Rådsmøde industri- og energiministre 5/12 00 pressemeddelelse

Ingen

Bruxelles, den 30. januar 2001

Med venlig hilsen

Morten Knudsen

PRESSEMEDDELELSE

Vedr.:

DELTAGERE *

PUNKTER, DER HAR VÆRET DEBATTERET

INNOVATION OG KONKURRENCEEVNE *

PUNKTER GODKENDT UDEN DEBAT

FORBINDELSERNE MED TREDJELANDE *

• Balkan - CARDS-programmet og Det Europæiske Genopbygningsagentur *

TELEKOMMUNIKATION *

• Ubundtet adgang til abonnentledninger * *

TOLDUNIONEN *

• Gensidig aftale EU-EFTA *
• Handel mellem Fællesskabet og Ceuta og Melilla *

MILJØ *

• Utilsigtet eller forsætlig havforurening - EF-rammebestemmelser *

UDDANNELSE *

• Forlængelse af samarbejdsaftalerne EU/USA og EU/Canada *

ØKONOMI/FINANS *

• Overvågningsudvalget for Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) - konklusioner *

Yderligere oplysninger: tlf. 02/285 60 83 eller 02/285 81 11.

Medlemsstaternes regeringer og Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber var repræsenteret således:

INNOVATION OG KONKURRENCEEVNE

Ministrene havde umiddelbart før Rådets samling en drøftelse om innovation og konkurrenceevne inden for industrien. Denne drøftelse byggede på Kommissionens forelæggelse af følgende dokumenter:

- "Fremskridt, der skal gøres med henblik på en erhvervspolitik til gavn for den europæiske konkurrenceevne" og " 2000-rapporten om konkurrenceevnen"

- "Innovation i en videnbaseret økonomi og europæisk resultattavle for innovation "

- "Benchmarking på det erhvervspolitiske område. De første resultater på resultattavlen" og

- "Rapport om gennemførelse af handlingsplanen til fremme af iværksætterånd og konkurrenceevne".

Formandskabet sammenfattede drøftelserne ved at konstatere, at der havde vist sig at være en høj grad af konsensus om de europæiske mål for innovation og konkurrenceevne. I denne forbindelse bør man:

- indhente Europas efterslæb på innovationsområdet i forhold til USA og Japan;

- udvikle iværksætterånden med henblik på at gøre Europa til det mest konkurrencedygtige område i verden;

- forbedre forbindelserne mellem virksomhederne og den offentlige sektor med henblik på at fremskynde udviklingen af en egentlig innovationskultur hos såvel private virksomheder som offentlige myndigheder og universitetsverdenen, idet der lægges særlig vægt på intellektuel ejendomsret og det europæiske patent;

- fastsætte kvalitative og kvantitative mål på innovationsområdet, således at Den Europæiske Union kommer til at indtage lederstillingen og takket være innovationen bliver det globale centrum for konkurrenceevnen.

Derefter vedtog Rådet følgende konklusioner om "Innovation som konkurrencefaktor":

"RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION ERINDRER OM, at

- grønbogen om innovation allerede i 1995 påpegede innovationsunderskuddet i Den Europæiske Union, og at konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Lissabon endnu engang understregede innovationens betydning for den europæiske konkurrenceevne og vækst.

- konklusionerne fra De Europæiske Råd i Lissabon og Feira indeholder en bestemmelse om, at Det Europæiske Råd skal afholde et årligt forårsmøde for at drøfte økonomiske og sociale spørgsmål, og en opfordring til Kommissionen om hvert år at udarbejde en sammenfattende rapport om fremskridtene på grundlag af strukturelle indikatorer fastlagt i fællesskab, navnlig vedrørende innovation, idet der i denne t skal tages hensyn til bidrag fra forskellige rådssammensætninger.

- Kommissionen i forlængelse af konklusionerne fra Lissabon har vedtaget en meddelelse med titlen "Innovation i en videnbaseret økonomi" og andre dokumenter, som bidrager til at fremme innovation, som f.eks. "Revisionen af EU's særlige finansielle instrumenter for SMV'er", "det europæiske område for forskning og innovation" og "resultattavle for virksomhederne".

- Kommissionen har vedtaget en meddelelse med titlen "Udfordringer for erhvervspolitikken i den videnbaserede økonomi", som afspejler de mål, der blev fastsat i Lissabon og beskriver Kommissionens vision om at virkeliggøre Enterprise Europe inden 2005. Denne meddelelse er blevet fulgt op af dokumentet: "Fremskridt i forbindelse med en erhvervspolitik i den europæiske konkurrenceevnes tjeneste".

- Med henblik på at forbedre konkurrenceevnen har Kommissionen indført en årlig arbejdscyklus, som indebærer, at Kommissionen og medlemsstaterne fastlægger og gennemgår prioriterede områder for at finde frem til god praksis, at medlemsstaterne iværksætter denne praksis, samt at Kommissionen overvåger de opnåede resultater.

1. BEKRÆFTER, at innovation er en væsentlig faktor for styrkelsen af den europæiske konkurrenceevne og kræver, at der under hensyntagen til nærhedsprincippet fortsat gøres en fælles indsats af medlemsstaterne i Den Europæiske Union og Kommissionen.

2. SER MED TILFREDSHED på de fem mål i meddelelsen "innovation i en videnbaseret økonomi", nemlig:

- sikre sammenhængen i medlemsstaternes og Fællesskabets innovationspolitikker

- skabe et miljø, der begunstiger innovation, og gøre EU til et innovationsattraktivt område

- tilskynde til etablering og udvikling af innovative virksomheder

- forbedre de vigtigste grænseflader i innovationssystemet

- udvikle et innovationsvenligt samfund.

3. UNDERSTREGER, at der er et stort behov for at fremme iværksætterånden i et konkurrencepræget markedsmiljø og gøre det mere attraktivt at investere inden for Den Europæiske Union for at styrke innovationsevnen.

4. UNDERSTREGER betydningen af forskning og udvikling, både i privat og offentligt regi, og betydningen af, at både de nationale myndigheder og fællesskabets myndigheder yder støtte hertil, bl.a. ved hjælp af rammeprogrammet for forskning og udvikling.

