Hjælpemenu

Hovedmenu

Rådsmøde udenrigsministre 22-23/1 01 redegørelse

Bilag tilgået Folketingets Europaudvalg

Hent bilaget i PDF-format her

Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Europaudvalget
(Alm. del - bilag 700)
rådsmødereferater
(Offentligt)
_____________________________________________
UPN, FT del - bilag FT 98 (Løbenr. 9815)
URU, Alm. del - bilag 169 (Løbenr. 9816)
FOU, Alm. del - bilag 123 (Løbenr. 9817)

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

Kontor

1

400.C.2-0

EU-sekr.

26. januar 2001

 

 

Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Udenrigsministeriets redegørelse fra rådsmøde (udenrigsministre) den 22.-23. januar 2001.

 

 

UDENRIGSMINISTERIET EU-sekr. j.nr.400.A.5-0-0

Nordgruppen Den 24. januar 2001

 

Rådsmøde (udenrigsministre) den 22.-23. januar 2001.

 

 

  1. Åben debat om formandskabets arbejdsprogram
  • Konfliktforebyggelse

Under den åbne debat vedrørende konfliktforebyggelse understregedes fra alle sider vigtigheden af at sikre en styrket EU-indsats på dette område. Udnyttelsen af alle de til rådighed stående instrumenter (udviklingsbistand, handelspolitik, diplomatiske virkemidler samt militære og civile krisestyringskapaciteter) blev fremhævet som værende nødvendig. Der var generel tilslutning til at målrette udviklingsbistanden med henbl ik på at understøtte konfliktforebyggelse bl.a. gennem øget fokus på fattigdomsbekæmpelse. Den udenrigs- og sikkerhedspolitiske komité (PSC) vurderedes at kunne spille en særlig rolle med henblik på at sikre en sammenhængende EU-tilgang til konfliktforebyggelse.

Der var endvidere generel enighed om etablering af et tæt samarbejde mellem EU og internationale organisationer samt partnerlande. Afrika blev fra flere sider fremhævet som et område med særligt behov for konfliktforebyggende indsatser.

Der var bred tilslutning til formandskabets tilgang til konfliktforebyggelse. Formandskabet oplyste, at man stilede mod vedtagelse af et egentligt program om konfliktforebyggelse på Det Europæiske Råd i Göteborg.

  1. Opfølgning af Det Europæiske Råd i Nice

Formandskabet redegjorde for arbejdet med opfølgning af Det Europæiske Råds møde i Nice vedrørende regeringskonferencen/Nice-traktaten, europæisk sikkerheds- og forsvarsdimension samt udvidelsen.

  • Regeringskonferencen/Nice-traktaten

Det blev oplyst, at undertegnelsen af Nice-traktaten ville finde sted i Nice den 26. februar 2001.

  • Debatten om EU{{PU2}}s fremtid

Formandskabet oplyste, at man sammen med det kommende belgiske formandskab og i samarbejde med Kommissionen og Europa-Parlamentet ville søge at fremme en bred debat om EU{{PU2}}s fremtid med inddragelse af alle interesserede parter. Man agtede i den forbindelse aktivt at anvende den moderne informationsteknologi til at sikre en så bred debat som muligt. Formandskabet ville på det næstkommende rådsmøde informere nærmere om de påtænkte ativer.

  • Europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik

På rådsmødet vedtog man rådsbeslutningerne om etableringen af de permanente strukturer under ESDP (udenrigs- og sikkerhedspolitisk komité, militærkomité og militærstab). Desuden vedtog man rådskonklusioner vedr. modaliteter for det videre samarbejde med NATO, herunder vedr. mødefrekvensen mellem EU og NATO på minister- og ambassadørniveau.

Fra dansk side erindrede man i forbindelse med rådsbeslutningerne om de permanente strukturer om protokol nr. 5 til Amsterdam-traktaten om Danmarks stilling.

  • Udvidelsen

Formandskabet præsenterede sit arbejdsprogram for udvidelsen og understregede, at udvidelsesprocessen er i god gænge. Det var vigtigt at fastholde fleksibilitet i det videre arbejde. Præsentationen gav ikke anledning til drøftelse.

  1. (Evt.) Generelle toldpræferencer: Udvidelse af toldfri adgang til produkter, som stammer fra mindstudviklede lande
  2. KOM 2000 561 (final).

    På rådsmødet oplyste formandskabet, at forslaget om ændring af det generelle toldpræferencesystem til fordel for de mindstudviklede lande (det såkaldte "Everything but Arms-forslag") ikke ville blive behandlet, da Kommissionen ikke havde forelagt et revideret forslag. Formandskabet tilkendegav, at man tillagde sagen stor betydning, og at man håbede, at forslaget kunne vedtages på rådsmødet (udenrigsministre) den 26.-2 7. februar 2001.

  3. Orienteringsdebat om den Europæiske Unions eksterne relationer
  4. Rådet havde en orienterende debat om EU{{PU2}}s eksterne relationer. Der var bred enighed om nødvendigheden af en styrket indsats med henblik på større fokus på sammenhæng, resultatorientering og fleksibilitet i EU{{PU2}}s indsatser i tredjelande. Der ville blive tale om både finansielle og ikke finansielle tiltag med henblik på en styrket effektivitet. Der var således enighed om behovet for en øget fleksibilitet i budgett endvidere generel opbakning til, at de Fælles Strategier skulle være mere målrettede og konkrete.

