er tæt på sit langsigtede niveau, der vurderes at være omkring 2,5 pct. Det mindre fald i væksten skyldes en mere moderat privat forbrugsvækst, der delvist opvejes af de større offentlige udgifter.

Den britiske centralbanks pengepolitik tilrettelægges ud fra en målsætning om en inflation på 2,5 pct. målt på detailprisindekset RPIX, hvilket ventes opfyldt i de kommende år. Inflationen målt efter EU's definition (stigningstakten i forbrugerprisindekset HICP) er for tiden omkring 1 procentpoint lavere end RPIX-inflationen og blandt de laveste i EU.

Storbritannien har ikke en egentlig målsætning for kursudviklingen i det britiske pund, da pengepolitikken er rettet mod prisstabilitet. Storbritannien forsøger imidlertid at leve op til sin forpligtelse til valutakursstabilitet gennem den stabilitetsorienterede sammensætning af penge- og finanspolitik, der giver et anker for stabile valutakurser på mellemlang sigt. Den britiske økonomi har tidligere været præget af store udsving og ustabile valutakurser, men udsvingene i økonomien og valutakursen synes at være blevet mindre de seneste år.

Konvergensprogrammet slår fast, at det er befolkningen, der ved en folkeafstemning bestemmer, om Storbritannien skal deltage i ØMU'ens tredje fase med den fælles valuta. Den britiske regering går i princippet ind for britisk deltagelse i eurosamarbejdet, såfremt de økonomiske forhold taler for deltagelse i euroen.

Kommissionens overordnede vurdering er, at konvergensprogrammet overholder stabilitets- og vækstpagten og dens mellemfristede målsætning om en budgetsaldo, der i gennemsnit er i balance eller overskud i årene 2000-03, samt at de overordnede økonomisk-politiske retningslinjer generelt overholdes på kort sigt. Vurderingen er endvidere, at Storbritannien klart overholder konvergenskriterierne vedrørende lav inflation og lav rente samt sunde offentlige finanser.

Kommissionen vurderer dog samtidig, at udviklingen i de offentlige finanser er bedre i perioden frem til 2003 end i perioden derefter og at budgetudviklingen på dette punkt afviger klart fra det forrige konvergensprogram, da der nu ventes større budgetunderskud i de sidste 3 år af programmet. Der er i programmet forudsat en forringelse af budgetsituationen (konjunkturrenset) fra et overskud i 2000-01 på 0,7 pct. af BNP til et underskud i 2003-06 på 1 pct. af BNP. Kommissionens finder imidlertid, at konvergensprogrammets forudsætninger med hensyn til vækst m.v. er forsigtige, og at det er sandsynligt, at Storbritannien vil få en mere gunstig udvikling i de offentlige finanser end skønnet. Endvidere ses der positivt på, at udviklingen i budgetsaldoen i høj grad skyldes en stigning i de offentlige investeringer.

Kommissionen vurderer, at pundets kursudvikling er blevet mere stabil de seneste år. Pundet har i 2000 således været relativt stabilt over for euroen. Der er dog usikkerhed omkring den fremtidige valutakursudvikling på mellemlang sigt, og der er risiko for et fald i pundet, hvilket i givet fald kan resultere i en mindre stabil makroøkonomisk udvikling.

Kommissionen giver en positiv vurdering af konvergensprogrammets redegørelse for de offentlige finansers langsigtede holdbarhed i lyset af det stigende antal ældre og den britiske regeringens indsats for blandt andet at øge de økonomiske fordele ved at blive længere på arbejdsmarkedet. Pensionssystemet vurderes at være bæredygtigt, og aldringens konsekvenser for de offentlige finanser synes at være mindre end i de fleste andre EU-lande.

Proceduren vedrørende medlemslandenes stabilitets- og konvergensprogrammer har ikke statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser for Danmark. Danmark fremlægger sit eget konvergensprogram, der indeholder en vurdering af udviklingen i de offentlige finanser i Danmark.

Finanspolitik er det enkelte medlemslands eget ansvar inden for rammerne af de overordnede økonomisk-politiske retningslinier, traktatens bestemmelser om finanspolitik samt stabilitets- og vækstpagten. Medlemslandene skal på grund af den gensidige påvirkning mellem landenes økonomier betragte deres økonomiske politikker som et spørgsmål af fælles interesse og samordne dem i ECOFIN-rådet. Eurolandene fremlægger stabilitetsprogrammer og de øvrige lande fremlægger konvergensprogrammer som et led i den multilaterale overvågning og koordination, der gennemføres på fællesskabsplan.

Forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget notater om dette års opdaterede konvergensprogrammer for Danmark og Storbritannien og stabilitetsprogrammer for Frankrig, Grækenland, Italien og Østrig. Folketingets Europaudvalg modtog forud for mødet i Europaudvalget den 17. januar 2001 et notat om Irlands stabilitetsprogram, men punktet blev efterfølgende taget af dagsordenen.

Folketingets Europaudvalg har modtaget notater vedrørende tidligere opdaterede stabilitetsprogrammer for Irland og Grækenland forud for mødet i Europaudvalget den 28. januar 2000, stabilitets- og konvergensprogrammer for Danmark, Italien og Storbritannien forud for mødet den 25. februar 2000 og stabilitetsprogram for Østrig forud for mødet den 5. maj 2000.