5. HENVISER TIL, at innovation forudsætter støtte fra de offentlige politikker og ikke kun er baseret på den teknologiske udvikling og skabelsen af innovative virksomheder, men også på udvikling af kompetencerne og processerne i hele fremstillingsindustrien og af servicen til virksomhederne under hensyntagen til en bæredygtig udvikling.

6. SER MED TILFREDSHED på Kommissionens udkast til europæiske resultattavler for innovation og iværksætterinitiativer som nyttige redskaber, der gør det muligt at identificere de relevante udfordringer i Den Europæiske Union og medlemsstaterne.

DERFOR OPFORDRER RÅDET MEDLEMSSTATERNE OG KOMMISSIONEN TIL AT:

7. SAMARBEJDE for at fastlægge, hvilke prioriterede indsatsområder der har betydning for den europæiske konkurrenceevne og innovation, med henblik på at nå de fem mål i meddelelsen.

8. STYRKE brugen af benchmarking af medlemsstaternes og Fællesskabets innovationspolitikker samt udvekslingen af god praksis navnlig under hensyntagen til de - eventuelt tilpassede - kvantitative og kvalitative kriterier i disse resultattavler og iværksætte projekter til fastlæggelse eller formidling af sådan god praksis med henblik på så vidt muligt at bringe den i anvendelse.

9. FREMME iværksætterånden i Den Europæiske Union, navnlig ved at gøre en indsats for at udvikle uddannelsen i iværksættervirksomhed både i skole- og universitetssystemet og ved hjælp af livslang erhvervsuddannelse, og i øvrigt fremme især de videnskabelige og tekniske uddannelser og stillinger, hvor der ofte opleves mangel på ansøgere, især blandt kvinder.

10. YDE en betydelig indsats for at gøre det lettere for alle at tilpasse deres kompetencer og få adgang til den nye viden og de nye erhverv, som følger af innovationen og de nye informations- og kommunikationsteknologier, for at mindske risikoen for, at der opstår mangel på IT-færdigheder i samfundet. Det gælder først og fremmest om konkret at iværksætte alle de aktioner til opnåelse af dette mål, som er indeholdt i eEurope-ha ndlingsplanen.

11. FORTSÆTTE forenklingen og forbedringen af de lovgivningsmæssige, skattemæssige og administrative rammer for virksomhederne og gøre det indre marked mere velfungerende, bl.a. på området elektronisk handel, for således at bidrage til at fremme innovations- og konkurrenceevnen.

12. FORBEDRE de grænseflader af betydning for innovationen, der findes mellem virksomhederne, finansieringskilderne for innovationen, uddannelsessystemet og den offentlige forskning, under hensyntagen til SMV'ernes specifikke behov og for eksempel ved hjælp af oprettelse af et europæisk net af høj kvalitet for videregående uddannelse for industrien.

13. BEKRÆFTE, at det er af strategisk betydning for Europa at få indført et EF-patent i virksomhedernes og innovationens tjeneste, som kan erhverves til en overkommelig pris og er lettilgængeligt for brugerne, og som forener kvalitet, effektivitet og retlig sikkerhed.

14. UDVIKLE en europæisk politik for en effektiv standardisering til gavn for innovationen og tilpasset til industriens behov.

15. TAGE HENSYN TIL den vigtige rolle, som informationsteknologi- og kommunikationsindustrierne samt bioteknologiindustrierne spiller for formidlingen af teknologier og innovationer til hele den økonomiske og sociale struktur, og lægge særlig vægt på indsatsen for forskning og udvikling samt de etiske overvejelser, som dette bør give anledning til.

16. RETTE den offentlige finansiering på nationalt plan og fællesskabsplan mod virksomheder på højrisikoområder, hvis markeder endnu er begrænsede (finansiering af startkapital og af de første udviklingsfaser, mikrokreditter osv.). UDVIKLE ledsageforanstaltninger, der bidrager til oprettelse af virksomheder med stort vækstpotentiale (væksthuse, vejledning osv.) og UDBREDE anvendelsen af garantimekanismer til at omfatte investering i egenkapital o g mikrokreditter.

17. OPFORDRE virksomhederne til at investere i teknologisk forskning og udvikling og ansætte forskere ved hjælp af passende politikker og foranstaltninger.

18. UDNYTTE resultaterne af forskning og udvikling bedre og tage i betragtning, at formidlingen af viden bør være et af målene for forsknings- og innovationspolitikkerne, både på fællesskabsplan og på nationalt plan.

MED HENBLIK HERPÅ OPFORDRER RÅDET KOMMISSIONEN TIL AT:

19. ANALYSERE den betydelige udvikling, der er konstateret med hensyn til service, hurtig udvikling af Internettet og behov for finansiering af innovationen, navnlig i forbindelse med den næste revision af fællesskabsreglerne om statsstøtte til forskning og udvikling, som skal finde sted senest i februar 2001.

20. FORTSÆTTE de innovationsfremmende bestræbelser navnlig ved hjælp af udbredelse af "god praksis", oprettelse af et net for de vigtigste innovationsaktører på europæisk plan og støtte til tværnationale net til udbredelse af teknologier.

21. KOORDINERE arbejdet med Den Europæiske Investeringsbank (EIB) og navnlig Den Europæiske Investeringsfond for at gennemføre de seneste konklusioner vedtaget af Rådet med hensyn til finansiering af virksomheder, især små og mellemstore virksomheder.

22. STYRKE det videnskabelige og teknologiske grundlag for Fællesskabets industri i det kommende rammeprogram for forskning og udvikling i Den Europæiske Union for at fremme udviklingen af den internationale konkurrenceevne, navnlig når risikoen i forbindelse med innovation får aktørerne til at holde sig tilbage.