  5. Det vestlige Balkan
  6. Rådet tilsluttede sig det foreliggende udkast til rådskonklusioner, herunder hvilke emner der skal drøftes på det kommende ministertrojkabesøg til regionen. Emnerne vil bl.a. være anvendelsen af konditionalitet overfor Serbien og spørgsmålet om Montenegros fremtidige status, hvor man fra EU-side vil opfordre de montenegrinske politikere til forsigtighed. Spørgsmålet om afholdelse af provinsvalg i Kosovo vil blive drøftet med SRSG Hans Hækkerup på næste rådsmøde (generelle anliggender).

    Rådet godkendte, at EU overfor Serbien anlægger en generel tilgang til spørgsmålet om anvendelse af konditionalitet. Det er vigtigt, at EU med sin indsats befordrer udviklingen og ikke skaber unødige vanskeligheder for denne.

    Rådet godkendte det foreliggende udkast til arbejdsgrundlag (Terms of Reference) for EU-Albanien styregruppen på højt niveau, der blev besluttet nedsat på EU/Balkan-topmødet i Zagreb den 24. november 2000. Styregruppen skal bistå Albanien i tilrettelæggelsen og gennemførelsen af landets reformindsats inden for Stabiliserings- og associeringsprocessen.

    Endvidere godkendte Rådet, at EU's observations- og monitoreringsenhed, EUMM, etablerer en permanent tilstedeværelse i Presevo-dalen med henblik på at rapportere om situationen.

    Endelig godkendte Rådet, at formandskabet undersøgte muligheden for en generel prioritering af en EU-indsats i forhold til miljøproblemerne på det vestlige Balkan.

  7. Fredsprocessen i Mellemøsten

Drøftelsen af "Fredsprocessen i Mellemøsten" mundede ud i vedtagelsen af rådskonklusioner. Præsident Clinton blev rost for sin store indsats for at sikre et gennembrud i fredsprocessen. Parterne blev opfordret til at fortsætte bestræbelserne på at få bragt volden til ophør og fredsprocessen frem til en holdbar løsning baseret på Sikkerhedsrådets resolutioner 242 og 338. EU ville {{SPA}} bl.a. gennem oslash;je Repræsentant {{SPA}} fortsat være rede til at bistå parterne i forhandlingerne. Israel blev opfordret til at genoptage de økonomiske forbindelser til de palæstinensiske selvstyreområder, herunder også at hæve grænselukningerne. I lyset af den økonomiske og humanitære situation ville EU frigøre yderligere midler til de palæstinensiske selvstyreområder.

7. Vedtagelse af rådskonklusioner vedr. særrapport nr. 12/2000 fra Revisionsretten om Kommissionens ledelse af EU-støtte til udvikling af menneskerettigheder og demokrati i tredjelande

Punktet blev taget af dagsordenen.

8. Evaluering af dialogen om menneskerettigheder med Kina

Rådet vedtog målsætninger for EU{{PU2}}s menneskerettighedsdialog med Kina. Der blev opstillet målsætninger indenfor følgende hovedområder: 1) ratifikation og gennemførelse af FN{{PU2}}s konventioner om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder og om borgerlige og politiske rettigheder, 2) samarbejde med FN{{PU2}}s menneskerettighedsmekanismer, 3) dødsstraf, 4) administrativ frihedsberøvelse, 5) fangers grundl& gheder, 6) religions- og trosfrihed, 7) foreningsfrihed samt 8) kulturelle og religiøse rettigheder i Tibet og Xinjiang. EU vil gennem menneskerettighedsdialogen med Kina søge at opnå fremskridt på de nævnte områder.

  1. Afghanistan: Gennemgang af fælles holdning

Punktet blev vedtaget uden debat.

10. Formandskabets arbejdsplan for iværksættelse af fælles strategi i middelhavsområdet

Punktet blev vedtaget uden debat.

  1. Forbindelserne med Rusland
  • Formandskabets arbejdsplan om iværksættelse af fælles strategi for Rusland

Rådet godkendte formandskabets arbejdsprogram for gennemførelse af EU{{PU2}}s fælles strategi for Rusland uden debat.

  1. Forbindelserne med Ukraine
  • Formandskabets arbejdsplan om iværksættelse af fælles strategi for Ukraine

Rådet godkendte formandskabets arbejdsprogram for gennemførelse af EU{{PU2}}s fælles strategi for Ukraine uden debat.

  1. Forbindelserne med Uzbekistan
  • Etablering af EU-holdning til 2. samarbejdsråd den 22.-23. januar 2001

Den fælles EU-holdning til mødet blev vedtaget uden debat.

14. Fælles holdning vedr. KEDO

Punktet blev taget af dagsordenen.

  1. Rådets sikkerhedsplan
  2. Punktet blev taget af dagsordenen.

  3. Forslag til Rådets afgørelse om at gøre visse kategorier af rådsdokumenter tilgængelige for offentligheden

Punktet blev taget af dagsordenen.