23. AFLÆGGE RAPPORT én gang om året til Rådet om de fremskridt, som gøres i Den Europæiske Union inden for innovation, i form af udarbejdelse af en årsrapport om Unionens internationale konkurrenceevne; rapporten skal omfatte flere specifikke sektorundersøgelser og årlige resultattavler om iværksætterinitiativer og innovation og skal indbefatte kvantitative og kvalitative mål, således at Rådet kan forelægge si t bidrag på Det Europæiske Råds forårsmøde.

ET FLERÅRIGT PROGRAM TIL FREMME AF INITIATIV OG IVÆRKSÆTTERÅND

Rådet nåede til politisk enighed om afgørelsen om et flerårigt program til fremme af initiativ og iværksætterånd, navnlig for SMV'er (2001-2005). Efter den endelige udformning på fællesskabssprogene bliver teksten vedtaget uden debat på en kommende samling i Rådet.

I henhold til dette program, der ligger i forlængelse af det nuværende program, som udløber den 31. december 2000, ydes der en finansiel støtte til udviklingen af erhvervspolitikken, idet der gøres brug af den nye koordinationsmetode (den nye "BEST"-procedure).

Programmet sigter mod at øge virksomhedernes vækst og konkurrenceevne i en globaliseret, vidensbaseret økonomi, fremme iværksætterånden, forenkle og forbedre de lovgivningsmæssige og administrative rammer for virksomhederne, navnlig for at fremme forskning, innovation og oprettelse af virksomheder, forbedre det finansielle klima for virksomhederne, især for SMV, og lette virksomhedernes adgang til Fællesskabets støttetjenester, programmer og netværk samt forbedre samordningen af dem. Programmet vil blive iværksat i mere end 30 lande, dvs. staterne i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde samt ansøgerlandene. Det finansielle referencegrundlag til gennemførelsen af dette program er på 450 mio. EUR.

SPØRGSMÅL VEDRØRENDE EKSF

EKSF-TRAKTATENS UDLØB

Rådet noterede sig situationen med hensyn til drøftelserne om EKSF-traktatens udløb. Rådet noterede sig teksten til EKSF-protokolen, der fremsendes til vedtagelse på Det Europæiske Råds møde i Nice den 7.-9. december 2000.

Der mindes om, at Kommissionen i september i år forelagde Rådet fire dokumenter, der udgør en juridisk arkitektur med henblik på at løse spørgsmålet om de finansielle konsekvenser i forbindelse med EKSF-traktatens udløb, som er berammet til den 23. juli 2002. Disse dokumenter skal ses i forlængelse af de ønsker, der blev formuleret af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaterne i resolutionerne fra juli 1998 og juni 1999, nav nlig for så vidt angår følgende principper:

- EKSF's aktiver bør overføres til Det Europæiske Fællesskab;

- disse aktiver bør fortsat være adskilt fra EF's budget; og

- indtægerne fra disse aktiver bør anvendes til forskning vedrørende sektorer i tilknytning til kul- og stålindustrien.

FJORTENDE RAPPORT FRA KOMMISSIONEN OM OVERVÅGNING AF STÅLSTØTTESAGER EFTER EKSF-TRAKTATENS ARTIKEL 95, oktober 2000

Rådet noterede sig Kommissionens forelæggelse af fjortende rapport om overvågning af stålstøttesager efter EKSF-traktatens artikel 95.

Der mindes om, at Kommissionen på grundlag af enstemmige samstemmende udtalelser afgivet af Rådet i 1993 og 1995 har givet tilladelse til statsstøtte til visse stålvirksomheder. Tildelingen af denne støtte er underlagt visse betingelser, hvoraf én pålægger Kommissionen at forelægge Rådet sin analyse af gennemførelsen af de foranstaltninger, der er en betingelse for tilladelsen til støtten, to gange om året.

FORORDNING OM GENNEMFØRELSE AF KONKURRENCEREGLERNE

Rådet påhørte kommissær Mario MONTIs forelæggelse af forslaget til forordning om gennemførelse af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82.

Formanden for Rådet bad delegationerne om at give skriftlig besked om deres holdninger til dette spørgsmål for at give Rådet mulighed for at vende tilbage til denne vigtige sag på en kommende samling. Disse holdninger bør navnlig omfatte:

- deres synspunkter - uden at foregribe de kommende drøftelser om enkelthederne i den planlagte reform - vedrørende forslaget om en direkte anvendelig undtagelsesordning for gennemførelsen af artikel 81 og 82, med afskaffelse af anmeldelserne som konsekvens.

- principperne for, hvordan det net, som det foreslås at oprette mellem Kommissionen og de nationale konkurrencemyndigheder i medlemsstaterne, skal fungere og være effektivt.

- den ligevægt mellem beskyttelse af konkurrencen og virksomhedernes juridiske forpligtelser, som foreslås i forordningsudkastet, idet der indføres en bedre anvendelse af konkurrencelovgivningen, der vil komme mange erhvervsdrivende tilgode, således at kontrolforanstaltningerne vil kunne koncentreres om de alvorligste overtrædelser og den administrative byrde, der i dag hviler på virksomhederne, vil kunne mindskes.

Dette forslag, som Kommissionen forelagde for Rådet i oktober i år, er en grundlæggende ændring af gennemførelsen af traktatens artikel 81 og 82. Formålet med forslaget er at øge beskyttelsen af konkurrencen i Fællesskabet. Det omfatter hverken statsstøtte eller kontrol med virksomhedsovertagelser. Der forslås en ordning, ifølge hvilken konkurrencemyndighederne og de nationale domstole kan anvende artikel 81 i sin helhed, sålede s som det allerede er tilfældet for så vidt angår artikel 82. Konkurrencemyndighederne og Kommissionen samordner deres indsats inden for rammerne at et netværk til bekæmpelse af overtrædelser af Fællesskabets konkurrenceregler.

Den nuværende ordning bygger på et system, hvorefter aftaler skal anmeldes til Kommissionen, der har enekompetence til at give tilladelse til konkurrencebegrænsende aftaler. Erfaringen har vist, at dette anmeldelsessystem ikke er hensigtsmæssigt for så vidt angår beskyttelse af konkurrencen, og dets afskaffelse ville give Kommissionen mulighed for at koncentrere sin indsats om at bekæmpe de mest alvorlige begrænsninger og overtrædelser. Det forsl&ari ng;s også at øge styrke midler til at afsløre og sanktionere karteller og andre overtrædelser.

I forslaget spiller det en helt central rolle, at de nationale konkurrencemyndigheder og domstole inddrages i øget omfang, men en højere grad af decentralisering bør ikke føre til en fornyet nationalisering af konkurrencepolitikken, eftersom samtlige økonomiske operatører bør have samme behandling på hele Fællesskabets område. Derfor bevarer Kommissionen ifølge forslaget en selvstændig beslutningskompetence, og der indf&oslas h;res mekanismer vedrørende information og samarbejde for at sikre en ensartet gennemførelse af reglerne i hele Fællesskabet.

Et af forslagets vigtigste aspekter er, at alle beslutningstagere anvender en enkelt retsregel, når samhandelen mellem medlemsstaterne påvirkes. Fremover vil virksomhederne således stå over for en enkelt fællesskabsret, når deres operationer påvirker handelen. Det vil sikre, at de økonomiske operatører får homogene konkurrencevilkår (level playing field) i hele Fællesskabet, og det vil i betydeligt omfang reducere de omkostninger, som de må påtage sig for at gennemføre deres aftaler. Endvidere vil afskaffelsen af anmeldelsessystemet reducere de administrative byrder, som det nuværende system pålægger dem.

SKIBSBYGNINGSINDUSTRIENS SITUATION PÅ VERDENSMARKEDET - KONKLUSIONER

Rådet noterede sig rapporten vedrørende skibsbygningsindustriens situation på verdensmarkedet, som blev forelagt at kommissærerne Erkki LIIKANEN og Mario MONTI. Efter denne forelæggelse vedtog Rådet følgende konklusioner:

"RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION, SOM HENVISER TIL Rådets konklusioner af 9. november 1999 og 18. maj 2000 om skibsbygningsindustriens situation på verdensmarkedet og illoyal konkurrence fra Koreas side,

SOM KONSTATERER, at det efter forhandlinger med Korea på tre på hinanden følgende møder, efter undertegnelsen af et godkendt protokollat, endnu ikke er lykkedes at genoprette loyale og gennemsigtige konkurrencevilkår og opnå forhøjelser af de priser, som dette land kunstigt holder nede,

SOM HAR GENNEMGÅET Kommissionens rapport, UDTRYKKER dyb bekymring over den kritiske situation, som skibsbygningsindustrien befinder sig i, og som er karakteriseret af meget lave priser og en betydelig overkapacitet, der især kan tilskrives de koreanske skibsværfter,

PÅLÆGGER straks Korea at handle hurtigt for at genindføre normale konkurrencevilkår på verdensmarkedet for skibsbygning og gennemføre sine forpligtelser i henhold til det godkendte protokollat, specielt ved at sikre en effektiv prisovervågningsmekanisme, og

OPFORDRER

- Kommissionen til fortsat nøje at følge udviklingen i markedssituationen og at afholde en årlig debat om disse emner med medlemsstaterne og skibsbygningsindustrien inden for De Maritime Industriers Forum;

- Kommissionen og medlemsstaterne til fortsat at arbejde tæt sammen med industrien i spørgsmål, der vedrører konkurrenceevne, og OPFORDRER Kommissionen til at undersøge muligheden for at lette adgangen til støtte til forskning og udvikling;

- Kommissionen til at overveje at iværksætte enhver hensigtsmæssig foranstaltning mod Korea efter de procedurer, der er fastsat af de internationale instanser, for snarest at bringe den illoyale konkurrence til ophør, og i givet fald at undersøge alle muligheder inden for rammerne af handelspolitikken;

- Kommissionen til omhyggeligt at behandle den klage, de europæiske virksomheder har indgivet efter forordningen vedrørende handelshindringer, med henblik på hurtigst muligt at rejse sagen i Verdenshandelsorganisationen;

- Kommissionen og medlemsstaterne til at holde Den Internationale Valutafond (IMF) og Verdensbanken orienteret om udviklingen i denne sag og især om de europæiske virksomheders klage og til endnu en gang at understrege ønsket om, at opfyldelsen af de betingelser, der er blevet stillet for IMF's og Verdensbankens støtte til Korea til gengæld for en omstrukturering af de finansielle og industrielle konglomerater, nøje overvåges og vurderes med sær kus på skibsbygning;

- Kommissionen og medlemsstaterne til at fortsætte deres bestræbelser på at opnå rimelige konkurrencevilkår på internationalt plan for skibsbygningsindustrien i OECD, specielt med henblik på at ændre reglerne fra 1981 om betingelserne for ydelse af eksportkreditter til skibsbygningsindustrien for at tilpasse dem til den nuværende situation og til de europæiske skibsværfters behov, med udgangspunkt i de forslag, der var blevet frem 1994, med henblik på ajourføring heraf.

Rådet UDTRYKKER SIN TILFREDSHED med, at Kommissionen er fast besluttet på at støtte og vedtage handelsforanstaltninger mod den illoyale konkurrence fra Koreas side, og ANMODER Kommissionen om at gøre, hvad den kan for at aflægge rapport til Rådet så tidligt som muligt i april og under alle omstændigheder inden den 1. maj 2001 med henblik på at foreslå, at denne sag indbringes for WTO, hvis det ikke lykkes Kommissionen at nå til en aftale med Korea, der er tilfredsstillende for Den Europæiske Union, og med henblik på at opfylde sine forpligtelser i henhold til artikel 12 i Rådets forordning (EF) nr. 1540/98 af 29. juni 1998.

Desuden NOTERER Rådet sig, at hvis der ikke opnås en tilfredsstillende aftale med Korea, vil Kommissionen på dette tidspunkt tage initiativ til en midlertidig, passende ordning, der skal modvirke Koreas illoyale praksis, indtil proceduren i WTO er afsluttet, jf. Kommissionens afgørelse af 29. november 2000. Gennemførelse af denne ordning under Kommissionens tilsyn må ikke medføre konkurrenceforvridning i Den Europæiske Union."

OLIEMARKEDET

Under frokosten havde Rådet en bred drøftelse på grundlag af oplysninger fra formandskabet og Kommissionen vedrørende resultaterne af det 7. Internationale Energiforum, der fandt sted i Riyadh den 17. -19. november 2000:

Efter denne drøftelse noterede formandskabet, at der er bred støtte til:

- de initiativer, som Saudi-Arabien har iværksat som følge af dette forum

- videreførelse og uddybelse af dialogen mellem olieproducenter og -forbrugere

- fremme af langsigtede overvejelser om energipolitikken i EU.

GRØNBOG OM ENERGIFORSYNINGSSIKKERHED

Rådet noterede sig grønbogen om retningslinjerne mht. de forskellige energikilders fremtid og rolle for så vidt angår en bedre forsyningssikkerhed, der blev forelagt af Loyola DE PALACIO, næstformand for Kommissionen.

Grønbogen beskriver EU's situation for så vidt angår energiforsyningssikkerheden og skitserer en langsigtet strategi på energiområdet, der koncentrerer sig om 5 hovedområder:

en aktiv politik for energibesparelser og diversificering til fordel for ikke-forurenende energikilder (idet betydningen af skattemæssige foranstaltninger fremhæves)

en alternativ politik på transportområdet (der vil udgøre 40 % af emissionerne i 2010),

en fordobling af den vedvarende energis andel fra 6% til 12% i 2010,

bevarelse af en vis uafhængighed: opretholdelse af et minimum af kulproduktion, analyse af atomenergiens bidrag på mellemlang sigt, herunder spørgsmålet om affaldshåndtering,

løsninger på fællesskabsplan: etablering af en udbygget ordning for strategiske olielagre, overvejelser vedrørende en lignende ordning for så vidt angår gas, prioritering af en mere sammenhængende energibeskatning.

FREMME AF ELEKTRICITET FRA VEDVARENDE ENERGIKILDER PÅ DET INDRE MARKED FOR ELEKTRICITET

Rådet nåede til enighed om udarbejdelsen af sin fælles holdning vedrørende fremme af elektricitet fra vedvarende energikilder (VEK) på det indre marked for elektricitet. Efter den sproglige og juridiske gennemgang af teksten vil den fælles holdning blive vedtaget og fremsendt til Europa-Parlamentet til andenbehandling i overensstemmelse med den fælles beslutningsprocedure.

Den fælles holdning bygger på fire hovedelementer:

- medlemsstaterne fastsætter og overholder vejledende nationale mål for det fremtidige forbrug af elektricitet fra vedvarende energikilder. EU's overordnede vejledende mål er som anbefalet i hvidbogen fra 1997 at fordoble den andel, som de vedvarende energikilder udgør af EU's energibalance, dvs. for øjeblikket 6%, til 12% af det interne bruttoforbrug inden 2010. Den vejledende andel af elektricitet fremstillet af vedvarende energikilder bør således n ; op på 22,1% af Fællesskabets samlede elektricitetsforbrug;

fastsættelsen af de vejledende nationale mål sker under hensyntagen til referenceværdierne i bilaget til direktivet;

indførelse af en oprindelsesgarantiordning for så vidt angår elektricitet fra vedvarende energikilder;

- ledsageforanstaltninger, der tager sigte på at skabe rimelige vilkår og at gøre det lettere for elektricitet fra vedvarende kilder at trænge ind på det indre marked for elektricitet under overholdelse af konkurrencereglerne;

- Kommissionen kontrollerer anvendelsen af støtteordninger til fordel for producenter af elektricitet fra vedvarende energikilder. Medlemsstaterne anvender forskellige mekanismer til støtte af vedvarende energikilder på nationalt plan, navnlig grønne certifikater, investeringsstøtte, skattefritagelse eller skattenedsættelse, tilbagebetaling af skat og direkte prisstøtte. Et vigtigt middel til at opfylde dette direktivs formål er er sikre, at d rdninger fungerer godt, indtil der etableres en fællesskabsramme, således at investorernes tillid bevares.

De reviderede retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse vil komme til at afspejle Fællesskabets mål om at fremme elektricitet fra vedvarende energikilder, som det kommer til udtryk i dette direktiv. De vil således opstille gennemsigtige og hensigtsmæssige kriterier for godkendelsen af statsstøtteordninger til fordel for vedvarende energi. Der vil blive truffet afgørelse om disse reviderede retningslinjer for statsstøtte i overensstemmel se med de relevante bestemmelser i traktaten.

Senest fire år efter direktivets ikrafttræden udarbejder Kommissionen en evalueringsrapport om gennemførelsen af disse ordninger. Denne rapport ledsages i givet fald af forslag om harmonisering af støtteordningerne, i forbindelse med hvilken der fastsættes en overgangsperiode på 7 år.

HANDLINGSPLAN FOR STØRRE ENERGIEFFEKTIVITET I DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB - KONKLUSIONER

"Rådet

I. INDLEDNING

1. ERINDRER om sine konklusioner af 30. maj 2000 om handlingsplanen for større energieffektivitet i Det Europæiske Fællesskab, navnlig punkt 8, der understreger nødvendigheden af at fastsætte højt prioriterede områder og mål;

2. FINDER, at foranstaltninger til forbedring af energieffektiviteten bidrager til gennemførelsen af strategien for integrering af miljøaspekter og bæredygtig udvikling i energipolitikken, der blev vedtaget den 2. december 1999, og UNDERSTREGER i den forbindelse betydningen af det arbejde, der udføres i andre relevante rådssammensætninger;

3. TAGER HENSYN TIL den betydning, der tillægges energieffektivitet i dets konklusioner af 10. oktober 2000 om fælles og koordinerede politikker og foranstaltninger i Den Europæiske Union til begrænsning af drivhusgasemissioner, hvorved der bidrages til at nå målene i det europæiske klimaændringsprogram;

4. BEKRÆFTER, at yderligere fælles og koordinerede politikker og foranstaltninger er nødvendige, under hensyntagen til de nationale prioriteter og karakteristika, for at fremme en rationel anvendelse af energi ved hjælp af de nationale programmer og fællesskabsprogrammerne, OG NOTERER SIG, at proceduren for udformning og gennemførelse af koordinerede aktioner og foranstaltninger bør forbedres;

5. FINDER, at en øget indsats med hensyn til energieffektivitet bidrager til at forbedre forsyningssikkerheden og mindske energiafhængigheden; denne indsats er særlig vigtig på baggrund af den nuværende situation på oliemarkedet;

6. UNDERSTREGER, at foranstaltninger til forbedring af energieffektiviteten inden for industrien, husholdningerne samt service- og transportsektoren kan bidrage til at gøre medlemsstaternes økonomier mindre sårbare over for ydre faktorer og navnlig over for olieafhængighed og således bidrage til at nå de energipolitiske mål i EU, dvs. energiforsyningssikkerhed, konkurrenceevne og miljøbeskyttelse;

7. UNDERSTREGER, at økonomiske instrumenter kan skabe passende prissignaler og incitamenter til at opnå større energieffektivitet; FREMHÆVER betydningen af at tage hensyn til Rådets retningslinjer af 19. juni 2000 i forbindelse med fremme af effektiv energianvendelse;

8. OPFORDRER Kommissionen til inden for rammerne af de nuværende finansielle overslag at overveje en passende finansiel støtte til aktioner vedrørende energieffektivitet i sine kommende forslag til videreførelse af særprogrammet for fremme af energieffektiviteten (SAVE) inden for det flerårige rammeprogram for aktioner inden for energisektoren (1998-2002) og energikomponenterne i rammeprogrammet for forskning efter 2002;

9. HENSTILLER, at Kommissionen tager hensyn til følgende kriterier, instrumenter og prioriteter - uden at det berører foranstaltninger, der træffes inden for rammerne af nationale prioriteter - ved gennemførelsen af den nuværende handlingsplan og andre foranstaltninger inden for den overordnede plan for energibesparelse og energidiversifikation, som den agter at forelægge for Det Europæiske Råd i Göteborg i første halvdel af 2001, OG OPFOR DRER Kommissionen til at aflægge rapport om de fremskridt, den gør i denne forbindelse.

II. HORISONTALE KRITERIER

Følgende horisontale kriterier bør lægges til grund ved udvælgelsen af foranstaltninger og aktioner i handlingsplanen:

- de komparative fordele og følger af eventuelle forskellige politikker og foranstaltninger, der skal gennemføres enten ved obligatoriske bestemmelser eller via forhandlede, frivillige aftaler mellem stakeholders;

- omkostningseffektiviteten og miljøeffektiviteten af disse foranstaltninger og aktioner samt deres eventuelle uønskede følger for det indre marked og konkurrencesituationen;

- den ekstra gevinst ved alle foranstaltninger, som foreslås på EU-plan, i forhold til nationale foranstaltninger, dvs. hensigtsmæssigheden af fælles foranstaltninger i forhold til koordinerede foranstaltninger;

- den ekstra gevinst ved de nye foranstaltninger sammenlignet med de eksisterende foranstaltninger;

- hensyntagen til den teknologiske udvikling gennem udvikling af dynamiske standarder og mærkningsordninger;

- muligheden for synergier for at bidrage til at styrke den korrekte blanding af politikinstrumenter på såvel EU-plan som medlemsstatsplan;

- det teknologiske potentiale og den økonomiske gennemførlighed, den sociale accept af forslagene og tilstedeværelsen af midler på de relevante niveauer.

III. HORISONTALE INSTRUMENTER

Følgende horisontale instrumenter kan anvendes på integreret vis eller trinvist til at gennemføre de udvalgte foranstaltninger, idet man holder sig for øje, at nogle af disse instrumenter måske i nogle tilfælde kun er relevante i visse sektorer, uanset om de er af fælles eller koordineret karakter:

- forhandlede frivillige aftaler, bl.a. langsigtede aftaler;

- mærkning;

- standarder på fællesskabsplan, herunder minimumseffektivitetsstandarder, hvor det er hensigtsmæssigt;

- foranstaltninger af lovgivningsmæssig og forskriftsmæssig art;

- certificering, herunder tredjeparters frivillige certificering;

- ordninger og retningslinjer for indkøb, herunder offentlige indkøb og teknologiindkøb;

- energisyn;

- udveksling af oplysninger om den bedste praksis;

- målrettede oplysningskampagner og uddannelsesaktiviteter;

- udformning af en passende ramme for energiafgifter, som skitseret i Rådets rapport til Det Europæiske Råd i Nice om miljø og bæredygtig udvikling.

IV. PRIORITETER

- De kortsigtede prioriterede aktioner kan omfatte gennemførelse, styrkelse og udvidelse af de eksisterende foranstaltninger, såsom:

- revision af direktiv 92/75/EØF;

- udvidelse af mærkningsordningen til flere produkter, herunder standby-forbrug, strengere overholdelsesregler og et mere dynamisk system for stramning af målene;

- forbedring og revision af direktiv 93/76/EØF samt bygningscertificering for at forbedre isoleringsniveauet, installeret udstyr og andre installationer, herunder belysning;

- revision af direktiv 92/42/EØF om varmtvandskedler for at forbedre målemetoderne og certificeringen samt supplerende foranstaltninger;

- fremme af kraftvarmeproduktion, herunder information om den bedste praksis;

- forbedrede informationsordninger, for eksempel gennem øget brug af energikontorer på relevant plan;

- fremme af energitjenester gennem udvikling af en fællesskabsstrategi.

- De prioriterede aktioner på mellemlang og lang sigt bør omfatte følgende foranstaltninger:

- retningslinjer for indkøb, herunder, hvor det er hensigtsmæssigt, retningslinjer for omkostningsvurdering på livscyklusbasis, og ordninger vedrørende den bedste praksis, navnlig med hensyn til offentlige bygninger;

- et rammedirektiv om effektivitetsstandarder, herunder øgede foranstaltninger til at reducere standby-forbrug;

- en ramme for anvendelse af frivillige langsigtede aftaler, bl.a. i industrien og servicesektoren, og koordinerede initiativer vedrørende energisyn;

- videreførelse og styrkelse af foranstaltninger, der tager sigte på at forbedre energieffektiviteten inden for transportsektoren;

- forbedring og revision af direktiv 89/106/EØF."

MIDDELHAVSDIMENSIONEN I FÆLLESSKABETS ENERGI- OG TRANSPORTPOLITIK

Rådet noterede sig, at Kommissionen har til hensigt snart at forelægge en meddelelse om Middelhavsdimensionen i Fællesskabets energi- og transportpolitik.

Der mindes om, at energiområdet siden iværksættelsen af Barcelona-processen i 1995 har været anset for et af de seks prioriterede områder i Euro-Middelhavs-partnerskabet (de øvrige er industri, vand, miljø, transport og informationssamfundet).

DET INDRE MARKED FOR ELEKTRICITET OG GAS - OPFØLGNING AF KONKLUSIONERNE FRA LISSABON

Rådet noterede sig Kommissionens orientering om opfølgningen af konklusionerne fra Det Europæiske Råd Lissabon i marts 2000, der anmodede Kommissionen, Rådet og medlemsstaterne om at fremskynde liberaliseringen af visse sektorer såsom gas og elektricitet, med henblik på at gennemføre et fuldt operationelt indre marked inden for disse sektorer.

Kommissionen vil aflægge rapport om de opnåede fremskridt og forelægge passende forslag for Det Europæiske Råd i Stockholm i foråret 2001.

ENERGICHARTERTRAKTATEN

Rådet noterede sig den orienterende rapport, som gør status over udviklingen i energicharterprocessen siden charterkonferencens seneste møde den 29. juni 2000, navnlig vedrørende charterets fire aktivitetsområder: transit, energieffektivitet, investeringer og handel.

STRATEGI FOR INTEGRERING AF HENSYNET TIL MILJØ OG BÆREDYGTIG UDVIKLING I ENERGIPOLITIKKEN

Rådet noterede sig Loyola DE PALACIOs orientering om resultaterne af konferencen om klimaændringer (COP6), som fandt sted i Haag den 13. -24. november 2000.

GENNEMFØRELSE AF SYNERGY-PROGRAMMET

Kommissionen noterede sig Kommissionen orientering vedrørende gennemførelsen af Synergy-programmet.

Synergy-programmet er et af seks programmer til iværksættelse af det flerårige rammeprogram for aktioner inden for energisektoren (1998-2002), som blev indført ved Rådets beslutning i december 1998. Synergy tager sigte på at styrke energisamarbejdet, yde støtte til tredjelande med hensyn til udformning, udarbejdelse og gennemførelse af energipolitikken og fremme det industrielle samarbejde mellem Fællesskabet og tredjelande inden for energisek toren. Bevillingerne til dette program udgør 15 mio. EUR.

PUNKTER GODKENDT UDEN DEBAT

(Asterisk ved afgørelserne angiver, at der er fremsat offentligt tilgængelige erklæringer til optagelse i Rådets mødeprotokol; erklæringerne kan fås ved henvendelse til Pressetjenesten).

FORBINDELSERNE MED TREDJELANDE

Balkan - CARDS-programmet og Det Europæiske Genopbygningsagentur

Rådet vedtog to forordninger om:

- bistand til Albanien, Bosnien-Hercegovina, Kroatien, Forbundsrepublikken Jugoslavien, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og om ændring af forordning (EØF) nr. 3906/89, afgørelse nr. 97/256/EF og forordning (EØF) nr. 1360/90

- Det Europæiske Genopbygningsagentur.

Der erindres om, at Rådet på sin samling den 20. november 2000 konstaterede, at der var enighed om teksten til de to ovennævnte forordninger. Efter Jurist-lingvist-Gruppens gennemgang af teksten kunne Rådet formelt vedtage disse to forordninger (jf. pressemeddelelsen fra Rådets samling (almindelige anliggender) den 20.11.2000, dok. 13430/00, Presse 435, s. 11).

TELEKOMMUNIKATION

Ubundtet adgang til abonnentledninger *

I og med Rådet godkendte de ændringer, som Europa-Parlamentet vedtog under førstebehandlingen af forslaget til forordning om ubundet adgang til abonnentledninger, som tager sigte på indføre en loyal konkurrence for så vidt angår lokal adgang til nettet, anses forordningen for vedtaget med Parlamentets ændringer.

Abonnentnettet er det fysiske kredsløb mellem kunden og teleoperatørens lokalcentral eller tilsvarende anlæg i abonnentnettet.

Forslaget er i overensstemmelse med konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Lissabon og Feira, hvor dette emne fremhæves som en prioritet på kort sigt, og hvor det understreges, at der er behov for at indføre større konkurrence inden for abonnentnet inden udgangen af 2000. Den manglende konkurrence i denne del af markedet ses som en væsentlig hindring for udbredt levering af billig adgang til Internettet.

Forordningen er relativt kort og enkel, idet den kun er centreret om det mest nødvendige for at nå målet om større konkurrence. Der fastsættes en grundlæggende forpligtelse for etablerede operatører til inden den 31.december 2000 at give adgang til abonnentnettet i form af fælles brug og fuld adgang og at offentliggøre et standardtilbud. De nationale tilsynsmyndigheder skal sikre, at prisen for ubundtet adgang til abonnentnet overholder princippet om omkostningsægthed, og de får beføjelse til om nødvendigt at pålægge ændringer af standardtilbuddet samt tildeles en rolle i løsningen af tvister.

TOLDUNIONEN

Gensidig aftale EU-EFTA

Rådet vedtog afgørelsen om godkendelse af en aftale i form af brevveksling mellem Det Europæiske Fællesskab og hvert enkelt af de EFTA-lande, der indrømmer toldpræferencer inden for rammerne af GSP-ordningen (Norge og Schweiz), og om fastlæggelse af, at varer med oprindelse i Norge eller Schweiz ved deres ankomst til Det Europæiske Fællesskabs toldområde behandles som varer, der indeholder et element af fællesskabsoprindelse (gensidig af tale).

Handel mellem Fællesskabet og Ceuta og Melilla

Rådet vedtog forordningen om definition af begrebet "produkter med oprindelsesstatus" og om ordninger for administrativt samarbejde i samhandelen mellem Fællesskabets toldområde og Ceuta og Melilla

MILJØ

Utilsigtet eller forsætlig havforurening - EF-rammebestemmelser

Som følge af den enighed, som blev konstateret på mødet den 11. oktober 2000 i Forligsudvalget mellem Europa-Parlamentet og Rådet, vedtog Rådet formelt afgørelsen om fastsættelse af EF-rammebestemmelser for samarbejde i tilfælde af utilsigtet eller forsætlig havforurening. Parlamentet havde godkendt det fælles udkast den 30. november 2000. Afgørelsen er således endeligt vedtaget.

Rammebestemmelserne for samarbejdet, som fastsættes i afgørelsen, sigter mod at støtte og supplere de eksisterende instrumenter til fordel for beskyttelse af havmiljøet, kysterne og folkesundheden mod risikoen for forurening af havet, bortset fra vedvarende forureningsstrømme hidrørende fra landbaserede kilder. De tager sigte på utilsigtet eller forsætlig forurening - hvad enten den stammer fra skibe, fra offshore-platforme, fra kyster eller flodmundin ger - og omfatter udledning af skadelige stoffer i havmiljøet, herunder i tilknytning til materialer, der tidligere er blevet deponeret i havet, f.eks. ammunition.

De således fastsatte rammebestemmelser tager sigte på at bidrage til og forbedre medlemsstaternes kapacitet til at intervenere i tilfælde af utilsigtet udslip eller overhængende fare for udslip af mineralolie eller andre skadelige stoffer i havet. De skal ligeledes bidrage til forebyggelse af risici og tager sigte på at skabe mere gunstige betingelser for en effektiv indbyrdes bistand mellem medlemsstaterne på dette område. Endvidere er formålet at tilskyn de til samarbejde mellem medlemsstaterne med henblik på at sikre, at skaderne udbedres i overensstemmelse med princippet om, at forureneren betaler.

Disse rammebestemmelser vil medføre en øget forenkling af og sammenhæng mellem de foranstaltninger, der allerede er vedtaget siden 1978, idet de i en enkelt retsakt samler et fællesskabsinformationssystem og et handlingsprogram. Budgettet for gennemførelsen af afgørelsen i perioden 2000-2006 udgør 7. mio. EUR.

UDDANNELSE

Forlængelse af samarbejdsaftalerne EU/USA og EU/Canada

Rådet vedtog to afgørelser om undertegnelse af aftalerne mellem Det Europæiske Fællesskab og henholdsvis den amerikanske og den canadiske regering om forlængelse af et samarbejdsprogram inden for højere uddannelse og erhvervsuddannelse. De nye aftaler afløser det samarbejdsprogram, der blev iværksat i 1995.

Aftalerne bliver undertegnet i forbindelse med EU's topmøder med USA den 18. december i Washington og med Canada den 19. december 2000 i Ottawa. Vedtagelsen af afgørelserne om Rådets endelige indgåelse af aftalerne forventes at finde sted i februar/marts 2001.

ØKONOMI/FINANS

Overvågningsudvalget for Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) - konklusioner

"Rådet:

1. Har med interesse noteret sig rapporten fra overvågningsudvalget, der er uafhængigt af institutionerne, og har mærket sig kvaliteten heraf.

2. Deler navnlig overvågningsudvalgets bekymring hvad angår de forsinkelser, der er konstateret med hensyn til UCLAFs overgang og omdannelse til OLAF.

3. Erindrer om, at lovgivernes mål har været at give OLAF fuldstændig frie hænder til at varetage sine operationelle opgaver med bistand fra overvågningsudvalget og give det budgetmæssig og administrativ autonomi; konstaterer, at dette mål endnu ikke er nået i tilstrækkelig grad.

4. Kan tilslutte sig overvågningsudvalgets analyse af, at det er nødvendigt at forbedre metoderne og procedurerne for at øge effektiviteten af OLAFs operationelle virksomhed; støtter navnlig OLAFs direktørs bestræbelser på at gøre forvaltningen af den operationelle virksomhed mere gennemsigtig og især styrke kontrollen med iværksættelsen af undersøgelser og videregivelsen af sagsakter til de disciplinære og retslige my ndigheder; støtter ansættelsen i OLAF af retsembedsmænd, der skal give råd og støtte i juridiske spørgsmål, navnlig for at rationalisere udførelsen af undersøgelserne og sikre, at rapporterne har en vis kvalitet.

5. Fremhæver, at OLAFs direktør, der har fået tillagt ansættelsesmyndighedskompetence, har beføjelse til at fastsætte betingelserne og vilkårene for ansættelse af personale under overholdelse af vedtægten for tjenestemænd og ansættelsesvilkårene for øvrige ansatte i De Europæiske Fællesskaber, således at der tages hensyn til de særlige forhold, der gør sig gældende for OLAFs arbejde; b eklager, at overvågningsudvalgets sekretariat endnu ikke råder over hensigtsmæssige driftsmidler.

Rådet deler overvågningsudvalgets opfattelse af, at OLAFs direktør hurtigst muligt og under hensyntagen til høje erhvervskvalifikationer bør ansætte det personale, der er anført i stillingsfortegnelsen.

6. Opfordrer overvågningsudvalget til at fortsætte sit arbejde med at understøtte og bistå OLAF på en konstruktiv og kritisk måde.

ADDENDUM TIL I/A-PUNKTS-NOTE

I bilaget følger til De Faste Repræsentanters Komité og Rådet teksten til ovennævnte erklæringer om ubundtet adgang.

1. Erklæring fra Kommissionen

2. Ensidig erklæring fra den finske delegation

3. Ensidig erklæring fra den svenske delegation